1973/1974

21 minutters læsning

Udviklingen i samfundet omkring os sker med eksplosiv hast, og da vi på Den jyske Idrætsskole altid har bestræbt os på at følge med tiden, har vi ustandselig forsøgt at være vågne overfor det, der sker omkring os, så vi kunne gøre undervisningstilbud, arbejdsformer og stofområder så attraktive, at vi kunne gøre højskoleopholdet her me ningsfyldt og spændende til gavn for de elever, som efter 4 eller 8 måneders forløb igen skulle ud og tage del i samfundslivet på een eller anden måde.

Derfor har bl.a. problematikken omkring »Idræt og samfund« op taget os stærkt i det forløbne år, ligesom det har været et emne, som organisationer i dansk idræt har berørt på mange forskellige måder. Vi har gjort det i erkendelse af, at idrætten indtil for nogle år siden har levet i en delvis lukket verden; men det kan den ikke længere. Den må i endnu større udstrækning blive en del af det samfund, der omgiver den, og som landets største kulturelle ungdomsbevægelse kan den ikke isolere sig, men må nødvendigvis markere sig og tage del i de debatter, der rejser sig omkring den.

Hos os tog vi emnet op i marts 74 og brugte 21/2 dag til at komme rundt i »et lille hjørne« af problemet ved først at debattere, hvad vi skulle koncentrere os om og derefter gå i gang med at bearbejde del emnerne »Hvad er idræt?« og » Idrætten set i forhold til den enkelte, til familien, til arbejdet og til fritiden«. Den sidste dag sluttede med Fiolteatrets opførelse af »Medaljens bagside«, hvor den efterfølgende debat navnlig kom til at dreje sig om idrætten set i et politisk perspektiv.

Vi fik selvsagt ikke løst problemerne ved den lejlighed, men vi fik dem debatteret og derigennem skabt mulighed for, at vore elever kunne få en vis holdning til dem, når de evt. skulle støde på dem senere i deres arbejde som foreningsledere eller instruktører.

En anden ting, som vi var nødsaget til at beskæftige os med på skolen, var forløberen af den økonomiske krise, som vi nu befinder os i, nemlig oliekrisen med dens påbud om besparelser. Ved et godt samarbejde mellem elever og personale gennemførtes en række spareforanstaltninger, der bevirkede, at de givne påbud om at spare på olie og el blev overholdt i rigeligt mål, så det i den sidste ende også var udslaggivende på skolens økonomi.

Men landets økonomiske krise er som bekendt fortsat - det er også blevet dyrt at tage på højskole, og selv om tilskudsmulighederne fra statens side stadig er gode, kan det alligevel ske, at nogle elever kan komme i klemme, fordi de kommunale tilskud er så uensartede landet over. For nogle elever og deres hjem kan det være en svær belastning at binde sig til et 8 måneders ophold, når udgifterne til skolepenge, lommepenge, påklædning, bøger, materialer, udflugter og evt. rejser er i stadig stigen. Det ser ud som om det nuværende elevhold 1974/75 er i stand til at klare skærene, men med den stadig øgede arbejdsløshed og den fortsatte stramning af de offentlige udgifter i stat og kommuner, kan det blive et stort problem, om der for den enkelte elev og for familien kan etableres en økonomisk basis for et højskoleophold i de kommende år. Vi må nok se i øjnene, at det store elevtal, som vi lykkeligvis har haft i de sidste tre år, sandsynligvis vil gå noget ned, og vi må på skolen være klar til at tage vore forholdsregler.

Vinterskolen 1973/74 Efter modtagelsen af 94 elever den 2. september fik vi næste morgen tidlig et chok ved at opdage, at der i nattens løb havde været indbrud på kontoret. Pengeskabet var fjernet, men blev senere fundet i skoven. Skolens papirer var intakte, men ca. 23.000 kr. var væk. Tabet blev næsten dækket ind ved forsikringer, men tyveriet er stadig uopklaret.

I den første uge gik vi i gang med et særskema omfattende gruppe dynamiske øvelser, idrætslige aktiviteter, fællesmøder, orientering om ordensregler, aftenfest m.m. for at eleverne hurtigt kunne lære hinanden og skolemiljøet at kende. Det blev en god optakt til normalskemaet, som skulle køre indtil jul.

I løbet af september kom der gang i valgfrie fag, filmklub og lørdagsaktiviteter, og sidst på måneden gik heldagsturen vestpå gennem Vejle-ådalen over Egtved til Ribe, videre til Esbjerg og Blåvand og derfra over Varde, Løveparken i Givskud og Jelling hjem til skolen.

Første halvdel af oktober forløb forholdsvis roligt, men fra midten af måneden blev der travlhed. Organisationernes gymnastikkursus I og II - i år med Else og Per Skriver som instruktører sammen med skolens lærere - blev afviklet i efterårsferien, men for eleverne blev en enkelt dag anvendt til den sædvanlige musikemnedag med arbejde i grupper, koncert ved Mogens Dalsgård, internationale folkedanse og fest om aftenen. I forbindelse med et aftenlærermøde sidst i oktober lød de kendte toner fra »Stars and Stripes« kl. 0,30 ud over skolen som optakt til natorienteringsløbet, som sluttede i de tidlige morgen timer med en bid brød og en sodavand i spisesalen.

Af begivenheder i november og december skal bl.a. nævnes afviklingen af svagføredagen den 15. med besøg af ca. 90 svagføre fra Vejle by og omegn. Ud over de sædvanlige aktiviteter med sangtime, idræt i hallen m.m. viste Jørn Richter lysbilleder og fortalte om sine indtryk fra rejser i Det fjerne Østen. Den 21. var vi på halvdagsbesøg på forsorgsinstitutionen i Brejning, sidst i måneden blev der afholdt et 11-kantet vælgermøde, hvori bl.a. Jens Møller fra Kristeligt Folkeparti deltog, og endelig blev selve folketingsvalget den 4. december fulgt med stor interesse.

Fordelt over hele 1. semester havde foredragsudvalget lagt en række arrangementer. Læge Jens E. Kristensen talte om idrætshygiejne, idrætslæge Frode Henriksen om idrætsskader, og om problemet »samfundets tabere« talte Knud Rasmussen om kriminelles forhold, centerleder Svend Gunnarson, Århus, sammen med nogle klienter om narkoproblemer, kontorchef Karsten Th. Pedersen om handicappedes muligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter og forstander Gre gersen, Bredballe, om skolehjemmenes arbejde med børn og unge.

Semestrets skolerådsmøder startede med nogle alenlange dagsordener, som gav anledning til mange forespørgsler og forklaringer, men efter at en række praktiske problemer var bragt af vejen, havde vi på det sidste møde i december en særdeles nyttig og positiv debat om friheds- og fraværsordning, som resulterede i nogle retningslinier for 2. semester, som var brugbare og rimelige for alle parter.

Jule- og semesterafslutningen den 20. december fulgte den tidligere tradition med gåtur til Bredballe Kirke, hvor pastor Knud Petersen talte, hjemtur med fakler, julemiddag, en glimrende underholdning af eleverne og en hyggelig aftenfest. Nogle få elever sluttede deres ophold efter 1. semester, og da én elev var tilmeldt efter jul, kom 2. semester til at tælle ialt 88 elever, som i hoved- og bifag fordelte sig således:

Hovedfag: gymnastik: kvinder 23, mænd 14, hovedfag boldspil: kvinder 22, mænd 22, hovedfag atletik: kvinder og mænd 7.

Bifag: gymnastik: 15 kvinder og 22 mænd, boldspil: 24 kvinder og 8 mænd og atletik: 12 kvinder og 8 mænd.

2. semester

I januar måned koncentrerede vi os mest om at komme godt i gang med arbejdet såvel på de idrætslige som de almene områder, så må neden forløb uden større arrangementer. Forberedelserne til Norges turen måtte ustandselig ændres p.g.a. den tilspidsede rejsesituation som følge af oliekrisen. Den 2. februar kunne 86 elever og en række lærere med familie drage af sted – i år til et nyt rejsemål: Birkebeineren ved Lillehammer. Stedet viste sig at være velegnet både med hensyn til indkvartering, opholdsmuligheder og ikke mindst skitræningsmuligheder lige uden for døren. Med sædvanlig ildhu gav eleverne sig i kast med skisportens vanskeligheder, men efter få dages forløb var disse overvundet, og løjperne omkring Birkebeineren blev slidt grundigt af »rutinerede slalomløbere«. Turen var vellykket og en stor oplevelse for alle, der deltog.

Straks efter hjemkomsten gik man i gang med forberedelserne til fastelavnsfesten, som blev afholdt den 23. februar. En elevgruppe overtog det meste af arrangementet, gjorde en glimrende indsats og var stærkt medvirkende til, at vi fik en god fest.

Nogle dage før havde et atletikhold været til årets »DM-stævne for idrætshøjskoler« i Ollerup og blev for andet år i træk vinder af det samlede holdmesterskab.

Viborg gymnastikhøjskole kom på besøg den 27. februar med ca. 150 elever og lærere. Vi fik en god dag sammen, ikke mindst fordi man startede med et utraditionelt »gå/løbe-orienteringsløb« med blandede hold. Aftenen blev uforglemmelig med en smuk folkedanseopvisning af Ringkøbingdanserne og en times festlig folkedans for alle, myndigt og humørfyldt ledet af Ragna Tang fra Ringkøbing.

Søndag den 4. marts var en del elever til håndboldstævne med de øvrige skoler i Århus, medens vi var værter for et stævne i basket- og volleyball. Ingen af stederne nåede vi de højeste placeringer, men havde nogle gode oplevelser ved at møde eleverne fra de andre skoler.

I den efterfølgende uge havde vi i 21/2 dag det i indledningen om mite comme »Idret og Samfund« på programmet.

Ved amtsstævnet i Vingsted den 9. marts deltog vore piger og gav en fin opvisning, og en ugestid efter kom Monica Bechmann på besøg for at instruere i jazzgymnastik. I år lod vi eleverne vælge, hvor mange timer, de ville deltage i, og resultatet blev, at Monica fik nogle særdeles flittige elever at arbejde med, og de fik meget stort udbytte af hendes veltilrettelagte og dygtige undervisning.

På grund af oliekrisen måtte vi afbryde svømmeundervisningen i Idrættens Hus allerede sidst i november. Da det skønne forårsvejr satte tidligt ind, benyttede eleverne en week-end til at gøre vort eget bassin i orden, så de første » modige« kunne tage sig en dukkert i ugen før påske.

Den sidste dag før påskeferien afholdt vi en dramadag, hvor eleverne i grupper arbejdede med krop og bevægelse, interaction, teater leg m.m., og om aftenen opførte teatergruppen »Dueslaget« deres eget stykke: »Alt dette for kun …«

I påskeferien blev ca. halvdelen af eleverne på skolen og nød det gode vejr og svømmebassinet i rigt mål. Den efterfølgende lørdag holdt vi forældremøde. Programmet var lagt i samarbejde med ele verne, og det glædede os meget at henimod 200 forældre og pårørende kom på besøg.

I dette semester havde foredragsudvalget indbudt skolens tidligere lærer Eivind Post til at tale om » Folkeskolen i Støbeskeen«, Jørgen Knudsen informerede om Kolding Højskoles opbygning og virkemåde, og Troels Troelsen holdt tre foredrag om sine undersøgelser af idrættens økonomiske tilskudsformer, som senere er fremkommet i betænkningen om idrætten og friluftslivet. Endelig lykkedes det at formå forfatteren Jens Jørgen Thorsen til at komme og fortælle om sin stærkt diskuterede Jesusfilm. Efter Jens Jørgen Thorsens indledning udspandt der sig en livlig debat mellem ham og pastor Knud Petersen om hans forestilling om og utraditionelle behandling af Jesusfiguren.

Lørdag den 27. april holdt vi afslutning på den sjette vinterskole med 8 måneders ophold. Atter et år var gået med et elevhold, hvor mange af vore oplevelser har været præget af »tovejs-kommunikation« forstået på den måde, at vi i lærerstaben ikke alene har undervist, men også gennem dagligdagens og fællesskabets oplevelser har høstet mange gode erfaringer og fået mange inspirationer til, hvorledes vi kunne gøre et godt arbejde endnu bedre. Men ved afslut ningen måtte vi endnu en gang erkende, at både lærere og elever stadig ikke er dygtige nok til at administrere den udstrakte medindflydelse og den udstrakte frihed, men vi kom dog et godt stykke hen ad vejen.

Strukturdebat og elevtal

I vinterens løb har dels en lærergruppe og dels hele lærerkollegiet holdt en række møder for at drøfte evt. ændringer i skolens undervisningsstuktur. Flere forslag og oplæg blev debatteret, men resultatet af de timelange forhandlinger blev i første omgang, at vi til de kommende vinterskoler udelukkende vil optage elever til 8 måneders ophold med mulighed for, at vore egne tidligere elever kan tilmeldes på 2. semester og udføre deres uddannelse. Desuden foretog vi en del endringer i fag- og timefordelingen både i idrætslige og almene fag og drøftede endelig muligheden for at skabe nogle mere differentierede valgmuligheder af hoved- og bifag.

Resultatet af disse sidste drøftelser vil blive gennemført på det nuværende elevhold.

I januar og februar foretog vi en grundig undersøgelse af muligheden for at øge skolens elevtal fra 94 til 106, for at se hvilke konsekvenser det kunne have på de økonomiske, pædagogiske, sociale og kursusmæssige områder. Det viste sig, at en sådan forøgelse ikke ville influere nævneværdigt på skolens økonomi, og da den indebar adskillige ulemper på de øvrige områder, anbefalede lærerrådet til skolens forretningsudvalg, at det fastsatte maximale elevtal på 94 bevares, men at en sådan undersøgelse skulle foretages hvert år, når man har et overblik over elevtilgangen og kursustilmeldingerne for det kom mende år. FU tiltrådte denne indstiling.

Skolens ydre rammer Med de øgede aktiviteter på skolen følger også øget brug af lokaler, inventar og materiel med deraf følgende slitage. Det er derfor nødvendigt at anvende betydelige beløb på vedligeholdelse og nyanskaffelser, så skolen stadig kan bevare sin standard i forhold til andre tilsvarende skoler og kursusinstitutioner.

I forårets og sommerens løb er der foretaget en lang række reparationsarbejder overalt på skolen, dygtigt udført dels af håndværkere udefra og dels af vore egne folk. To elever fra vinterholdet 73/74 blev ansat som medarbejdere, Thorkild Holst som pedel på skolen og Jan Krogshede Madsen som pedel i kursuscentret, og de har med stor iver og dygtighed påtaget sig en lang række af de nævnte arbejder.

Sidst i januar måned blev der til ministeriet indsendt tegninger og ansøgninger om udvidelse af spisesalen, udbygning af køkkenet og opførelse af en personalebolig, men desværre er der for tiden flere års ventetid på de fornødne bevillinger, så indtil planerne kan realise res, må vi klare os med de eksisterende lokaler og boliger.

I løbet af sommeren og efteråret er der blevet udarbejdet en grundig behovsanalyse over boliger for skolens omfattende personale. Den har endnu ikke været til behandling i FU, men den kan give en rettesnor for, hvilke yderligere planer vi kunne tænke os at få realiseret i de kommende år. Endelig skal det også nævnes, at Jomsborgs skæbne er under overvejelse. Bygningen rummer flere gode muligheder: indkvarteringssted som nu for kursister, ombygning til evt. personaleboliger eller ombygning til lokaler for kreative aktiviteter for eleverne. Hvilken løsning, vi skal vælge, er endnu ikke bestemt.

Sommerens kursus I lighed med sidste år var skolen lukket i ca. 14 dage efter elevernes afrejse, for at der kunne blive lejlighed til at afvikle personaleferier og en grundig hovedrengøring. I maj var kursusbelægningen noget spredt, ligesom ugerne omkring pinse var helt ledige. Fra 8. juni og fremefter tog kursusarbejdet fart. Sct. Georgsgilderne startede med ca. 120 deltagere på deres 15. week-endstævne på skolen, derefter fulgte 2 uger med Gøteborg Distrikts Idrætsforbund og fra 22. juni – skoleferiens begyndelse – og frem til slutningen af august var der en uafbrudt vekslen af mange forskellige kursus, hvoraf DBU tegnede sig for hovedparten. Skolens eget Old-Boyskursus afholdtes i den næstsidste uge af august, desværre med mindre deltagelse end sædvanlig, men til gengæld bød det skønne sommervejr på de bedste muligheder for deltagelse i alle de tilbudte aktiviteter. Kursussæsonen sluttede dagen før eleverne ankom med et stort kursus for Trim ledere.

Skolens lærere fordelte sommervagterne imellem sig og løste de dermed forbundne opgaver på udmærket måde. Knud Thomassen og Jan Madsen havde ansvaret for den praktiske tilrettelæggelse af kursus på henholdsvis skolen og i kursuscentret og gjorde det godt.

I efteråret er samtlige week-end’er optaget af kursus både på skolen og i centret, og i enkelte uger kommer der yderligere kursister i centret, så selv om kursisterne i denne del af året kun udgør en del af skolens samlede belægning, er der fortsat nok at gøre med koordineringen af skolens almindelige undervisning og de vekslende kursus programmer.

Gamle elever på kursus – elevmøde

Den jyske Idrætsskoles elevforening har gennem de sidste år fået stabiliseret sin økonomi takket være et ihærdigt bestyrelsesarbejde og en god tilgang af medlemmer fra de senere års store elevhold. Den arbejder nu meget selvstændigt men i nær tilknytning til skolen, og dens initiativ fra 1973 med at arrangere kursus i forbindelse med elevmødet blev også i år en succes. Der var meget stor tilslutning til instruktion i de tilbudte idrætsgrene, og kursus virker som en fin optakt til selve elevmødet. Også dette fik rekordagtig tilslutning - knap 300 tidligere elever med pårørende deltog - så vi kommer meget snart til at overveje grundigt, hvorledes vi skal afvikle indkvartering og bespisning til de kommende elevmøder, en spændende opgave, som utvivlsomt vil give møderne et nyt incitament.

Ved jubilæumsmiddagen havde vi for første gang 30 års jubilarer med sammen med 25, 20 og 10 års jubilarer. Det er svært at samle de rigtig »gamle«. Derfor var det en glæde at samtlige jubilæums årgange var repræsenteret, og vi fik nogle hyggelige timer sammen.

Elevmødet formede sig iøvrigt efter de seneste års mønster, omend der var byttet noget om på tidspunkterne for de forskellige aktiviteters afholdelse.

På generalforsamlingen søndag formiddag blev årsskriftet debatteret livligt, og selv om visse indlæg savnede den fornødne saglighed, kom der flere gode forslag frem. Foreningens kasserer Ib Knudsen og bestyrelsesmedlem gennem mange år Kirsten Christiansen trak sig tilbage efter flere års prisværdigt arbejde og blev erstattet af Per Jes sen Nielsen og Hanne Nielsen.

Atletikstævnet var som sædvanlig elevmødets »smertensbarn«, men som senere omtalt i dette skrift, påtænker man meget stærkt at give det en hårdt tiltrængt saltvandsindsprøjtning.

Men helhedsindtrykket af et velbesøgt og fornøjeligt elevmøde står tilbage som et håndslag og opfordring til elevforeningen og skolen om fortsat at skabe gode muligheder for, at tidligere elever kan mødes på deres skole for at være sammen i to gode sommerdage.

Dødsfald

Det var med stor sorg, vi på skolen modtog meddelelsen om lærer Viggo Søndergårds død i slutningen af august. Viggo Søndergård glædede os i flere år ved at være med til elevmødet sammen med sin kone, Ebba, og han fik hver gang lejlighed til at genopfriske gamle minder fra sin tid som lærer på skolen. Viggo Søndergård, der kom til Vejle fra Ollerup, var en dygtig lærer især i svømning og boldspil, og blandingen af personlig myndighed og et varmhjertet fynsk lune gjorde ham afholdt af alle, som kom i berøring med ham.

Ændringer i skolens lærerstab Lischen Lyngholm fratrådte sin stilling som gymnastiklærerinde ved skolen den 1. august efter 6 års ansættelse og er blevet ansat ved Hældagerskolen i Vejle. Lischen har siden september 1968 haft ansvaret for de kvindelige elevers lederuddannelse i gymnastik, og med sin store faglige viden og fine arbejdsindsats har hun sat sit præg på og skabt respekt om skolens gymnastiske arbejde. Samtidig har hun ydet en væsentlig indsats ved med iver og interesse at deltage i udformningen af det skolebillede, vi kan fremvise i dag.

Gymnastiklærerinde Lisbeth Edinger er ansat til at varetage leder uddannelsen i gymnastik for kvinder, og underviser desuden i svømning og stoftryk m.m. Hendes mand, Axel Edinger, er blevet ansat som kvotalærer og underviser i samfundsorientering og dansk.

Da Tove Frederiksen ønskede at flytte tilbage til Albertslund, hvor hendes mand er postmester, opsagde hun sin stilling pr. 1. august. I de tre år, Tove Frederiksen var ansat på skolen, havde hun et godt samarbejde med Lischen Lyngholm på det gymnastik-musikalske område. Hun underviste desuden i sang og musik samt i forskellige former for håndgerning. Tove var en ihærdig og hjælpsom lærerinde, som fik mange elever aktiviserede på det musiske område. Hendes timer i sang og musik er overtaget af musikpædagog Grete Sørud, Vejle.

Boldspil på Den jyske Idrætsskole har i 13 år været knyttet til Flemming Blachs navn. Talrige er de elever, som gennem hans inspirerende, myndige og sikre undervisning har fået lyst til at lede boldspil og gå videre på specialforbundenes kursus, fordi de havde fået et godt grundlag at bygge videre på under deres ophold her.

Blach var hele tiden aktuel i sin undervisning, fulgte nøje moderne træningsprincipper og videregav dem på en letfattelig måde til sine elever. Af andre idrætslige fag gav han sig af med svømning, og på det almene område beskæftigede han sig mest med dansk.

Flemming Blach overtog den 1. september en overlærerstilling ved det danske gymnasium i Flensborg, Duborgskolen, og han og hans familie har slået sig ned på den danske side af grænsen i nærheden af Åbenrå.

Som ny boldspillærer ved skolen er ansat Torben Holmgård, som i det foregående år har ledet den idrætslige uddannelse på en norsk folkehøjskole. Torbens kone, Lotte, underviser i vævning.

Jørgen og Joan Kristensen ønskede ikke at fortsætte deres stilling som inspektørpar i kursuscentret efter 1. maj. Vi ansatte derfor Jan Madsen som pedel og fik Anna Thomassen til at varetage oldfrue pligterne derovre. Med stor interesse har de begge løst opgaverne på en særdeles god og dygtig måde.

I slutningen af februar nedkom skolens økonoma, Ellen Herred Thomsen, med en datter. I Ellens orlovsperiode løste Karen Troelsen sin opgave som »chef for køkkenet« på fortrinlig vis.

Ny form for repræsentantskabsmøde

Repræsentantskabet er Den jyske Idrætsskoles højeste myndighed, og dets årlige møde finder altid sted i maj måned. Fra skolens side har vi gjort, hvad vi kunne for at gøre de mange repræsentanter interesserede i at møde op ved den lejlighed og give deres mening til kende over for FU og skolens ledelse, og vi har glædet os over en svagt stigende tilslutning. I år afholdtes mødet en lørdag eftermiddag og ved en efterfølgende spisning og en kop kaffe var der lejlighed til for os at lære mange af repræsentanterne nærmere at kende. Efter min mening var det en god form for samvær, og jeg vil håbe, vi kan arrangere noget lignende ved mødet i 1975.

Vinterskolen 1974/75

Den 2. september kunne vi for tredie gang modtage 94 elever - »fuldt hus«, som vi kalder det, og give en del elever på ventelisten besked om, at de ikke kunne optages.

Forud for skolens åbning havde der i lærerrådet været nogle lange møder med planlægning af »indkøringsuge«, integreret undervisning i flere fagområder, arrangementer for det meste af 1. semester og med drøftelser af gennemførelsen af nogle nye tanker og ideer, vi havde arbejdet med i sommerens løb.

I en hyggelig og afslappet atmosfære forløb den første uge, og vi lærte hurtigt hinanden at kende, så vi kunne fremkomme med nytænkning på to væsentlige områder: elevernes deltagelse i praktisk arbejde på skolen og elevernes deltagelse i udformning af samværsregler, som alle på skolen kunne acceptere.

Eleverne var straks indforstået med at give et nap med på det praktiske felt ved at gøre rent på egne områder, værelser, gange og trapper, toiletter, baderum og opholdsstue på 2. sal, og efter en lodtrækning om arbejdsfordelingen blev arbejdet sat igang allerede i den første uge. Nyt rengøringsmateriel var blevet anskaffet, og de fornødne arbejdsplaner var sat op i alle rengøringsrum. Ordningen var baseret på et gensidigt tillidsforhold i de ansvarlige grupper, og efter at der var foretaget nogle små ændringer efter 11/2 måneds forløb, kom ordningen til at fungere på bedste måde. To aftener om ugen og i alle weekend’er blev opvasken »udliciteret« til eleverne, og også denne ordning virker efter sin hensigt.

På en række fællesmøder i den første tid debatterede vi samværsregler, og da eleverne mødte med en positiv indstilling til at vise hensynsfuldhed over for hinanden, over for personale og over for skolens kursister, blev vi enige om ikke at udforme nærmere regler for det daglige samvær, men stadig basere det på det gensidige tillidsforhold, hvor enhver havde ret til at indkalde til møde for at få talt ud om eventuelle misforståelser. Elevernes positive indstilling har været stærkt medvirkende til, at denne ordning fungerer tilfredsstillende for alle parter.

Med henblik på besparelser på skolens budget skal det endelig nævnes, at der er sket en radikal omlægning af personalets rengøring af forskellige områder i stueetagen, således at alle lokaler står klar til skolearbejdets begyndelse fra morgenstunden.

Som tidligere nævnt er der sket nogle ændringer i fag- og timeplanen. Psykologi og undervisningslære er blevet obligatoriske fag på begge semestre og i samtidsorientering, som har fået to ugentlige timer mere på skemaet, har undervisningen for alle holds vedkommende taget sit udgangspunkt i det af FN proklamerede Verdens befolkningsår med focus på Indien som eksempel på et U-land og Danmark som eksempel på et I-land. Flere fremmede foredragsholdere har været med til at belyse emnet, som behandles af eleverne med alvor og energi.

Flere arrangementer med fremmede foredragsholdere, filmklub, musikemnedag, udflugt, svagføredag m.v. er allerede gennemført efter planen, og flere er under forberedelse.

Til slut skal det omtales, at eleverne på eget initiativ har oprettet en idrætsforening, som i vid udstrækning har overtaget lørdags aktiviteterne, arrangerer instruktion i forskellige idrætter om aftenen, tilbyder kursus i week-end’erne og har ansvaret for elevernes fester.

I det hele taget har vi kunnet glæde os over elevernes positive indstilling til arbejdet såvel i den daglige undervisning som i fritiden, en ting som i væsentlig grad danner grundlaget for det udbytte, den enkelte vil få af sit skoleophold.

Ved elevmodtagelsen i år gav jeg udtryk for, at Den jyske Idrætsskole er et sted, hvor der sker noget året rundt. Den foranstående omtale af årets begivenheder har forhåbentlig givet et indtryk af, at det også har været tilfældet i dette års forløb. Vi føler, at vi gennem årene har fået en værdifuld kontakt til mange mennesker, der har besøgt skolen, en kontakt som forhåbentlig også vil være af betydning i de vanskelige tider, vi går i møde.

Til skolens mange medarbejdere i alle dens funktioner og til skolens FU skal der her rettes en tak for, hvad hver enkelt på sit område har ydet, for at Den jyske Idrætsskole stadig kan danne en velindrettet og moderne ramme om højskole- og kursusarbejdet til gavn og glæde for de mange unge, som søger et ophold her.

Bjarne Hauger