Højskolen skal ikke kun være for de etnisk danske

Formand for elevforeningen på Vejle Idrætshøjskole, Carl-Emil Clausen, har skrevet dette debatindlæg til Politiken, hvor det oprindeligt er blevet bragt. Vi har viderebragt indlægget her med tilladelse.

Grundtvig var ambitiøs, da han ønskede, at højskolen skulle repræsentere et bredt udsnit af befolkningen. Vi burde være lige så ambitiøse i dag. Der skal bevilges større midler, så højskolerne tør satse på bedre integration.

»Indvandrere skal tvinges på højskole«. Sådan sagde Esben Lunde Larsen for 9 år siden (daværende medlem af Folketinget for Venstre). Jeg synes ’tvang’ er et fyord, og Lunde Larsens budskab blev dengang også rakket ned af hans egne partikammerater. Som formand for elevforeningen på Vejle Idrætshøjskole skal jeg i løbet af de kommende uger byde velkommen til et nyt kuld unge mennesker, der er draget af sted mod et halvt år på højskole. Et højskoleophold nærmest helt uden indvandrere og efterkommere.

Hvad nu, hvis Lunde Larsen havde droppet tanken om tvang og i stedet bare gjort rede for, hvor givende et højskoleophold kan være for alle, men også mennesker med anden etnisk baggrund end dansk?

Højskolerne har i generationer sendt tusinder af mennesker på en grundtvigsk rejse mod »livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse«. En vidunderlig tradition. Desværre er festen primært forbeholdt etniske danskere, alt imens Folkehøjskolernes Forening (FFD) hvisker om deres mangfoldighedspulje. En pulje, der sammen med indlemningen af Isam B’s pragtfulde ’Ramadan i København’ i højskolesangbogens 19. udgave virker mere som en slags ’brunwashing’ af højskolebevægelsen end tiltag med reel effekt på elevsammensætningen. For højskolelandskabet er alt andet end mangfoldigt.

I skoleåret 2019-20 var der ifølge Danmarks Statistik kun 270 indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande på de ca. 70 danske højskoler. Til sammenligning tog 7.449 personer med dansk oprindelse på højskole i samme periode. Jeg mener, at denne demografiske skævvridning af de danske højskoler baner vejen for en fortælling om højskolerne som noget, der kun er for de privilegerede. Det skal laves om. Ikke blot for integrationen af indvandrer, men også for de mange etniske danskere, der drager på højskoler i en bevidst eller ubevidst søgen efter oplysning og fællesskab. For ønsker man den fulde oplysning og forståelse for samfundet, så bør man også have en demografi, der læner sig op ad landets. Her står de 3,6 procent indvandrere på højskoler i skoleåret 2019-20 i stor kontrast til de ca. 9 procent indvandrere, der lever i det danske samfund.

Samtlige danske højskoler reklamerer for vegetar- og veganermad, gluten- og laktosefri menu, mens ingen højskoler nogensinde har reklameret direkte for halalkød som en normal del af kosten. Vil man så reelt integration? I dag bruger FFD håndører på mangfoldighedspuljen, som udelukkende legitimerer status quo. Tallene taler deres klare sprog: Højskolerne har fejlet i kampen for bedre integration.

Jeg er bekendt med barriererne. Festerne. Alkoholen. Økonomien. Det manglende sabbatår blandt danskere med anden etnisk baggrund, og jeg kunne blive ved. Men vi kan ikke lade det blive ved de undskyldninger. For helt ærligt, så har højskolen noget, som man ikke finder andre steder i hele verden. En højskole er et frirum, hvor man kan lære om livet. Om sig selv. Om andre. Om at indgå i relationer.

Da jeg gik på Vejle Idrætshøjskole, havde vi allesammen faget ’det gælder livet’. Et obligatorisk fag, der sætter fokus på det at være menneske. Her talte vi om fordomme, tabuer, venskaber, ondskab og kærlighed. Aldrig har jeg været så motiveret og spændt på lektionerne. Aldrig har jeg lært så meget om mig selv og andre. Alle fik taletid, og lærerne mødte eleverne i øjenhøjde. Det burde være pensum i folkeskolen.

Grundtvig var ambitiøs, da han ønskede, at højskolen skulle repræsentere et bredt udsnit af befolkningen. Vi burde være lige så ambitiøse i dag. Der skal bevilges større midler, så højskolerne tør satse på bedre integration. Og så skal døren sparkes ind til kommuner, fonde og interesseorganisationer. Alle skal forstå, at højskolen kan mindske skellet mellem kulturer. Her smasker og snorker man sammen. Fordomme nedbrydes, og nye indsigter opnås. Vi skal afskrive den elitære synergi, der hersker, og indskrive den mangfoldighed, vi ønsker. Det er faktisk ikke drømmetænkning, for vi har verdens bedste integrationsmulighed. Hvis bare vi gad bruge den.