[00:00:00.0 Intro] [00:00:16.0 @lsolesen] Jeg hedder Lars Olesen og er viceforstander på Vejle Idrætshøjskole. [00:00:20.0 @lsolesen] Du lytter til podcastet Vejle Idrætshøjskoles stemmer, hvor vi forsøger at lære noget om livet på højskolen, både før og nu. [00:00:37.0 @lsolesen] I dag sidder jeg med Bent Aalbæk-Nielsen, som er søn af Rask Nielsen, der var medforstander fra 1945 til 1948. [00:00:44.0 @lsolesen] Svend Aage Thomsen kunne fra skolens start indtil 1948 ikke accepteres af ministeriet som eneforstander. [00:00:51.0 @lsolesen] Derfor skulle han have en medforstander, der havde en pædagogisk uddannelse. Det havde Rask Nielsen. [00:01:06.0 @lsolesen] Kan du prøve at fortælle lidt om, hvordan I egentlig overhovedet kom til Vejle Idrætshøjskole? [00:01:11.0 @baalbæk] Ja, far blev lærer på Gymnastikhøjskolen i Ollerup i 1922. [00:01:18.0 @baalbæk] Og hans område, det var sådan højskolefagene, altså dansk, historie, regning, litteratur. [00:01:29.0 @baalbæk] I 1943 blev Gymnastikhøjskolen sammen med to andre højskoler, der ligger lige i nærheden, beslaglagt af tyskerne. [00:02:13.0 @baalbæk] Det betød jo, at Gymnastikhøjskolen måtte finde et andet sted at holde skole. [00:02:19.0 @baalbæk] Det blev i første omgang på Ladelund Landbrugsskole i Sydvestjylland og senere på godset Lykkesmose mellem Faaborg og Assens. [00:02:33.0 @baalbæk] Det betød jo, at far måtte rykke hjemmefra og være med på skolerne der, og mor sad tilbage med tre børn midt i en tysk soldaterlejr. [00:03:22.0 @baalbæk] Det hele faldt så ligesom i hak, da Svend A. Thomsen henvendte sig til min far og spurgte, om ikke han kunne komme over og være medforstander. [00:03:39.0 @baalbæk] Det betød jo ikke mindst, at så kunne familien igen blive samlet. [00:03:45.0 @baalbæk] Og det her skete jo inden befrielsesdagen, så på det tidspunkt vidste vi jo ikke, hvor mange år endnu vi skulle være i den situation. [00:04:15.0 @baalbæk] Det vil sige, at han her havde også højskolefag. Idræt og gymnastik var ikke rigtig ham på nogen måde. [00:04:33.0 @baalbæk] Ved siden af arbejdet som højskolelærer havde han i mange år været en ganske efterspurgt foredragsholder. [00:04:59.0 @baalbæk] Det var et hårdt liv. Mange gange kom han først hjem fra en foredragsaften langt hen på natten, og klokken syv om morgenen skulle han stille på skolen igen. [00:05:32.0 @baalbæk] Men da vi så nåede frem til 1948, kom der nye bestemmelser for ledelse af højskoler, som bevirkede, at Svend Aarhus Thomsen nu kunne være eneforstander. [00:06:12.0 @baalbæk] Det var egentlig meningen, han skulle tilbage til Ollerup, men helbredet holdt ikke til det, og vi flyttede aldrig til Ollerup igen, men kom til Jelling. [00:06:33.0 @lsolesen] Kan du fortælle lidt om relationen mellem din far og Svend O. Thomsen? [00:06:40.0 @baalbæk] Svend A. Thomsen var jo elev på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, hvor han havde far som lærer. [00:07:04.0 @baalbæk] Det var i hvert fald sådan, at Svend Aarhus Thomsen havde mod på at spørge far om at komme over og være medforstander. [00:07:25.0 @baalbæk] Far begyndte som medforstander her på idrætsskolen den 1. maj 1945. [00:08:01.0 @baalbæk] Den 20. juli 1945 flyttede vi endeligt fra Ollerup og til Nørremarksgården. [00:08:57.0 @baalbæk] Kort tid efter indflytningen blev der razzia på Nørremarksgården af Gestapo. [00:09:16.0 @baalbæk] De gik gården igennem fra kælder til kvist, men de gik heldigvis ikke dybt nok ned i halmen over i laden. [00:09:28.0 @baalbæk] Var de kommet en meter eller halvanden længere ned, var de kommet ned til en ganske stor beholdning af våben og sprængstoffer. [00:10:01.0 @lsolesen] Nørremarksgården hørte jo på det her tidspunkt til højskolen, og man har et landbrug. [00:10:13.0 @baalbæk] Ja, min bedstefar flyttede ind hos os efter min mormor var død. [00:10:43.0 @baalbæk] Jeg husker en gang i høst, han havde set Svend Aarhus Thomsen køre med selvbinderen og lade hestene trække ud i selve kornet. [00:11:24.0 @baalbæk] Da Svend Aarhus Thomsen havde været turen rundt, stoppede morfar ham og skældte ud over, at det gjorde man simpelthen ikke. [00:11:50.0 @baalbæk] Men Svend A. Thomsen var jo effektiviteten selv, en handlingsmand. [00:12:49.0 @baalbæk] Far var ikke særlig velset blandt tyskerne, fordi hans orientering om den politiske situation var mere objektiv end Danmarks Radio. [00:13:43.0 @baalbæk] Hvis der dukkede ukendte folk op til foredrag, startede han med et dræbende kedeligt foredrag om en dansk forfatterinde, indtil de listede af. [00:14:11.0 @baalbæk] Derefter gik han over til det politiske foredrag om Danmark og hele verdenskrigen. [00:15:47.0 @baalbæk] Et ord, der helt klart melder sig fra den tid, er entusiasme. [00:16:13.0 @baalbæk] Svend Aarhus Thomsen tog aldrig nej for et nej. [00:17:13.0 @lsolesen] Jeg hedder Lars Olesen, og du har lyttet til Vejle Idrætshøjskole Stemmer.