Årets gang 1991

6 minutters læsning

Højskolevirksomheden

Den jyske Idrætsskole havde i 1991 109 årselever svarende til, at vi havde 109 elever i 40 uger. Vi udnytter et normalt undervisningsår med ca. 90%. Vi er naturligvis lykkelige for at så mange fortsat kommer til Den jyske Idrætsskole og er os bevidst om denne forpligtelse. Vi ved også, at vi fortsat må kunne bistå med en tilværelsesforståelse for den enkelte elev for at disse finder det attraktivt at komme til Den jyske Idrætsskole. Vi må holde os unge, fornemme tidsånden for at kunne give et meningsfyldt spil.

Det lange kursus med en grundperiode og en linieperiode er fortsat ramme for vor lederudvikling. For første gang var der i 1991 ikke til slutning nok til at oprette en badmintongren. Fodbold trækker i stigende grad mange elever. Udviklingstendensen i den mindre organi serede idræt genspejles i idræt 2-valget, hvori de individuelle idrætter som triatlon har et godt tag i de unges bevidsthed.

Bestyrelsen har accepteret at lave en 2-års forsøgsordning med et E-hold, hvor elever, der deltager på højtrangerede hold eller dyrker idræt på højt niveau i øvrigt, får nogle skematekniske fordele, således at højskolelivet og idrætslivet ikke kolliderer. Vi har eet års erfaring og tager beslutningen op til sommeren 1992. I foråret deltog skolen traditionen tro i opvisningen i Vingsted; men der var også bud efter gymnastikholdet i andre sammenhænge.

Uge 5 i januar/februar er vinterrejsemåned, hvor undervisningen flyttes til Beitostølen. Den kendte succes. Det var derfor med en vis usikkerhed, at denne destination var til debat i lærerrådet. I de sidste par år har der i lærerrådet været drøftet mulighed for at tilbyde eleverne et alternativt undervisningssted for læring af skiløb. For at få sikker grund under skiene, tog jeg til Østrig. Det var jo en »alvorlig« sag at skifte fra et sikkert sted i Norge til noget usikkert sydpå. På den anden side skal højskolen tage mange spring – også vinterrejsemålet. Lærerrådet og eleverne be sluttede, at skolen 1991/92 tager samlet til Østrig.

Den jyske Idrætsskole har i flere sammenhænge arbejdet godt sammen med Vejle Amt. I foråret deltog nogle elever i optagelsen af en idrætsskadefilm, som Vejle Amt ønskede skulle indgå i et meget stort videnskabeligt projekt om idrætsskader. Vinterskolen 1990/91 sluttede af sidst i april måned med et righoldigt program med bål og brand, der totalt viser modenhed, talent og vilje hos de unge voksne, der kommer på Den jyske Idrætsskole. Det er spændende at være højskolemand i disse år. Der er for meget sprot (sprut og sport) 1 mange danske idrætsforeninger. Nogle gør som strudsen. DJI erkender problemet. Vi bearbejder det på stedet. Som alle ved, ønsker vi, at de unge mennesker får et kvalificeret forhold til alkohol. Det kræver stort arbejde fra lærerside at ændre en del elevers kulturvaner i kvalificeret retning. Vi ønsker den gyldne middelvej, dvs. uden præcis normangivelse, der kun kan virke fjollet. Det kan være nødvendigt at »tegne en streg i ørkensandet« og fortælle en elev, at en overskridelse er uforenelig med fortsat højskoleophold.

Der strammes måske lidt op på Den jyske Idrætsskole. I det hele taget er tidsånden nok denne, at mangfoldigheden af tanker og ideer indskrænkes, idet alle erkender, at alt har ikke samme værdi, men at et skolevalg også er et valg mellem ideer og ikke værdineutralitetens supermarked. Som et banalt ydre udtryk herfor var, at vi blev enige om een obligatorisk skoletræningsdragt. Man kunne frygte ensret ning. En ikke udtalt frygt derfor ville også være uden grund.

I oktober måned har DJI og familien Lyngholm været vært for 2 tjekkere, der har deltaget i den daglige undervisning. Værtskabet er sket i et samarbejde med DDGU. Forhåbentlig har disse to unge mennesker i praksis lært det, der er så vanskeligt at beskrive: Hvad er en højskole? Gennem personlige samtaler har de givet udtryk for en glæde ved dette danske fællesskab. Medio november er en af mile pælene i det lange højskolekursus. Søndag den 10. november åbnede vi portene for forældre og pårørende til elevholdet. 500 mennesker myldrede mellem hinanden til glæde for hinanden. Det er rart, at vi har genoptaget denne gode gamle højskoletradition.

Korte kurser

De korte højskolesommerkurser er i stadig udvikling. De fleste var optaget i samme øjeblik fællesbrochuren kom på gaden. Der er tilbud til de psykisk udviklingshæmmede, den tredie generation, familien, om at komme på højskole. Vort 4 ugers sommerhøjskolekursus, hvor vi udnytter DJIs pragtfulde natur i maj-juni måned er indholdsmæssigt ved at finde et godt niveau.

Udvidelser Serviceniveauet for kursusvirksomheden har en tendens til afsmittende virkning på vore elever med risiko for, at for mange elever forventer for meget serveret af skolen. For at knytte flere gamle elever til stedet og for at spare nogle penge etableredes en »bisseordning«, hvor 22 elever blev på deres skole for at udføre og færdiggøre to væsentlige ting for skolen:

Bygningen af et nyt atletik- og redskabsskur samt et nyt haveanlæg omkring svømmebassinet.

Med en forbilledlig indstilling og dygtighed blev opgaverne løst og vil stå som flot minde, når de samme elever vender tilbage til deres skole.

DJI har aldrig haft en foredragssal/kongressal som stod i et rimeligt forhold til det, der skete på skolen. Den gamle mørke foredragssal blev på smuk vis ændret til en nødvendig udvidelse af spisesalen; men pressede skolens ledelse til at finde en bedre erstatning. I en samfinansiering med DIF & Team Danmark har bestyrelsen besluttet at bygge en foredragssal, der også skal have teaterfunktion. Byggeriet starter i 1992 og i løbet af jubilæumsåret vil det nye elevhold få gode muligheder for at høre det talte ord. Bestyrelsen valgte kugleformen som ydre og indre skald for foredragssalen.

Bestyrelsen besluttede samtidigt i november at udvide kursusafdelingen med 36 enkeltværelser og tilhørende undervisningslokaler og idrætsklinik.

Forholdet mellem højskolevirksomhed og kursusvirksomhed vil blive som 3:1.

TV-stuen på stuen syd eksisterer ikke mere. Vi har indrettet to dob beltværelser, således at alle dobbeltværelser findes i hovedbygningen, men vi har fire enkeltværelser i den gamle hovedbygning. Fra starten af 1992 vil vi således have 128 elever. Skolen har færdiggjort endnu en lærerbolig beliggende ved indkørslen til skolen. Det er skolens langsigtede boligpolitik, at alle heltidslærere bor på matriklen.

Personalia

Skolens næstformand Flemming Kristensen døde i maj måned. I mange samarbejdsrelationer lærte jeg Flemming at kende som et varmt, arbejdssomt og usvigeligt menneske. Hans tro og tillid til skolen var legendarisk. Som forstander har jeg mistet en væsentlig samarbejdspartner.

Elevforeningens tidligere formand Ejvind Sørensen døde i juni måned. Hans betydning for opbygningen af en bred støttekreds af elever omkring skolen var stor. Skolens mangeårige lærer Ellen Hess døde i april måned. Mange gamle elever må mindes hendes sirlige og om hyggelige timer i håndarbejdstimer.

Højskolelærer Torben Holmgaard fratrådte efter eget ønske sir stilling og er sammen med Ingebjørg og børn taget til Norge for at fortsætte arbejdet inden for den frie skoleform. Torben og Ingebjørg har en ægtefølt relation til højskolebevægelsen og kommer til på deres måde at påvirke denne. DJI har kvotaansat Robert Friedrich (dansk gift amerikaner) med hovedansvar for udviklingen af basket ball. Det er alles håb, at en udlænding i praksis får lært, hvad en dansk folkehøjskole er på alle områder.

Hans Lauge bor nu i den nyeste lærerbolig. Alice, der er blevet gift, rykkede ind i Hans Lauges hus, hvorved der blev en ledig lærerbolig til Helle Storm. Forbedrede boligforhold skulle gerne støtte kostskolelivet.

Den højskolepolitiske 1991 situation

Skal man bedømme regeringens opfattelse af højskolers betydning for det danske samfund ud fra forslaget til finanslov for 1992 er signalet klart. De er ikke værd at samle på i samme omfang. Besparelsesforslaget rækker langt ud over almindelige banale besparelser, som alle i det danske samfund givet må underkaste sig. Stærkt forringet statsstøtte betyder givetvis lukning af højskoler. Processen omkring seminarielukningerne skræmmer. En »lad-falde, hvad ikke kan stå«-proces ud fra indskrænkede bevillinger fritager politikerne for det direkte ansvar med at udpege højskoletyper og former, der ikke skal nyde fremme.

Men hvad vil staten med højskolerne?

Ole Worm

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...