Der er danset nok på denne skole denne vinter

7 minutters læsning

Tage Benjaminsen har haft fire “møder” med Den jyske Idrætsskole lige fra puritanismens dage via ungdomsoprør med forsinkelse og til at være forstander for en splittet lærerkreds.

Som elev i 1959 oplevede han Den jyske Idrætsskole fra den puritanske side. Efter en fransk visit udlånt fra seminariet i 1964 tilbage som uddannet lærer fra 1966 til 1972 sneg ungdomsoprøret sig ind med flere års forsinkelse, og som forstander perioden 1982-84 stod han i centrum af en skarp debat mellem en splittet lærerkreds. Tage Benjaminsen - i dag forstander på Sundhedshøjskolen i Skagen – har således haft sine fire “møder med den jyske”.

Vi indordnede os totalt. Svend Aages ord var lov. Der var ikke antydningen af ungdomsoprør. Og vi accepterede det.

Så kontant betegner Tage Benjaminsen sit første møde i 1959-60. Kønnene var adskilt, og afteners kissemisseri i skoven blev forsøgt hemmeligholdt ved, at parrene skildtes og kom hjem enkeltvis ved hoveddøren.

Dansen på højskolens stod Signe Troelsen for - og det var folkedans. The Beatles, “Twist and Shout” og de hårde rytmer bag Mick Jaggers hæse røst i Rolling Stones foregik “ude i samfundet”.

En lørdag i perioden havde vi dog besøg af en danselærer fra Svendborg. Det var så spændende, at jeg og en kammerat dristede os op i privaten hos Svend Aage. Vi ville spørge, om vi ikke kunne få lidt mere af det i vinterens løb. Jeg nåede 1 meter ind ad døren for at blive sendt retur ned ad trappen med bemærkningen: “Der er danset nok på denne skole denne vinter”.

Den var ikke gået i dag. Da ville eleverne have bedt om en forklaring. Det var i øvrigt den eneste gang, jeg var oppe i privaten under opholdet, fortæller Tage Benjaminsen, der delte skæbne med en af denne bogs redaktører Ib Pilegaard - elev på samme hold.

Kom på cykel med kuffert

“Du skal nord ud af byen”.

Sådan blev Tage vejledt af en vejlenser, da han i november 1959 spurgte om vej til Den jyske Idrætsskole på cykel med kufferten bag på. Op af Roms hule og videre ad Nørremarksvej dukkede højskolen op med den ældre hovedbygning og helt nye bygninger med idrætshal, gymnastiksal, elevfløj, spise- og foredragssal. Tidssvarende!

Det var mit første møde og nok det, der har haft størst betydning for mit senere virke. 50 elever, hvoraf jeg stadig har forbindelse med flere af dem – Venner for livet, fortæller Tage Benjaminsen.

Svend Aage Thomsen, Tage Søgaard, Signe Troelsen, Ellen Hess, Erik Brygmann, Helge Steenkjær, Victor Nielsen. Personligheder som hver især påvirkede Tage Benjaminsen til en løbebane i højskolens miljø. I 60’erne var der stadig lærermangel i det danske samfund. Det betød, at seminarie-eleverne blev sendt på græs i et halvt år midt i studietiden. Tage Benjaminsen fik lov at komme til Vejle hos Aksel Bjerregaard og Tage Søgaard. 15. januar-1. august 1964 blev det andet store møde med skolen. Han betegner det som et privilegium at få lov at undervise jævnaldrende og ældre elever sammen med kolleger som Astrid Hartvig og Flemming Blach.

Farvel til landsbrugssamfundet

To år efter i 1966 vendte han tilbage som lærer og til en epoke, hvor Den Jyske Idrætsskole måtte bryde op for at tilpasse sig. Det var en tid, da holdninger stødte sammen. Meningsforskellene skabte en intern uro og førte siden til et forstanderskifte.

Skolen stod tidsmæssigt midt i et skiftested. Landbrugssamfundet havde bevirket en struktur, hvor pigene var på 3 måneders sommerkursus, mens karlene deltog på 5 måneders vinterkursus. Holdene blev mindre og mindre, og samfundets udviklingen krævede en ændring af skolens struktur, siger Tage Benjaminsen.

Sammen med Flemming Blach og Signe Troelsen ønskede Tage Benjaminsen en ændring til 8 måneders kurser med fifty-fifty af piger og drenge. Bjarne Hauger blev forstander i 1968 og fik frie hænder til at skabe en ny skole og kom selv med ideen om et sammenhængende, længerevarende forløb. Det er reelt skolens nuværende struktur med vægt på en uddannelse af ledere til foreningslivet.

Hauger oplevede det nok som om, at vi var modstandere. Det var vi nu ikke. Han kom med et erfaringsgrundlag fra skolen i Sønderborg, og han referede hele tiden til, at “sådan gjorde man i Sønderborg”. Det kunne vi ikke helt kapere. Men sådan er vi nok alle. Vi bygger på vor erfaringsgrundlag fra tidligere jobs, siger Tage Benjaminsen.

Konstruktivt elevråd

Den jyske Idrætsskole fik tilpasset sin struktur til en ny tid og fornyet fremgang med store hold og kursusvirksomhed blev resultatet i en periode, hvor ungdomsoprøret slog igennem. “68’er” generationen røg fredspiben og råbte på kærlighed, fred og respekt for hinanden.

Unddomsoprøreret i 68 kom først til højskolen 2-3 år efter. Sådan er det nok generelt. Højskolen er i sig selv så intens en oplevelse. Først i 70-71 kom elevrådet - og derved undomsoprørets demokrati ind på skolen som mere formel institution.

Vi accepterede det. Dog blev de mere kontroversielle emner - som f. eks. elevsager - aldrig drøftet i elevrepræsentanternes påhør. Jeg oplevede eleverne som særdeles konstruktive. Ungdomsoprørert kom jo lidt forsinket, og repræsentanterne kendte systemet fra gymnasierne, mener Tage Benjaminsen.

Også kærligheden havde bedre vilkår. Nu måtte den vises i fuld åbenhed. Pige og dreng hånd i hånd på aftentur og i pauser på skolen - en forløber for, at indkvarteringen også midt i 70’erne blev dør om dør og ikke på hver sin etage.

Dengang i 60’erne og først i 70’erne lokkede de de spændende jobs rundt i landet. Lærerne cirkulerede og skabte på en måde en fornyelse. Tage Benjaminsen drog af i 1972 fristet af en stilling på seminariet i Esbjerg. Ti år senere stod han foran sit 4. møde med DJl.

Han afløste Bjarne Hauger på posten forstander - med bestyrelsens og DIFs store opbakning.

Selv musikken var den samme efter 10 år

Skolen var i god gænge - omend dele af lærergruppen virkede “forstenede”, siger Tage Benjaminsen og uddyber.

Jeg følte egentlig at være kommet tilbage på en skole, der havde stået stille i ti år. Jeg manglede fornyelse. Jeg fornemmede det næsten som selv musikken til opvarmningsøvelserne var forblevet den samme.

Tage Benjaminsen skulle være leder for personer, som han under Bjarne Hauger havde haft det bedste kollegiale forhold til. Det blev ikke nemt.

Jeg følte tre grupper. Een, der var i opposition til mig, en midtergruppe, der svingede fra sag til sag og så en ung generation, der ville fornyelse som jeg selv, forklarer Tage Benjaminsen. Men udadtil fungerede skolen. Kursusvirksomheden var i god vækst, og økonomien i fremgang.

Han forsøgte med en tredeling af aktiviteterne - en fornyelse, som Tage Benjaminsen mener “lykkedes mere eller mindre godt afhængig af engagement”. Alligevel valgte han to år senere at modtage buddet om at blive forstander på Sundhedshøjskolen i Skagen. Her kunne han bygge en ny skole op på egne ideer – og uden besværlig opposition

Det var ubehageligt med splid i lærergruppen. Holdningsforskellene var voldsomme. Jeg finder det fatalt, når halvdelen af et lærerkorps til at undervise unge på 20-21-22 år selv kunne være bedsteforældre til eleverne, siger Tage Benjaminsen.

Cirkulationen, der blev væk

Forklaringen på problemet finder han i den naturlige indskrænkning af jobmulighederne. Fra de mange muligheders 70’ere var det danske samfund kommet ind i stagnationen – fattigfirserne.

Cirkulationen og dermed fornyelsen i højskolen var forsvundet. Man vidste, hvad man havde og turde ikke vove et spring til noget nyt. De få nye, der kom til, havde ikke gennemslagskraft for nye ideer og løb sig frustrationer til.

Tage Benjaminsen skuer dog fra sin position højt mod nord ned på skolen ved Vejle Fjord med stor respekt. Og skal han se lidt længere ud end de første 50 år, ser han en skole, der igen skal forny sig - tilpasses en ny tid.

Oprydningen er begyndt. Men DJI bliver tvunget til at veksle mere - arbejde med kortere moduler til eleverne, f. eks. 4-6-8 måneder, hvor de kan springe af og på. De unge i dag springer ud og ind af ting og kan så lige nappe en tur på højskole i en pause mellem to jobmuligheder, mener den tidligere forstander.

Kortere moduler og unge projektmagere

Vi vil som lærere gerne bygge op gennem en længere periode som de 8 måneder. Men vi må erkende, at de unge er mere opsplittede. Vi kan dog også sagtens give dem en god oplevelse med kortere moduler. I fritidssamfundet, som det tegner sig for mig, tror jeg, at DJI skal uddanne unge til projekter i idrætsforeningerne.

De skal have en kompetence med ud, så de kan virke som igangsættere og administratorer til aflastning af den ulønnede leder i foreningslivet. I gamle dage uddannede vi eleverne til delingsførere. I dag skal de have et grundlag for at optræde som projektmagere til en timeløn. De bliver der brug for, slutter Tage Benjaminsen, som føler sig overbevist om, at Den Jyske Idrætsskole også består med respekt om endnu 50 år.

Når blot fornyelsen får lov at slå iցenոen - om end med 2-3 års forsinkelse som ved ungdomsoprøret.

Det ydre er et arkitektonisk rod, men det er det indre der tæller - OG DET ER GODT.

Artiklen er oprindeligt bragt i Den Jyske Idrætsskoles jubilæumsskrift fra 1992

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...