Kære gamle elever, fra Årsskrift 1962

20 minutters læsning

KÆRE GAMLE ELEVER

Et travlt år er gået, meget har der været at tage vare på, hvorfor det i dag ikke er til at forstå, hvor tiden er blevet af, men sådan har det sikkert også været for mange af jer.

Bare vi ikke glemmer at leve som mennesker - glemmer at blive os bevidste som mennesker. Livet i al dets mangfoldighed rummer jo et væld af værdier; gør vi tilstrækkeligt for at suge så mange som muligt af dem til os? Nogle af os må nok svare benægtende.

Hvem er det da, der skruer tempoet op, der får os til stadig at jage hurtigere og hurtigere gennem tilværelsen?

Tiden, vi lever i, hvirvler os nok med rundt i sin hurtigtløbende og mangfoldige karrusel, men er vi os bevidst som mennesker, bestemmer vi selv, hvor længe vi vil være med, eller hvor ofte vi vil være med?

Det at være sig bevidst som menneske – er at finde ind til balance i tilværelsen, finde ind til en harmonisk tilværelse, hvor der er lejlighed til at udvikle og bruge de evner og anlæg, vi har fået i vuggegave.

Således er det også for os her på skolen opgaven at finde ind til et harmonisk skoleliv, skabe et skoleliv, der åbner mulighed for, at vore elever kan finde balancen i deres til værelse, når de kommer her. Kan finde et milieu, hvori de kan gro og vokse.

Er dette så lykkedes for de elever, vi har haft fornøjelsen at have i det forløbne år?

Peter »arbejder«, andre »ser« på.

I må selv give svaret.

Skoleåret her på den jyske« ligger jo snart i til dels traditionsbundne rammer, hvorfor der fra år til år vil blive adskillige gentagelser.

Vi havde på vinterskolen igen nyt rekordhold, hvilket er én af de opmuntringer, der giver os vældig lyst til at tage fat.

Tiden før jul er jo den sædvanlige »opvarmningsperiode«, hvor mange af eleverne skal gøres »skolemindedo. vænnes til at sidde på skolebænken igen, vænnes til at modtage undervisning igen. Alligevel synes vi, at vi i fællesskab nåede meget før jul.

Tage Albertsen besøgte os allerede den 10. november og udvidede på sædvanlig livfuld og god måde vor horisont i nogle af økonomiens problemer. Desuden fik vi en god start på elevunderholdningerne. Dejlige filmsaftener og lysbilledforedrag —- specielt Bjerregaards fine billeder fra det vidunderlige Grønland, en stor oplevelse — krydrede vort skoleliv.

Som noget nyt arrangerede vi i år en »julehyggeaften« under Bjerregaards ledelse, hvor en mængde juledekorationer, julebukke, »uroer« og andet godt til julens udsmykning blev til i elevernes fingernemme hænder. Mange store kunstnere fik deres absolutte gennembrud denne aften.

Vor sædvanlige hyggelige juleafslutning, hvor pastor Münster med tale og oplæsning trak det store læs, rundede de to første måneders slid af, og vi kunne ønske hverandre en glædelig jul og et godt nytår.

Det nye år indledte vi den 6. januar med en hyggeaften, hvor ikke mindst vægtforøgelser dannede en god baggrund for sludren. Enkelte havde også endnu gode nytårsforsæt ter at prale med.

Hurtigt var vi inde i hverdagen igen. Alt gik smertefrit. Selve skolestarten havde givet os visse vanskeligheder, idet der umiddelbart efter november måtte et par faglige om posteringer til grundet sygdom og lignende. Imidlertid var vor gamle lærer, Anton Lærke, igen parat til at hjælpe os, dertil blev de mange piger delt til håndarbejde, og en ny lærerinde, fru Larsen fra Vejle, fik kjolesyning, således at der dermed kom et nyt fag på pigernes undervisningsplan, men, som det senere viste sig, til stor glæde for dem.

Som nævnt — vi kom fint igang efter jul, og allerede den 9. januar havde vi besøg af kaptajn Lauritsen fra Forsvarets Velfærdstjeneste, der på udmærket måde indviede os i forholdet mellem Danmark og Nato.

Som sædvanlig var mange interesseret i at komme her og prøve kræfter med eleverne, specielt i håndbold. Der er tydeligt for få haller. Vor gamle elev, Kaj Christensen fra Tvingstrup, var her med sine bysbørn, vi havde nogle hyggelige dyster. En anden af vore trofaste gæster, Richardo, besøgte os den 31. januar med en dejlig film fra » Ceylon« — naturligvis i farver.

Vi måtte sortere lidt på vore kontakt-tilbud, men vi var heldige, da vi besluttede os til at optage forbindelsen med Vinding Landbo- og Husholdningsskole. Først besøgte de os, 70 elever og lærere tilbragte en god aften sammen med os. Vi satte os »hårdt og brutalt« på dem i håndbold, men optrådte forhåbentlig derefter som hyggelige værter ved kaffebord og den følgende rundvisning her på skolen. Tiden fløj bare alt for hurtigt af sted.

Allerede dagen efter hyggede vi os med vor gamle ven Arndt, som underholdt med sine talfærdigheder og tankelæsning. Han er altid fornøjelig og et minde om en tid, hvor der skulle mindre til at begejstre end i vore dage.

Så havde vi en lille pause, hvor vi kunne koncentrere os om det daglige arbejde, inden vi påny fik besøg af Mr. Greaves fra den canadiske ambassade, som viste os dejlige film fra den storslåede canadiske natur. Hvor er han hyggelig — dejlig aften.

Nogle dage senere tog vi en tur til Østrig og så »Østrig i sol og sommer«, det må være (er) alle tiders ferieland. Ungdommens Rejsebureau ved herr Johansen lavede denne aften for os, hvor vi også blev taget med på en dejlig tur til Jugoslavien. En realistisk og stærk film fra hverdagslivet. Hvor har vi godt af at se levevilkårene i andre lande.

En anden af vore trofaste gæster, Reumert Rasmussen, fortalte os om og viste sin dejlige film » Øst for Bombay«. Han er uden tvivl den, der viser os de bedste film. Altid en stor oplevelse. Vi glæder os til, han igen kommer hjem – i øjeblikket er han på farten«,

De kursus, der besøger os under skoleopholdene, bliver på forskellig vis hyggelige indslag i fritiden. Forskellige svenske førstedivisionshold besøger os nu hvert år, således de svenske mestre Norrköping. Selvom de er fodboldspecialister, går de ikke af vejen for en rask håndboldkamp til stor fornøjelse for eleverne. Sikke en fjer i hatten, hvis Bent Zamora Nyholm og Co. kunne lægges ned«. Med tilstrækkelig hjælp af dommeren lykkedes det, det er vel nok den fineste« dommer, vi har set her på skolen. Hm. Sjovt var det, og det var den egentlige mening.

To ord om Norrköpingpojkarne — finere og mere veldisciplinerede idrætsfolk skal man lede længe efter.

Om fastelavnsfesten kan betegnes som vinterens højdepunkt, kan vel nok diskuteres – afhængigt af hvilken målestok der anvendes, men at det er en begivenhed, eleverne ser frem til, er uden for al diskussion. De store afvigelser i festens program er der ikke, men fantasien, der lægges for dagen med hensyn til udsmykning, kan variere fra år til år, hvilket bl. a. gør, at også skolens faste stab med forventning ser festen i møde.

De mange kunstneriske evner, der var kommet til ud. foldelse ved julestuen, slog nu ud i fuldt flor her ved fastelavnsfesten. Der var nydeligt og iderigt pyntet alle steder, hvorfor vi sikkert aldrig har festet i finere omgivelser. Set med vore øjne blev fastelavnsfesten absolut en succes. Mange måtte ud af busken ved denne lejlighed og præsentere de respektive »kusiner og fætre«, alle » bigamister« røbes jo ved en sådan fest. Hvor mange det blev til i denne omgang, skal vi lade være usagt.

Ideen med at flytte den kunstneriske underholdning til gymnastiksalen viser sig at være en stadig bedre ide, der hjælper til den helt rigtige afvikling. Også i år morede vi os kosteligt.

Det eneste aber dabei ved denne — som iøvrigt ved alle andre fastelavnsfester – er, at det er begrænset, hvor meget næste dags undervisning giver.

Vi gled ind i hverdagen igen. Næste afveksling var en foredrags- og lysbilledaften fra det gamle Rom med pastor Münster. Efterhånden ved ingen mere om Rom end Münster, men han »snuser« også rundt dernede hver sommer. Han kan sagtens.

Vor årlige Århus-tur fastlægges næsten af Århus Teater, idet vi af hensyn til afslutningen indretter os efter deres repertoire og så marts måned. I år faldt valget på den 13. - et heldigt tal, det har hidtil været lykketallet. De fleste af jer kender turens forløb, men vi startede denne gang lidt anderledes. FDB var som sædvanlig beredvillig og gæstfri, jo, vi fik atter dejlig cirkelformiddagskaffe (blå) og friskbagt wienerbrød. Derfra tog vi til Coca-Cola, hvor salgschefen, vor gode ven og bekendt Tom André, tog gæstfrit og elskværdigt imod os. Dejlig ny virksomhed med en strålende orden overalt, men det, vi beundrede mest, var den belevenhed og høflighed, vi mødte hos hele personalet – den rækker helt ud til de salgschauffører, vi får besøg af her på skolen. Der er der mange af os, som har noget at lære. At vi under hele besøget ikke fik lov at være tørstige, siger næsten sig selv (rekord: 13 store flasker). En dejlig film fra hele den store verdens skønneste steder blev forevist os. Vores medbragte mad fik vi - stadig med rigelig forsyning af Coca-Cola’er lov til at indtage i den smukke kantine, ovenpå serveredes dejlig kaffe (den frie købmand) og wienerbrød. For os, der ved, hvor stort besvær vi har haft med at finde et sted, hvor vi kan nyde den medbragte madpakke, står det klart, hvor kærkomment dette arrangement var med henblik på at gøre turen vellykket. Vi takker og håber, at besøget må glide fast ind i vort turoplæg.

Derfra gik det så til Forhistorisk Museum, Naturhistorisk do., Den gamle By, Marselisborg, Mindeparken, Sta dion m. m. for at ende i en times frit slag til at kikke vinduer (dog ingen større indkøb).

Dagens festmiddag indtog vi som vanligt på » Kloster. gården«, der må gættes tre gange på menuen, rigtigt, det var …

Og så i teateret. Vi så Boris Vian’s: Trappen. Glimrende spillet, et stærkt stykke, som virkelig gav den tænksomme tilskuer noget at gruble over. Vi havde chancen for at tage meget med hjem.

Mange tvivler vel på, at disse århus-ture kan blive ved at være vellykkede. Heldigvis er det stadig nye elever, men også vi, der nu snart har været med i 20 år, får stadig meget ud af dem — ikke mindst i år. Tak til alle, som bidrog hertil..

For et par år siden havde vi den glæde at stifte bekendtskab med Sundby KFUM, der, på tur med deres drenge gymnaster, havde lagt vejen herom. De er nu ved at gøre dette til en tradition, idet vi igen i vinter havde fornøjelsen at se deres dygtige drenge lave gymnastik for os — en virkelig fin opvisning, som også vi kunne lære af. Tak for besøget og velkommen igen.

Vi blev inviteret på genvisit på Vinding Landbo- og Husholdningsskole, hvorfor vi i længere tid havde trænet i traktorpløjning og æbleskivebagning, idet vi ikke ønskede at komme ned med nakken, men de havde slet ikke i sinde at konkurrere med os, de optrådte i stedet som virkelig hyggelige og gæstfrie værtsfolk, fremviste deres skole, som både består af ældre bygninger og helt nye moderne maskinhaller, el-køkkener, vaskehuse m. v. Et besøg, som vi var meget glade for, og som vi gerne ser glide fast ind i vort vinterarbejde.

Det lykkedes os i vinter at opnå kontakt med Statens Kunstfond. På forretningsudvalgets forårsrejse lagde de turen herom og beså med interesse skolen samt fandt frem til de muligheder for kunstnerisk udsmykning, som fore ligger her. Der var mange. Endnu har vi ikke noget konkret resultat at fremvise, men med tiden håber vi at adskilligt vil pynte op hist og her og blive til berigelse for skolelivet.

Den 18. marts holdt vi forældredag. Stadig flere kommer denne dag for at se, hvad børnene har fået ud af det - så meget som der nu kan fremvises på en dag. Vi imponeres hvert år af den pludselige energiforøgelse hos eleverne netop denne dag, somme tider tror vi næppe vore egne øjne. Viljen flytter bjerge. Disse traditionelle dage glæder vi os hver gang til. Programmet er, som I kender det, med orienterende foredrag, opvisninger m. m. I år slut tede vi med pastor Münsters oplæsning af Kaj Munks: Ordet. Nogle af jer har hørt ham læse det, Dygtigt gjort — en stor oplevelse og præstation. Honorar: 6 glas vand.

De forskellige eksaminer og prøver blev aflagt med gode resultater. Nævnes kan, at håndbolddommereksamen igen fik en ansigtsløftning efter sommerens (landsstævnets) noget paure resultat. Over 50 pct. bestod. Idrætsmærket har også vist stor fremgang, bl. a. tager eleverne nu mærket før jul og igen som afslutning på skoleopholdet. På denne måde har den enkelte lejlighed til at kontrollere sine resultater og aflæse sin fremgang.

Meget andet kunne fortælles fra en begivenhedsrig. forhåbentlig også lærerig vinter, men alt for hurtigt nåed vi frem til afskedens time. En af vore to vemodige stunde om året. Hvor er vi kede af at skulle slippe jer, når vi har lært jer allerbedst at kende og synes, I tager allerbedst fra Sådan vil det altid være, dog når det går bedst, bør man slutte.

Vi siger sidste vinters hold en rigtig hjertelig tak for dejlige fem måneder. I er absolut det bedste hold, nå, undskyld, det siger og skriver vi jo hver gang, men alligevel …

»Jeg ønsker mig april« - afslapning - rekreation – ferie - samle kræfter til sommerens strabadser. Ja, sådan tanker vi hvert år, men det er aldrig lykkedes rigtigt endnu. Denne måned flyver af sted, snart banker sommerpigerne på døren, og vi lukker op.

Det bedste tegn på sommerskolens begyndelse er vores smukke bøgeskov, når den står i sit allermest lysegrønne flor, ja, så har vi tredie maj, og en flok søde piger vælter ind af døren. Deres smil og lyse sind, deres forventningsfulde øjne løser op for vore kraftkilder, og så tager vi fat.

På tre måneder skal vi nå næsten ligeså meget som på 5 vintermåneder, det må være den egentlige årsag til, at sommerskolen flyver af sted. Det er, ligesom vi hurtigere er i gang på sommerholdet, om det er pigerne, der straks er parat til at tage fra, er svært at sige, men noget er der nok om det.

Ud over det daglige arbejde lagde vi meget hurtigt ud med elevunderholdning på sommerskolen — store og små talenter boltrede sig mellem hinanden. Især lærerne var de eksperter i at få på glat is.

På sommerskolen har vi knap så mange fremmede ind slag, men en hyggelig aften med rejse til Rom og Olympiade filmen manglede vi ikke. St. bededag var vi alle inviteret på morgenkaffe i »Drømmen«, et besøg flere af jer kender. Fru Hess er altid en hyggelig værtinde. Tak for kaffe.

Vi havde den glæde, at vor gamle norske elev, John Morstad fra Oslo, besøgte os på tur med et hold af sine drenge. Hvor er det dejligt at se jer som samlingspunkt for en flok unge, det er, ligesom vi derigennem ser noget af resultatet ved jeres skoleophold. Tak for besøget, John. Vi håber, mange af I andre vil gøre ligesådan.

Reumert Rasmussen besøgte os med sin vidunderlige film »Øst for Bombay«. Dejlig oplevelse.

Midt i juni døde vores skoleudvalgsformand, pens. over lærer A. Fr. Gundelach, som I vil finde mindeord om andetsteds i årsskriftet. Mange af jer vil mindes Gundelachs hyggelige færden her på skolen, jovial og ligetil.

Jelling og Hærvejen tog vi os naturligvis også tid til at besøge. Münster er os altid en god hjælper på denne halvdagstur — også med at vise egne domæner frem. Først når I har set kirken i Grejsdalen, har I jo set en moderne kirke.

Travlheden tog til, elevmødet nærmede sig. Forarbejdet behøver vi ikke at fortælle sommerpigerne om, de har følt det på deres egen krop. Vi beundrer jer for det store slid og de mange ekstraprøver, men de skal jo til — ikke Signe?

Nå, resultaterne står altid i direkte forhold til forarbejdet, derfor blev også dette års elevmøde særdeles vellykket.

Sommerpigerne giver opvisning.

Men hvordan skal vi efterhånden få tid til at tale med alle jer gamle elever, som heldigvis stadig trofast møder frem. Flokken er nu ved at være stor, og en weekend er ikke lang tid. Vi håber ikke, nogen rejste skuffet herfra. Lørdagens foredragsholder var i år Tage Albertsen, der talte om besættelsestiden og trak nogle linier op til vor egen tid. Der var meget at tænke over. Elsebeths musikanter spillede på vanlig humørfyldt måde op til dansen. Hvor er de gode at danse efter.

Søndagen fulgte traditionerne. Bjerregaard tog alle med på sin dejlige tur til Grønland. Opvisningerne forløb fint, og om aftenen løb Holbergs: »Den forvandlede Brudgom« af stabelen. Udmærket instrueret af Blach og fint spillet af pigerne.

Fakkeldans af sommerpigerne og det traditionelle bål sluttede på stemningsfuld måde elevmødet af. Hvor er det godt, vi har fået flammen som symbol i vort skolemærke. Forbindelsen mellem skolemærket og bålet som afslutning på vort elevmøde ligesom slutter ringen, knytter os sam men, vi, der skal stå vagt om Den jyske Idrætsskole. Mon ikke I føler det samme, hver gang I er med? Hvor er det glædeligt at se så mange af jer gamle slutte op år efter år. Vi håber, I forstår, hvor meget det betyder for os. Det er det, som giver kræfter til hverdagen og mod på dens opgaver. Tak for mange gode elevmøder, ikke mindst dette.

Vor tradionelle sct. hans- og pølsefest var nær blevet glemt i farten, men den var naturligvis med i sommersko lens arrangementer.

Hvor skulle vi tage hen på to-dagestur? Ja, når vi skal fastlægge den, må først overnatningsmulighederne tages i betragtning. Det var svært at finde ud af i år, men omsider lykkedes det. Vi løste alle vandrekort, det blev dog ikke til en fodtur (det var måske en ide), men lejede som vanlig en rutebil.

Op gennem Jylland til Himmelbjerget, Silkeborg, Kaj Munks mindekors i Hørbylunde bakker, Kongenshus mindepark, Kalkminerne ved Mønsted, Viborg domkirke og derfra til vort logi, vandrehjemmet ved siden af Gymnastikhøjskolen i Viborg. Da Mads Nielsen havde givet os tippet, benyttede vi lejligheden til at være hans og elevernes gæster om aftenen. Vi fik den dejlige skole forevist - ikke mindst hallen imponerede. Derefter blev vi trakteret med et fint kaffebord og hyggede os, til det nærmede sig sengetid. Var der nogen, som kom for sent? Hvad sludrede du med værten om, Signe? Jo, det er rigtig nok, også Signe sov på vandrehjem. Så har hun prøvet det med.

Vi siger tak til Mads Nielsen og frue samt til Ove Pedersen for en hyggelig aften, god overnatning og dejlig mad. De løste i forening et stort problem for os.

Turen gik videre over Randers til Gl. Estrup herregårdsmuseum – nok et besøg værd , derfra ad snørklede, men skønne veje til Femmøller, hvor vi igen benyttede os af gode venner. Vi bestilte det store kaffebord i Mols Pub’en hos Svend A. og engagerede ham som guide til en tur gennem Paradisdalen. Hvilken pragtfuld uberørt natur. Vi tog også en tur ind til Ebeltoft, hvor kæmneren, vores gode ven Petter, viste os byens seværdigheder og sluttede med at slippe os løs i Den siamesiske samling. Hvor var der meget skønt at se på. Derfra tilbage til Mols, hvor alle tiders kaffebord virkelig duperede eleverne. Vi siger hjertelig tak til Svend og Petter for strålende gæstfrihed og alt det skønne, de viste os. Det eneste, vi manglede, var tid.

Vi fortsatte til Fuglsølejren, som vi kun nåede at kikke på; vi hilste forresten på fru Balle og Jens Chr., Balle var gymnastikleder på kursus deroppe. Derfra videre gennem Mols bjerge og til Kalø slotsruin, hvor vi indtog et af vore hyggelige friluftsmåltider. Sikke en festforestilling hver gang vi slog os ned. Var der nogen, som nævnede fru Hess’s dessert?

Den gamle By i Århus nåede vi også at se, inden vi fortsatte mod Skanderborg, hvor Inga Reiffs forældre havde inviteret hele selskabet på et dejligt traktement, Gæstfrit åbnede de dørene til deres smukke hjem; der kunne ellers nok være grund til visse betænkeligheder ved en invitation til et halvt hundrede gæster. Vi siger hjertelig tak, det er den slags spontane og improviserede indfald, der er med til at sætte prikken over i’et på en tur.

Forældredagen glemte vi ikke, den fulgte tidligere afstukne linier. Påny kunne vi glæde os over fin tilslutning og en god indsats af pigerne fine opvisninger lavede de.

Alle prøver forløb udmærket, men det havde vi så absolut også ventet af det gode hold piger, der skabte en ny dejlig sommerskole. Sommer og sommerpiger, ja, der er nu noget særligt over sommerskolen, den umiddelbare glæde, frihed og begejstring ligesom fylder skolen med en feststemning, som opvejer en hel del af det jag, der er uundgåeligt på et 3 mdr.s ophold med mange ekstraopgaver og indslag. Vi fik næsten ikke lejlighed til at hæfte os ved igen at opleve en af disse regnfulde somre — mon vi er havnet i en stime?

Tak for en dejlig sommer, piger!

Afskedens time kom, og vi skulle til at feriere og slappe af, men det blev der ikke megen tid til. Vi kom til at op leve så travl en eftersommer og et efterår som ingen sinde, hvilket kursusberetningen vil kunne fortælle om.

Allerede til maj blev vores mangeårige økonoma, Agnes Pedersen, tilbudt bestyrerindepladsen på KFUK i Esbjerg. At Agnes havde lyst til at prøve noget helt selvstændigt, forstår vi inderlig godt, selvom vi var kede af at skulle sige farvel til hende. Hjertelig tak for din betydningsfulde og gode indsats her på skolen gennem årene,

Det var svært at finde en afløser, men omsider fik vi forbindelse med Ellen Herred Jensen, som bl. a, i to år havde været økonomaassistent på Dr. Ingrids Hospital på Grønland. Ellen har på strålende vis klaret det store arbejde og den vanskelige opgave - ikke mindst i køkkenet. Velkommen til samarbejdet.

Dertil kom efteråret til at byde på ekstraordinære omskiftelser. Pludselig fik Helge Sørensen tilbudt at købe en slagterforretning i Nr. Snede, og så var han i syv sind, men fandt dog ud af, at det var en chance, han ikke turde lade gå fra sig. Så nu ved I, hvor I kan træffe ham som slagtermester. Tak for årene her på skolen, Helge, du løste alle opgaver samvittighedsfuldt og godt, aldrig sparede du dig selv. Vi vil savne dig, men held og lykke i din nye gerning.

Hvad nu? Dette skete i de sidste dage i september, hvor fandt vi en ny lærer? Det lykkedes, idet vi fik lærer Erik Høgsbro Jeppesen, Svendborg, som bl.a. har været på Skibelund efterskole. Velkommen.

Også andre omskiftelser fandt sted, vi fik chancen for at få en fast musik- og sanglærerinde, der samtidig kunne løse alle vore musikalske problemer, dertil kunne hun undervise i gymnastik og andre fag. Vi tog ikke i betænkning at knytte Astrid Hartvig her til skolen. Hun var, som det vil fremgå af en artikel her i årsskriftet, lige vendt hjem fra et års turné med Flensted Jensen, hvor hun havde leve ret musikken.

Desværre medfødte dette, at der ikke i øjeblikket er brug for Elmo P’s og Elsebeth Sørensens udmærkede bistand. Vi håber at kunne holde forbindelsen ved lige gæstearrangementer, idet vi nødigt vil slippe kontakten med dem, men også disse to kan sikkert forstå betydningen af at have lærerkræfterne på skolen, det giver bl. a. en smidig timeplanlægning. Vi siger dem en hjertelig tak for hidtil god indsats og håber fortsat at kunne se dem her.

Den mandlige gymnastik er på den nuværende vinter skole lagt i hænderne på Poul Bødker og Ernst Nygård, begge fra Jelling seminarium og øvelsesskole. Bedre lærer kræfter kunne vi ikke ønske os. Hjertelig velkommen til arbejdet, som Poul Bødker jo har prøvet her engang før.

Vi er således vel rustet gået i gang med en ny vinter skole. Vi lukkede for tilmelding af piger til august og for mænd noget senere. Der blev optaget 36 af hvert køn, altså 72. Desværre har et par stykker ikke indfundet sig; men bliver blot væk. Hvilken ansvarsfølelse.

Et dejligt hold er vi i gang med, arbejdet går fint.

På elevforeningens opfordring er vi blevet anmodet om under vinterskolen at afholde en weekend for gamle elever (annoncering andetsteds i årsskriftet), en udmærket ide, som vi gerne efterkommer. Lad os nu blot se, det har jeres interesse. Vel mødt. I kan da selv bedømme vort nuværende elevhold.

Meget andet er jo sket her på skolen, men det vil fylde alt for meget, hvis det hele skulle med.

Tak for mange besøg i årets løb, det glæder os meget hver gang, I stikker hovedet indenfor, »den jyske« vil gerne fortsat være jeres andet hjem. Ligeledes tak for mange hilsener og beretninger om, hvordan det går de forskellige.

Hermed de bedste ønsker for julen og det nye år, tak for alt godt i det svundne fra os alle på skolen.

Jeres

Ella og Tage Søgård.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...