Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1950

9 minutters læsning

Kære gamle elever!

Året, der er gået, har været et godt arbejdsår med mange glæder. I tilgift har vi fået en del mindre glædeligt at tænke på med hensyn til skolens udvidelse. Den optimisme, der prægede mit sidste brev til jer, kan desværre ikke fortsætte i år.

For I vil alle spørge: »Hvorledes går det med byggeplanerne?« — Jeg kan lige så godt svare jer med det samme, selv om jeg har mest lyst til at springe dette afsnit over: Desværre er der så godt som intet nyt, i hvert fald ikke noget positivt.

Hvorledes kan det være?

Var det hele ikke i god gænge, og var der ikke fast bund under de planer, der var fremme i sidste årsskrift, selv om de lød optimistiske?

Jo, det var der absolut, og det er der endnu, selv om tidernes ugunst lægger hindringer i vejen og forrykker forholdet mellem kapital og omkostninger i den forkerte retning.

Hvad er det, som har stillet sig hindrende i vejen for færdiggørelsen af Den jyske Idrætsskole?

Som I alle ved, har forholdene ikke forandret sig til det bedre. Der er stadig kommet nye vanskeligheder. Egnen, som vi tilhører, mangler bygningshåndværkere, og en byggetilladelse udover rent boligbyggeri er meget vanskelig, ja umulig at få, så længe den lokale byggesituation er så betrængt.

Alene af den grund har det været umuligt at komme i gang. Imedens vi ventede på bedre tider, forværredes de således, at det nu er meget dyrere at bygge, og priserne stiger stadig.

Selv om skolen ikke direkte har været berørt af politiske og nationaløkonomiske forhold, har de dog indirekte lagt en bremse på udvidelsesplanerne.

Dansk Idræts Forbunds velvillige tilsagn om hjælp har vi ingenlunde forskertset, men sagen ligger således, at DIF ganske naturligt måtte sikre sig, at skolen rent idrætsteknisk – jeg tænker her på bygningernes indretning til idrætslige formål — må være tip top.

Det har medført ret strenge krav til byggeriet og selvsagt også en fordyrelse, som de sidste tiders prisstigninger ydermere har givet vort overslag en ret stor slagside i den forkerte retning.

Vi søger at finde en vej frem, viljen er der, og den svækkes ikke. Målet skal nås. Måske er der et og andet, vi må renoncere på i første omgang. Måske skal byggeriet ske i etaper, for der er stadig enighed i skolens bestyrelse om, at det, der skal laves, skal laves første klasses.

Vi her på skolen mister ikke troen på, at det skal lykkes os at få en fuldt moderne skole bygget. Vi må blot se i øjnene, at det vil vare længere end beregnet.

Desuden er højskolerne inde i vanskelige år med svigtende elevtilgang og dårlige økonomiske arbejdsforhold. Ligeledes er der vel også noget rigtigt i den kritik, der har været fremme om, at højskolen ikke har kunnet forny sig, så den står på højde med det, som ungdommen af i dag kan gøre krav på, og måske ligger her noget af grunden til den ringe elevtilslutning.

De kommende år vil blive en kamptid for højskolerne. men det vil også blive en grotid. En så væsentlig kulturfaktor, som disse skoler er, kan vi ikke undvære, den vil vide at hævde og tilpasse sig den nye tid uden at gå på akkord med sine hundrede år gamle livslove og traditioner.

Gennem landselevforeningen, hvis oprettelse og formål skyldes de omtalte vanskeligheder, har gamle højskoleelever vist et prisværdigt initiativ, der nok skal sætte sine spor i tiden fremover, vinde nye proselytter og skabe større tilgang.

Vil de vanskelige økonomiske forhold, landet er inde i for øjeblikket, og de forøgede skattebyrder lægge hindringer i vejen for unge menneskers højskoleophold?

Jeg tror det ærlig talt ikke. Trangen til dygtiggørelse og søgen efter værdier i livet vil stadig gøre sig gældende, og det vil vise sig, at ungdommen, trods økonomiske hindringer, stadig vil komme til os, søge afspænding og afklaring for det pres, som årets begivenheder herhjemme og verden over daglig vælter ind over os.

Selv om året nærmest har været stillestående med hensyn til byggeri og fremtidsplaner, har det ikke kunnet berøre skolelivet. Vi har helliget os, ja, jeg fristes til at sige, sest trøst i det daglige arbejde med vore lange og korte kursus

Her er også trøst og opmuntring at finde gennem den store flok af unge, der i år har søgt skolen. Det har været et ualmindeligt dejligt arbejdsår, og når jeg nu fordyber mig i minderne om de dejlige timer, vi har haft sammen, så fyldes jeg af taknemmelighed over den gerning, jeg har valgt her i livet. Den kan ikke være skønnere, trods alle besværligheder og bryderier der i dag følger med at holde skole. Trods det, prisstigningen på daglige fornødenheder ikke gør økonomien bedre, løber det dog rundt, og kan vi forlange mere?

Optimisten i mig er svær at holde nede, og det er I medvirkende til, måske i langt højere grad end I aner. Hvert venligt ord, hvert smil, jeres gåen ind for opgaverne, jeres alvor overfor livets vanskelige problemer giver tilværelsen værdi og gør, at vor lyst til gerningen aldrig svækkes.

Jeg må i gang med at fortælle om Året, der er gået.

Tilslutningen til vinterskolen var ret god, men dog ikke større end at vi godt kunne have flere elever, derfor averterede vi et tre måneders kursus, der skulle begynde 6. jan. Det viste sig at være en udmærket ide, idet vi på den måde fik fuldt hus, og ydermere havde vi den glæde, at begge kursus supplerede hinanden på så fortræffelig måde, at vi med største sindsro forsøger det samme i denne vinter, og det tegner godt.

Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet og vente på, at eleverne skal komme til os. Har en ung mand ikke tid og råd til at komme på 5 måneders kursus, så må vi finde en udvej således, at også han kan få den oplevelse, det er at komme på skole. Vi har så mange kursus, at vi altid kan få en ung mand eller kvinde anbragt. Det ved I, og I må aldrig blive træt af at sende os nye elever.

Vor nye skoleplan, som I alle har modtaget, blev færdig i foråret. Der har været udelt tilfredshed med form og indhold, og nu er det blot, at I bruger den i agitationen for jeres skole.

Hvad er der at skrive om vinterens begivenheder? Intet, vil nogen måske sige, det ene år går vel som det andet, og dog - der vil altid være noget, som skiller det ene hold fra det andet.

Var det et dygtigt hold? Ja selvfølgelig, det bedste, vi endnu har haft. Nordmænd, sydslesvigere, jyder, fynboer og sjællændere i skøn forening arbejdede på livet løs den ganske vinter uden et eneste øjeblik at slappe af, fraset den afspænding, som vore mange gode underholdningsaftener, besøg på virksomheder i Vejle m. m. naturligt giver i det daglige arbejde.

Disse besøg i arbejdende industrier er mere end blot underholdning, de giver et ganske storartet indblik i og anskueliggør levende de forhold, hvorunder mange af vore vigtigste produkter bliver til. Eleverne kan lide denne form for undervisning, og atter må jeg på deres vegne takke for den velvilje, vi altid møder fra disse institutioner.

Fastelavnsfesten begunstigedes af strålende vejr, og kusinerne var glade for det udmærkede arrangement, der med sit væld af overraskelser, lige fra tøndeindholdet, skuespillet » Intrigerne«, Grønlændervisen til Elmos effektfulde afslutning, tegnede sig som en af de bedste, vi har haft.

Af andre af vinterens begivenheder må også nævnes Hagelsø’s foredrag, redaktør Pachaci’s foredrag med lysbilleder fra Jugoslavien, konsulent Poul Helmers jagtfilm samt Robert Wendt’s foredrag om foreningen »Nordens arbejde.

Efter en travl påske og april måned rykkede sommerpigerne ind, ikke i noget overvældende stort antal, men en særdeles god lille flok, som vi var meget glade for. De præsterede at byde på et elevmøde, der vil stå i erindringen, som måske det bedste til dato.

Som de sled, ikke alene klarede de det daglige arbejde, men viste tilligemed en energi - når talen var om prøver i gymnastik og komedie m. m. til festen - der var beundringsværdig. Det var derfor med god samvittighed, at vi efter mødet tog en dag fri og slappede af ved stranden for derefter at fortsætte med fornyet energi.

Programmet for elevmødet skal jeg kort skitsere.

Lørdag aften var der generalforsamling i elevforeningen, hvorefter Thormod Petersen holdt foredrag om Kaj Munk. Aftenen sluttede med kaffe og den sædvanlige spadseretur til skihopbakken.

Søndag formiddag udkæmpede gamle og nye elever nogle drabelige håndbold- og idrætskampe på stadion, for derefter at tage badstuen i besiddelse.

Om eftermiddagen holdt Tage Søgård foredrag, og så kom sommerpigernes gymnastikopvisning, som afsluttedes med folkedans.

Efter aftensmaden var der underholdning. Sommerpigerne opførte i år »Kongens kone«, men festens højdepunkt blev sikkert indvielsen af en springvandsfigur i cement, som Helmut og jeg modellerede ved badstuen i sommer, en stor vandsprudende øgle, der så fantastisk ud i projektørbeløysning med dansende sommerpiger i tylsdragter og slør, plus en havmand, der dukkede op af vandet og bortførte en af nymferne; jo, det var skønt!

Et elevmøde kan dog vanskelig beskrives, samværet, stemningen og de mange gensyn skal overværes, og når vi ved bålet i den skønne sommernat tager hinanden i hånden, sluttes ringen i samhørighed og lykke.

Og så gik den sidste måned for vore flittige sommerpiger.

Kan I huske Dudde Bidstrups gymnastik time, vore sejrrige håndboldkampe med Vejlepigerne, turen til Trelde Næs, køreturen i »Dollargrinet« med aftensang på Kirkegårdsdiget og natlig besøg på Falckstationen, Signe Troelsens dygtige gymnastikpiger, idrætsmærkeprøverne, håndboldprøverne med Ingemann Kvist som streng, men retfærdig censor, og sidst, men ikke mindst, vore små gymnastikopvisninger, hvor I selv måtte sætte musik til øvelserne og klarede denne vanskelige opgave langt over forventning.

Afskeden! - lad mig springe den over.

Efter sommerskolens slutning fik jeg trods kursustravlheden tid til at færdiggøre en interessant opgave med at farvefilme Danmarks bademuligheder lige fra det primitive åbad til vore flotte svømmehaller.

Jeg glæder mig til at vise jer resultatet til næste elevmøde, og jeg tror, I vil give mig ret i, at vort eget land Fuldt indebærer en skønhed, som end så stolte fjelde, vidder og fremmedartet natur ikke kan stå mål med.

Det er naturligt, at man gerne vil udenlands, nu hvor grænserne igen er åbne, men forsøm ikke at se dig om i dit eget land, og du vil opleve, at alle vore dejlige fædrelandssange vil tone i dig, når landskabet veksler for dit blik.

Sådan gik det for mig.

Mange er de delingsførermøder, foredrag o. l., vi i årets Løb har været ude til her fra skolen, og vi er glade hver gang, der er nogen, der har brug for vor hjælp i ungdomsarbejdet, ikke mindst når det er gamle elever, der kalder.

Vi takker for de mange breve fra jer og for de besøg, J ene og med venner har aflagt os. Det er os til stadig glæde.

De bedste ønsker til jer alle for det nye år. Glædelig jul.

Jeres Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...