1981

23 minutters læsning

Det proklamerede Handicapår 1981 er ved at være slut.

Over alt i landet er der gjort en stor indsats for at leve op til mottoet: Lige adgang - lige muligheder, hvor FN ønsker, at alle verdens nationer skal arbejde på at gøre det muligt for handicappede at deltage i samfundslivet og leve under vilkår som andre borgere.

Som alle med kendskab til Den jyske Idrætsskoles arbejde ved, så har skolen gennem en årrække været stærkt engageret i arbejdet med handicappede og handicappedes problemer.

Det begyndte i det små med gennemførelsen af en årlig »dag på højskole« med handicappede gæster fra Vejle og Omegns Svagføreforening. Disse enkeltdage blev senere udvidet med endnu en dag, hvor forskellige handicapemner blev gennemgået og drøftet med eleverne, og endelig har vi i de sidste år arbejdet med to handicapemnedage i forbindelse med »Svagføredagen«, hvor ca. 100 handicappede og evt. pårørende var vore gæster.

I 1976 tilbød vi for første gang handicapidræt som bifag, og siden har det været gennemført med grupper af særdeles interesserede elever, hvoraf en del efter skoleopholdet fortsat har arbejdet med handicappede og handicapidræt. En følge af dette arbejde blev, at to lærere, Ellen Jørgensen og Flemming Westh sammen med en elevgruppe i vinteren 1979 tog initiativet til oprettelsen af en idrætsklub for handicappede. Klubben fik navnet »HIVO« og har siden været godt i gang ikke mindst i kraft af Bent Lyngholms og Carsten Rasmussens indsats.

Med ovenstående som forudsætning var det derfor naturligt, at Den jyske Idrætsskole efter opfordring og oplæg fra Flemming Westh og Jørn Richter gik ind i et projekt: »Den jyske Idrætsskoles og Muskelsvindfondens Vejle-dage februar-april 1981«. Fra første færd mødte vi en stor velvilje og opbakning fra mange sider i byen og ikke mindst fra byens styre, det gav inspiration og glæde til gennemførelsen af et stort anlagt og detaljeret projekt, hvis enkeltheder, resultat og vurdering omtales i en artikel på side 37.

Målelige resultater af det omtalte og af lignende projekter gøres op i penge, der er samlet ind, og i antallet af avisspalter og billeder, der er bragt i en interesseret presse. Men om intentionerne - der drejede sig om at informere og videregive almen indsigt mange nuancer som muligt om handicappedes problemer og derved forsøge at påvirke andre menneskers forhold til og syn på de handicappedes vilkår -, er nået, det kan man imidlertid kun gisne og håbe på.

For vore elever tror jeg, at der er sket noget meget væsentligt. Samværet med de mange gæster på Svagføredagen har givet eleverne oplevelser, viden og et naturligt forhold til de handicappede som de nødigt ville have undværet. På de specielle emnedage modtog eleverne faktiske oplysninger og praktiske eksempler af stor værdi. Vi har konstateret i de senere år, at flere og flere af vore elever inden deres ophold på skolen på en eller anden måde har været involveret i et arbejde med handicappede og derfor ønsker at vide endnu mere om, hvordan man kan gribe dette an.

Det kan også slås fast, at der er arbejdet med handicapproblemer i Vejle by. Med borgmester Karl Johan Mortensen i spidsen har byens styre med entusiasme og energi sat mange ting i værk. Som et af de få steder i landet har man kunnet samle alle gode kræfter såvel fra byens egen som fra den alternative komité til én fælles lokalkomité. Syv forskellige udvalg har været nedsat, og hver for sig har de gjort deres til, at byens borgere - voksne såvel som børn - ved arrangementer, ved avisartikler, ved forskelligt oplysningsmateriale og ved aktiviteter har fået viden om og indsigt i handicappedes vilkår og muligheder. Der er næppe tvivl om, at mange af de problemer, der er afdækket ved dette års arbejde, vil blive løst og projekter sat i gang for at lette den daglige tilværelse for vore handicappede medborgere. Det er imidlertid ikke nok at slå sig til tåls med, hvad der er opnået i 1981, - arbejdet må fortsættes i årene fremover.

Vinterskolen 1980/81 - 2. semester

I efteråret var der truffet beslutning om, at der skulle lægges gulv i idrætshallen, fordi det gamle var slidt op, og der var op nogle farlige niveauforskelle mellem cementkanten og gulvet.

Vore egne praktiske folk godt hjulpet af nogle lærere og elever fjernede det gamle gulv den sidste skoledag, så håndværkerne kunne gå i gang med at lægge nyt gulv i juleferien. Arbejdet strakte sig ind i det nye år, og midt i januar kunne hallen tages i brug igen. Gulvet er meget smukt, og ved at optegne banerne på en anden måde og anskaffe nyt materiel er den også meget hensigtsmæssig i brug

Torben Holmgård havde søgt og fået bevilget et halvt års orlov for at studere friluftsliv og dramatik i de nordiske broderlande. Bo Fisker - elev fra 74/75, der netop var færdig med sin lærereksamen og Bjarne Jacobsen, der bl.a. havde været lærer ved Gymnastikhøjskolen ved Viborg og på Odder Højskole, vikarierede for Torben og varetog hans timer i emnefag, boldspil og dramatik.

Ved valget i december fordelte eleverne sig således på hoved- og bifag:

Hovedfag: Rytmisk gymnastik 21 (20 kv., 1 m.), Gymnastik, spring 10 (6 kv., 4 m.), Atletik 8 (1 kv., 7 m.), Håndbold/fodbold mænd 30, og boldspil i forskellige kombinationer 44 (30 kv., 14 m.).

Bifag: Gymnastik 14 (11 kv., 3 m.), Badminton 22 (9 kv., 13 m.), Handicapidræt 5 kv., Trim/Friluftsliv 12 (3 kv., 9 m.), Rytmisk gymnastik 25 (16 kv., 9 m.), Atletik 10 (3 kv., 7 m.) og Volleyball 22 (9 kv., 13 m.). 3 elever valgte ikke bifag.

Efter tilbagekomsten fra juleferien begyndte undervisningen efter det nye skema med nye holddelinger både i idrætslige og almene fag og dermed også med helt nye krav og ny arbejdsform. Hvert idrætshold havde selv været med til at vælge formen for praktikundervisning, og det bevirkede, at vi kom til at møde mange nye mennesker på skolen: Børneklasser fra Nørremarksskolen, børn og unge fra idrætsforeninger, damer og herrer på motionshold, og som noget helt nyt - ægteparhold. I nogle fag foretrak man at koncentrere »fremmedundervisningen« på én eller flere weekends med besøg af hold fra forskellige idrætsforeninger.

Det skal også nævnes, at vi med DSB fik en ordning, således at kursister, mødedeltagere og elever kunne opnå en ganske god rabat især på længere rejser til og fra Den jyske Idrætsskole.

Januar - Norgestur

Januar måned forløb stille og roligt uden afbrydelser eller arrangementer. Alle havde mulighed for at finde ind i en god rytme i arbejdet med de nye muligheder og udfordringer i oplægget til 2. semester. Fortræning og forberedelser til Norgesturen blev også gennemført.

Natten mellem den 23. og 24. januar startede busserne mod Norge. Rejsen gik over Frederikshavn-Larvik, og næste eftermiddag nåede man frem til Beitostölen. Stik imod alle beregninger var føret tungt af tøvejr og af lidt regn en enkelt dag, men - som en af lærerne udtrykte det:

»Det var kun en fordel for begynderne, så gik det tilpas langsomt ned ad bakkerne«.

Stærkt kom det derimod til at gå straks efter hjemkomsten fra Norge. Mange udvalg blev nedsat for at tilrettelægge de kommende begivenheder, og arrangementerne for Vejledagene begyndte at tage form. Først i februar inviterede vi til pressemøde, for at prav diet kunne have mulighed for at præsentere det færdige program for Vejledagenes aktiviteter. Borgmesteren gav udtryk for, at det var en menneskelig forpligtelse at bakke op om et godt initiativ og godt formål som at støtte Muskelsvindfonden. Fondens formand, Evald Krog redegjorde kort for de planer, man arbejdede med og som som evt. indsamlede midler kunne være med til at realisere. Han takkede Vejle by for støtte og fremhævede, at Vejle var den by i landet, som indtil nu havde det største program for handicaparrangementer. Vejledagene fik en meget fin omtale i pressen.

I den resterende del af semestret havde vi følgende arrangementer:

21.-22. februar: 50-60 elever deltog sammen med elever fra Olle rup og Sønderborg i et boldstævne arrangeret af Idrætshøjskolen i Århus. Der blev spillet kampe i håndbold, volleyball og basketball.

27. februar: Eleverne afholdt en vellykket fastelavnsfest.

4. marts: Besøg på Gymnastikhøjskolen ved Viborg, hvor elever og lærere havde lagt et godt program, der indeholdt såvel rundvisning, aktiviteter i fællesskab og i små hold som sang og teater. Der var også sat god tid af til, at eleverne indbyrdes kunne få snakket og sammenlignet oplevelser og undervisning på de to skoler.

6. marts: 28 elever tog til Gymnastikhøjskolen i Ollerup for at være med til et atletikstævne sammen med elever fra Idrætshøjskolerne Århus og Sønderborg.

7. marts: Hovedfags- og bifagsholdet var med til amtsstævnet i Vingsted, hvor de gav opvisning under ledelse af Alice Grønborg.

9.-12. marts: Monica Beckmann kom på besøg i fire dage for at instruere i jazzgymnastik. For eleverne var der mulighed for at deltage i 17 eller 9 timers instruktion, som evt. kunne kombineres med at vælge aktiviteter som orienteringsløb, syning af træningsdragter, visesang, fotoarbejde eller praktisk arbejde, - en ordning, der var tilfredsstillende for alle parter. Monica Beckmann’s instruktion vækker stadig beundring og respekt, idet hun er utrættelig i at give så meget stof og så mange øvelsesnuancer fra sig til eleverne, et krav, der er fulgt op af at bibringe forståelse for den form for gymnastik, hun arbejder med.

22. marts: Vi afholdt forældredag, hvor vi havde den glæde at modtage ca. 280 gæster. Forældrene fik foruden rundvisning lejlighed til at følge elevernes idrætslige arbejde i hovedfagene. Spændende var mødet med den nyligt prisbelønnede forfatter Steen Kaalø, som læste op af sine digte. Da han senere på dagen hørte om vore projekter vedrørende Vejledagene, skænkede han generøst halvdelen af sit honorar til dette formål. Sidst på eftermiddagen var der gymnastikopvisning, underholdning og sang, og dagen sluttede med folkedans og aftensmad.

25.-26. marts: Hovedfagseleverne fra basketballholdet havde arran geret et besøg af et hold basketballspillere fra Dana College i USA. Coasterne instruerede og orienterede om basketball, og havde i et frolles samvær også lejlighed til at høre noget om, hvad der foregik på en dansk idrætshøjskole.

10. april: Fotoholdet havde i nogen tid beskæftiget sig med en fæl lesopgave, som de kaldte »At arbejde - i billeder«. Det færdige produkt skulle gennem billeder give en beskrivelse af forskellige former for arbejde, men tillige være et udtryk for, hvorledes man i fællesskab kunne arbejde med foto. Ved en lille uformel højtidelig hed blev værket overdraget til skolen. Det er ophængt i spisesalen, og med dets smukke, kvalitetsmæssige udformning tager det sig godt ud i rummet.

D.J.I.’s og Muskelsvindfondens Vejledage

I overensstemmelse med projektets formål kunne aktiviteterne deles op i to hovedgrupper:

  1. Informationsmøder om handicappedes situation og vilkår.
  2. Arrangementer, som kunne give penge til Muskelsvindfonden.

Der blev holdt tre informationsmøder på biblioteket med følgende titler: - I februar: »Vi har et handicappet barn« (i samme periode blev filmen »Thomas, et barn du ikke kan nå« vist i biograf byen) - i marts: »Følelser, humor og handicappede« og - i april: Paneldebat om emnet: »Solidaritet og socialindkomst«.

Et af de øvrige arrangementer blev afviklet lige før påske. Det var en koncert med dans i Idrættens Hus. Resten af arrangementerne var placeret i dagene 21.-23. april lige efter påske og omfattede:

Tivoliaktiviteter flere steder i Vejle by, kirkekoncert i Nørremarkskirken, »værthusholder for en dag«, kæmpe-bankospil på Idrætsskolen og den sidste dag - festdagen på skolen: Loppemarked med auktion sidst på eftermiddagen, børneforestillinger af Kaskadeteatret og afslutning med koncert og dans.

Trods det, at 1981 også var et FN’s Flygtningeår, hvor Vejlekomi téen også måtte afvikle nogle af sine arrangementer i samme periode som vore handicapdage, og at typografkonfliktenien længere periode standsede udgivelsen af Vejle Amts Folkeblad, må vi erkende, at en del af arrangementerne gik over forventning, men at nogle af dem desværre også var besøgt af alt for få mennesker,

For skolens medarbejdere og elever var det et stort projekt at give sig i kast med. Ved fælles indsats og uvurderlig hjælp fra Vejle kommune, lykkedes det at komme godt igennem dagene.

Vinterskolens afslutningsdag, den 24. april, fik et andet forløb, end det sædvanlige. Der var fælles morgenmad og derefter oprydning over alt. Sidst på formiddagen gik vi gennem skoven til Skyttehuset, hvor vi spiste de medbragte madpakker, men det kolde vejr forhindrede os i at gennemføre de planlagte lege. Eftermiddagen blev brugt til forberedelser til afslutningsmåltidet, der bestod af grillstegt ok sehøjreb med bagte kartofler og snobrød. Det blev indtaget i lavningen ved Jomsborg og smagte fortræffeligt. Dagen sluttede med folkedans, underholdning og fest i gymnastiksalen.

Hvert elevhold har sine særpræg - det havde holdet 80/81 også. Karakteristisk var det vel, at holdet optrådte som oftest »i brøkdele« forstået på den måde, at der blev arbejdet fortrinligt i mindre grupper og af enkeltelever, men det kneb ofte, når man alle skulle samles om bestemte ting. Måske kan dette indtryk skyldes den fortravlede tid, som vi alle oplevede i de sidste måneder - man orkede ganske simpelt ikke at tage del i det hele -. Måske kunne det også skyldes en vis modløshed ved tanken om, at man efter hjemkomsten kunne risikere at blive indrulleret i de unge arbejdsløses rækker eller få afslag på en evt. videreuddannelse, man havde satset på.

Færre kurser i foråret

I marts måned viste kursuslisterne for maj og juni, at kursusbelægningen ville blive ca. 25% mindre end året før. Der blev derfor taget skridt til forskellige indskrænkninger og omlægninger af især køkken- og rengøringspersonalets arbejdstid. Mange af problemerne blev klaret ved, at to faste damer i køkkenet selv sagde op for at overtage andet arbejde, og ved i stor udstrækning at indlægge ferier og afspadseringsdage i de tomme perioder.

Det viste sig senere på året i vore økonomiske månedsoversigter, at foranstaltningerne og den mindre kursusbelægning som ventet gav sig udslag i færre indtægter, men som følge deraf også færre udgifter til kost og lønninger. Onsdag den 29. april tog vi afsked med vor pedel, Torkild Holst, som efter sin elevtid i 73/74 har været ansat ved skolen i 7 år. Torkild har altid været en loyal og redelig medarbejder, som med sin lune facon og indgående kendskab til alle skolens funktioner, var vellidt af alle.

Torkild overtog den 1. maj en kombineret pedel- og lærerstilling ved Egå Ungdomshøjskole. Fra samme dato ansatte vi Niels Christensen som pedel. Niels, som bor i den stråtækte ejendom »Skov hytten«, ved skolens indkørsel, har i mange år drevet en selvstændig snedker- og tømrervirksomhed og har senere tilegnet sig kendskab til pasning af fyr og andre tekniske installationer. I de sidste uger i april havde vi netop fået installeret et nyt oliefyr beregnet til svær fuelolie. Niels Christensen kunne nu være med til indkøringen og reguleringen af dette nye fyr.

I de sidste dage af april var lærerne samlede til møder, hvor man dels drøftede erfaringer fra og forløbet af den afsluttede vinterskole og i store træk tilrettelagde retningslinierne for skolen 81/82. Der blev bl.a. taget beslutning om ansættelse af en kvotalærer til at varetage emnearbejde og to valgfag. Midt i juni formidlede Torben Holmgård kontakt til Ingebjørg Sandøy, som i en del år havde været højskolelærer i Norge. Ingebjørg blev pr. 1.8.81 ansat foreløbig for 1 år.

Dødsfald

I maj måned døde skolens næstformand, Aage Feldt, og i august afgik vor formand, Vagn Mikkelsen, ved døden. To centrale pladseri skolens øverste ledelse, repræsentantskabet og FU, kom til at stå tomme. I skolens nuværende situation, hvor vi står over for den endelige løsning af en række for skolen betydningsfulde problemer, som Aage Feldt og Vagn Mikkelsen havde dyb indsigt i, vil vi komme til at savne dem begge meget.

Landsstævnet i Slagelse

Den jyske Idrætsskole var også repræsenteret ved dette store stævne. 15 elever fra 80/81 havde meldt sig til at deltage i 2 træningssamlinger på skolen i maj og juni forud for stævnet, og Mogens Rieks og Carsten Rasmussen påtog sig at lede træningen og rejse med til Slagelse. (Se artiklen side 51).

I sommerens løb har 8 af skolens lærere været på studierejser eller deltaget i kursus eller seminar i udlandet eller inden for landets grænser. Således har Ole Nedergård været udtaget af DOK til at deltage i det internationale olympiske akademi’s 21. session i Grækenland, Jørn Richter har været med til et voksenpædagogisk arbejdskursus i Kungävl, og jeg selv har været på en rejse til Køln og Duisburg for at se på undervisning på Deutsches Sportshochschule. Køln, og i øvrigt studere idrætsfaciliteter af forskellig art.

Bent og Lischen Lyngholm har deltaget i et bevægelsesseminar i Gerlev, Alice Grønborg har fulgt et kursus i spinning i et kreativt miljø på Kerteminde Husflidshøjskole, Mogens Rieks var på Krogerup Højskole med til at drøfte højskoleproblemer i relation til »Højskolelærernes stilling«, og Signy Jensen følger p.t. nogle kurser på Musikhøjskolen i Egtved i praktisk musik, folkedans samt musik og bevægelse.

Kursusarbejdet

Det er tidligere nævnt, at kursusbelægningen i maj og juni var mindre, end vi har været vant til. En tilsvarende nedgang gjorde sig også gældende i en kort periode i august, bl.a. fordi Gøteborg Distrikts Idrætsforbund foretrak af økonomiske årsager at arrangere »Vejlelejr« et bekvemt og billigere sted i Sverige.

Blandt de mange kurser i sommerens løb var der to af skolens egne godkendte kurser, som skolens lærere varetog hovedparten af undervisningen af: Organisationernes gymnastiklederkursus I i slut ningen af juli med 80 deltagere og Old-boys kursus midt i august med 32 deltagere.

Et højdepunkt

I alle elevforeningens meddelelsesskrifter - DJI-Nyt - fra 1981 har elevmøde, elevkursus og jubilæumssammenkomsten været omtalt. Vel næppe uden grund, for i elevforeningens bestyrelse betragter man disse dage i august som årets højdepunkt i højskolesammenhæng. At det også er opfattelsen blandt foreningens medlemmer, tydede meget på i år, idet ca. 450 eller ca. 65% af medlemmerne deltog i elevmødet. Et så stort fremmøde har vi aldrig oplevet før. For mig at se, skyldes den store tilslutning hovedsageligt en ukuelig indsats fra bestyrelsens side ikke alene gennem det store forarbejde, men også i kraft af den i alle henseender detaljerede planlægning og fine måde selve møderne gennemføres på.

For skolen er det af allerstørste betydning, at tidligere elever bevarer kontakten med hinanden og med skolen. Vi tillader os at betragte det som et håndslag til vort arbejde og en bekræftelse på, at det, der sker på vore vinterskoler, indebærer værdier, som man ikke uden videre overser.

Elevmødets program lå i øvrigt i de helt traditionelle baner demonstration af » Taekwon-do«, praktisk idræt, aftenfest med folkedans og diskotek, morgenmotion, elevforeningsgeneralforsa ling, foredrag og årgangskampe i volleyball. Lørdagens jubilæar sammenkomst måtte vi for første gang flytte til gymnastiksalen grund af det store deltagerantal. Til frokosten var vi i alt - jubilarer, tidligere og nuværende medarbejdere - samlet 125 personer. Salon med de smukt pyntede, lange borde og ribberne pyntet med danske flag fremkaldte mindet om en god gammeldags forsamlingshus. stemning og gav anledning til mange taler og sange.

Vinterskolen 1981/82 - 1. semester

Den sidste planlægning af den nye vinterskole 1981/82 blev foretaget på nogle lærermøder sidst i august. Ud fra erfaringer fra tidligere år vedtog vi, at vi ville forsøge med en ny måde at begynde dagen på. Det blev bestemt, at alle skulle starte med morgenmotion kl. 7.30 mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Halvdelen af eleverne skulle have gymnastik inde og den anden halvdel løbetræning i skoven. Næste dag blev der byttet om, så hver enkelt elev fik to gange gymnastik og to gange løb om ugen. Onsdag morgen blev forbeholdt en speciel morgensamling, hvor Signy Jensen og jeg skulle lægge et program med indslag af aktuel og/eller almen kulturel art. Efter morgenarrangementerne var der morgenmad og tid til at få klaret de daglige rengøringsforpligtelser.

Klasse 4 fik installeret vand, vask og el-kraft, så der også kunne arbejdes med plantefarvning, og opholdsstuen på 1. sal i den gamle hovedbygning blev omdannet til håndgernings- og vævelokale. Den inderste del af den tidligere forstanderlejlighed er senere indrettet til gæsteafdeling.

På denne vinterskole var der også optaget 114 elever (58 kvinder og 56 mænd), og efter nogle få fra- og tilmeldinger var holdet samlet kort efter skoleåbningen den 27. august. For første gang optog elever med handicap. Det er to hørehæmmede, idrætsinteresserede piger, hvis ophold og vilkår var tilrettelagt i samarbejde med døve konsulent Niels Nielsen, Fredericia. Han fik ordnet det således, at pigerne til en stor del af timerne fik fornøden hjælp af en døvetolk. I oktober og november fik vi etableret tre 20 timers tegnsprogskursus for flere af skolens lærere og elever.

Vinterholdets gennemsnitsalder er knap 201/2 år - det højeste gennemsnit nogensinde.

Fra tidligere elevhold har der været udtrykt ønske om at få mindre kød og flere grøntsager både til frokost og til middag. Da der igen i år kom forslag om en ugentlig dag med vegetarkost, og man i køkkenet gik ind for tanken, blev en sådan dag etableret. Hovedparten af eleverne er meget glade for denne ordning, men enkelte er endnu modstandere af den. Som skik og brug har været gennem nogle år, anvendte vi de første fem dage til en indkøringsperiode, for at alle kunne lære hinanden og skolen godt at kende. Fra onsdag, den 2. september, fulgte undervisningen det normale skema.

Nogle weekend- og onsdagsarrangementer var på forhånd planlagt i lærerrådet, men siden sidst i september har flere elevudvalg fået overdraget planlægning og gennemførelse af disse aktiviteter resten af semestret.

Fra aktivitetskalenderen skal kort omtales nogle af efterårets begivenheder:

8. september: Helle Slottved talte om Karen Blixen, Benny Andersen og andre danske forfattere og læste op af deres værker.

2. oktober: Skoleidrættens Forlag havde bedt skolen om at danne ramme om en reception i anledning af udgivelsen af en ny bog: » Atletik i skolen«, hvis tre forfattere, Ellen Jørgensen, Tage Benjaminsen og Carsten Rasmussen havde det til fælles, at de var tidligere elever fra Den jyske Idrætsskole, at to af dem var tidligere lærere og den ene var nuværende lærer ved skolen. Ellen Jørgensen benyttede lejligheden til at rette en tak til idrætsskolen, fordi hun i det daglige arbejde havde haft mulighed for at planlægge og gennemføre en eksperimentundervisning, som bl.a. havde været grundlaget for meget af stoffet i den udgivne bog.

5.- 9. oktober: Idræt/samfundsuge, der bl.a. behandlede emner som: Lederroller, Kina/Danmark, sundhedspædagogik, hvem dyrker idræt?, besøg i idrætsforeninger i Vejle og omegn, diskussion om idrætten i nyt perspektiv og paneldebatter om henholdsvis idrætten i lokalsamfundet og elitebreddeproblemet. Det var indholdsrige, strenge dage, hvor både skolens lærere og en række tilkaldte specialister på forskellige områder gjorde deres til, at eleverne fik kendskab til og mulighed for at drøfte mange sider af idrættens væsen og anvendelse.

Som et højaktuelt indslag fik vi besøg af en tidligere elev, håndboldspilleren Ole Nørskov, Århus, som redegjorde for den aktuelle debat om de enkelte klub- og/eller landsholdsspilleres forhold til kollektive sponsoraftaler, som Ole har sin specielle indstilling til.

2.- 4. november: Handicapdage: Mandag, den 2., var forbeholdt drøftelser i grupper og i plenum af oplæg med henblik på psykisk udviklingshæmmede. De mange forevisninger af film og tv-optagelser og de alvorlige problemer, der blev talt om, var en anstrengende og belastende opgave for mange elever.

Onsdag den 4. blev brugt til arbejde med handicappedes fysiske og psykiske udvikling. Om formiddagen gennemgik to elever på forbilledlig vis eksempler fra det praktiske idrætsarbejde med handicapklubben HIVO’s medlemmer og HIVO’s opståen og foreningsstruktur. Om eftermiddagen forelagde Inga Friis Mogensen, Odense, en række eksempler på, hvorledes handicappede kunne trænes op ved forskellige aktiviteter og metoder.

Tirsdag, den 3., holdt vi »Svagføredag« med godt 110 gæster fra Vanføreforeningen for Vejle og Omegn. Dagens stemning blev slået fint an gennem globetrotteren Jørgen Bitsch’s lysbilledforedrag om »Hovedjægerne på Borneo«. Pragtfulde billeder, dejlig musik. korte lærerige kommentarer gav fornøden tid og ro til at nyde opleve de fremmedartede indtryk. En sangtime over middag om elevernes forevisning af morgenmotion, underholdning og samlet folkedans for alle sidst på eftermiddagen var medvirkende til at både gæster og elever fik en god dag ud af det. En trist episode indtraf desværre, inden dagen var rigtigt begyndt. Under en nedkørsel af en kørestol ad nogle nye ramper på trapperne i idrætsgangen faldt Knud Thomassen så uheldigt, at han brækkede den højre arm, forstuvede det venstre håndled og slog hovedet så hårdt i gulvet, at han fik hjernerystelse. Et længere hospitalsophold blev resultatet af uheldet.

7. november: Godt 40 medlemmer af elevforeningen og ca. 50 af skolens elever fulgte med levende interesse seminarielektor Jørgen Keller’s gennemgang af og syn på »Fødder og brugen af det rigtige fodtøj« - et tilsyneladende tørt stof, som ved Keller’s entusiasme og store viden blev til et interessant og spændende emne.

10. november: 55 personer fik tappet blod af Danmarks frivillige Bloddonorkorps.

17. november: Kommunevalget blev udnyttet af emnelærerne til arbejde med politik. Eleverne blev inddelt i 6 grupper, som repræ senterede følgende partier: Socialdemokratiet, Venstre, Konserva tive, Venstresocialisterne, Miljølisten og Borgerlisten. Formiddagen blev anvendt til fremstilling af propagandamateriale og manuskrip ter til radioudsendelse. Over middag var der pressemøde og »of fentligt« valgmøde i foredragssalen, og sidst på eftermiddagen var der afstemning. Om aftenen fulgte man lokal- og landsresultaterne i TV.

21. november: Gunnar Nielsen, Gerlev, kom efter opfordring fra eleverne for at arbejde videre med nogle aspekter i sundhedspædagogikken, som han havde vist eksempler på i Idræt/Samfundsugen.

På nuværende tidspunkt resterer der følgende arrangementer, som er planlagt i resten af semestret:

1. december: Højskolelærer Bent Brier, Sønderborg, taler om nedrustning og sikkerhedspolitik.

3.-4. december: Musik/Dramadage.

6. december: Juleklippeaften - vi pynter skolen til jul.

8. december: Højskolelærer Hans Grishauge, Køng, kommer sam men med nogle elever og viser eksempler på praktisk u-landsarbejde i foreningerne.

13. december: Eleverne holder »Åbent hus« for forældre, pårørende, tidligere elever og andre interesserede. Der skal være forskellige aktiviteter, og formålet er at skaffe penge til Norgesturen.

17. december: Gulvet i gymnastiksalen skal tages op og fjernes, og nyt gulv lægges i juleferien.

18. december: Juleafslutning med højtidelighed i Nørremarkskirken, julemiddag og fest.

19. december: Hjemrejse - juleferie.

Skolen og D.I.F.’s kursuscenter

I årsskriftet 1978 sluttede jeg mine bemærkninger om ovenstående forhold således: »Ingen ved endnu, om der skrives 79 eller 80, før en afslutning på denne årelange, uafklarede situation vil finde sted« - en pessimistisk betragtning, som desværre har vist sig at holde stik, også mens der er skrevet 1981. Men nu synes der imidlertid at være lysning forude:

Fra DIF blev der først på året fremsat ønske om at købe den udstykkede grund, hvorpå kursuscentret er bygget, så de egentlige ejerforhold kunne blive bragt i orden. Skolens FU vedtog i april, at man ville sælge, og ved et møde i København den 3. juni forhandlede man om prisen. Den 29. juni vedtog FU, at man solgte grunden til den pris, man havde forhandlet sig til rette om, kr. 120.000 kontant. Foreløbigt skøde er skrevet.

Under forhandlingerne den 3. juni drøftede man også følgerne af det ovennævnte salg, nemlig en forpagtning af kursuscentret til Den jyske Idrætsskole. På grundlag af en råskitse til en forpagtningsaftale skulle DIF udarbejde et forslag, men i august bad man skolens sagfører, hr. B. Fisch-Thomsen, om at overtage arbejdet. I oktober forelå et udkast, som blev vedtaget af FU den 29. oktober og videresendt til DIF. Derfra afventer man nu en godkendelse og en evt opfordring til en videre forhandling om aftalen.

Når sagen er afklaret mellem DIF og skolen, skal forpagtningen godkendes af Undervisningsministeriet, og en endelig overdragelse kan finde sted. Som følge af, at denne sag afsluttes - sandsynligvis mens der skrives 1982 - skal man derefter i skolens FU reviderede vedtægter, som har ligget klar siden 1973. Deres endelige godkendelse i Undervisningsministeriet, i Vejle kommune og i repræsentantskabet kan så forventes i 1983.

Bagved de mange arrangementer og begivenheder, der i årets løb er afholdt på Den jyske Idrætsskole, og af hvilke størstedelen er omtalt i det foregående, ligger der beslutninger, planlægninger og samarbejde om deres gennemførelse. Alle skolens medarbejdere og elever har hver på sin måde været med til at give begivenhederne form og indhold i stort og småt.

Den jyske Idrætsskole har klaret sig godt igennem et svært år, men det giver fornyet optimisme at vide, at både elevtilgang og kursusindbookning for det kommende år er større end nogensinde. Vi vil fortsat være i stand til at drive højskole med et maximalt elevtal og danne ramme om en stor kursusvirksomhed.

Bjarne Hauger