Den Jyske Idrætsskoles fødsel - for 50 år siden (1942-1948)

24 minutters læsning

En 50-års fødselsdag bliver ofte lejligheden til at se bagud. Hvordan startede det? Hvorfor og hvordan starte en ny skole under den tyske besættelse af Danmark?

Den Jyske Idrætsskole i Vejle havde en meget svær fødsel for 50 år siden.

Denne lille artikel omhandler tiden fra de diffuse ideers opståen til Den Jyske Idrætsskole endelig blev godkendt - og godkendt med een forstander i 1948. Tyngden i artiklen ligger dog på de allerførste år. Artiklen er alene baseret på skriftlige vidnesbyrd.

Det har længe generet mig ikke at vide klar besked med disse år. En del medarbejdere har ligeledes ønsket en historisk behandling af skolens tilblivelse. En faghistoriker bør ved passende lejlighed skrive skolens historie dette første halve hundrede år.

Man kan kun kvalitativt springe fremad, når man har fast grund under fødderne.

Artiklens korte version

  • 25.01.1942 Idrætsskolen fastlægges
  • 16.06.1942 Første spadestik
  • 09.08.1942 DJI som selvejende institution med hovedbestyrelse
  • 03.10.1942 grundstensnedlæggelse
  • 03.07.1943 1. kursus Dansk Håndbold Forbund.
  • 03.11.1943 1. elevhold starter
  • 05.12.1943 DJI åbner officielt
  • 30.05.1945 DJI godkendes som faghøjskole

Baggrund

Den tyske besættelse af Danmark begrænsede fysisk og økonomisk mulighederne for oprettelse af nye skoler. Omvendt var der brug for folkelige samlingssteder, -herunder skoler, der sigtede på en åndelig vækkelse som værn mod ideer og tanker fra den sydlige nabo. Læst mellem datidens censurerede linier skulle eksempelvis gymnastik, idræt være eet middel, der vaccinerede ungdommen mod fascismen. Professor Hal Kochs arbejde gennem Dansk Ungdoms Samvirke og senere højskolearbejde var fornemste eksponent herfor.

Der var i mellemkrigstiden opstået et bredere syn på kropskulturen. Den svenske “kompromissejr” over den tyske gymnastik fra århundredskiftet mistede terræn over for den angelsaksiske kropsopfattelse. Dette sås tydeligst i byen, men også på landet og i højskolebevægelsen begyndte industrikulturens kropssyn beskedent at vinde indpas. Gymnastik var ikke mere enedominerende inden for faget legemsøvelser, og denne fællesbetegnelse ændrede sig tilsvarende mod begrebet idræt. Idræt var mere end gymnastik. De frie idrætter og boldspil var i overvejende grad et bykulturelt fænomen, som indtog en større plads inden for idrætsuddannelserne end på højskolerne.

Man var træner i byen og delingsfører på landet.

Urbaniseringen accentuerede behovet for at få uddannede trænere til andet end gymnastik. Der var ingen velstruktureret træner- og lederuddannelse på forbundsplan. Idrætslæreruddannelserne foregik på seminarier og Danmarks Højskole for Legemsøvelser med et primært sigte mod henholdsvis folkeskolen og gymnasiet og kun lidt mod foreningsidrætten gennem et 3 måneders idrætslederkursus på Danmarks Højskole for Legemsøvelser - støttet af de store idrætsorganisationer.

En ny skoleform i et andet regi for et nyt marked var måske til stede!

Idrætshøjskolen ved Slagelse (Gerlev) slog den første breche i navnet på en højskole med legemsøvelse som fremherskende fag. K. A. Knudsen fremfører (i en artikel i Idræt Vor Tids store Folkeopdrager som blev redigeret af Gerlev Idrætshøjskoles første forstander, Kristian Krogshede), at ændringen i skolens navn var mere af markedsføringsmæssige årsager for at adskille den fra de to allerede etablerede, og ikke af ideologiske årsager, idet gymnastik stadig skulle være det dominerende; men fremfører dog samtidigt, at skolen fik fat i en del byungdom, som ikke havde lavet gymnastik før ^[Krogshede, red.: Idræt Vor Tids store Folkeopdrager b. I s. 112, Odense 1943]. Den nordiske opfattelse af kropskultur havde deres folkehøjskoler. Et ændret overordnet idrætssyn tilkendegav DJIs første forstander, Svend Aage Thomsen, ved flere lejligheder. K. A. Knudsen beskriver samme sted dog planerne i Vejle som en idrætsskole uden højskolefag. Dette måtte han dog korrigere i bind II:

“viser det sig, at den stiller sig paa Linie med de øvrige Gymnastik- og Idrætshøjskoler”

^[kilde: Idræt Vor Tids store Folkeopdrager b. II s 390, Odense 1943]

Jomsborg
Jomsborg. Affotograferet fra jubilæumsskriftet 1992.

Skaberen

Svend Aage Thomsen (20.02.1911 - 26.03.1961) var autodidakt uden formel uddannelsesmæssig pædagogisk kompetence. Han fik en delingsføreruddannelse på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, der primært sigtede mod at lede gymnastikken på landet. Hans egen dybtfølte idrætserfaring kom fra atletikken på meget højt nationalt niveau, hvor han i alt havde 11 danske mesterskaber i atletik. Som forstander var han stadig på landsholdet og kunne ikke undgå at blive opfattet som eliteidrætsmand - ja stjerne. I øvrigt besad han stor allround idrætserfaring fra mange idrætsgrene.

Fra forstander Niels Bukh, Ollerup, udsprang sidst i 30’erne og begyndelsen af 40’erne en række skoleledere ^[Krogshede i Gerlev, Sv. Aage Thomsen i Vejle] med egne ideer, der ikke på alle områder kunne forenes med Niels Bukhs. Det var viljestærke personer, der ønskede kraftudfoldelse andet steds.

Tysklands besættelse af Danmark betød, at Svend Aage Thomsen blev arbejdsløs. Han var på et 3 måneders idrætslederkursus (06.01.1941-29.03.1941) på Danmarks Højskole for Legemsøvelser, hvis mål var:

“…til Afhjælpning af Manglen paa Idrætsledere en Række Kurser til Uddannelse af Lærere i den frivillige Gymnastik og Idræt. De paagældende Kursus fandt Sted dels paa Danmarks Højskole for Legemsøvelser i København, dels paa forskellige Højskoler i Provinsen.”

^[kilde: Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Aarsberetning 1940-41 v/ Emanuel Hansen]

SAaT modtog afgangsbevis fra dette kursus i atletik.

Det er tænkeligt, at Svend Aage Thomsen her så en mulighed for at lave sin egen type uddannelse i provinsen eller måske fik sin højskolebaggrund justeret. SAaT fik i hvert tilfælde set og prøvet idrætten i et lidt bredere perspektiv. Desuden blev idrættens begreber videnskabeliggjort for praktikeren. Lederudviklingen fortsatte, idet han kom på Folketjenestens lederskole i Karlslunde i efteråret 1941 ^[Delingsføreren, Gerlev . nr. 10 okt. 1942 2. årg.].

Svend Aage Thomsen
Svend Aage Thomsen. Affotograferet fra jubilæumsskriftet 1992.

Ideen

Svend Aage Thomsen angav i et interview under besættelsen, at han omkring 1939 havde syslet med tanken om en jysk idrætsskole dvs. en jysk pendant til Ollerup på Fyn; Gerlev (1938) på Sjælland. Dette kunne tolkes i retning af, at SAaT på dette tidspunkt ville lave en højskole. Men Svend Aage var jyde.

Svend Aage Thomsen angav, at de konkrete tanker om at oprette en jysk idrætsskole modnedes i august 1941 ^[Den jyske Idrætsskole Vejle Aarsskrift 1944 s.4]. I løbet af dette efterår samlede SAaT en række støtteerklæringer fra ledende specialforbundsformænd og formænd for DIF og D.D.G. Formanden for D.D.G., P.J. Skriver (PJS), udtalte sin støtte til SAaTs planer, men skulle dog først have dem konfirmeret på et landsstyrelsesmøde. PJS understregede dog her den 21.11.1941, at han støttede en idrætshøjskole samtidig med, at han gjorde opmærksom på, at

“man et andet Sted i Jylland har haft Planer om en lignende skole.”

^[kilde: dublikeret udskrift af SAaT i en samlet støtteerklæring, Rigsarkivet (utrykt)]

Lillejuleaften 1941 fik SAaT en skriftlig udtalelse fra DIF’s formand oberst H. Sander (1941-47), hvori han støttede skolens oprettelse, og hvori oberst Sander påpegede, at

“Lederen af Skolen skal have DIF’s og Specialforbunds Tillid”

^[kilde: dublikeret udskrift af SAaT i en samlet støtteerklæring, Rigsarkivet (utrykt)]

Som atletikmand under atletikforbundet og dermed knyttet til DIF, var denne betingede støtte med udgangen af 1941 væsentlig, hvis andre skulle overtales til at støtte ideen. Disse og flere andre støtteerklæringer var givet sket med baggrund i et ikke-dateret duplikeret stykke papir, hvori Svend Aage Thomsen redegjorde for sine tanker om en kommende jysk idrætsskoles virksomhed

“Skolen skal i første Række være et Sted, hvor man kan lære det grundlæggende i al Idræt og frugtbargøre de Fremskridt, der paa det idrætslige Omraade fremkommer saavel i Indland som Udland. ….vil lægge Vægt paa den rent idrætslige Uddannelse, skal den ogsaa være aaben for enhver sund aandelige Paavirkning. Videnskabsmænd, Højskolemænd …. delagtiggøre Eleverne i de kulturelle og aandelige Spørgsmaal..Grundpillen … 4-5 Maaneders Delingsfører- og Idrætslæreruddannelse.”

^[kilde: maskinskrevet A4 papir (ikke offentliggjort) DJI arkiv]

Denne første maskinskrevne, duplikerede hensigtserklæring var et resultat af Svend Aages og rådgiveres tanker. Det er værd at bemærke, at hensigtserklæringen ikke omtaler oprettelsen af en højskole som institution. Væsentlige dele fra erklæringen indgik senere i fundatsudkastet. Senere i erklæringen anførte SAaT yderligere, at skolen skulle være en ny form. Med påpegningen af idrætslæreruddannelsen som eet af skolens mål, bevægede SAaT bevidst eller utilsigtet sig ind på et kompetenceområde, hvor døre hurtigt klappede i. Idrætsuddannelse kunne kun finde sted eet sted.

Med denne erklæring som basis havde Svend Aage søgt kontakt til organisationer og flere jyske byer i 1941-42. Dog skal bemærkes, at SAaT efter råd fra bankmanden Otto Lassen forstod at tilpasse ordlyden i hensigtserklæringen, således den passede indholdsmæssigt til modtageren. Eksempelvis fremhævedes faget gymnastik som havende de fornemste kvaliteter, når modtageren var en gymnastikorganisation. I ingen af erklæringerne til foreningerne i perioden nov. 1942 til sept. 1943 anførtes, at højskolen var målet

Danmarks første og eneste Idrætsskole, Den jyske Idrætsskole, har allerede vundet et godt Navn - en Institution af uvurderlig Betydning for Idrætslivet!

^[kilde: udateret kladde til reklametekst DJIs arkiv]

Det var idrættens skole.

Først i oktober måned 1943 ses højskolebetegnelsen direkte i en justeret hensigtserklæring, der tjente som annoncetekst til den kommende vinterskole, som skulle starte sit 1. elevhold til november ^[kilde: A4 tekstside okt. 1943. DJIs arkiv].

Fødslen

Den Jyske Idrætsskole i Vejle havde en meget svær fødsel. Den var baseret på een mands ønske og vilje og ikke udsprunget af en større folkelig kreds. Skolens første forstander følte et behov og vakte en interesse. Den folkelige støtte kom - men langsomt.

Svend Aage Thomsen, Vejen, indkaldte til møde søndag den 25. januar 1942 kl. 15.30 på hotel Royal (den nuværende Rådhuskro) i Vejle med indbudte ledere fra jyske special gymnastik- og idrætsforbund. Mødets formål var at drøfte oprettelsen af “en jydsk Idrætsskole”. Fra denne delvis officielle start brugtes som nævnt betegnelsen “Den jydske Idrætsskole” ^[kilde: Den jyske Idrætsskoles forhandlingsprotokol af 25. januar 1942.].

Mødet tog udgangspunkt i Svend Aage Thomsens allerede udførte arbejde - herunder indhentede støtteerklæringer og indkomne tilbud fra interesserede byer bl.a. Vejle og Viborg ^[kilde: brev fra Viborg Byraads Kasse- og Regnskabsudvalg 16. januar 1942 om Idrætsskole i Viborg (utrykt)]. Fra begge byer stilledes grund til rådighed for opførelsen af en ny skole. Initiativgruppen besluttede sig for at tage imod tilbuddet fra Vejle Kommune. Viborg var således ude af billedet som sæde for en jysk idrætsskole. Dette kom ikke uventet, idet byrådsmedlemmer fra Vejle ventede i et andet rum.

Mødet blev herefter udvidet med disse repræsentanter. Ud over Svend Aage Thomsen og dennes far var der 17 fremmødt. Der blev på mødet ensstemmigt udtalt, at det måtte være en selvfølge, at den godt 30-årige Svend Aage Thomsen blev en ny skoles forstander. Skolens juridiske rådgiver, landsretssagfører J. V. Kirk fremlagde et udkast til fundats for skolen ^[kilde: DJIs forhandlingsprotokol]. Med få ændringer blev dette udkast vedtaget som skolens første fundats. Denne måtte revideres adskillige gange.

Ved samme møde drøftedes naturligvis det finansielle grundlag for oprettelse af denne skole. Besættelsestiden var en uhyre vanskelig situation at starte en ny skole i. Utraditionelle metoder måtte tages i brug og SAaT foreslog at indsamle frivillige bidrag fra foreninger over hele landet gennem salg af en murstensmærkat på 0,25 kr. SAaT fik sit forslag godkendt på mødet, og Kirk skulle sørge for at lovliggøre denne indsamling. Justitsministeriet tillod den 30.06. 1942 en indsamlingsperiode 31.12.-1942 - 28.02. 1943, efter at indenrigsministeriet den 04.01.1943 havde forlænget perioden ^[kilde: breve Kult. min/Rigsarkivet].

Vejle Kommune købte den 09.06. 1942 matr. 75 & 77 (74310 m2) Nørremarken under Vejle Købstads Jorder af enkefru P. Laursen og hestehandler Oscar Larsen for 40.415,16 kr ^[kilde: skrivelse fra Vejle Kommune til U. min. 9.6.1942 Kult.min/Rigsarkivet utrykt]. Allerede i januar havde stadsingeniøren i Vejle lavet et fladenivellement på matr. 75&77, som det fremgår af medfølgende side. Dette har været forelagt initiativgruppen på hotel Royal, hvor der er håndindtegnet de fremtidige bygninger. Weekendhuset og kartoffelkælder var de primitive første bygninger, der skulle være bolig for driften i starten.

På den forrige side ses udviklingen fra 8.(1938) til 9.(1941) vurdering, hvor Vejle Kommunes køb og udmatrikulering er sket. Vejle Kommune skænkede Den Jyske Idrætsskole matr. 75b (ca. 10 tdr. land). Grunden blev anslået til en pris på kr. 31 494,51 der blev en del af skolens grundkapital på i alt 265.000 kr. SAaT lånte skolen 20.000 kr. som et 2. prioritetslån.

Anlægsregnskabets hovedposter så i øvrigt således ud:

  • Vejle Kommune samlede tilskud 135.358,02 kr.
  • gaver 45.102,74 kr.
  • tilskud fra beskæftigelsesarbejder 124.847,35 kr.
  • diverse indtægter 8.78,89 kr.

hvor anlægsudgifterne pr. 1.4. 1944 i alt var knap 1/2 mio. kr ^[kilde: regnskab fra start den 16. feb. 1942 til 31. marts 1944. Revision J. Nr. 21.510].

Tegninger

Ingeniør Chr. Ostenfeld havde for Undervisningsministeriet bidraget til et cirkulære vedr. anlæg og indretning af svømmebassiner ^[kilde: Undervisningsministeriets cirkulære af 15. feb. 1941]. Svend Aage havde måske fået det præsenteret på DHL under sit 3 måneders kursus. I dette anfører undervisningsminister Jørgen Jørgensen muligheden for finansiel støtte til idrætsbyggeri - herunder bygning af svømmebassin ^[bilag 1 - kilde: Arbejds- og Socialministeriet administrerede lov af 27. dec. 1940]. I dette cirkulære vises et “Perspektiv af Friluftsbadeanlæg”, der umiskendeligt minder om DJI’s projekt i 1942. Blev dette SAaT’s indgang til ingeniørfirmaet?

På eget initiativ mødte Svend Aage den 28. oktober 1941 op på Ostenfelds ingeniørkontor i København for at bede om et skitseprojekt til en idrætsskole. Det rådgivende ingeniørfirma bekræftede to dage senere ønsket om dette skitseprojekt. Det skulle koste 200 kr. mod, at ingeniørfirmaet fik “eneret” på et fremtidigt nyt projekt. SAaT havde således indirekte bundet fremtidige beslutningstagere, med mindre SAaT fandt en gammel nedlagt bygning som hjemsted for idrættens skole. Den 20. maj 1942 forelå justerede tegninger og entrepricemateriale til skolebygninger. Arkitekt var Christian Laursen samt Svend Aage selv, idet han bidrog med detaljerede tegninger af skihopbakke og stadionanlæg ^[kilde: Rigsarkivet maj 1942 (utrykt)].

Den oprindelige entrepriceplan beskrev en hovedbygning, elevbygning, idrætshal, finsk badstue og svømmebassin på 12,5x 25m. Det anførtes, at bygherren forbeholdt sig ret til at lade en eller flere dele udgå, hvorfor der også ønskedes særpriser på hver af de 5 dele. Dette blev jo også nødvendigt, idet finansieringsgrundlaget var utilstrækkeligt. Elevbygning, idrætshal og svømmebassin måtte udgå. Licitationen viste, at der var råd til hovedbygning og den finske badstue ex. plumpebadet. Situationsplanen på den efterfølgende side viser visionen. Kun det af mig skraverede blev gennemført i 1942/43. Fuldførelsen af planerne måtte vente til 1958 trods forsøg inden.

Højskole

Den 4. juli 1942 vedtoges en ny højskolelov, hvori der skelnedes mellem

  • folkehøjskole, der lagde hovedvægten på den almene undervisning

og

  • faghøjskoler, der gav et enkelt fag en fremtrædende plads.

De 2 højskoletyper var et nyt fænomen i den nye højskolelov. Loven trådte i kraft 15. juli 1942 ^[kilde: lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler].

En ny højskolelov var således på trapperne, da det første møde afholdtes. Der er intet i DJI’s forhandlingsprotokol, der indikerer, at man ville læne sig op af den gamle lov eller afvente den nye. Man ville blot være beslutningsdygtig, hvorfor det besluttedes at ændre status fra initiativ til kompetent forsamling, der kunne

“indgive Andragende om KongeligKonfirmation paa den vedtagne Fundats.”

^[kilde: DJIs forhandlingsprotokol jan. 1942]

dvs. få skolen blåstemplet på en eller anden måde for at opnå økonomisk støtte.

Godkendelse

Hvis staten skulle støtte en skole økonomisk, skulle den godkende såvel fundats som ansvarlig person.

Fundatsen

En fundats rummer en skoles idegrundlag -højskoletankerne.

Hvis Den jyske Idrætsskole havde ønsket at blive højskole, havde den således ikke kunnet nå at blive godkendt inden ikrafttrædelsedatoen, hvor allerede godkendte skoler automatisk var godkendt under den nye lovs bestemmelser. Det konstituerende hovedbestyrelsesmøde afholdtes nemlig først søndag den 9. august 1942 kl. 4 eftermiddag på hotel Royal. Men allerede 14.02. 1942 søgte “skolen” undervisningsministeriet om statsstøtte til opførelse af skolens anlæg. Den første uformelle fundats fra januar 1942, finansieringsplan samt angivelse af, hvad skolen kunne udvikle sig til (200 elever) blev indsendt. Ansøgningen skete med baggrund i en beskæftigelseslov - ikke højskoleloven (iværksættelse af offentlige Arbejder og beskæftigelse af arbejdsløse.).

Den 15. juni 1942 bevilligedes 124.847,35 kr. fra beskæftigelsescentralen under Arbejds- og Socialministeriet gældende indtil 17.05 1944 ^[kilde: DJIs revisionsprototol 2/12 1944, DJIs arkiv]. Den 10. juli 1943 godkendte Arbejdsministeriet støtte til opførelse af anlæg af skolebygninger og idrætsanlæg ^[kilde: kopi af brev fra A.min til DJI. Kulturmin.(Rigsarkivet, utrykt)]. Ministeriet kunne imidlertid ikke bevillige penge uden at kende hensigten bag ansøgningen. Ad indirekte vej måtte ministeriet påbegynde en godkendelsesprocedure. Dette skete ved at indhente svar fra enkeltpersoner inden for som uden for ministeriet. De første fundatsforslag var upræcise. - især fundatsens §2. Hvilken skoleform ønskedes? Havde ønsket været en højskole ville det naturligt have stået i de første fundatsudkast. I den interne kommunikation i ministeriet herskede der let forvirring. Godkendelsen af skolen fik derfor et meget langt forløb og sluttede først i maj 1944 ^[kilde: DJIs svar af 22.05 1944 som svar på U.min. udkast af 24.04 1944, Kult. min., Rigsarkivet utrykt]. Det gjorde det heller ikke lettere for ministeriets embedsmænd, at den nye højskolelov måske åbnede op for en type skole, som måske lå gemt i SAaT ideer. Faghøjskolebegrebet omfattede måske en idrætsskole? I den stærke interne drøftelser blandt ministeriets embedsmænd om tolkningen af loven.

Almenbegrebet og den tilhørende undervisningsplan voldte ligeledes en del ministerielle problemer. Ministeriet fastslog, at idræt var faglige timer og ikke almene timer. Spørgsmålet var, om man skulle kræve paritet mellem faglige timer og almendannelse i den samlede undervisningsmængde og/ eller mindst 24 ugentlige almene timer. SAaT indsendte af flere omgange undervisningsplaner, som mindede meget om tilsvarende fra Ollerup og Gerlev ^[kilde: brev etil U.min. 10.11.-42 & 23.1./25.1.-43 Kult. min/Rigsarkivet].

Ugeplan

Fag Timer
foredrag 12 timer
dansk 4 timer
regning/bogføring 4 timer
anatomi, fysiologi, træningslære 3 timer
gymnastik 5 timer
idræt 5 timer
metodik 7 timer

Den 11. oktober 1943 udsendtes fra Undervisningsministeriet en cirkulærskrivelse til samtlige skoleråd og Københavns Magistrat, hvori Den Jyske Idrætsskole var godkendt som en faghøjskole ^[kilde: Barfoed U.min. 11.10.1943. Kult. min/Rigsarkivet]. Den Jyske Idrætsskole var godkendt som højskole. Forstanderen endnu ikke.

Den ikke-formelle godkendelse - accept - af idrættens organisationer var også vigtig. Det er værd at notere sig, at hovedstyrelserne for De Danske Skytte-Gymnastik og Idrætsforeninger og De danske Gymnastikforeninger ikke ønskede at indtræde i Den jyske Idrætsskoles hovedbestyrelse, givet vis fordi Svend Aages idegrundlag lå de grundtvigske ledere i disse organisationer fjernt samt en indtræden kunne hæmme bestræbelserne på at starte en ny gymnastikhøjskole i Viborg som en folkehøjskole med delingsføreruddannelse ^[kilde: Viborg Amts Gymnastikforening, formanden, september 1942]. PJS svarede således efter et landsstyrelsesmøde den 26. juli 1942 følgende på SAaTs opfordring til indtræden:

Som Svar på Deres Skrivelse hertil skal jeg meddele Dem, at D.D.G. ikke ønsker at til træde Hovedbestyrelsen for Deres skole i Vejle. Det er jo nok muligt, at enkelte af vore Medlemmer vil kunne have nytte af et ophold på Deres skole, men Hovedorganisationen som sådan kan ikke tiltræde Hovedbestyrelsen for Skolen.

^[kilde: udskrift af referat fra D.D.Gs landsstyrelsesmøde]

Signalet til en lille bitter strid mellem støttekredsen til en gymnastikhøjskole i Viborg og de folkevalgte repræsentanter på DJI var lagt.

Hovedbestyrelsen for DJI med støtte fra de lokale amtsforeninger i ovennævnte idrætsorganisationer færdiggjorde DJI’s fundats. Det blev overladt forretningsudvalget

“snarest muligt at indsende den saaledes ændrede Fundats til allerhøjeste Stadsfæstelse ved kongelig Konfirmation”.

^[kilde: DJIs forhandlingsprotokol fra 1942]

Den jyske Idrætsskole blev en selvejende institution ^[kilde: Den jyske Idrætsskoles Aarsskrift 1944 s. 9]. De formelle kriterier for godkendelse efter den nye højskolelov, havde således tvunget hovedbestyrelsen til at tilpasse de oprindelige fundatsparagraffer til den nye lovsituation uden dog at ændre navnet. Svend Aage Thomsen angav i en redegørelse, som han havde fået optaget i Ungdom og Idræt ^[kilde: Ungdom og Idræt, nr. 51 1942 s. 651f], at udeladelsen af højskolebetegnelsen skyldtes, at det skulle være en speciel skole og derfor ikke kunne “dække den danske Folkehøjskoles Undervisningsplan”. Han angav samtidigt en ydmyghed for højskolebetegnelsen, idet han ikke mente, at han kunne honorere det kontinentale krav til højskole som værende et universitet eller højere læreanstalt. Det sidste forekommer besynderligt af en mand, der kendte højskolebevægelsen på egen krop og sjæl fra højskoleopholdet på Ollerup og som kendte tvetydigheden i ordet. Usikkerheden herom øges, idet SAaT ved flere lejligheder faktisk søgte at få skolens undervisningsplaner godkendt inden for rammerne af 1942-loven.

“I Samraad med mine Raadgivere blev Skolens Navn Den jyske Idrætsskole”.

“Skolen maa betragtes som en Special- eller Fagskole; men helt paa Linie med Folkehøjskolen og i dens Aand.”

Understregningen er foretaget af SAaT. Den Jyske Idrætsskole var ikke tænkt som en højskole. Den skulle være noget nyt - dog uden at brænde alle broer bag sig..

“og Danmarks første og eneste Idrætsskole, Den jyske Idrætsskole har allerede vundet et godt Navn - en Institution af uvurderlig Betydning for Idrætslivet”

^[kilde: udkast til annoncering om bidrag til udv. af DJI 1943 (DJIs arkiv)]

Den skulle indfri et behov for trænere i foreningerne. Uddannelsen skulle have et fagligt sigte. Den var måske tænkt som en skole med kompetencegivende sigte, der på enkelte områder kunne dække det uddannelsesbehov, som det etablerede uddannelsessystem ikke dækkede. Det er tænkeligt, at den skulle være et vestligt folkeligt modstykke til DHL’s idrætslederuddannelse! Mente SAaT med begrebet idrætslærere, at det var undervisere, der kunne gå ind og overtage seminarie/universitetsuddannedes job? På dette tidspunkt fungerede en del delingsførere som idrætslærere på det gymnasiale niveau uden at have en akademisk grad. Rektor for DHL opfattede i sit høringssvar til ministeriet initiativet som en mulig ny idrætsuddannelse. Rektor & professor Emanuel Hansen kunne ikke anbefale staten at yde statslån til dette initiativ, før det i nogle år havde bevist sin eksistensberettigelse. En dødsdom i en situation, hvor de økonomiske midler var meget små. EH ønskede ikke at udtale sig om DJI’s højskolemæssige mulighed.

Personen / forstanderen

Svend Aage Thomsen konstitueredes på et møde i august 1942 som forstander for Den jyske Idrætsskole. Det er altid den folkevalgte forsamling, der ansætter og afskediger en forstander. Det ligger uden for ministeriets kompetence; men ministeriet skal godkende personen, der ansættes, idet staten ønsker at have en repræsentant på stedet. Godkendelse af en skole er derfor knyttet til forstanderen. - herunder hans uddannelse og tidligere virksomhed ^[kilde: lovtid. 1943 nr. 5]. Svend Aage Thomsen kunne ikke godkendes umiddelbart.

I ministeriet drøftedes i efteråret 1942 SAaT´s kvalifikationer. Flere fandt dem utilstrækkelige; men pga. utilstrækkelig information besluttede Statskonsulenten for Undervisningsministeriet i Sager vedr. Ungdomsundervisningen, Novrup, i marts 1943 at besøge Svend Aage Thomsen. SAaT gjorde ved denne lejlighed et overmåde tiltalende indtryk på statskonsulenten og ændrede hans indstilling til SAaTs evner som leder, hvorefter Novrup mente, at kun spørgsmålet om omfanget af den almendannende undervisning på skolen var tilbage at løse for en godkendelse kunne gives ^[kilde: Novrups interne referat til ministeriet 16.03 1943. Kult. min/Rigsarkivet utrykt].

Den 2. marts 1943 drøftedes i ministeriet det rimelige i at indsætte en medforstander for at få en forstandergodkendelse på plads og den 4. december 1943 omtales igen i et internt notat ^[kilde: internt notat 04.12.1943, Kult.min/Rigsarkivet utrykt] løsningen med 2 forstandere som en forudsætning for at opfylde ministeriets krav ^[kilde: DJIs Årsskrift 1944].

Den jyske Idrætsskole havde derfor i 5-6 år to forstandere, hvor nedennævnte var medforstandere til Svend Aage Thomsen. Den 5. december 1943 åbnede skolen officielt.

  • S. Haugstrup Jensen 01.11. 1943 - 31.07. 1944
  • J. E. Hagelsø 01.11. 1944 - 30.04. 1945
  • Rask Nielsen 01.05. 1945 - 31.08. 1948

Onsdag den 09. februar 1944 var der forretningsudvalgsmøde på skolen. Undervisningsministeriet havde krævet nogle afsluttende ændringer i fundatsen. Disse blev på mødet godkendt med en enkelt tilføjelse. På samme møde redegjorde skolens sagfører for de første forhandlinger om optagelse af statslån i henhold til højskoleloven. Som underskriver ses S. Haugstrup Jensen. Det er første gang, at medforstanderen anes i forhandlingsprotokollen.

I flg. fortegnelse over godkendte højskoler den 01. april 1944 er Den jyske Idrætsskole (faghøjskole), Vejle godkendt med forstandere Svend Aage Thomsen og S. Haugstrup Jensen ^[kilde: U.min højskolefortegnelser fort. 52, s. 8].

Fra 01.9.1948 var Svend Aage Thomsen eneforstander på Den Jyske Idrætsskole i Vejle.

Modstand

Fra visse højskole- og organisationskredse var der modstand mod Svend Aage Thomsens tanker om at rejse en skole af denne karakter. SAaT måtte ved flere lejligheder redegøre for sine ideer og han fik optaget en artikel i D.D.G.s blad Ungdom og Idræt, som skal ses som svar på et tidligere indlæg i 1942. Artiklen er placeret umiddelbart efter Jørgine Abildgaards, Snoghøj, artikel, om højskolen som

“det at høre - og saa at kaldes -. Vækkelsen skulde være Baggrund for Gymnastikbevægelsen.”

”..Idrætten alene er ikke Maalet, nej det er rigtigt…at vi i Idrætten har et Middel udover det sædvanlige.. her er Liv og Aktiviteter, her er Realiteter… noget at bruge sit Overskud af Kræfter til.”

^[kilde: Ungdom og Idræt nr. 51, 1942]

Kontrasten er ikke til at tage fejl af. En religiøs, let sekterisk mod en verdslig, pragmatisk opfattelse af idrætshøjskolers sigte. Internt i ministeriet betegnedes de to skoler, hvor

“Aandsliv omsætter sig i Gymnastik, hvor Vejle Idrætshøjskole omsætter Idrætten til Aand”

^[kilde: DJIs akter i Kult.min/Rigsarkivet utrykt]

Modstanden kom overraskende klart frem i P.J. Skrivers nytårshilsen 1942/43 til organisationens medlemmer

“Delingsførerens aandelige Paavirkning, hvilket ganske vist forudsætter, at han er mere end Idrætsleder, at han tillige er dansk Ungdomsleder… De danske Delingsførere var tidligere udgaaet særlig fra grundtvigske Kredse i vort Folk, og de blev alle uddannet paa grundtvigske Højskoler…”

^[kilde: Ungdom og Idræt, nr. 1-2, 1943]

Krop og ånd varsåledes sider af samme mønt

Viborgstriden

Den 23.1.1943 udsendte Komiteen for Oprettelse af en Gymnastikhøjskole ved Viborg en skrivelse, som opfordrede en række jyske amtsgymnastikforeninger til økonomiske støtteaktioner for en gymnastikhøjskole i denne by. Der anførtes, at der ikke lå nogen højskole med delingsføreruddannelse nord for Snoghøj, hvilket formelt var rigtigt, idet DJI endnu ikke var godkendt og endnu ikke havde haft et elevhold.

Den jyske Idrætsskole følte imidlertid sin eksistens truet. Svend Aage Thomsen udfærdigede den 18. februar 1942 en redegørelse til pressen. Viborgkomiteen svarer via advokat, og i nogle år småskændtes de to skoler på et stadig højere juridisk niveau. Der foreligger en brevveksling mellem de to højskolekollegaer fra Ollerup, Svend Aage Thomsen og Mads Nielsen, som var udset til at blive leder i Viborg.

Begge argumenterede de for deres egen sag og søgte at gøre striden så lidet personlig som muligt. Svend Aage modificerede sin redegørelse til Mads Nielsen, idet et påtænkt skrevet brev ikke afsendtes, men omformuleredes for at bevare venskabet og respekten for den anden part ^[kilde: brevveksling mellem Mads Nielsen (håndskreven) og Svend Aage Thomsen (maskinskreven) i DJIs arkiv]. Det var forskellig opfattelse af højskoletanker, der adskilte - måske også brødnid. Svend Aages far var een af hans vigtigste rådgivere. Dette ses tydeligt i faderens bidrag i den ideologiske/eksistentielle debat med støttekredsen bag oprettelsen af en gymnastikhøjskole i Viborg. Svend Aage Thomsens far kom sin søn til undsætning og skrev en artikel “For meget af det gode” stilet til Komiteen i Viborg. Svend Aage påførte den “Fars Meninger og Tanker” ^[kilde: maskinskrevet notat (udateret)]. Er et hvast angreb på komiteen for uforståelig konkurrence).

Denne artikel var et bittert angreb på dem, der kunne true sønnens livsværk, samtidig bekræftede den, at Den Jyske Idrætsskole ikke var tænkt som en højskole.

Drift

For at opnå direkte statstilskud skulle skolen i eet finansår have haft mindst 15 årselever. Finansåret gik fra 1.4. 1943 - 31.3. 1944. Det var ikke muligt at blive færdige med opførelsen af bygningerne, således at et planlagt 3 måneders sommerkursus for kvinder i 1943 ikke blev til noget. Godkendelse var jo heller ikke opnået. Skolens første elevhold startede 3. november 1943 med et 5 måneders ophold med 41 (37 gennemførte) mandlige elever. Det var således ikke muligt at opnå det krævede årselevtal, hvorved statsstøttemuligheden var borte.

Svend Aage Thomsen erkendte dette og skrev den 3. april 1944 til ministeriet og bad om et “forholdsmæssigt Statstilskud” ^[kilde: kopi af ansøgning DJIs arkiv samt i “Meddelelse om Elevbesøg og Undervisning”]. Sommerholdet 1944 havde 10 kvindelige elever på de 3 måneder, hvoraf een var 16-18-årig.

Den Jyske Idrætsskole kunne således først påregne fuldt statstilskud for finansåret 1944/45, der dog først kom til udbetaling efter finansårets afslutning. DJI måtte således tære på økonomiske midler, der ikke var til stede!

Den jyske Idrætsskole aflagde første gang regnskab for perioden fra dens stiftelse til 17.05. 1944. Et noget kritisabelt regnskab ^[kilde: revisionsprotokol 2/12 1944]. Private og offentlige midler var ikke formelt regnskabsmæssigt adskilt, og den turbulente politiske situation havde nødvendiggjort en anden tidsmæssig prioritering.

Væsentlige indtægter var landbrugsdriften, idet en del af matriklen blev brugt til kornavl, kartoffeldyrkning samt beskedent kreaturhold mv. På udgiftssiden bemærkes, at SAaT fik 4000 kr i løn indtil 30. 9. 1942.

Skolens 2 første normale regnskabsår fremviser følgende nøgletal i % af de samlede indtægter:

Regnskab

  1944/45 1945/46
statsstøtte 20 25
skolepenge 37 34
kursusindtægter 37 33

I regnskabsåret 1945/46 figurerede statstilskuddet med et beløb på 22.687,22 kr ^[kilde: revisionsprotokol 2/12 1944 s. 32].

På mødet søndag den 21. maj 1944 var der endnu ikke opnået statstilskud til skolen.

På hovedbestyrelsesmødet søndag den 10. juni 1945 kunne Svend Aage Thomsen under evt. meddele, at Staten i en skrivelse af 30. maj 1945 havde godkendt skolen som en faghøjskole efter højskoleloven af 1942, hvilket medførte statstilskud.

Elevforeningen

Den Jyske Idrætsskoles elevforening havde stiftende generalforsamling den 25. marts 1944. Een af initiativtagerne var en af stedets højskolelærere, Ejlif Salomonsen. Elevforeningen havde i øvrigt ingen indflydelse på skolens fødselsvanskeligheder.

Kursusvirksomheden

Bestyrelsen havde håbet på at kunne gennemføre et 3 måneders sommerkursus for kvinder om sommeren 1943, men dette lykkedes ikke. Den 3. juli 1943 fik skolen sit første kursus overhovedet, idet Dansk Håndbold Forbund afholdt kursus.

Den 3. november kom det første elevhold til et 5 måneders højskolekursus - mænd naturligvis.

Det var små elevhold i skolens første år og væsentligt for overlevelsen var, at Idrætshøjskolen i Gerlev af besættelsesmagten blev tvunget til at lukke, hvorfor en del elever kom til Den Jyske Idrætsskole.

Bestyrelsen

Den Jyske Idrætsskoles første formand for hovedbestyrelsen og forretningsudvalget var borgmester N. P. Jensen, Vejle, der besad posten indtil 1947. Han afløstes af Vejles borgmester Willy Sørensen. I det hele taget ydede Vejle Kommune en livgivende støtte til skolen i dens betrængte første år.

Denne artikel er skrevet af Ole Worm i 1992 egentligt som et internt dokument for at gøre folk i huset klogere på skolens historie. Bragt med tilladelse fra Ole Worm her på siden i 2017.