Myron skabte det universielle i DISCOBULOS
Ole Worm - forstander på DJI - fortæller om staldfidusen, der gjorde skolens logo - diskoskasteren Thimantes fra Kleonai - til noget ganske særligt
Artiklen er oprindeligt bragt i Den Jyske Idrætsskoles jubilæumsskrift fra 1992
En mand i hans bedste alder går en glohed sommerdag på Akropolis og glæder sig over sin bronzeko. Den tager sig godt ud sammen med genopførelsen af de templer, som perserne netop havde ødelagt. Myron møder Perikles, der fortæller billedhuggeren, at han synes, at koen brøler efter vand i den varme sol. Myron er beæret. Han takker samtidig for gårsdagens fest hos demokraternes leder. Her havde han sammen med Phidias drøftet kunstens frihed bag et imperiums styrke. Politikeren Perikles lykønsker Myron med hans næste store opgave. Han skal - som flere gange tidligere - forevige en olympisk vinder. Myron har søgt til Akropolis for at hente inspiration. Guderne ser velvilligt på ham, og den lette blæst virker behageligt svalende.
Akropolis - i dag et udflugtsmål - 450 år før Kristi færdes Myron i dette kulturtempels omgivelser og skabte Thimantes.
Episoden udspiller sig ca. 450 år før Kristi fødsel. Og så langt tilbage henter Den jyske Idrætsskole sine rødder. Den olympiske vinder, som Myron skulle skabe i bronze, var Thimantes fra Kleonai - 5-kæmperen. Skulpturen blev DJI’s logo og har fulgt skolens liv gennem samtlige 50 år. Discobolos er derfor også forsiden på jubilæumsbogen. Men lad fantasien gå på flugt og lev dig ind i de tanker, som Myron gjorde sig på Akropolis, da bronzefiguren skulle støbes. Hvordan udødeliggør man en af de meget store 5-kæmpere, der har vundet i Olympia og nu igen i Delphi? Myron har oplevet Thimantes - Thimantes fra Kleonai - den uovervindelige. Han har beundret hans løb, men især diskoskastet har fæstnet sig. Her fremtrådte den harmoniske krop - det billede, som Myron ville genskabe.
Ingen krop uden ånd
Men - skulle det være personen, der skulle stå til evig tid, eller skulle det være bevægelsen i kastet? Myron følte sig mere og mere overbevist om, at det skulle være det universielle. Derfor måtte ansigtsudtrykket nedprioriteres, og kroppen fremhæves. Ingen krop uden ånd. Det vidste han alt om. Sådan var den tid, han levede i - stor og frugtbar. Han skelede taknemligt til Athena, som nok havde påvirket valget af netop ham til denne opgave i konkurrence med Pythogoras - hans evige rival. Men hvordan fik han udtrykt denne komplicerede bevægelse, når nu skikkelsen skulle stå helt frit og skulle beundres fra alle sider? I Attika plejede man kun at tænke på fronten af en figur - som om den trådte direkte ud af stenen, hvoraf den var hugget. Bronzen var her til stor hjælp. Den gjorde det lettere at få svingbevægelsen frem. Figuren behøvede ingen støtte. Myron valgte den del af pendulbevægelsen, der var overgangen til det kraftfulde sving frem - hvor vægtoverførslen finder sted, og hvor diskoskasteren endnu var i stand til at støtte med det for øvelsen så karakteristiske tåspidskip. Theogenes - en anden af datidens per-
