1971/1972

24 minutters læsning

Det følgende er en kort oversigt i kronologisk orden over en del af de begivenheder, der har fundet sted på Den jyske Idrætsskole fra september 1971 til dato.

En omtale kan imidlertid ikke påbegyndes, uden at jeg giver udtryk for den store sorg, der ramte os alle med tilknytning til Den jyske Idrætsskole, ved meddelelsen om vores formand, Otto Lassens død. Otto Lassen døde uventet i sit sommerhus på Mols om morgenen den 16. september. 14 dage før havde Otto Lassen og hans hustru Grethe Lassen været med til modtagelsen af vinterholdet 1972/73, en skole begivenhed som de begge glædede sig til at deltage i. Ved denne lejlig hed virkede Otto Lassen særdeles glad og veloplagt, og som sædvanlig sagde han nogle erfarne og kloge ord til de unge ved åbningen. Dagen efter gik han rundt på skolen og iagttog de mange aktiviteter, og i en pause fik han sig en hyggelig samtale med en gruppe nye elever ved kiosken. I en senere samtale med mig, hvor vi drøftede de mange opgaver, der i det kommende år skulle arbejdes med i FU, og som han glædede sig til at få løst, fortalte han, at en af eleverne havde slået ham på skulderen og sagt: »Du er vist en flink fyr, kommer du ofte ned og besøger os i vinter?« Hertil havde Otto Lassen svaret: »Jeg kommer ned til jer, så ofte der vil blive lejlighed til det, jeg er altid lykkelig for at komme på Den jyske Idrætsskole og se den livlige aktivitet, der udfolder sig.«

Otto Lassen morede sig over dette lille ordskifte, og det er i sig selv en god karakteristik af ham: Ung med de unge og levende optaget af alt, hvad der rørte sig på skolen, således som han har været det i alle de år, han har haft sin gang her.

Det må være mig tilladt, som skolens leder gennem de senere år, at udtrykke alle til skolen knyttede læreres og medarbejderes dybtfølte tak for det uendeligt store og krævende arbejde, som Otto Lassen har udført i skolens tjeneste gennem 30 år, men også en tak for det personlige og rige venskab, som uundgåeligt groede frem både i arbejdet med skolens problemer og i det mere private samvær.

Vi vil alle mindes ham som det hjertevarme menneske, han var, og den glødende ildhu og aldrig svigtende kærlighed, hvormed han omfattede alt, der havde med Den jyske Idrætsskole at gøre.

Den frie skole - struktur - problemer m.m. Det er sagt så tit, men det skader ikke at blive gentaget: Den Danske Højskole er en fri skole, hvor det er muligt inden for lovens vide ram mer at etablere skoleformer med stærkt facetterede undervisnings- og arbejdstilbud til dagens ungdom. De enkelte skoler benytter sig af denne frihed i udstrakt grad - det gør vi også på Den jyske Idrætsskole.

Selv om hovedstrukturen fra 1968 for den skoleform, vi arbejder med: På baggrund af undervisningen i de almene fag at give en 4 måneders grunduddannelse i idræt og en 4 måneders videregående uddannelse i selvvalgte, idrætslige hoved- og bifag, med mulighed for at gennemføre begge dele i eet samlet ophold på 8 måneder eller »nøjes« med de 4 måneder på 1. semester og for elever med de fornødne forudsætninger 4 måneder på 2. semester, er bibeholdt, så er den i detaljer gennemgået adskillige ændringer, siden vi begyndte med det første skole hold.

Ændringerne har dels været baseret på de erfaringer, vi har haft med elevholdene, dels været forårsaget af den til hvert enkelt skoleår knyt tede lærerstab og endelig været et udslag af den talmæssige elevfordeling på de enkelte semestre.

Man kan også udtrykke det på den måde, at vort skolearbejde hele tiden har udviklet sig i takt med det, der sker omkring os i undervisnings-, uddannelses- og samfundsmæssig henseende, således at vi har bestræbt os på, at den uddannelse, vi har videregivet til eleverne, for den enkelte skulle være brugbar i den eller de situationer, de vil komme i efter skoleopholdets afslutning.

Langs ad vejen har problemerne - det være sig administrative, pædagogiske og praktisk undervisningsmæssige - meldt sig i forbindelse med de forandringer, vi følte måtte til, men også de er søgt løst inden for de eksisterende muligheder. På de pædagogiske områder bliver vi vel næppe færdige lige straks. Her er der stadig behov for debat, overvejelse og stillingtagen, idet nye erfaringer og nye ideer til stadio dukker op. Fra vinterskolen 1971/72 har vi fået stof til efter hvad angår et specielt problem. Fra første færd har vi menta klang med moderne skoletanker, som strækker sig fra folkeskolen ste klasser og op til de højeste uddannelser, skulle der foreligger antal valgmuligheder såvel inden for en række faggrupper som inde for det daglige arbejde med de enkelte fag. Derved kunne der både sammensættes individuelle arbejdsplaner, og den enkelte elev kunne i en vis udstrækning disponere den daglige arbejdsindsats.

Forudsætningen for et sådant princip er, at eleverne selvstændigt kan vurdere valg mulighederne ud fra personlig stillingtagen: F.eks.: Hvad får jeg brug for senere? Hvad har min største interesse? Jeg vælger det, jeg er dårligst til! Hvordan slipper jeg nemmest? o.s.v., og er personligt modne og ansvarlige nok til at tage konsekvenserne af deres valg. Vi mener – uden dog at kunne føre nogen form for bevis for denne mening - at disse valgsituationer netop skulle udvikle selvtillid, selvstændighed og fremme evnen til personlig stillingtagen, egenskaber, som enhver netop vil få brug for i det nuværende komplicerede samfund og i et fremtidigt lederarbejde.

Men ud fra forskellige elevreaktioner er vi flere gange i vinterens løb stoppet op og spurgt os selv: Er det elevklientel, som vi modtager på skolen, vant til eller opdraget til at klare en lang række på hinanden følgende valgsituationer? Eller presser vi dem ind i noget, vi tror er moderne og rigtigt i dag, og som måske er for avanceret til vore elev. grupper? Vor erfaring med dette problem er, at en stor del af eleverne kan lide at vælge selv - både fag, undervisningsstof og tidspunkt for fremlæggelse af et forberedt stykke arbejde såvel i almene som i idrætslige fag (elevforedrag, undervisningsøvelser m.m.), men vi har også en del tilfælde set, hvor trykkede de var af situationen, og hvor vanskeligt det var for dem at træffe en bestemmelse. Ikke desto mindre fortsætter vi med at arbejde på samme linie og holder øjne og øren abne for iagttagelse. Problemet vil stadig være aktuelt at debattere i årene fremover.

Vinterskolen 1971/72

Som kort omtalt sidste år åbnede vinterskolen 1971/72 den 2. september med 85 elever - 54 kvinder og 31 mænd. Undervisningen blev samlet på ugens fem første dage, og for de elever, der blev på skolen i weekend’erne, blev der foranstaltet en række lørdagsaktiviteter i emner, som ikke indgik i den daglige undervisning: Udspring, trampolinspring, sø sport, hockey, skydning, orientering, skak, bridge, folkedans, bueskydning m.m. Psykologi blev indført i den obligatoriske fagkreds, og i de valgfrie fag blev datalogi og sociologi taget med.

Kursuscentret blev indviet den 18. september, og i planlægningen af skolearbejdet blev det af stor betydning for os, at vi kunne disponere over undervisningslokalerne i denne nye bygning. Såvel træningssalen som auditorier og grupperum viste sig at fungere fortrinligt som led i skolens undervisningsplan. Det daglige arbejde kom godt og hurtigt i gang, og som sædvanligt kom både planlagte og improviserede arran gementer til at danne naturlig afveksling i den stramme skemaplan. Fra 1. semester kan nævnes Elsa Gress’ foredrag om forholdene i Glumsø med besøg af en engelsk filmgruppe, Frode Henriksen’s foredrag om idrætsskader, musikemnedagen i oktober med Mogens Dalsgaard’s inspirerende koncert og besøg iøvrigt, elevernes egne oplæg om forskellige musikformer og ægteparret Villains glimrende instruktion i inter nationale folkedanse.

Heldagsudflugten sidst i september ad ruten: Jelling, løveparken i Givskud, Brande, besøg på Egetæpper, Herning, opholdet i Silkeborg, foregik i regn- og bygevejr, men det tog ikke humøret. Filmklubben hveranden torsdag aften viste en række gode film, deriblandt Diligencen, Den store Mand, San Francisco, Oprøret i Ådalen m.fl.

Organisationerne DDSG&I og DDGU’s gymnastikkursus I og II i efterårsferien havde igen samlet fuldt hus, og sammen med skolens lærere gjorde ægteparret Else og Per Skriver, Randi Rosenfeldt og vor tidligere musiklærerinde Jutta Nielsen deres til, at kursus fik et vellykket forløb.

Grundet sygdom fik vi desværre ikke der ønskede oplæg til svagføre dagen af Stig Guldberg, som vi havde planlagt, men det havde heldigvis ingen indflydelse på dagens forløb. I en Vejleavis fandt vi under læserbreve denne beretning fra en af deltagerne om hans indtryk af dagen:

Til “gedemarkede på Idrætsskolen”

Jeg var en af de heldige, der blev inviteret af Den jyske Idrætsskole til svagforedag på skolen - og hvilken dag.

Kl. 10 ankom vi pr. bus, taxa og Falck-Zonen til skolen, velvilligt assisteret af arbejdersamaritterne. Skolens personale og elever stod beredvilligt parat til at hjælpe og underholde os alle, ingen blev overset eller glemt.

Dagen startede med en interessant svensk film om handicapidræt. Og i tilslutning hertil holdt konsulent for handicapidræt Per Ryberg et foredrag, der mundede ud i, at idræt under en eller anden form kunne dyrkes af alle, uanset alder eller handicap.

Efter en dejlig middag og en hvilepause var der sangtime med både fællessang og korsang af eleverne, og efter et kaffebord begyndte så i den store træningssal »gedemarkedet«. Det vil dog sige, at først viste alle skolens elever et opvarmningsprogram, som så tilfældigt ud, men hvor eleverne uden tvivl fik alle musklerne rørt.

Derefter var det de handicappedes tur til at overtage gulvet i hallen, og alle havde mulighed for at være med, enten ved rytmiske øvelser, boldspil, bordtennis eller gymnastik, og hvad enten det foregik i rullestol, på almindelige stole eller stående. Det var denne næsten uforståelige aktivitet, der foregik under jubel og højt humør, der ved afslut ningen på dagen fik forstander Hauger til at anvende udtrykket »sikke et gedemarked«.

Vi deltagere skylder Den jyske Idrætsskole’s ledelse, personale og elever samt arbejdersamaritterne en stor tak for en uforglemmelig dag. Efter et dejligt aftenmåltid tog vi hjem godt trætte efter en begivenhedsrig dag. Så træt, at jeg i alle tilfælde havde svært ved at sove efter de mange indtryk, og måske også på grund af spændte mavemuskler efter al den dejlige mad.«

Først i oktober blev Kursuscentret taget i brug til kursus og indkvartering af kursister. I så godt som alle efterårsweek-end’er var det besat af forskellige møder og kursus, og også i denne funktion viste det sig at være særdeles anvendeligt og gled godt ind i det eksisterende skole- og kursusarbejde. Adskillige byggeudvalg fra andre tilsvarende byggerier kom på besøg hos os for at tage de nye lokaler i øjesyn og høre vore erfaringer med gulvbelægningen i træningssalen, det specielle redskabsrum, undervisningslokaler, værelser m.m.

Efter at vi selv på skolen havde forestået det praktiske arbejde med driften af centret i de første halvanden måned ansattes Betty og Willy Petersen den 15. november som oldfrue og inspektør til at varetage det daglige arbejde i kursusfløjen.

Første semester lakkede mod enden, og i de sidste uger var der som vanligt forrygende travlt med at finde plads til de mange aktiviteter, dommerprøver, kursusprøver, indbyrdes idrætsturneringer, juleklip ning med pyntning af juletræ, værelser og lokaler m.m. Et godt arrangement stod idrætsudvalget for en af de sidste aftener. Alle – elever og lærere – blev blandet grundigt sammen på nogle hold, og turneringer i volley-, basket- og håndbold blev afviklet hurtigt og nemt i løbet af en aften. Det vindende hold, som iøvrigt vandt samtlige finaler, var på forhånd ikke levnet mange chancer, men viste alligevel forbløffende styrke.

Semesterafslutningen fandt sted den 18. december. Vi havde guds tjeneste om eftermiddagen i Bredballe Kirke med den nye præst for Nørremarkskvarteret, pastor Knud Petersen, som prædikant, derefter julemiddag og fest om aftenen. 16 elever – 13 kvinder og 3 mænd – tog vi afsked med ved denne afslutning. I løbet af 1. semester var der 9 elever, som besluttede sig til at forlænge deres ophold på 2. semester, således at 67 elever ialt gennemgik en sammenhængende 8 måneders skole. Dertil kom 7 nye 2. semesterelever, så det samlede elevtal for januar-april blev på 74 ialt – 41 kvinder og 33 mænd.

På hoved- og bifag fordelte eleverne sig således:

Hovedfag: gymnastik 23 kvinder og 12 mænd, boldspil: 16 kvinder og 18 mænd, atletik: 2 kvinder og 3 mænd. Bifag: gymnastik: 9 kvinder og 21 mænd, boldspil: 18 kvinder og atletik: 14 kvinder og 12 mænd.

Dagen efter elevernes tilbagekomst efter juleferien satte vi den nor male timeplan igang, og meget hurtigt faldt alle ind i den daglige rytme. Eleverne havde selv været med til at foreslå og tilrettelægge lør dagsaktiviteterne, og i semestrets løb gennemførte vi baseball, billard, hockey, golf og folkedans, medens enkelte andre måtte stryges på grund af manglende tilslutning.

Tre foredragsholdere havde vi indbudt i løbet af januar/februar. Midt i januar talte lærer E. Ågård Jørgensen, Odense, om ungdomsskolen og de frivillige ledere og fortalte glimt fra sit spændende arbejde med unge i en stor provinsby. Først i februar fik vi besøg af vore gamle bekendte Gunnar Mathiesen og Knut Grøthan, Oslo, som en aften redegjorde for fortsatte forsøg med handicapidræt i Norge og om norske skoleforhold. De to var sammen med forstander Mads Nielsen, Viborg, på rundtur til samtlige danske gymnastik- og idrætshøjskoler. Endelig kom sidst i februar den tidligere U-landsfrivillige, Leo Knudsen, og viste film og talte om vilkårerne og mulighederne for frivilligt U-landsarbejde.

Glædeligt var det, at vort samarbejde med de øvrige danske gymna stik- og idrætshøjskoler i dette semester manifesterede sig på forskellig vis. Først i februar kom Viborg Gymnastikhøjskole på besøg med ca. 150 elever og lærere til en fornøjelig dag med fællesgymnastik, forskel lige boldkampe og efterfølgende underholdning. En uge efter modtog vi en gruppe på 35 fra Århus Idrætshøjskole, som også var med til boldkampe og hyggeligt samvær. Midt i februar deltog nogle af vore elever ledsaget af en trofast skare tilskuere i de af Ollerup arrangerede atletikmesterskaber og klarede sig ganske pænt. I week-end’en 4.-5. marts var skolen ved en gymnastikdebat om mandsgymnastikken på Århus Idrætshøjskole repræsenteret af vore mandlige hovedfagsgym naster under Bent Lyngholms ledelse, og endelig skal det nævnes, at vi sidst i marts fik endnu et højskolebesøg, idet elever og lærere fra Vestbirk Højskole kom og gav koncert og fik mange af vore elever aktivi serede i internationale folkedanse.

Lørdag den 12. februar holdt vi den årlige fastelavnsfest, som i år helt var arrangeret af eleverne selv. Smukt var der pyntet i spisesal og foredragssal (sommerstemning på Mallorca) - lærerne opførte den »gamle klassiker« Mrozeks »I rum sø« – og der var fin stemning ved det efterfølgende bal, der mindede en del om et gammeldags karneval.

Leg og fastelavnsgøgl blev afviklet søndag.

På elevernes eget initiativ blev der mandag den 7. marts arrangement »Aktion SOS-Tørmælk« med auktion over utallige mere eller mindre værdifulde genstande fra lærerhjem, skolens arkiver, elevernes gemmer o.s.v. – lige fra gyngeheste, elegante damekjoler, keramik- og håndgerningsarbejder til alle former for idrætstøj med eller uden påtryk. Auktionen var vellykket, og der indkom knap 1500 kr. til det gode formål.

Ved amtsopvisningen i Vingsted den 11. marts viste vore piger et selvkomponeret program og en rytmisk serie under Lischen Lyngholms ledelse, medens drengene først viste en rytmisk serie og siden boltrede sig i forskellige spring i forbindelse med afsætstrampolin. Ved en efterfølgende elevfest viste lærerne under stor jubel, hvordan en »virkelig gymnastikopvisning« skal foregå.

Monica Beckmann kom på besøg i den følgende uge og underviste alle elever i jazzgymnastik. De kvindelige elever var som altid vildt begejstrede, medens en lille gruppe af mændene først overvandt deres skepsis efter nogle timers forløb. Monica’s instruktion fandt sted på et særdeles passende tidspunkt efter en længere arbejdsperiodes intense indsats, og kom derved til at virke særdeles inspirerende for alle.

Allerede før jul havde planerne for påskerejsen været forelagt, og efter debat og afstemning blandt eleverne blev det besluttet, at turen i år skulle gå til Østrig. En stor gruppe havde tilmeldt sig, men efterhånden som afrejsedagen nærmede sig, sprang en del fra, så en gruppe på ialt 36 drog af sted under ledelse af Bent Lyngholm, Sverre Strøm og Tove Addemos. Vejret i Østrig var skønt med høj himmel og strålende sol, men ak - sne var der ikke mere af. Kun en enkelt elev nåede efter flere timers opstigning at få ski på fødderne i en kort periode. Resten af eleverne fordrev dagene med gåture i bjergene, besøg i omliggende byer bl.a. Salzburg m.m. Kort tid efter påskeferien havde vi sæsonens første EF-debat med journalist Janne Normann og forstander Jørgen Rostbøll som indle dere. Søndagen efter, den 16. april, var der forældredag i strålende vejr og med god tilslutning. Formiddagen vekslede med undervisning på hovedfagsholdene, og om eftermiddagen indledte dr. Peter Schnoor en kondikampagne med foredrag og film: »Hånden på hjertet – passer du på det?« Det var en god optakt til den sidste del af programmet, hvor der dels var en fælles sangtime og derefter » Nem motion for alle både forældre og elever - i idrætshallen.

De sidste halvanden uge forløb med prøver i atletik, fodbold mm og afslutningen fandt sted dagen før St. Bededag. Ved denne lejlighed var der grund til at drage et par karakteristiske ting ved holdet frem. Initiativ til på skoleråds- og kaffemøder at tage ting op til debat og diskussion, som gav os alle en fornemmelse af, hvor megen tid det kræver at følge de demokratiske principper, hvor stor tålmodighed og tolerance, der skal til for at lytte til de fremførte synspunkter, og hvor vanskeligt det kan være loyalt at bøje sig for en vedtaget beslutning, initiativ til at holde et skoleblad levende, hvadenten det hed Panik eller Kaos eller begge dele, en dejlig ligefrem og afslappet evne til fuldt og helt at tage del i de mange fællesarrangementer og nyde de oplevelser, de gav, og endelig en formidabel evne til at slappe af, når lejlighed bød sig.

Sommerperiode – kursustid

Knap var de sidste elever kommet ud af døren St. Bededag, førend de første kursister rykkede ind på skolen, så det tomrum, der altid opstår efter et elevholds afrejse, oplevede vi ikke i år. Det blev indledningen til en lang og interessant kursussæson, hvor såvel maj som begyndelsen af juni måned var tættere belagt end årene forud. Som omtalt senere blev ugen 5.-13. august, hvor skolen dannede ramme om EM i bordtennis for piger, drenge og juniores, sommerens store oplevelse. Godt 325 deltagere og ledere var indkvarteret på skolen, og hver dag var der 380-400 personer til alle måltider. Unge fra 24 nationer var repræsenteret ved stævnet, og sprogforbistringen var til tider stor. Men takaa være et strålende samarbejde med DBTU’s ledere fik dette gigantarrangement, som to gange blev transmitteret i TV, et vellykket forløb.

Midt på sommeren kom ca. 100 elever og lærere fra Gymnastikkolen i Ollerup på besøg for at se skolen. De fik også et friskende bad i svømmebassinet.

De vagthavende lærere Ejvind Post, Sverre Strom, Ellen Jørgensen, Ole Worm, Tage Benjaminsen, Flemming Blach og Bent Lyngholm los let de få problemer og gjorde sammen med skolens øvrige ledelse til, at kursisterne befandt sig vel. Kursussæsonen sluttede med skolens eget Old Boys-kursus, som i år ikke havde helt så stor tilslutning som tidligere. Så godt som alle lærere deltog i arrangementet, og der var ved afrejsen stor enighed om at agitere for flere deltagere næste år.

Elevmødet Det »skelet«, der de foregående år var benyttet til programmet for elevmødet, blev også brugt i år. Lørdag middag var der jubilæumsmiddag for 25, 20- og 10-års jubilarer med skolens lærere og medarbejdere, og da den var slut, strømmede det ind med de øvrige elevmøde deltagere. Om eftermiddagen var der livlig aktivitet i træningssal, gymnastiksal og idrætshal med gymnastik og boldspil, svømmebassinet blev flittigt benyttet, og mange gamle elever fik også lejlighed til at bese det nye Kursuscenter.

Som optakt til aftenfesten foldede skolens lærere sig ud med Leif Panduro’s radiohørespil »Hvor er mit Ho’de?«, derefter gik dansen lystigt i nogle timer, og aftenen sluttede med det traditionelle bål og aftensang ved Jomsborg.

På generalforsamlingen søndag formiddag var der livlig debat om elevforeningens arbejde, og valgene resulterede i et personskifte på formandsposten, idet Henning Rasmussen, Odense, (70/71) overtog den efter Eivind Sørensen (64/65), medens den øvrige bestyrelse fortsat blev på deres poster. Fra skolens side skal der her rettes en tak til Eivind Sørensen for det arbejde, han har udført for foreningen og for den kontakt, han har haft med skolen i de år, han har været formand.

DJI-mesterskaberne i atletik afvikledes sidst på formiddagen med mange tilskuere, men for få deltagere. Flere nye rekorder så dagens lys (se side 69). Det sædvanlige indslag med nye idrætter - ridning, trampolinspring, boksning og Frisbee (kast med plastik-boomerang’er) m.m. lokkede igen mange til at forsøge sig med nye idrætsområder. Ikke mindst nogle drabelige boksekampe i gymnastiksalen afslørede nogle uomtvistelige »talenter«. Endelig sluttede elevmødet med en række spændende årgangskampe i håndbold. På skolen var vi glade for den store deltagelse, der var til mødet, navnlig fra de sidste årgange, men også vi må opfordre repræsentanterne til at søge kontakt med elever fra de ældre årgange og få dem til både at melde sig ind i elevforeningen for at stabilisere denne og til at komme til elevmøderne for at få lejlighed til at møde kammerater på tværs af alle årgange.

I det forløbne år har Tage Benjaminsen haft orlov for at gennemføre årskursus på Danmarks Højskole for Legemsøvelser i Odense, men fristet af en stilling ved Esbjerg Seminarium sagde han i sommer op som lærer ved Den jyske Idrætsskole. Midt i juli tog vi afsked med familien Benjaminsen ved et hyggeligt samvær i vores have, hvor en række lærer- og medarbejderfamilier deltog. »Benjamin« har været ansat ved skolen siden 1966, og som tidligere elev og aktiv atletikmand og -instruktør havde han fine forudsætninger for at være ansvarlig for den atletiklederuddannelse, han skulle arbejde med i den nye skoleform. Skolen giver her udtryk for sin tak for Tages arbejdsindsats på mange små og store områder gennem årene og ønsker ham og familien held og lykke i deres virke i Esbjerg.

Fra august 1972 har Flemming Blach fået orlov for at deltage i årskursus i psykologi, pædagogik, metodik m.m. på Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev og Kolding, og til at varetage hans undervisning i boldspil, svømning, dansk m.m. er lærer Knud Aage Hansen, Fredericia, blevet ansat som vikar.

Sverre Strøm, som i 1971/72 var vikar for Benjaminsen, er i dette skoleår ansat til at undervise i atletik, fysisk træning, svømning og Knud Aage Hansen matematik. Ole Worm og Susanne har i løbet af foråret og sommeren bygget hus på Nørremarksvej skråt over for skolen. De flyttede ind i september, og kort efter overtog Ellen Jørgensen Skovhytten« som lærerbolig, medens Sverre Strøm rykkede ind i det hus, familien Benjaminsen havde beboet.

I de sidste dage af august nåede vi lige at gennemføre en hårdt til trængt istandsættelse af den lange gang og klasse 3 i den gamle hovedbygning. Der blev frisket op med nye farver og lagt tæppe på gulvene. Den mur, som adskilte klasse 4 og testrummet i kælderetagen, blev brudt ned, så vi fik eet stort rum, som dels kan anvendes som undervisningslokale, dels som hyggerum og endelig som TV-stue, idet skolen har anskaffet et nyt farve-TV. Endelig nåede vi også at få indrettet et nyt kontor til Knud Thomassen ved siden af kiosken, hvorved vi fik mere plads og bedre arbejdsmuligheder både for ham og for damerne på kontoret.

Mærkedage I årets løb har der været flere mærkedage, som skolen har fundet anledning til at markere. I skolens FU fyldte Aage Feldt 65 år i december 1971 og Mogens Bredfeldt 60 år i juni 1972. Knud Thomassen, som havde haft en sygdomsperiode i februar-marts, nåede lige at komme hjem fra hospitalet, så han kunne fejre sin so-års fødselsdag den 21. marts. En lille måned efter, den 19. april, ønskede vi Victor Nielsen til lykke på hans 65 års fødselsdag.

Vinterskolen 1972/73

Allerede i april/maj stod det os klart, at vi ville få alle pladser på denne vinterskole optaget. Maksimum var sat til 94 elever, og dette tal var nået midt i maj. Selvom der på grund af enkelte afbud i de sidste măneder blev pladser ledige, så kunne vi fylde dem ud fra vore ventelister, så det fastsatte elevtal blev bevaret. Mange indmeldte elever, kvindelige som mandlige, danske som udenlandske, måtte vi desværre skuffe med, at de ikke kunne blive optaget på denne vinterskole, men flere er blevet optaget på den kommende vinterskole, som allerede nu viser god tilslutning.

Lørdag den 2. september kunne vi altså byde velkommen til 94 elever - 52 kvinder og 42 mænd, og for femte gang kunne vi sige, at det var det hidtil største elevhold, der havde været på skolen.

Søndagen gik med inddeling i danskhold efter et nyt princip, hvor eleverne frit kunne vælge, hvilken form for danskundervisning de ønskede at deltage i. Desuden var der svømning, fotografering, køb af idrætstøj, travetur til »Udsigten« gennem skoven, udlevering af ske maer og elevfest med lærerunderholdning om aftenen, så der straks mandag morgen kunne startes med den normale timeplan. Det var en kontant og flyvende start, der bevirkede at alle fra første færd var i fuld aktivitet.

Foruden ændret danskdeling er der også sket enkelte småforandringer i den samlede fag- og timeplan. Psykologi og sang/musik har fået to ugentlige timer, og alle øvrige almene fag er bibeholdt. De idrætslige valgfrie fag er erstattet med fysisk træning for mændene, og kvinderne har af hensyn til undervisning i fodbold fået tildelt en ekstra boldspil time. Det samlede antal ugentlige undervisningstimer på 1. semester - ialt 39 - er bevaret.

Fritiden i opholdets første uge var præget af transmissionerne fra OL i München, og der blev lejlighed til for alle at overvære mindehøjtideligheden for de dræbte israelske idrætsfolk. EF-spørgsmålet kom også hurtigt ind i billedet, og den 13. september indledte folketings mændene Ole Samuelsen og Jens Maigaard en debat af to timers varighed. En uge efter kom universitetsadjunkt Bjarne Andersen og talte om idrætshygiejne, navnlig med henblik på alkohol, tobak og kostens indvirkning på trænende idrætsfolk.

Filmklubben kom godt igang, lørdagsaktiviteter som udspring, sø sport (med adskillige »kæntringer«) og stoftryk er afviklet, og den 26. september var alle med på en heldagsudflugt til Midtjyllands hjerte: Øm Kloster, travetur fra Ry til Himmelbjerget, besøg på gymnastik redskabsfabrikken Virklund, travetur gennem de fredede hedearealer ved Vrads Sande, afsluttende med en tur til Gudenåens udspring, ad hærvejen og besøg ved Jellinghøjene, runestenene og Jelling Kirke.

EF-afstemningen 2. oktober optog sindene stærkt, en lang week-end i forbindelse med efterårsferiens begyndelse er overstået, og nu er lang række arrangementer såsom musikemnedag med bl.a. Mogens Dalsgaard, oplæg til svagføredagen ved kontorchef Torst Pedersen selve svagføredagen, yderligere lørdagsaktiviteter m.m. under forberedelse og skal afvikles i nær fremtid.

Det store elevhold har kun bevirket småændringer i det daglige samvær, elev- og lærerråd har allerede fundet hinanden i et godt samar. bejde, så alle forventer, at også denne vinterskole kan gennemføres med godt resultat og udbytte for alle, der er involveret i dens afvikling,

… og så lidt statistik Tal er altid interessante at beskæftige sig med. Derfor er nedenstående oversigt over eleverne fordelt efter de klassetrin, de er udgået fra skolen, udarbejdet. Under »alle« er medtaget tallene for samtlige danske folkehøjskoler fra den statistik, undervisningsministeriet har udarbejdet på grundlag af de indsendte skemaer fra skolerne. Under DJI er Den jyske Idrætsskole’s elever opført.

Alle tal er i %.

Skoleår 67/68 67/68 68/69 68/69 69/70 69/70 70/71 70/71 71/72 72/73
Klassetrin alle DJI alle DJI alle DJI alle DJI DJI DJI
7. skoleår 26 20 21 10 19 3 14 9 7 6
8. skoleår 10 9 10 8 9 3 8 5 6 1
9. skoleår 15 5 17 14 18 8 16 12 10 5
10. skoleår 3 6 7 7 9 9 14 13 20 18
1./2. real 3 3 3 5 3 9 2 1 0 2
3. real 35 52 34 44 33 42 38 32 33 42
1./2. G 2 3 1 0 2 2 1 1 3 0
3. G 6 4 7 3 7 22 7 27 23 26
Ialt i % 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
De 3 nederste grupper tilsammen 43 59 42 57 42 66 46 60 59 60

Tallene kan nok give stof til eftertanke ikke mindst med henblik på elevklientellets sammensætning og en teori om, at en meget stor elev procentdel søger denne skole dels som led i en evt. efterfølgende uddannelse, som sandsynligvis har med børn og unge at gøre (seminarium, fritidspædagogseminarium, børneforsorgsseminarium, børnehaveseminarium m.m.) og dels også forbundet med ønsket om samtidig at tage et frivilligt lederarbejde op i foreninger og anden fritidsaktivitet.

I forbindelse med de store procenttal, som har afsluttet deres skolegang som realister eller studenter (herunder HF-ere) kommer også overvejelser i lærerrådet om undervisningsform, stof og metode til at spille ind, ligesom målsætningen for vort arbejde må være under stadig iagttagelse og debat.

Med dette tilbageblik over rækken af små og store begivenheder, som i løbet af et år har vekslet på Den jyske Idrætsskole, har jeg ønsket at tegne et billede af den virksomhed og aktivitet, der præger skolen, og som opfylder dens hævdvundne to hovedformål:

  • at arbejde med højskole med hovedsigtet at uddanne ledere til det frivillige ungdoms- og idrætsarbejde og til samfundets fritidsaktiviteter, og
  • at danne ramme om kursusvirksomhed til gavn for dansk idræt og for uddannelse i al almindelighed.

Mange medarbejdere er i det daglige medvirkende til, at skolen fungerer som en samlet helhed, og derfor skal der udtrykkes en tak til hver enkelt for deres gode og loyale arbejdsindsats for at være med til at skabe det miljø, som gerne skulle være til glæde for de mange, som færdes i det.

Bjarne Hauger

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...