Knud Thomassen om sin idrætsbaggrund (1/3)
Knud Thomassen fortæller på en gammel kasettebåndsoptagelse fra arkivet om, hvordan han kom i kontakt med Svend Aage Thomsen gennem idrætten.
Fra morgenbrød til første spadestik
I podcasten “Vejle Idrætshøjskoles Stemmer” dykker viseforstander Lars Olesen igen ned i arkiverne. Her har han fundet kassettebånd indtalt af Knud Thomasen – manden, der var med helt fra skolens begyndelse i 1942 og frem til sin pension i 1986.
Det er i høj grad Thomasen, vi kan takke for, at skolens historie er så grundigt dokumenteret. Han samlede fotoalbums og scrapbøger og indtalte erindringerne som optakt til den bog, han blev opfordret af bestyrelsen til at skrive i forbindelse med sit 40-års jubilæum.
40 år på skolen
Den 16. juni 1982 kunne Knud Thomasen fejre 40-års jubilæum på den jyske idrætsskole.
Venner, idrætskammerater, kursusledere, familie, bestyrelse, elevforening, personale, praktiske medarbejdere, kontorfolk, forstandere og lærere var mødt frem.
Glæden over de mange gaver var så stor, at han sprang op på en bænk i havestuen for at takke – med et glimt i øjet bemærker han, at det nok var heldigt, inspektøren ikke så det.
I sin tale fortalte han om de 40 år, der var gået: om de første spadestik og om grundstensdokumentets placering – som han mente, at han nok var den eneste, der kendte.
Efter talen kom skolens formand, Hans Erik Jensen, hen til ham og opfordrede ham til at skrive det hele ned. Det blev begyndelsen på det store erindringsarbejde.
En ung mand i Aarhus
Men hvordan kom han egentlig til skolen?
Knud Thomasen blev født i Aarhus, og fri idræt var hans store passion. Han spurgte sin far, om han måtte melde sig ind i Aarhus Idrætsklub Fremad – og den dag, han blev indskrevet på Aarhus Stadion, var en stolt dag.
På Fremads hold var en særlig atlet: Svend Aage Thomsen.
Svend Aage var en dygtig idrætsmand, bosat på Silkeborgvej, og Knud besøgte ham og hans kone Ingrid mange gange. De tilbragte blandt andet otte dejlige dage på FAK’s feriehjem i Skæring sammen med idrætskammerater fra Fremad og Vejle – med Svend Aage som inspirerende instruktør.
“Hvis du mangler en …”
Knud arbejdede dengang ved en bager i Aarhus. En morgen på sin runde med morgenbrød mødte han Svend Aage, der var ude i ærinde for den jyske idrætsskole.
Knud sagde spontant:
“Hvis du en dag står og mangler en eller anden, så kunne jeg godt tænke mig at komme ned og hjælpe dig med idrætsskolen i Vejle.”
Kort efter – den 29. januar 1942 – modtog han et brev. Pladsen var optaget, stod der.
Men på bagsiden fulgte en kærlig opsang: Hvorfor så højtidelig? Og hvordan kunne man skrive en ansøgning på et stykke afrevet papir ved siden af så pæne anbefalinger?
Så kom den egentlige besked:
“Alt det ovenstående gælder ikke. Kære Thomas, tak for brevet. Du kan jo regne med, at jeg ikke spørger dig, om du kunne tænke dig at komme ned til mig, uden at jeg har tænkt over det. Du viste dig som et rigtigt mandfolk ved Skæringen i sommer.”
Stillingen var krævende. Den mand, der skulle forestå det daglige arbejde, måtte kunne klare rengøring, fyring, udenomsarealer – kort sagt være en alt-mulig-mand.
“Det første du får at lave bliver sikkert at hyppe kartofler”
Den 4. juni 1942 kom næste brev: Nu turde Svend Aage tage ham til Vejle.
Og som han skrev: Det første arbejde ville nok blive at hyppe kartofler.
Den 15. juni 1942 tog Knud toget fra Aarhus til Vejle. På banegården blev han modtaget af Ingrid. På vej gennem byen så han de omfattende skader efter en minebombe, der var sprængt i en trætop natten mellem den 25. og 26. februar 1942 – krigen var en synlig realitet.
Svend Aage og Ingrid boede i en lille lejlighed på Nørre Vang 32, hvor der også var indrettet kontor for den jyske idrætsskole. Her blev alle tråde samlet: byggearbejde, indsamlinger, ministerielle ansøgninger, regnskaber og planlægning af idrætsanlæg.
De første spadestik
Dagen efter ankomsten tog Knud med ud for at se det sted, hvor skolen skulle ligge.
Den 15. juni 1942 fik Svend Aage den officielle tilladelse fra beskæftigelsescentralen til at ansætte folk. For at jorden ikke skulle ligge ubrugt, havde han allerede købt 50 tønder kartofler, som var blevet plantet, og der var sat hæk og læhegn.
Den 16. juni 1942 blev det første spadestik taget. Arbejdet gik i gang med grusharvning, skydebane og grundudgravning.
Knud selv?
Han blev sat til at hyppe kartofler.
Om aftenen hjalp han med at sende skrivelser ud om støtte til skolen: ansøgninger til jyske byråd om midler til elevværelser og opfordringer til bidrag fra enkeltpersoner.
En tid man aldrig glemmer
Det var beskedne begyndelser – kartoffelmarker, skriveborde i en lille lejlighed og lange aftener med ansøgninger.
Men det var også begyndelsen på et livsværk.
Som Knud Thomasen siger i podcasten:
Det er en tid, man aldrig glemmer. En tid med gode minder.
