OL-Succes blåstemplede cirquittræningen
Aksel Bjerregaard høstede stor anerkendelse på den engelske træning, men kunne ikke overføre successen til forstanderstillingen på DJI.
Ordet cirquittræning er uløseligt forbundet med Aksel Bjerregaards navn. Og til dels med Bjerregaards læremester, dr. Ove Bøje. Første del af ordet udtales “sørkit”. To englændere, Morgan og Adamson, opfandt cirquittræningen. Ikke med henblik på optræning af konkurrencefolk, men for at få optrænet rekonvalenser efter sygdomsforløb på den mest rationelle måde.
Aksel Bjerregaard var som ung en flittig atletikudøver og håndboldspiller i Efterslægten. Men det var som træner og instruktør, han fik et navn i dansk idræt. På opfordring af Bøje påtog Aksel Bjerregaard sig at tilrettelægge træningen for det danske fodboldlandshold op til De olympiske Lege i London 1948. Tredjepladsen medførte en officielle blåstempling as cirquittræningen. og Bjerregaard blev inddraget i forberedelserne til de næste tre Olympiske lege.
Han havde været DIF-instruktør i 12 år. da Vejle kaldte. Bjerregaard skulle i et partnerskab med Tage Søgaard føre DJl videre efter stifteren og grundlæggeren Svend Aage Thomsens død. Det blev en vanskelig sejlads i et farvand, hvor Bjerregaard savnede den skolemæssige baggrund, som Tage Søgaard havde efter 16 år som lærer på DJI.
Kombinationen Søgaard/Bjerregaard var også et udslag af forskellige interesser i skolens bestyrelse, hvor Søgaard havde støtte hos højskole-fløjen, mens Bjerregaard ikke uventet hentede sin opbakning hos kredsen med nær tilknytning til Dansk Idræts-Forbund.
Mens jeg før rejste rundt til kurserne, så kommer de nu til mig. Idrætten er hele mit liv, og det er en drøm, der er gået i opfyldelse, sagde Aksel Bjerregaard i et avisinterview ved ansættelsen i 1961.
Hans veldyrkede renomme i eliteidrætten skaffede skolen besøg af mange kursushold og perlerækker af kendte navne fra topsporten. DIF var en af de flittigste gæster hos Bjerregaard. I offentlighedens projektørlys så det spændende ud, men udenfor lyssøjlen på de indre linier - var der flere problemer, end man kunne ønske sig.
Aksel Bjerregaard fik private problemer, endda i Stigende grad, og han tillagde sig en livsførelse, der var uforenelig med Stillingen som forstander på Den Jyske Idrætsskole. Han flyttede tilbage til København og døde 13. juni 1982 på Frederiksberg, kun 65 år.
Artiklen er oprindeligt bragt i Den Jyske Idrætsskoles jubilæumsskrift fra 1992
