15 år med hjertet i højskolen
Efter 15 år som forstander på Vejle Idrætshøjskole takker Ole Damgaard af. Det markerer afslutningen på en markant æra, hvor skolen har udviklet sig fysisk, fagligt og menneskeligt. I en samtale med tidligere lærer og journalist Martin Davidsen reflekterer han over begyndelsen, udviklingen, højdepunkterne – og det svære farvel.
“Man ved godt, at mange af de ting, jeg er en del af lige nu, er for sidste gang.”
Ole Damgaard sidder på forstanderkontoret med udsigt til udendørsbassinet, der i dag summer af liv. Om lidt er det slut. Efter 15 år giver han stafetten videre.
Han har besluttet at stoppe, mens legen er god, og netop ordet “leg” er ikke helt tilfældigt. Men det vender vi tilbage til. Først handler det om at se tilbage på 15 begivenhedsrige år på VIH, hvor Ole Damgaard har stået i spidsen for en skole med vokseværk.
Han begyndte som forstander den 1. juni 2010, hvor skolen stod i en sårbar position på flere fronter.
“Jeg kom til en slidt skole med et renoveringsefterslæb på over 25 millioner,” fortæller han.
Samtidig var elevtallet lavt, og økonomien skrøbelig. Med erfaring fra højskolelivet og en fortid som håndboldtræner kastede han sig alligevel ind i rollen.
“Jeg havde været højskolelærer før og havde en kærlighed til livet og fællesskabet på en højskole. Men jeg kastede mig også lidt hovedkulds ud i det.”
De første år handlede om at sikre skolens fundament: økonomisk, bygningsteknisk og pædagogisk. I foråret 2013 nåede skolen over 100 elever for første gang i nyere tid – en milepæl, der blev fejret med champagne.
En skole i forandring
Damgaard og skolens lærere og ansatte stod over for store beslutninger. Kursuscentret blev afviklet, og hele skolens areal blev dedikeret til højskoleelever. Der blev udviklet nye fag og satset målrettet på at skabe en attraktiv og nutidig højskole.
“Vi må aldrig stå stille. Hvis vi gør det, smuldrer elevgrundlaget,” siger Ole Damgaard.
Et konkret eksempel på udvikling er udendørsbassinet. Gennem et flerårigt projekt lykkedes det at sikre fondsmidler og renovere området, og i dag bruges bassinet året rundt og er blevet et symbol på skolens vilje til udvikling. Stort siden 2017 har skolen været fuldt belagt med 150 tilmeldte elever hvert år.
“Vi er et godt sted i dag. Vi har et stærkt lærerteam, og vi oplever, at unge har lyst til at være her.”
En ledelsesstil i bevægelse
Damgaard har selv udviklet sig i takt med skolen.
“Jeg var mere temperamentsfuld i starten. I dag er jeg roligere og mere lyttende. Jeg har fundet en tryghed i rollen som leder,” siger han.
På en skole med mange forskellige mennesker og lige så mange forskellige mennesketyper, lægger vægt Ole Damgaard vægt på, at ledelse handler om nærvær og relationer.
“Jeg tror på, at man må møde folk forskelligt. Hvis man behandler alle ens, så behandler man dem i virkeligheden forskelligt. Det gælder både elever og ansatte,” siger han.
Særligt relationen til eleverne har været vigtig.
“Jeg har haft en ambition om at være elevernes forstander. Det er der, jeg har fået energi. I timerne, på rejserne, i snakken på gangen. Det er ikke bare et arbejde. Det er liv,” siger Ole Damgaard.
Højdepunkter og hårde tider
Når han ser tilbage på de 15 år i spidsen for VIH, har der været mange højdepunkter. Det første forår med over 100 elever. Renoveringen af skolens faciliteter. Indførelsen af ung-lærere som en fast del af skolens pædagogiske model. Men mest af alt: fællesskabet.
“At få lov til at være en del af elevernes udvikling er en gave. At se relationer opstå, venskaber gro, mennesker vokse. Det er stort,” siger han.
Men ikke alt har været lige nemt. I efteråret 2023 oplevede skolen et markant fald i elevtallet.
“Vi gik fra 150 til 90 elever. Det var et wakeup-call. Vi havde måske sovet lidt i timen ift. markedsføring. Men vi fandt sammen i lærergruppen og bestyrelsen og vendte udviklingen. Allerede foråret efter var vi fuldt belagt igen,” fortæller Ole Damgaard.
Den afgående forstander fremhæver også udfordringerne i kombiskolen, hvor efterskole og højskole deler faciliteter.
“Det er den sværeste del af vores setup. Men vi har fundet en måde at gøre det til en styrke i stedet for en kamp,” fastslår han.
Højskolen i dag og i fremtiden
Hvordan har højskolebevægelsen det i dag?
“Godt,” svarer han uden tøven. “Det er blevet moderne igen at tage på højskole. Unge vil fordybe sig, lære sig selv at kende og være en del af et fællesskab.”
Han understreger, at højskolen er nødt til at udvikle sig i takt med de unge:
“Vi skal leve sammen med de elever, vi optager. Det kræver, at vi er i konstant bevægelse og tør give slip på gamle vaner.”
For Vejle Idrætshøjskole håber han, at man bevarer modet til at udvikle sig og engagementet i det enkelte menneske.
“Vi skal blive ved med at lege. Blive ved med at engagere os. Og aldrig glemme, at det er relationerne, der gør en højskole til noget særligt,” siger Ole Damgaard.
Afsked og nyt kapitel
Fredag den 20. juni 2025 holdt Ole Damgaard afskedsreception, og da vi talte med ham et par dage inden den store dag, var det med vemod hos den afgående forstander.
“Jeg tror, det bliver rørende. Det er 15 år, der rundes af. Det bliver et punktum.”
Men afskeden med VIH markerer også begyndelsen på noget nyt. Ole Damgaard skal være talentchef og assistenttræner i Ribe-Esbjerg Håndbold, og det glæder han sig til.
“Håndbold og højskole har været mine to passioner. Nu vender jeg tilbage til den ene. Men jeg ved jo ikke, hvad der skal ske efter de to år. Det er en ny usikkerhed – men også en ny mulighed,” siger han.
Forstanderen kommer til at savne mange ting. Kollegaskabet. Eleverne. De små hverdagsritualer.
“Det at gå gennem køkkenet om morgenen og sige godmorgen. Det varme lys i spisesalen. At møde eleverne med liv i øjnene,” siger Ole Damgaard.
Hvordan håber han, at de 15 år vil blive husket?
“Jeg håber, jeg har bidraget til, at VIH er et sted, hvor man møder mennesker og vokser. Og jeg håber, man vælger en ny forstander, som også vil være elevernes forstander.”
Et kapitel slutter. Men energien, relationerne og visionerne lever videre – præcis som det skal være på VIH.
