Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1954

Kære gamle elever!

Jeg vågner med et sæt - jeg skal skrive til gamle elever, og så sidder jeg og drømmer med åbne øjne. — Om hvad?

Jo, jeg så i tankerne den dag, da vi skulle samles for at indvie den færdige skole, og jeg forestillede mig det arrangement, vi ville sætte i scene.

Det skulle være et elevmøde, hvor alle gamle elever fra lange og korte kursus stævnede til, og hvor vi gennem en storstilet demonstration på idrætsbanerne, i gymnastik salen, i idrætshallen og i svømmebassinet skulle fortælle om skolens vidtstrakte og alsidige virke, ikke med elite opvisninger, men demonstration af de forskellige kursus’ arbejdsmåde med uddannelse af ledere.

Hvad er da det, som får mig til at se så lyst på sagen, efter at mine breve igennem flere år har været præget af en vis tilbageholdenhed, når jeg skulle fortælle om mulighederne for færdiggørelsen af skolen.

Jo, der er virkelig sket afgørende ting i årets løb, og der er i øjeblikket realitetsforhandlinger i gang med de instanser, der skal afgøre skolens fremtidige skæbne.

Først og fremmest må jeg nævne Dansk Idræts-Forbund, der direkte har tilsagt skolen støtte, og som gennem et jubilæumslotteri, der skal afholdes i forbindelse med forbundets 60 års dag i 1956, vil yde byggefondet et tilskud på 150.000 kr. Dernæst har vi begrundet formodning om, at Vejle byråd vil hjælpe med et lignende beløb, og dermed skulle grunden være lagt for det fremtidige byggeri.

Der er indsendt andragende til undervisningsministeriet om statslån i henhold til højskoleloven, og ansøgning om materialebevilling er indsendt til boligministeriet.

Jeg er således ikke i tvivl om, at vi får skolen udbygget. Hvornår den vil stå færdig, er der ingen, der ved. Situationen er i øjeblikket ikke den bedste, men tanken er den, at man vil have alt klart, afvente et forholdsvis gunstigt tidspunkt og så gå i gang for fuldt.

Og med et glad sind kan jeg nu fortælle om året, der svandt.

Stort set forløb vinteren som sædvanlig. Vi synes selv, at sammenholdet og kammeratskabet aldrig har været bedre. Måske skyldes det, at vi ikke var så mange, men det kan også være, fordi I var så modtagelige og ivrige i arbejdet.

Kaptajn Jacobsen fra Folk og Værn belyste i et udmærket foredrag forsvarets problemer.

Vi havde også besøg fra den anden side af jordkloden. Det var to japanere, professor Hirondo Hirabayashi og hans unge ven Osamu Hashimoto. Hirondo talte ganske godt dansk og fortalte i et foredrag, ledsaget af smukke lysbilleder, om sit folk og om forholdene i Japan. Interessant og morsom var den time, han brugte til at fortælle om det japanske alfabet og om de særlige skrifttegn, som østens folk bruger. Et enkelt skrifttegn kunne betyde en hel sætning, og mange af dem er små fortællende tegninger.

Det blev en levende og interessant demonstration, som var samtaleemne flere dage efter.

Skolens gode ven, Rask Nielsen glædede os med sine besøg. Hans gode og velunderbyggede foredrag med stadig aktuelle ting er værd at overvære.

Redaktør Jerlev er også en fast gæst på vore lange kursus, og han supplerede vor viden om ryggens anatomi på sædvanlig saglig måde.

Desuden blev der i vinterens løb lejlighed til at overvære de udmærkede foredrag på D. I. F.s ungdomslederkursus, som var henlagt her til skolen. Dette at få lov til at tage ved lære af vore dygtigste og mest erfarne ungdomsledere er en god ting, og vi er taknemlige for at kunne deltage i disse på lige fod med de øvrige deltagere.

Og så kom vinterens store begivenhed. Det blev ikke til fastelavnsfest i år, vi ville prøve noget nyt og besluttede at lave en heldagstur til Aarhus. Vi kom ikke til at fortryde dette, vi fik virkelig en begivenhedsrig og lærerig tur ud af det.

Vi lukkede simpelthen skolen, og personale, elever og lærere med familie blev stuvet ind i en af Svends rutebiler, der ikke stoppede før F. D. B.s fabrikker i Viby. Vi blev vist rundt i alle afdelinger af den alsidige fabrik, der laver mange af de nødvendighedsartikler, som sælges ude i landets brugsforeninger. Det var en grundig gennemgang med dygtige forevisere, og der var enstemmig tilslutning til den tak, der fremkom, da vi som F. D. B.s gæster sad ved kaffebordet bagefter.

Derefter en tur i mindeparken, vi kikkede på kongeslottet og den skønne udsigt over Aarhusbugten og fortsatte til Aarhus K. F. U. K., hvor frk. Søndergaard, der tidligere har været økonoma på Idrætsskolen, og er kendt og elsket af de første elevårgange, residerer som bestyrerinde.

Efter at have indtaget en solid prøve på hendes gode kogekunst var der tid til at slappe lidt af, medens vi »gamle« opfriskede minder med frk. Søndergaard.

Næste besøg gjaldt det nye og smukt indrettede rådhus, som vi fik forevist af en venlig rådhusbetjent. Der var mange ting, der kunne fremhæves. Jeg var mest imponeret af by rådssalen, andre af bryllupsværelset. En af eleverne og en af pigerne, jeg nævner ikke navne, demonstrerede, hvor god baggrund dette værelse kan være for et ungt, kønt par.

Vi sluttede rundgangen højt oppe i rådhusets tårn under klokkespillet, der frembød et smukt syn, idet nattens kraftige isslag sad som funklende glas omkring de mange klokker.

Ganske vist skal den gamle by helst ses om sommeren, men en rundgang blev der tid til, før vi startede til naturhistorisk museum. For mig var dette turens højdepunkt, Der var næsten alt for meget at se, og tiden gik alt for hurtigt i disse velordnede og skønne samlinger.

Besøg på en telefoncentral var næste punkt. Ikke Jydsk Telefons store, flotte, men noget meget bedre. 8 km uden for Aarhus ligger Lisbjerg, og på centralen der blev vi gæstfrit modtaget af Svends forældre. Efter at have fået telefoncentralen forevist og set Knud forsøge sig som telefondame, utroligt, så mange tråde han kunne få blandet sam men på et øjeblik, var der flæskesteg og æblekage på bordet. Det var vellykket altsammen, og en tak skal her i årsskriftet føjes til den, vi gav vor elevs familie, da vi senere fortsatte til Aarhus.

Et besøg i Aarhus Teater stod på ønskesedlen, men repertoiret ikke, og derfor tog vi til isrevue i stedet. Imponerende og flot var det, artister i verdensklasse, tempo og farver, jo det blev et festligt punktum på en god dag.

Traditionen tro besøgte vi flere af Vejle bys store virksomheder i vinterens løb. I kender alle den elskværdighed, hvormed vi bliver modtaget, og vi er tak skyldig for gode og lærerige forevisninger.

Ø. Grundet avlsgård og Christianshaab mejeri fik vort besøg før morgenmad en dag, vi skulle jo gerne se virksomheden i fuld gang. Der vankede rundstykker og nymalket mælk og en grundig forklaring om det, vi så. Tak for det!

Grejsdalen og Jelling var målet for vor sidste lille udflugt. Rask Nielsen fortalte Danmarkshistorie på toppen af dronning Thyras høj og gjorde Jellings storhedstid som kongeby levende for os. Videre gik farten til Jørgens for ældre i Kollerup, hvor vi tilbragte en hyggelig og fornøjelig aften i deres selskab. Selvfølgelig var traktoren og andre redskaber blevet prøvet nøje af, ligesom den veldrevne gård. var blevet set godt efter i sømmene. Behøver jeg at fortælle. at der med gæstfriheden også fulgte et kaffebord med alt til. hørende? Vore værter betragtede dette som en selvfølge. men vi ved, at der er et stort arbejde forbundet med at modtage en så stor flok, og vil endnu en gang takke for det.

Vinterskolen er slut, og hvad har jeg gjort andet end at fortælle om noget, der adskiller sig fra det daglige skoleliv. Hvis jeg magter det, så tror jeg, det var en ide til næste år at beskrive en ganske almindelig dag og prøve at gengive nogle af alle de små ting, der binder os sammen, og som gør dagliglivet til det vigtigste i skolearbejdet.

Glade sommerpiger.

Trods en travl april måned glædede vi os til sommer skolen, og vi nød rigtig maj måned med dens sommervarme, lidet anende, at solen resten af året ville gemme sig bag regnskyer.

Jeg havde fornøjelsen at lede pigernes gymnastik de første dage, da Gerda Høgdall, grundet på at hendes lille dreng var blevet syg, blev nogle dage forsinket.

Men så kunne hun til gengæld tage ekstra fat, for der var jo ikke lang tid til elevmødet, og det skulle jo helst være endnu bedre end tidligere, selv om vi under dets krav må lægge vore kloge hoveder ekstra i blød.

Vejrguderne har hidtil set med velvilje på den sidste søndag i juni, men i år svigtede de os. Det blev en våd forestilling, men eet belærte den os om, og det var, at intet kan ødelægge denne dag for os. Trods vejret fik vi atter et par uforglemmelige dage sammen, vi fik bedre tid til at hygge os sammen, og vi havde det godt indendørs.

Før regnen kom.

I en lille pause i regnen begyndte gymnastikopvisningen, men inden længe øsede det ned. Pigerne fortsatte dog ufortrødent og tog alt det våde med et smil på læben og blev hilst med et hjerteligt bifald.

Komedien og folkedansene blev flyttet indendørs. Der var ikke megen plads til dem i den tætpakkede gymnastiksal, og scenen var mere end primitiv, men hvor vi morede os, det vil jeg aldrig glemme.

Operaparodien Kunigunde var elevfestens overraskelse, forunderligt, at vi kan blive ved med at hitte på. Den kunne ikke opføres indendøre, men sikke et mas, inden vi var klar.

Højttaleranlægget regnede i stykker, så indtoget på skuepladsen måtte foregå pr. bil med Bjarne som chauffør. Kunigunde måtte synge og optræde under paraply, og den ædle ridder Adolf og den fæle skurk ridder Bartram måtte gennemgå svære prøvelser, før skurken måtte bide i det våde græs.

Under jubel blev den nedkæmpede ridder lagt i bilens bagagerum med benene strittende bagud, og Bjarne kørte skuespillerne i tørvejr.

Det skulle efter sigende have været »alle tiders overraskelse«, godt, at Knud og jeg ikke kunne se os selv.

Afslutningen ved bålet måtte vi sløjfe. I stedet havde vi en hyggelig stund i gymnastiksalen, inden vi gik til ro efter et par dage, der trods vejret begyndte og endte, som de skulle.

Der var meget, der skulle nås i denne sommer, og tiden fløj af sted. Grundet på landsstævnet i Odense måtte vi slutte nogle dage før, vi plejer. Denne store begivenhed skulle vi selvfølgelig overvære. Vi mente ikke, vi kunne bruge den kostbare skoletid til at træne et gymnastikhold op til deltagelse i stævnet, og deltog derfor kun med et hold i fri idræt. Landsstævnet blev en stor oplevelse, men da I sikkert har hørt så meget om det, vil jeg ikke kommentere det nærmere.

For at få en god afslutning på sommerskolen havde vi planlagt en to dages tur over Sydfyn-Sønderjylland hjem og kørte direkte fra Odense til Søfartsskolen i Svendborg. hvor vi skulle overnatte.

Mon ikke opholdet der var den helt store oplevelse for pigerne? De flinke (og galante) sømænd modtog os med sang og et dækket kaffebord og gav derefter en underhold ning til bedste. Bagefter blev vi vist rundt på den smukke og velindrettede skole. Pigerne nød det, for hver havde en opvartende kavaler med, og det blev sent, før vi kom til ro. Vi sov på skumgummimadrasser, og det var jo noget ganske andet end halmmadrasserne på indkvarteringsstedet i Odense.

Forstanderen på Søfartsskolen (Willy Eisfelt) og hans næstkommanderende Dyhr Nielsen har begge været elever på den jyske, og de skal her have en hjertelig tak for den store oplevelse, de gav os.

Efter flaghejsning og morgensang tog vi hjertelig afsked med sømændene og drog over Faaborg-Mommark til Idrætshøjskolen i Sønderborg. Som altid blev vi godt modtaget og fik den store, smukke skole grundigt forevist.

Vi tog dog snart afsked med vore venner der, for også de skulle snart tage afsked med deres sommerpiger, og vi ville ikke forstyrre mere end nødvendigt.

Sønderborg slot og Dybbøl fik vi også tid til at se og fordybe os i minderne fra Sønderjyllands historie; derfra gik det videre til Graasten med kongeslottet og oberst Paludan Müllers minde.

Hen ad aften rullede vi ind på ungdomsskolen i Vojens til vore gode venner forstanderparret Hagelsø. Jeg havde taget nogle film med, som jeg viste om aftenen. Efter en hyggelig samtale med vore værter ville vi se, om vore piger var kommet til ro, men fik en munter oplevelse, idet vi fandt dem i færd med i praksis at prøve al den nye gymnastik, de havde overværet i Odense, iklædt pyjamas eller natkjole, i skolens gymnastiksal. Det var et syn!

Efter morgenmad overværede vi en foredragstime med Hagelsø, og så gik turen hjemad. Tak for gæstfrihed og venlighed, kære familie Hagelsø.

Knud havde haft travlt derhjemme, alt var ordnet på bedste måde til afslutningstimerne i kaminstuen, og en god sommerskole med mange oplevelser var til ende.

Der er til denne vinter sket forandring i lærerstaben, idet Viggo Søndergaard er flyttet til Svendborg, hvor han allerede er travlt beskæftiget med undervisning i byens svømmehal.

Vi skiltes i bedste forståelse, og vi vil gerne sige tak for 10 års samarbejde og ønske Søndergaard held og lykke i hans fremtidige arbejde.

Gymnastiklederuddannelsen er i vinter blevet overdraget til lærer Poul Andersen, Vejle. Vi kender ham særdeles godt, og vidende, at han vil klare denne opgave til alles tilfredshed, vil vi gerne byde ham velkommen iblandt os.

Det stormer, og regnen slår mod ruden i disse sene timer, medens jeg skriver dette brev til jer.

Lad det blot regne og storme, der kommer solskinstimer igen, hvor vi skal opleve naturen og vort glade samvær.

Der vil også komme mange solskinstimer for den lille skole, vi har kær, og har vi end måttet bøje os for stormen, så vil vi vide at rejse os igen.

Glædelig jul og godt nytår !

Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.