Jørn Richter om at være højskolelærer?
Interview med Jørn Richter om, hvordan hvordan han ser på det at være højskolelærer.
Menneske først – så lærer
Hvad vil det sige at være en god højskolelærer?
I denne episode af “Vejle Idrætshøjskoles Stemmer” taler viceforstander Lars Olesen med Jørgen Richter, der var lærer på Den Jyske Idrætsskole og Vejle Idrætshøjskole fra 1973 til 2005.
Samtalen kredser om ét centralt spørgsmål:
Hvad vil det sige at være en god højskolelærer?
Brugerne ved det bedst
Allerede som studerende lavede Jørgen Richter en undersøgelse med titlen: “Hvordan bør min lærer være?”
Svarene kom fra en 5. klasse, han underviste som vikar. For ham var pointen klar: Hvis nogen kan svare på, hvordan en lærer bør være, så er det dem, der møder læreren – eleverne.
Det princip tog han med sig ind i højskolelivet.
Menneske først, så lærer
For Richter er udgangspunktet grundtvigsk:
Menneske først – så lærer.
En lærer skal være ægte. Autentisk. Sand. Ikke spille en rolle, men være et menneske, der underviser.
Han kan lide at dele ordet underviser op:
At undervise er at vise under – at åbne for det, der ligger under overfladen.
Den gode lærer skaber situationer, hvor der opstår små “undere” – øjeblikke, hvor det går op for én:
“Nå! Det var jeg ikke klar over.”
Dannelse sker, når eleven ikke bare får svaret, men stiller spørgsmålet: Hvorfor?
At stille krav – og stille spørgsmål
En god lærer skal ikke være konfliktsky. Tværtimod.
Richter stiller udviklingsorienterede krav. Han spørger:
- Hvor ved du det fra?
- Er det noget, du tror – eller noget, du ved?
Han henviser til filosoffen K.E. Løgstrup Sløk (via Sløk-citat), der sagde, at når man hører nogen sige noget, kan man tænke: “Det er sgu nok løgn.”
Ikke for at afvise – men for at undersøge.
Den undersøgende tilgang er central. Nysgerrighed er et redskab. Et mikroskop, man stiller skarpt med.
En kultur for udvikling
Richter fremhæver højskolens ledelse gennem årene som afgørende for hans virke.
Der var rum til at undersøge, udvikle og efteruddanne sig. Forslag blev ikke mødt med “det kan ikke lade sig gøre”, men med opbakning.
Ophold på Nordens Folkelige Akademi i Kungälv og møder med nordiske kolleger og tænkere – blandt andre Nils Christie – gav inspiration, som blev taget med hjem i undervisningen.
Det er den dynamik, siger han, der udvikler et sted.
Eksistentialismen som ledetråd
En vigtig inspirationskilde har været eksistentialismen.
Hos Kierkegaard handler det om at træde i eksistens – at træde frem foran sig selv og spørge: Hvem er jeg?
Hos Sartre:
Du eksisterer i dine valg.
Hos Camus:
Det absurde vilkår er, at vi er født for at skulle dø. Når vi erkender det, har vi to muligheder. Vælger vi livet, vælger vi det med ansvar.
Pointen for Richter er klar:
Ikke at vælge er også et valg.
Det gælder i livet – og i undervisningen.
Retten til at fejle
En vigtig del af dannelsen er retten til at fejle.
Man skal turde sparke straffesparket. Turde give slip. Hvis man bliver lammet af konsekvenstanker, rammer man ved siden af.
Fejl er ikke nederlag, men en del af at træde frem som menneske.
Den gode højskolelærer i tre sætninger
Til sidst opsummerer Jørgen Richter, hvad den gode højskolelærer er for ham:
-
Vær ægte i mødet mellem du og jeg.
Eleven er ikke et “det”, men et “du”. -
Vær autentisk.
Sig kun det, du mener – og men det, du siger. -
Vil noget med det andet menneske.
Insistér på processen. Man kan ikke smutte midt i det. Hverken lærer eller elev.
Med inspiration fra Martin Buber peger han på, at det er i mødet mellem mennesker, at noget væsentligt opstår.
At være højskolelærer er ikke en metode.
Det er en måde at være menneske på – sammen med andre.
Og måske netop derfor kan det ikke reduceres til en formel.
