Digitalisering af arkiv på Vejle Idrætshøjskole

Arkivet er fyldt med virkelig mange gamle medier med lyd- eller videoptagelser. Vi er i fuld gang med at digitalisere det, der er bevaringsværdigt, og i det hele taget finde ud af, hvad der er på båndene.

Vi har bl.a. haft Videokopi.dk til at digitalisere 8mm og 16mm smalfilm og nogle lydspoler.

Du kan se, hvad vi allerede har digitaliseret i dette oversigtsark.

Så snart tingene er identificeret og digitaliseret er planen at aflevere det til Vejle Stadsarkiv, så det kan blive opbevaret fornuftigt.

Hvis du kender noget til det, så er du meget velkommen til at give et nap med - eller hvis du selv har noget materiale, som kunne have interesse, så skriv det endelig i kommentarerne.