1976/1977

24 minutters læsning

Den 30. august i år blev lidt af en mærkepæl i Den jyske Idrætsskole’s 35 årige historie, idet vi modtog det 10. elevhold, der skulle gennemføre et højskoleophold af 8 måneders varighed - en ordning, som vi dristede os til at indføre i 1968. Et sådant 10-års forløb kan nok give anledning til, at man for en stund standser op og prøver på at vurdere, om de intentioner og idéer, der den gang fik mig til at foretage dette eksperiment, er gået i opfyldelse, eller om det hele er blevet til noget andet end det, man fra begyndelsen havde tænkt sig.

Grundtanken i den 8 måneders skole var at skabe mere tid til en dybere gående indsigt i såvel idrætslige som teoretiske stofområder og med de almene fag som baggrund at gøre eleverne bedre rustet til at tage et lederarbejde op. Men specielt for denne skoles vedkommende lå der også dette praktiske synspunkt til grund for ændringen, at en stor del af skolens kursus virksomhed kunne samles i de resterende fire måneder af året. Endvidere skulle de nye planer gerne være så attraktive, at elevtilgangen blev øget så meget, at skolens faciliteter blev udnyttet i et væsentligt større omfang.

En vurdering af 10 års skolearbejde kan foretages ud fra forskellige kriterier, men jeg vil nøjes med umiddelbart at konstatere: efter en lidt famlende begyndelse fik vi vind i sejlene, og trods en kort stagnation efter nogle års forløb, kom vi efter 6 år til den situation, at vi kun ønskede at optage elever, der ville gennemføre de 8 måneders ophold, d.v.s. tilbudet om at nøjes med et 1. semesterophold på 4 måneder ophørte. Medvind fik vi også, fordi den uddannelse vi tilbød, var en god forskole for de mange elever, som senere ville have med undervisning at gøre, og fordi idrætten er kommet mere og mere i focus og blevet gjort til genstand for megen debat ud fra mange forskellige synspunkter.

Vort elevtal er steget støt fra ca. 80 de første år til 100 i de sidste år, hvor til kommer, at antallet af elever, vi har måttet sige nej til, er steget fra 0 i de første til op mod 100 i det sidste år.

Af de ca. 925 elever, der ialt har været på skolen i perioden 1968-77, har knap 800 gennemført et 8 måneders ophold.

I selve undervisningens form og indhold er der sket adskillige ændringer. som hver for sig er blevet indført efter grundige drøftelser i lærerrådet ud fra ønsket om at gøre et godt arbejde endnu bedre. Den forrygende udvikling der er sket på de pædagogiske, de idrætsteoretiske og - praktiske områder og på hele måden at anskue idrættens placering i det omgivende samfund på, har ikke kunnet undgå at smitte af på den undervisning, der er givet fin delig har de demokratiske processer i flere afskygninger bevirket, at der også skal være plads til at kunne mødes og drøfte fælles problemer, uden at der skal tages tid fra andet planlagt arbejde.

Med den udvikling, der er sket på Den jyske Idrætsskole, og som i de sidste par år er løbet meget stærkt, må vi være glade og taknemmelige over, at vor skole - i en tid, hvor den ene virksomhed efter den anden enten må indskrænke eller måske lukke – er sikret som en stabil arbejdsplads. Der er altså brug for os, og vi må stadig anstrenge os for at forny, udvikle, vedligeholde og yde bedst muligt arbejde på alle måder.

Vi har aldrig haft så mange elevtilmeldelser og kursusforespørgsler, som det er tilfældet i denne tid – og man kan så spørge: »Hvorfor sker det netop nu?«

I elevsammenhæng mener jeg, der er fire ting, der gør sig gældende:

  1. Det er svært at blive optaget på videregående uddannelsesinstitutioner, lærer-, fritidspædagog-, børnehavepædagog- og forsorgsseminarier, universiteter, fysioterapeutskoler m.v. Et højskoleophold kan være med til at give »ekstra points«.
  2. Mange unge går i skole uafbrudt i 10-12 år. Højskolen er et attraktivt undervisningstilbud, men af en helt anden art end alle andre, et sted, hvor man har mulighed for at blive be- eller afkræftet i sine planer om evt. videreuddannelse eller erhverv. Den enkelte har mulighed for » at finde sig selv«, når det gælder spørgsmålet om fremtiden.
  3. Idræt er en aktivitet, der optager mange unge, og en uddannelse i for dette felt til ledere i et idræts- og ungdomsarbejde tiltaler mange. De ved, at de under et sådant skoleophold vil møde mange ligesindede og interesserede andre unge, med hvem de kan være fælles om mange gode oplevelser, og at de i det daglige arbejde vil komme ind på problema som det vil interessere dem at være med til at løse.
  4. Arbejdsløshedssituationen med dens mangel på arbejds- og læreplads opfatter jeg som en indirekte årsag, idet vi ved, at kun forholdsvis få af vore elever modtager særlig hjælp for arbejdsløse efter de gældende re ler.

Af vore tilmeldelsesskemaer fremgår det, at ca. 90% af de tilmeldte elever har fået skolen anbefalet af tidligere elever, som åbenbart har været glade for opholdet her.

Hvad kursusvirksomheden angår, må man anlysere det derhen, at behovet for kursus - både af idrætslig og almen art - er stadig stigende, og når dertil kommer, at Socialdemokratiet i sit debatoplæg om Idræt og Samfund nævner muligheden for øget støtte til uddannelse af ledere og instruktører i idrætsarbejdet og samtidig bemærker, at idrætshøjskolerne vil komme til at spille en rolle i denne sammenhæng, ja så bliver det altså op til os at kunne dække behovene på bedste måde.

Vinterskolen 1976/77

Usædvanligt tidligt - den 7. marts – måtte vi melde »fuld skole«, og selv om der kom en række afbud, kunne vi supplere fra ventelisterne, således at vi den 30. august modtog 100 elever – 54 kvinder og 46 mænd. I »indkøringsugen« fik alle mulighed for at lære hinanden hurtigt at kende og blev informeret om undervisning og praktiske forhold på skolen. Der blev også lagt op til en ny form for fællesmøder - stormøder – hvor mødeledelsen på personer skiftede fra gang til gang. Regler for kompetance, indkaldelsesfrist, mødeprocedure o.s.v. var nedfældet. Det skulle vise sig, at mange re og små problemer ad denne vej blev sat under debat, og mange ting ble sat i gang på stormødets initiativ.

Emneugen »Idræt og Samfund« blev afviklet i den sidste uge af september. Hovedtemaerne var idræt i forbindelse med politiske ideologier sundhed og økonomi og som delemner i gruppearbejde: massemedier, kønsroller, elite og underholdning. Ugens paneldiskussion omhandlede Idræt og presse med Ole Lange, Information, Peter Storm, BT, Erik Hveisel, VAR Erik Jarlnæs, Ungdom og Idræt og Otto Spring, Middelfart Volleyballklub som indledere.

Næste emne, - om handicappedes problemer – blev behandlet i de første dage af november. Eleverne var på besøg på forskellige institutioner den første formiddag, og om eftermiddagen var der paneldebat med medarbejdere fra flere institutioner. Næste eftermiddag indledte Evald Krog, Muskelsvindfonden, om handicappede i samfundet, og sammen med 25 gæster fra Nørgårds Højskole blev der diskuteret livligt både i grupper og i plenum. Emnedagene sluttede med Handicapdagen, torsdag, den 4. november, hvor vore ca. 100 gæster fik lejlighed til at se lysbilleder om Blichers hjemegn, deltage i sangtime og underholdning og være med til idrætsaktiviteter i hallen. I sit takkebrev til skolen citerede formanden, Arne Johansen, en første gangsdeltagers udtalelse:

»Jeg er meget glad for, at jeg fik lov til at komme med, for mit humør er blevet meget bedre«.

Week-endarrangementerne omfattede trampolinspring, kreative aktiviteter, og skydning, og på elevernes initiativ arrangeredes bl.a. en tur på Gudenåen. Onsdagsaftenerne bød på læreroplæsning, sangaftener, forskellig underholdning m.m., og i december opførte lærerne en opera: »Svan hilde«, som fik stor succes.

Af semesterets fremmede foredragsholdere kan nævnes Niels Viggo Berthelsen (Sydafrika), Ebbe Godtfredsen (Sikkerhedspolitik) og John Danstrup (Danmark og Europa). På elevernes opfordring fortalte Knud Thomassen om Den jyske Idrætsskole fra det første spadestik.

Først i december valgte eleverne hoved- og bifag med følgende resultat:

Hovedfag: Volleyball/Basketball: 15, (9 kvinder og 6 mænd) Gymnastik, kvinder: 23 Gymnastik blandet: 13 (6 kvinder og 7 mænd)

Bifag: Badminton: 18 (4 kvinder og 14 mænd) Gymnastik: 13 (5 kvinder og 8 mænd) Atletik: 12 (4 kvinder og 8 mænd) Boldspil: 22 (15 kvinder og 7 mænd) Handicapidræt: 12 kvinder Bevægelsesaktiviteter: 15 (11 kvinder og 4 mænd) 7 elever benyttede sig af retten til ikke at vælge bifag.

En uge før 1. semester var slut, pyntede vi skolen til jul, og den sidste dag gennemførte vi » Projekt Rengøring«, hvor alle skolens lokaler, værelser og gange blev gået efter i alle kroge. Ved afslutningen fik vi en meget smuk oplevelse i den nye Nørremarkskirke, hvor pastor Knud Petersen talte. nogle elever under Signy Jensens ledelse sang flerstemmige julesange fra forskellige lande. Efter julemiddagen opførte en gruppe elever en festlig revy. og derefter var der dans.

2. semester

Eleverne kom tilbage til skolen efter juleferien søndag, den 9. januar. og dagen efter gik vi straks i gang med det nye skema. I samarbejde med forskel lige udvalg af elever var der for de sidste fire måneder planlagt en række arrangementer, som sammen med den almindelige hverdags koncentrerede undervisning medførte en skoleperiode, som blev den travleste, vi nogensinde har oplevet.

Den 20. januar havde vi musik- og dramadag. Om formiddagen gav pianisten Mogens Dalsgård koncert og kommenterede de værker, han havde valgt at spille. I løbet af eftermiddagen forsøgte eleverne i grupper at »dramatisere« et på forhånd valgt musikstykke, og om aftenen opførte teater gruppen » Dueslaget« »Gerhard Hansen« et debatstykke om ungdomsarbejds løshed. Det fremkaldte en meget hed diskussion om underbetaling m.m.

Sidst i januar, den 31. rejste 108 personer på skirejse til Beitostølen i Norge, et nyt sted med gode faciliteter og skiterræn lige uden for døren. Turen blev meget vellykket, og det var imponerende at opleve, hvor hurtigt alle erhvervede sig gode færdigheder til at klare det krævende terræn. For ca. 20 elever blev der under kyndig vejledning foretaget en overlevelsestur« – de slap alle godt fra det, en stor oplevelse rigere.

Da der var udskrevet valg til den 15. februar, arrangeredes der i hast et vælgermøde onsdag, den 10., hvor lokale repræsentanter fra S, V, K og Z var til stede og fremlagde deres programmer og måtte stå for skud fra elever og andre fremmødte. På selve valgdagen blev der afholdt et internt vælger møde med en meget livlig debat, og om aftenen overværedes valget i TV.

I dagene 24.-26. februar fik vi besøg af elever og lærere fra Gerlev Idrætshøjskole - en genvisit fra vort besøg i Gerlev i 76. Udvalget havde gjort et stort arbejde med arrangementet, og vi fik alle lejlighed til at lave skolernes indbyrdes arbejde at kende dels ved praktiske timer, dels ved de battimer og dels ved samtaler i grupper og ved festligt samvær. Knap denne begivenhed overstået, før vi den 2. marts tog på besøg til Gymra højskolen ved Viborg, hvor vi takket være et veltilrettelagt program fra borgelevernes side fik oplevet en ualmindelig god og harmonisk ellen dag og aften.

Fire dage efter havde vi indbudt til forældredag, og vor indbydelse blev fulgt af ca. 200 voksne og 60 børn, et imponerende tal, som viste med hvilken interesse forældre og pårørende følger skolearbejdet. Dagens program fulgte vore sædvanlige intensioner – at give nogle glimt af arbejdet i skolens hverdag, - og at det blev en dag, som mange satte pris på fik vi bevis for i et brev fra en elevs forældre, hvori der bl.a. stod: »… foruden at sige tak for den indholdsrige dag, vil vi gerne tilføje, at det var herligt at mærke den afslappede » atmosfære«, det hele foregik i, og alligevel blev der slidt, så sveden randt; intet var overladt til tilfældighederne, for så havde det hele ikke klappet så fint«.

For at skabe mere ro om arrangementet og for at få lejlighed til at vise skolens nuværende arbejde, havde vi for første gang indbudt jubilarer fra elevårgangene 46/47 og 47, 51/52 og 52, 56/57 og 57 samt 66/67 og 67 til jubilæumssammenkomst fredag, den 11. marts. 38 gæster deriblandt flere tidligere medarbejdere efterkom vor opfordring. Efter en middag fulgte jubilarerne elevernes undervisning - der blev også tid til en volleyballkamp - og om aftenen lykkedes det ved elevernes hjælp at arrangere underholdning og fest.

Dagen efter deltog alle eleverne i amtsforeningens gymnastikstævne i Vingsted.

En uge senere kom Monika Beckmann på besøg i 3 dage og instruerede i gymnastik, og atter måtte vi forundres over Monikas alsidighed og evne til at gøre sit arbejde inspirerende og spændende for alle, som deltog. Marts måned sluttede med 142 emnedag, hvor hovedfagsholdene selv lagde et pro gram i samarbejde med de pågældende lærere. Et hold arrangerede et »kursus« på Jomsborg, andre hold tog på studiebesøg og atter andre benyttede dagene til at fordybe sig i stofområder, som man ikke kunne nå i det daglige.

Dagen før påskeferien holdt vi skoleevaluering, hvor eleverne gav udtryk for deres mening om undervisning, arrangementer og oplevelser på skolen, en debat, som gav stof til eftertanke for vor senere planlægning. I en lang week-end efter påske arrangerede ca. halvdelen af eleverne en sejltur på Gudenåen med overnatning i telt. Desværre var vejret trist og regnfuldt, men det blev fortalt, at man havde haft en dejlig tur. Blandt begivenhederne i de sidste dage kan til slut nævnes, at bloddonerkorpset kom for anden gang og tappede 50-60 elever og medarbejdere for blod, at dramaholdet opførte et velgennemarbejdet spil om normer, som affødte en efterfølgende god debat, og at de fire rytterelever fra Rideforbundet havde afslutning, hvor de viste deres opgaver m.m. fra skolearbejdet og deres specielle arbejde med ridning frem for D.R.F.s bestyrelse og samarbejdsudvalg.

Ved afslutningen den 28. april var der lejlighed til at karakterisere elevholdet 1976/77 som et af de mest aktive, vi har oplevet.

Aktivitet ved en række arrangementer, hvad enten skolen eller de selv har lagt op til det, aktivitet ved afholdelse af møder i udvalg, hold og meget andet, men også aktivitet med at få etableret nogle ordninger, som alle på skolen kunne acceptere ved fælles samvær og i fritiden. Jeg måtte også konstatere, at rengøringsordningen var gennemført godt, og at man havde forsøgt at efterleve de givne regler, som i sin enkleste filosofi er båret af hensyn til andre og til helheden: Den jyske Idrætsskole, - en god ballast at have med, når en meget stor del af eleverne gav udtryk for, at de ville tage et lederarbejde op efter opholdet,

Efter vore erfaringer i 76 arrangeredes en » arbejdslejr« på 4 dage efter opholdet. En del havde meldt sig, men nogle måtte i sidste øjeblik melde fra på grund af arbejde andetsteds, så kun seks elever blev tilbage og hjalp med hovedrengøringen af værelser og gange. De sled bravt i det og arbejdet blev udført perfekt.

Omorganisering

Byggearbejder I løbet af foråret nåede vi at komme igennem en omorganisering af rengøringsarbejdet på skolen, og sammen med konsulent Ole Krog fra Teknologisk Institut fik vi gjort de sidste planer færdige, så de kunne fungere fra maj. Da der samtidig skulle ske nogle personaleændringer i køkkenet, blev køkkenfunktionen grundigt analyseret sammen med konsulent E. P. Ander sen, Gråsten.

Vore bange anelser m.h.t. skaden på vor brønd, som blev opdaget i sommeren 76, slog desværre til, og i vinterens frost og kulde måtte brøndborerne i gang med at etablere en ny brønd ud for vandværket. Efter støt og roligt at have arbejdet i knap et par måneder, kunne den nye boring tages i brug sidst i marts. Men ét uheld kommer sjældent alene. En dag i begyndelsen af maj fik vi melding fra køkkenet om, at nu var opvaskemaskinen – som vi længe havde ventet det – brudt sammen. En ny blev i hast bestilt og installeret, og i lang tid måtte man i opvasken arbejde uden de rigtige hjælpemidler var til stede. De blev efterhånden også anskaffet, og det lykkedes os i en kursusmæssig stille uge i august at få ombygget skabsvæggen mellem spisesal og køkken, så opvaskeafdelingen kom til at fungere tilfredsstillende.

De i 1975 påbudte brandværnsforanstaltninger skulle være færdige senest den 1. juni i år. Derfor var der hektisk travlhed med at få de sidste skillevægge og branddøre sat i, etableret alarmanlæg og opstillet det fornødne brandmateriel. Det lykkedes at overholde fristen heldigvis, for arbejdet blev kontrolleret af brandmyndighederne præcis den 1. juni. Men de mange »ar«, der var opstået rundt om i bygningerne, måtte heles, så derfor var det nødvendigt, at skolens maler foretog en grundig reparation af vægge m.m. i forhal og i gangene ved kontorerne og havestuen og af hele skolens indgangsparti.

I februar indsendtes en ansøgning til undervisningsministeriet om et rentetilskudsberettiget lån på ialt kr. 780.000 til følgende byggeaktiviteter:

  1. Brøndboring,
  2. Opførelsen af en undervisningsfløj og
  3. Ombygning af køkkenet.

Brøndboringen var uopsættelig nødvendig a.h.t. skolens funktion, fordi forsyning af vand fra kommunen var adskilligt dyrere end vand fra egen boring. Arbejdet blev udført som nævnt tidligere. Undervisnings fløjen, som består af tre klasseværelser, var vedtaget på et møde mellem FU og skolens lærere allerede i oktober 76. Den var en forudsætning for, at elevtallet kunne forøges. Fløjen skulle indeholde to almindelige klasseværelser og et lokale indrettet specielt til musik- og dramatikundervisning.

Det tredje projekt, ombygning af køkkenet var en forenkling af et stort køkkenprojekt, som i 1973 blev indsendt til ministeriet, men som næppe kunne nyde fremme førend om 6-7 år. Konsulent E. P. Andersen udarbejde de derfor en skitse til om- og udbygning af køkkenet i 4 faser, og som omtalt før, var vi altså nødt til at påbegynde en del af fase 1., opvaskeafdelingen, da vor gamle maskine brød sammen. Desværre fik vi i juni afslag fra ministeriet, der var ikke plads på lånekvotaen, men vi har begrundet håb om, at en ny ansøgning vil blive bevilget i foråret 78, så vi straks kan gå i gang med de ønskede byggearbejder, og have arbejdet færdigt til august.

Jubilæum i Vejle

Næppe nogen i Danmark har været i tvivl om, at Vejle Købstad har fejret 650 års jubilæum - og har gjort det med manér. Mængder af arrangementer af alle arter har været afholdt i årets løb, men kun i få af dem har skolen været involveret. I maj boede 60-70 udenlandske gymnaster fra Japan, Canada, Tyskland og Sverige på skolen i anledning af en opvisning i Idrættens Hus. Kristi Himmelfartsdag og i de følgende dage boede 80 ynglinge fra DBU’s distriktsunioner på skolen i anledning af den årlige landsturnering, og midt i juli var det belgiske fodboldhold Beershoot under sit træningsophold her deltager i VB’s internationale jubilæumsturnering. På selve jubilæumsdagen, den 16. august, havde skolen lejlighed til at overrække en gave til Vejle by til borgmesteren Willy Sørensen, som i en periode har været skolens formand.

Dødsfald

Den 11. august modtog vi meddelelse om, at Mogens Bredfeldt, medlem af

skolens FU gennem mange år, var død to dage forinden. Selv om vi vidste, Mogens Bredfeldt havde været syg igennem længere tid, kom denne meddelelse meget uventet.

Da vi mødte Mogens Bredfeldt for 10 år siden, blev vi meget fascinerede af hans personlighed, hans humør, hans evne til kort og præcist at kunne skære igennem, når problemerne var ved at gå i hårdknude, og hans glæde over at være sammen med andre mennesker ved festlige og hyggelige lejligheder.

Gennem årene har vi følt et venskab gro frem, som vi satte megen pris på. Vi har fra første færd mødt en meget stor interesse for, ja, næsten kærlighed til Den jyske Idrætsskole, som Mogens Bredfeldt ofte gav udtryk for, ved at omtale skolen, dens personale, arbejde og vækst i rosende vendinger.

Vi vil komme til at savne Mogens Bredfeldt meget som menneske og som ven. I skolens FU vil der være en tom plads, som det vil blive meget svært at udfylde.

Medarbejderråd

På et medarbejdermøde i januar blev der drøftet muligheden for at medarbejderne kunne blive repræsenteret i skolens FU. I en henvendelse til FU blev der rettet anmodning om, at en repræsentant valgt af medarbejderrådet kunne mødes i et formøde før hvert FU-møde med FU og her fremlægge de synspunkter, som medarbejderrådet måtte have. Denne henvendelse blev behandlet i FU den 18. februar, og man imødekom anmodningen som en foreløbig ordning indtil den 1.8. 1978.

På en række møder i medarbejderrådet året igennem har man drøftet for skellige forslag til regler for medarbejderrådet, dets formål, kompetance m.m., og medarbejderrådsrepræsentanten, Flemming Westh har været til formøde med FU i maj og september.

Elevkursus - Elevmøde

Årets elevkursus – det femte i rækken – samlede ca. 90 deltagere, som fordelte sig passende på de tilbudte aktiviteter, jazz- og rytmegymnastik, bad minton, håndbold, volleyball, foreningslære og billard. Som tidligere om talt blev jubilæumssammenkomsten for årets jubilarer afholdt i marts. Efter erfaringerne fra sidste års elevmøde og i forventning om et stort deltagerantal, blev idrætshallen benyttet til spisning og aftenfest, en disposition, som Var med til at skabe samling over måltiderne og en stor lettelse for køkkenet. Som noget nyt var der skabt mulighed for, at de, der ønskede dette, selv kunne medbringe campingvogn eller telt til overnatning, men kun få benyttede sig af dette tilbud.

Selv om vi gennem elevforeningens spørgeskemaer havde fået nogle gode idéer, er det stadig svært at sammensætte et elevmødeprogram, som give fuld aktivitet under hele mødet, men det er bestandig vor opgave men med bestyrelsen at tilrettelægge elevmødet så attraktivt, at mange dig har lyst at komme og deltage i det, der bydes på.

Ved aftenfesten var vi så heldige at få dobbelt underholdning til enkelt pris, idet både Niels Hausgård og Erik Grip mødte op på grund af en misfor. ståelse med det bureau, de var bestilt igennem. Det var en lang, men god optakt til aftenfesten i hallen.

I det dejlige vejr om søndagen blev navnlig årgangskampene i volleyball på de nye udendørsbaner mellem stadion og »højbanen« en festlig oplevel se.

Om jubilæumssammenkomst og elevmøde i 1978 kan der læses på side 52 og 53.

Old Boys TRIM-kursus Old Boys-kursus er nu gledet ind i rækken af vore godkendte kursus og er derfor tilrettelagt med en passende blanding af Trimaktiviteter og almene emner. Fra bladet »Old Boys-Nyt« citeres her en af deltagerne, Sigvald Kjærs indtryk af kursusforløbet:

» I ugen fra den 20. til 28. august 1977 mødtes traditionen tro en flok aktive old-boys-kammerater på Den jyske Idrætsskole i Vejle. I en afslappende at mosfære blev vi budt velkommen af forstander Bjarne Hauger og af de lære re, som i ugens løb skulle styrke vores fysik ved en effektiv gymnastiktræ ning, alsidig form for boldspil og atletikøvelser i stor udstrækning.

Hver dag startede vi med en god travetur i det meget smukke og kuperede skovterræn, der omgiver skolen. Nogle startede med en rotur på Vejle fjord.

Bent Lyngholms effektive gymnastiktræning gav os særdeles ømme muskler, som vi hvilede en dag under en afslappende fisketur på Lillebælt, hvor mange fiskere fangede få fisk.

Også i år fandt nogle vejen til Vejle stadion og fik nogle gode spil tennis. Skolens svømmebad og sauna blev flittigt benyttet.

Med stor interesse deltog alle i ugens femkamp, og ca. halvdelen af kurssusdeltagerne erhvervede med fine resultater idrætsmærket, og hvor gym nastikprøverne blev bedømt af ikke mindre end to internationalt kend dommere, Henry Andersen og Erik Velin.

Vi nåede mere end gymnastik og idræt. Ved almene skoleemner berørtes mange spændende temaer. Major Ebbe Godtfredsen uddybede med sine fremragende evner efterretningstjenestens forløb siden 1945.

Ole Worm gav en spændende og alvorspræget forelæsning og filmsoplysning over emnet »Kost og motion, Axel Edinger gav oplæg til en livlig diskussion om litteratur og film.

Også et par inspirerende sangtimer under Signy Jensens ledelse blev der tid til.

Torben Holmgaard holdt et provokerende foredrag over emnet »Idræt og samfund«. Desværre blev der ikke tid til at diskutere hans oplæg.

Knud Thomassen gav en aften en grundig orientering om Den jyske Idrætsskoles historie og skolens spændende udviklingsforløb gennem de svundne 35 år.

Torsdag aften havde vi en meget vellykket volleyballturnering med gæster fra Horsens og Århus samt et lærerhold fra Idrætsskolen.

Et par gange tog vi på studietur fra Idrætsskolen. Først besøgte vi motorvejsbrobyggeriet over Vejle fjord.

Ved besøget i 1976 blev vi præsenteret for og orienteret om det store detailprojekt. I år blev vi præsenteret for de påbegyndte imponerende ingeniørværker.

En aften besøgte vi Vejle museum, hvor en international maleriudstilling blev suppleret med en kyndig forklaring om ægte malerkunsts tilblivelse.

Om lørdagen var der med Idrætsskolens ledelse debat om kursets forløb, der blev uddelt ris og ros, og alle var enige om, at vi havde haft en særdeles vellykket uge sammen.

Med et enigt ønske om på gensyn sidste uge i august 1978 sluttede kurset med en vellykket festmiddag, krydret med præmieuddeling, sang og musik.

Kære læser, har du lyst og tid, så giv dig selv en god fysisk og psykisk konditionsferie sammen med gode kammerater på Den jyske Idrætsskole«.

Personale

For at kunne overtage en ny stilling i Århus måtte skolens sekretær gennem et år, Betty Laursen, efter eget ønske slutte sit arbejde på skolen sidst i februar. Som ny sekretær blev Raghild Wind ansat 14 dage efter, den 15. marts.

Som praktisk medhjælper både ude og inde er Kaj Hansen blevet afløst af Anker Nielsen.

I køkkenet er der sket nogle omskiftninger af medhjælpere, ligesom der er ansat nogle assistenter til rengøring og opvask.

Skolens samlede medarbejderstab tæller nu 40 personer.

Vinterskolen 1977/78

Som bekendt har vi i lærerrådet gennem flere år drøftet strukturændringer, som er gået på såvel undervisningsperiodens opdeling som på selve undervis ningens form og indhold. I foråret nåede vi frem til en afklaring af, i hvilken retning vi ønskede, at ændringerne skulle gå, og på en række lærermøder i maj blev vi enige om at forsøge en ny skemaform og en undervisningsform som i korte træk går ud på følgende:

I alle timer – både idrætslige og almene – hvor det er praktisk muligt, undervises kvinder og mænd sammen. Skemaet er delt op i moduler af varieret længde, således at man i de fag, hvor der er behov for det, kan få tilstrækkelig samlet undervisningstid til at behandle stoffet grundigt. Ved denne ordning har vi bl.a. opnået at få en ugentlig skemafri formiddag (onsdag), som kan benyttes til stormøder, medarbejdermøder og evt. undervisning.

I time- og fagfordelingen er der også sket ændringer. Emnearbejde har fået flere timer, men til gengæld skal psykologi indgå i disse. Undervisningslære er det boldspillærernes opgave at formidle, og foreningslære indgår i flere fag. I anatomi/fysiologi er undervisningen delt op efter emner som opvarmning, puls, iltoptagelse, kondition, muskelarbejde m.m. og lidt af træningslæren indarbejdes i forbindelse med de relevante emner. DIF’s basiskursus indgår i tilvalgsfagene, som både er af kundskabsmæssig og kreativ art.

Hovedfagsfordelingen på 2. semester kommer nok til at minde om sidste års fagtilbud, men det er endnu uvist om modulopdelingen af skemaet, som vi har haft det på 1. semester, af tekniske grunde (børneundervisning m.m.) kan gennemføres på 2. semester.

Da vi ikke fik tilladelse til at bygge den nye klassefløj i år, nedsattes i lærerrådet et udvalg, som skulle fremkomme med forslag til ændring af indretningen af vore klasseværelser. Et velgennemarbejdet forslag blev i september forelagt FU på et møde med lærerne, og FU gav straks en bevilling på op til 25.000 kr. til gennemførelsen af de foreslåede ændringer.

Antallet af elevtilmeldelser til vinterskolen 77/78 oversteg alt, hvad vi tidligere har oplevet, og det var med stor beklagelse, at vi måtte meddele ca. 100 elever på vor venteliste, at de ikke kunne blive optaget. Den 30. august kom 100 elever - 50 kvinder og 50 mænd – til skolen, og efter en veltilrettelagt indkøringsperiode var det spændende at komme i gang med nye skemaform. Indtil nu har den virket godt. Dagene synes at være delt op, bortset fra, at der enkelte dage har været nogle lokaleproblema Lærergrupperne, som har samarbejdet meget tæt inden for de enkelte har været tilfredse med ordningen. Interne problemer både i selve elevfli ken og mellem denne og skolen er blevet grundigt debatteret på stormøder ne, og mange ting er blevet bragt i orden ved, at stormøderne kunne afholdes hver uge på en bestemt tid.

1. semesters arrangementer, Idræt/samfundsugen, handicapemnedage. weekend- og onsdagsarrangementer m.m. har stort set fulgt de samme linier som de foregående år, og som noget nyt kan alle på skolen i god tid orientere sig om kommende begivenheder ved at følge med på en stor aktivitetskalender, som er opslået i forhallen.

Skolen og DIF’s kursuscenter I årets løb har der været arbejdet ihærdigt fra skolens side med at få alle forhold mellem ministeriet, DIF’s kursuscenter og Den jyske Idrætsskole bragt i orden, men midt på sommeren tårnede problemerne sig pludselig voldsomt op vedrørende udstykningen af grunden, hvorpå centret ligger, lejemål og modregning for brug af centrets lokaler og andre indviklede sager.

I Dansk Idræts-Forbund fik man derfor den idé, at centret kunne overdrages til skolen på visse vilkår, en idé som vi fra skolens side både er taknemlige for og villige til at arbejde grundigt med, så en endelig løsning og forenkling af hele problematikken kan finde sted. Der forestår utvivlsomt en række interessante og spændende møder ministeriet, idrætsforbundet og skolen imellem.

Med dette sammendrag af nogle af årets begivenheder har jeg ønsket at give et indtryk af den spændvidde, der er i Den jyske Idrætsskoles arbejds- og virkeområde. Den strækker sig ligefra de bitte små ting – der kan være nok så vigtige for dem, de berører – til de store linier i undervisning og administration.

Det er et farverigt spektrum at gennemløbe hvert eneste år med de mange forskelligartede oplevelser, udfordringer, glæder og skuffelser og lette og vanskelige problemer blandet mellem hinanden.

Opgaverne, som møder os, der i det daglige har vort virke på skolen, er spændende hver eneste gang, vi står over for dem. Vi har nok vore egne forestillinger om, hvorledes de kan løses, og hvilket resultat, vi gerne vil nå frem til. Men andre mennesker med tilknytning til skolen: elever, kursister, forretningsudvalg og repræsentantskab vil altid kunne vurdere og fortælle os, om tingene er gjort på rette måde. Det er et frugtbart samspil for, at vort skolearbejde kan lykkes.

Bjarne Hauger

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...