Kære gamle elever

16 minutters læsning

Det er med vemod i sindet, jeg her skal skrive til jer om det for jeres gamle skole så omskiftelige år. At Svend Aage Thomsen ikke er blandt os mere, har naturligvis præget og indvirket på det meste af årets forløb, ja, gjort det til et på mange måder vanskeligt år. Vi har forsøgt - efter evne — at lade alt gå videre i Svend Aages ånd, at lade skolelivet fortsætte så uforandret som muligt på trods af Svend Aages pludselige død, og har gjort dette i forvisning om, at sådan ville han selv have ønsket det — livet måtte gå videre.

For os her på skolen kom Svend Aage Thomsens pludselige død lige så chokerende og overraskende som for alle I gamle elever.

Som det vil være jer bekendt, fejrede Svend Aage den 20. februar sin 50 års fødselsdag. Stor opmærksomhed vistes ham fra alle sider, og vi her på skolen mindes ikke i flere år at have set ham så glad og lykkelig.

Uden at vi mærkede noget til det, udtrykte Svend Aage i marts måned, at han følte sig lidt træt, og at det ligesom kneb ham at få vejret, når han var udsat for anstrengelser, men han beklagede sig ingenlunde, så ingen hæftede sig ved det eller endnu mindre regnede det for tegn på noget alvorligt.

Derfor var det i sig selv chokerende, da han søndag den 26. marts - efter at have været en tur i skoven for at se på en ridekonkurrence, hvori Bjarne deltog matte tage hjem og gå til sengs. Svend Aage skulle altid være meget syg, før han gik i seng. Et par gange i løbet af eftermiddagen blev han tilset af leegen, men nogen direkte farlig tilstand blev ikke antydet. Søndag aften forværredes imidlertid Svend Aages befindende, og den tilkaldte læge beordrede ham omgående ført på hospitalet. Såvel fra Thomsen som Birte fulgte med i den tilkaldte ambulance, men inden ankomsten til Vejle Amts og Bys Sygehus var Svend Aage Thomsen afgået ved døden.

Vi kunne ikke forstå det - kan endnu i dag ikke forstå det. Vi mennesker skal vel heller ikke forsta doden. Vi må affinde os med den og indstille vores tilværelse efter den.

Svend Aages kiste blev ført hjem og stillet i biblioteket. Begravelsen blev af familien berammet til lørdag d. 1. april. Efter samråd med skolens bestyrelse besluttedes det, at den skulle foranstaltes af skolen og foregå fra Idrætshallen.

Da det uden tvivl vil interessere de mange af jer, der ikke kunne overvære begravelsen, at høre nærmere om denne, finder I andetsteds her i årsskriftet denne skildret af Grete Schmidt.

Det er få mennesker beskåret at udrette, hvad det lykkedes Svend Aage Thomsen at skabe! Det er også få mennesker, der er blevet udtalt så mange og smukke mindeord over, som tilfældet har været efter Svend Aages ded. Vi her på skolen er de første til at slutte op bag alt, hvad der er talt og skrevet. Nogle af os har selv været med til at opleve det »eventyr, som Svend Aages liv trods alt blev. Blandt de mange strålende egenskaber hos ham, som vi lærte at sætte pris på, lyser dog een over dem alle: hans ukuelige vilje. Det var derfor mere end rammende, når han gjorde “Hvor der er vilje, er der en vej” til sit livs motto. Hele hans karakterstyrke mundede ud i hans stälsatte vilje.

Netop i kraft af denne udrettede han i hele sit forholdsvis korte liv mere end andre.

Svend Aage var naturelsker, havde sans for at lære af naturens mange små vidundere - derigennem kommer hans værdsættelse af det sande og det ægte til udtryk. Typiske træk hos ham.

Jeg skal ikke her yderligere fremhæve Svend Aage Thomsens mange karaktertræk og evner. I gamle elever kender selv hans liv iblandt jer og her på skolen i det hele taget - netop i hans samvær med os var det måske, han lærte os allermest.

Vi skylder ham meget, og vi vil mindes ham, så længe vi lever.

Det blev Svend Aage Thomsen forundt at rejse sit eget monument — Den jyske Idrætsskole - den vil fremover være hans største minde.

Den tomme plads - Svend Aage efterlod sig - faldt det i min lod i første omgang at forsøge at udfylde, idet jeg af skolens bestyrelse blev konstitueret som forstander og som sådan måtte forestå den tilstundende sommerskole.

Men lad mig nu tage drets gang i kronologisk orden.

Vi begyndte vinterskolen 1960-61 med godt 60 elever, det dengang hidtil største elevtal og vort tredie blandede elevhold. En dejlig vinter tog sin begyndelse, eleverne viste sig at være af det rigtige stof, og vi lærere måtte anstrenge os til det yderste for at tilfredsstille deres kundskabshunger. Derfor søgte vi også assistance uden for lærerkredsen. Tage Albertsen satte vore begreber på plads med hensyn til penge og opsparingens betydning. Reumert Rasmussen holdt foredrag og viste sin dejlige film “Mellem Sydhavets Koralere”. Danselærer Laustsen lærte os de rigtige trin på dansegulvet. Karl Olav Dahlbæk kom med nye kompositioner til gymnastikken og spillede på fortræffelig vis. Richardo viste en dejlig farvefilm for os. Sidst, men ikke mindst fik alle pigerne et lynkursus i fremstilling af stoflampeskærme, Ingrid Winther gav på inspirerende måde mange gode tips.

En lang række gode underholdningsaftener lob af stabelen, arrangeret således at klasserne på skift forested disse aftener. For at gøre tidligere elever lidt misundelige kan oplyses, at vi nu er gået over til at have et par timers dans som afslutning på hver underholdningsaften.

Regnemesteren og tankelæsningseksperten Arnth gav ind imellem en af sine fornøjelige aftener.

Såvel drengene som pigerne var særdeles godt spillende i håndbold, hvorfor vi fik arrangeret adskillige håndbolddyster. Til elevernes store glæde trak de som regel det længste strå.

Vi havde også lejlighed til at se nogle virkelig gode og veltrænede drengehold fra KFUM i København give opvisning i gymnastik. De var på Jyllands-turné under ledelse af vor gode ven Svend Ørnby.

Forældredagen havde på denne vinterskole den hidtil største tilslutning, vi har oplevet. Ikke mindst dette ansporede eleverne til at gøre denne dag til vor mest vellykkede.

En dejlig fastelavnsfest fik eleverne stablet på benene, flot underholdning i den rigt smykkede gymnastiksal og dans til langt ud på de små timer. Den slår vist rekorden.

Som et nyt indslag i vinterens oplevelser havde Signe arrangeret en speciel børnegymnastikopvisning med personalets børn - min kone og jeg leverede majoriteten på holdet. De små høstede stort bifald, så forsøget bliver nok gentaget.

Den traditionelle Aarhus-tur savnede vi heller ikke, den er snart ved at ligge i faste rammer og får hvert år en stralende afslutning i Aarhus teater.

Richardo besøgte os igen, denne gang med en dejlig film fra Grønland.

Afslutningen på dette års vinterskole blev naturligvis i høj grad præget af Svend Aage Thomsens pludselige død. Ikke mindst den måde, hele vinterholdet tog disse dage på. vidner om, at det er et af de allerbedste hold, vi har haft.

Tak for jeres hjælp og støtte. Tak for en trods alt dejlig og oplevelsesrig vinter.

April måned blev meget travl, mange kursus, men også mange ting, der skulle ordnes. Inden vi næsten fik set os om, nærmede den 3. maj sig. Vi nåede dog at få arbejdet med istandsættelse af stadion og anlæggelse af nye baner sat i gang. Dette skete først og fremmest med henblik på sommerens store landsstævne – al atletikken skulle jo foregå herude. Det blev et omfattende arbejde, som først afsluttedes umiddelbart før landsstævnet.

Da naturen havde iklædt sig sit allerskønneste skrud, kom sommerpigerne. Et humørfyldt og meget dygtigt hold, som vi havde en vidunderlig sommer med. Regnvejrsskyerne bortvejrede pigerne hver dag med deres friske og imødekommende smil. Havde vinterskolen holdt lærerpersonalet til ilden, gjorde sommerpigerne det ikke mindre.

På forhånd var vi bange for, at landsstævnet skulle komme til at dominere sommerskolens arbejde for meget. Vi skulle deltage i såvel gymnastik som boldspil og atletik. Mange øjne ville ved stævnet hvile på os, for skolens og pigernes skyld ville vi gøre det så godt som muligt. Vi håber ikke, at I, sommerpiger, synes, vi forsømte noget, men undgå, at der blev »skelet til landsstævnet, kunne vi ikke.

Lad mig med det samme tilføje, at I gjorde en strålende propaganda for skolen. Det kunne ikke have været bedre.

Fremmede indslag har vi ikke så meget af på sommerskolen, men Tage Albertsen besøgte os traditionen tro med sit foredrag. Ellers underholdt vi os selv i de sparsomme fristunder. Dejlige aftener, som vi her på skolen tænker tilbage på med stor glæde - der var også mange talenter.

Sommerskolens forældredag blev på grund af elevmøde og landsstævne noget fremrykket. Også den havde stor tilslutning og blev særdeles vellykket. Samtidig var den en god generalprøve på opvisningerne til elevmøde og landsstævne.

På et lærermøde diskuterede vi indgående, hvordan årets elevmøde skulle forløbe. Skulle det være et minde møde for Svend Aage Thomsen, eller skulle det ligge sa nae op ad de traditionelle elevmøder som muligt. Der var almindelig enighed om det sidste, bl. a. fordi vi tror, at sådan ville Svend Aage selv have ønsket det.

Nogle af jer har vel ikke været enige med os deri.

Lørdag aften holdt forstander Hagelsø fra Vojens Ungdomsskole (tidligere medforstander her) foredrag. Han indledte med smukke og personlige mindeord om Svend Aage Thomsen.

På generalforsamlingen søndag formiddag blev Svend Aage ligeledes mindet af formanden, Thormod Petersen.

Derudover forløb elevmødet, som I kender det. Personlig havde jeg min hidtil sværeste opgave ved at skulle sige noget ved eftermiddagens foredrag. Sommerpigerne klarede imidlertid deres side af elevmødet meget fint, nydelige opvisninger. Desværre svigtede vejret os en del, og det blev nødvendigt at opføre komedien inde i idrætshallen. Sommerpigerne opførte fantastisk dygtigt Lumbyes: Drømmebilleder. Ved det afsluttende bål fandt vi traditionen tro hinanden, og jeg kunne takke for endnu et vellykket elevmøde.

Vi havde været meget spændt på, hvor mange af I gamle elever, der ville komme - mange af jer skulle jo her til Vejle til landsstævnet mindre end 8 dage efter — men vi blev ikke skuffet. Vi har vist aldrig været flere end til elevmødet i sommer. Tak for fremmødet og håndslaget til jeres gamle skole.

Den følgende torsdag var der åbning af landsstævnet. Det styrtregnede hele eftermiddagen, og alt så ud til at skulle drukne, men umiddelbart før indmarchen blev det tørvejr, ja, selv solen brød igennem og kastede sine stråler over en skøn oplevelse. Hvem af os glemmer nogensinde denne aften med det strålende syn af ikke mindre end 13.000 idrætsudøvere forsamlet på Vejle stadions grønne plæne.

Jeg skal ikke her berette om landsstævnet, det har I kunnet læse om og vil kunne læse om mange andre steder. Vi måtte naturligvis suspendere undervisningen i de fire dage, men både vi og pigerne var travlt optaget. Skolen var fuldt belagt med gæster fra landsstævnet, og atletikken optog vor dag fra morgen til aften.

Sommerpigerne klarede deres medvirken ved landsstævnet langt over forventning. Det siger vi jer rigtig hjertelig tak for.

Grundet pigernes store ekstraarbejde i juli måned havde vi besluttet, at todagesturen skulle starte mandag morgen efter landsstævnets afslutning. Vi havde i år modtaget invitation til at komme til Fjerritslev (Hanherred) - hvilken tur blev det ikke; jeg mindes ikke, vi har haft den bedre. Først kørte vi til Kongenshus mindepark, derfra til de underjordiske kalkminer ved Daugbjerg. Begge dele en oplevelse – ikke mindst kalkminerne gjorde indtryk på pigerne. Viborg domkirke var næste seværdighed - alle de skønne kalkmalerier fik vi grundigt gennemgået af kustoden. Vores allesammens Gudrun havde fået nys om vor »nordpolsfärd« og havde ringet, at vi endelig måtte komme og besøge hende. Grundet vanskeligheden med at kontakte hinanden i landsstævnedagene havde vi intet bestemt fået aftalt, men fra Daugbjerg havde jeg – to timer inden vor ankomst til Strandby — ringet til hende og sagt, at vi lige fik tid til at sige »goddag på gennemrejsen.

Da vi nåede frem, blev vi inviteret indenfor for at se Gudruns og Ejnars dejlige hus. Allerede udenfor slog duften af det dejligste hjemmebag os i møde; da vi endelig nåede ind, stod alle tiders bugnende kaffebord dækket op overalt. Sikke en invitation - og hvor vi hyggede os. Gudrun havde allieret sig med fru lærer Jensen - i fællesskab havde de ordnet det hele. Da kaffen var drukket, blev vi inviteret over på den anden side af gaden for at se lærer Jensens nye, dejlige hus. Her så vi en meget fin samling stenalderredskaber samt mange andre ting, men da hr. og fru Jensen så begyndte at fortælle om vort kongepars mange besøg hos dem og fremviste en lang række personlige breve fra kongeparret, så kan det nok være, pigernes interesse blev vakt. De var ikke til at drive ud i bussen igen – på trods af, at kvarterværterne ventede i Fjerritslev.

Det var også en dejlig oplevelse med besøget i Strandby, det er den slags, der sætter prikken over i’et på en sådan tur. Rigtig hjertelig tak, Gudrun og Ejnar samt hr. og fru Jensen. Vi glemmer aldrig Strandby.

Årsagen til besøget og opvisningen i Fjerritslev var, at Kirsten (Kis) Damsgård — redaktør Damsgårds datter - var elev her i sommer. Fjerritslev Idrætsforening stod for arrangementet. Ved vor lidt forsinkede ankomst var alle kvarterværter mødt op på Fjerritslev Avis - indkvarteringen gik hurtigt fra hånden, og vi fik alle strålende værtspar. Selve opvisningen fandt sted på Fjerritslev stadions »let kuperede« terræn - sommerpigerne klarede flot at holde balancen under gymnastikopvisningen. Dertil var de ved at skabe sensation i en efterfølgende håndbolddyst mod et udvalgt Hanherredhold - de troede vist, vi var verdensmestre. Danseopvisningen afsluttede en god aften på trods af det lidt kølige vejrlig. I klubhuset fik pigerne igen varmen sammen med kvarterværterne ved et hyggeligt kaffebord, hvor der blev takket til alle sider, og vi fik invitation til at komme igen en anden gang.

Næste dag var vi på en rundtur i Hanherred i en vidunderlig natur med skønne steder som Fosdalen, Svinkløv m. v. Vi sluttede af i Kis’ fars sommerhus, hvor alle tiders frokost var dækket til os. Hvor havde vi det dejligt, og hvor blev der kræset for os. Det kulinariske opbud gjorde så stort et indtryk, at selv Elmo følte sig foranlediget til at holde en »beåndet takketale. Vi andre sluttede op, og vi kunne af hjertet sige tak for et par vidunderlige dage hos de meget gæstfrie værter i Fjerritslev og omegn - et stort minde rigere.

Mange tak, Kis - vil du lade den gå videre endnu en gang til alle dem, du ved hjalp til. For resten – jeg havde nær glemt, hvor imponeret vi var af det store halanlag i Fjerritslev, det findes der ikke magen til i byer af tilsvarende storrelse – Hanherredhallen.

Vi sagde nu farvel og kørte sydpå om ad Skarreklit også storslået. Indtil da havde der på hele turen været tørvejr, men nu kom regnen – den tog mere og mere til, medens vi kørte ned gennem Thy.

Endnu et stop havde vi på turen, idet vi var inviteret til at besøge Jytte Fengers hjem - en stor, flot gård. Jyttes mor havde dækket kaffebord til os alle i haven ved store borde. Da vi - igen forsinket – ankom, havde de skyndsomst måttet tage alt ind – kun bordene med de dyngvåde duge var tilbage. Men kaffebordet fik vi til overflod inde i de store dejlige stuer. Gæstfrit og hyggeligt - igen var vi et minde rigere. Hjertelig tak, Jytte, lad også den gå videre.

Det regnede stadig - overmætte med indtryk tog vi plads i rutebilen, og så gik det ad Vejle til.

Tak for turen, piger, tak for jeres strålende humør på trods af trætheden.

Alle prøverne skulle vi nu i gang med de sidste dage på sommerskolen. Det gik godt, selv ved håndbolddommereksamen blev der sat ny »rekord«, hm.

Ved afslutningsfesten kunne vi takke hinanden for en virkelig god, lærerig og begivenhedsrig sommer - tak for i sommer, piger, vi var meget, meget glade for jer. En særlig tak til elevrådet, som så strålende hjalp til, at alt gik gnidningsløst. En dejlig sommer på trods af manglende solskin.

Et travlt efterår fulgte, mange ting skulle bringes i orden. Allerede i juli måned fandt den endelige forstanderansættelse sted. Som det vil være jer bekendt, faldt valget på Aksel Bjerregaard og undertegnede. Vi sludrede sammen om tingene og fandt frem til, at vi foreløbig vil føre skolen videre i de allerede fastlagte rammer og i den ånd, som I allesammen kender. Lidt nyt vil vi nok føje ind hist og her – har også gjort det - men noget revolutionerende skifte vil der på ingen måde blive tale om. Efterhånden håber vi så på at finde ud af, hvad der kan blive endnu bedre.

Inden for lærerstaben er der også sket et enkelt skifte, idet Henning Balle ønskede at prøve efterskolen og derfor søgte ansættelse på Skibelund efterskole. Vi har meget at takke Balle og hans kone for i den forholdsvis korte tid, de var her, og vi ønsker dem held og lykke i deres nye gerning.

Som afløser for Balle antog vi Flemming Blach, der hidtil har været kommunelever i Svendborg. Blach har en meget fin uddannelse og er faldet usædvanlig godt bi. Han måske bliver uden tvivl en meget fin kraft for skolen her ikke mindst takket være sin alsidighed

Til ærgrelse for de gamle piger kan oplyses, at vi nu også har taget kjolesyning ind i håndarbejdsundervisningen under ledelse af fru Larsen.

Et af de haardest ramte mennesker i det forløbne Aar er uden tvivl fru Thomsen - først mistede hun sin mand, senere på sommeren døde hendes far, og for ganske kort tid siden døde Svend Aages far, som mange af jer kendte, Andetsteds i Årsskriftet vil I finde mindeord om Ole Chr. Thomsen.

Nogle menneskers tilværelse skiftes der pludselig op og ned på, hvor uforståeligt det end kan være. Livets hårdhed melder sig af og til meget sterkt. Det hjælper så lidt, hvad vi andre føler med hårdt ramte mennesker. Ord kan ikke læge.

Fru Thomsen flyttede midt i oktober op på Søndermarken i en lejlighed - Petersholms Allé 10, Vejle – her bliver hun og Bjarne, der er kommet i lære som værktøjsmager (senere ingeniør), boende, indtil deres nye hus stär færdigt heroppe på Nørremarken - Ørnevej - ikke langt her fra skolen, så I vil let kunne aflægge hende et besøg, når I møder op på jeres gamle skole.

Birte blev sidst i oktober gift med sin Bent (Christensen), de er nu lærerpar i Blommenslyst uden for Odense.

Ella, børnene og jeg er flyttet op i lejligheden ovenpaa, medens Ruth, Rolf og Aksel Bjerregaard er flyttet ind i huset, som vi tidligere boede i.

Vi er nu i gang med et nyt stort vinterhold og har derfor nok om ørerne, alt tyder på, at vi atter skal opleve en god vinter.

Meget andet kunne der være grund til at fortælle jer om livet her på jeres gamle skole, noget er anderledes, end da I var her, men der er forhåbentlig ikke forandret mere, end at I stadig vil føle jer hjemme her og have lyst til at komme her. Det »hjem«, som vi tror, I tidligere har fundet her, vil vi stadig forsøge at skabe for jer og kommende elever på Den jyske Idrætsskole. I vil altid være mere end velkomne.

Tak for mange hilsener og lykønskninger i det forløbne år, de har glædet os meget.

Ønsket om en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår sender jeres

Ella og Tage Søgård.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...