Vejle Idrætshøjskoles Historie #Live

I anledning af skolens 75 års jubilæum kan du komme med på en rejse gennem Vejle Idrætshøjskoles historie. Du kommer til at høre små beretninger fra nuværende og tidligere personligheder på højskolen, se billeder fra skolens historie, overvære interviews, opleve korte film og synge de historiske sange. Det bliver historiske oplivende, opløftende og oplysende.

Indhold

• 00:00:00 Velkomst v/ Lars Olesen (nuværende viceforstander på Vejle Idrætshøjskole)
• 00:00:52 Indholdet af Vejle Idrætshøjskoles Historie #Live
• (00:01:24 Måder at se skolens historie på 1) Oversigt over skolens forstandere)
• 00:01:59 Indkast fra Forstander Ole Damgaard
• (00:03:14 Måder at se skolens historie på 2) Tidslinje)
• (00:03:52 Måder at se skolens historie på 3) Byggefaser)
• (00:04:15 Visionen 1.0)
• 00:05:27 Gamle filmsekvenser optaget af Svend Aage Thomsen
• 00:07:56 Bjarne Thomsen fortæller om, hvordan det var at vokse op på højskolen
• (00:13:17 Skolen fra oven anno 1950)
• 00:13:52 Den jyske idrætsskoles sang
• (00:19:05 Skema anno 1960)
• 00:19:41 Jørn Richter mindes Knud Thomasen
• 00:24:01 Grundplanet 1958 / Genindvielsen da Kongen kom forbi
• 00:26:00 Bjarne Thomsen mindes Kong Frederiks besøg
• 00:28:30 Historien om talerstolen
• 00:29:45 1971 - Oversigtsbillede over de nye byggetiltag
• 00:30:30 Den jyske idrætsskoles og Vejle Idrætshøjskoles logo tilbage i 1978
• 00:31:00 Interview med Jørn Richter om hans lange karriere som højskolelærer
• 00:37:30 Jørn Richter interviewes om det værdige menneske og højskolens tidligere værdigrundlag
• 00:40:00 Carsten Lang og Pia Rask (tidligere medlemmer fra elevforeningen fra 1980) mindes højskolen med anekdoter og skrapbog
• 00:47:20: Pia Rask mindes elevmøderne
• 00:51:00 Lars Olesen introducere historien om fanen fra snoghøj
• 00:52:40 Niels Henning Broch-Mikkelsen (bestyrelsesmedlem i 1991) fortæller om Ole Worms idé med den nye foredragssal; Globen
• 00:59:30 Niels Henning Broch-Mikkelsen fortæller om bestyrelsesmøderne i hans tid i bestyrelsen
• 01:01:00 Niels Henning Broch-Mikkelsen fortæller om efterskolens start, tankerne omkring efterskolen, højskolens lavpunkt og SWOP-lånet
• 01:05:50 Jørn Richter fremføre en prolog han skrev til indvielsen af bygningen Globen
• 01:11:50 Højskolens nuværende musiklærer Mille fremfører Jubilæums skolesangen fra 1992
• 01:17:00 Lars Olesen introducerer reklamevideo og aktiviteter på højskolen fra 1995
• 01:18:50 Navneændringen fra den Jyske Idrætsskole til Vejle Idrætshøjskole
• 01:20:00 Grundplanet - oversigtsbillede over højskolen i 2003
• 01:20:30 Lars Olesen introducerer den konstituerede forstander, forretningsfører og højskolelærer Torben Espersen (1988-2007)
• 01:22:00 Torben Espersen fortæller om tids- og jubilæumsskriftet
• 01:24:00 Torben Espersen fortæller om hans oplevelser på Vejle Idrætshøjskole
• 01:33:30 Torben Espersen fortæller om valget omkring efterskolen og ansvaret som forretningsfører og konstitueret forstander
• 01:35:00 2007-2008 Nybrud med optag, efterskole og skema
• 01:36:00 Lars Olesen fortæller om den svære tid omkring 2007 med et lavt elevantal
• 01:37:30: Henning Wichmann 2002-2008 kommer og fortæller om hans tid som højskolelærer, nabo til højskolen, frygten for den nye efterskole og de nye tiltag på skolen.
• 01:45:30 Lars fortæller om den nye evalueringsteknik; most significant change som blev indført på højskolen i Lars virke
• 01:49:40 Skoleskemaet 2017, vision, overskud og årselever i tal
• 01:53:30 Udspark ved den nuværende forstander; Ole Damgård
• 01:55:00 Visionen v. 2.0. Helhedsplanen frem mod 2030
• 01:57:30 Den sidste sang med den nuværende VIH sang af Mille og Elever F2010 og introduktion til den nye højskolesang 2018
• 02:06:00 Afrunding ved Lars Olesen
• 02:07:00 Sidste most signifikant change historie
• 02:08:30 Bagsiden af magasinet; arbejdet bag højskolens historie

Videoen blev optaget 2. september 2017 i forbindelse med Elevforeningens årsmøde.

Manuskript

(00:00) Velkommen til Vejle Idrætshøjskoles Historie Live. Og opbygningen er, at vi starter med forsiden, den kan I se heroppe bag mig allerede nu. (00:27) Og så skal vi igennem en kronik, og vi skal igennem nogle forskellige fortællinger. Og så kommer vi til et bagsidigt putsespunkt. Så velkommen til. Jeg har glædet mig virkelig meget, fordi at nogle af mine gamle kollegaer, de skal også heroppe og snakke en lille smule, og det er det, jeg er blevet meget inspireret af årsag i mit højskole. (00:47) Jeg hedder Lars Olsen, og jeg er til daglig viseforståndere her. Så indholdet i dag bliver lidt, at vi starter med at kigge på nogle forskellige tidslinjer for, hvordan man kan forstå højskolen. Så kommer der nogle erfaringer, anekdoter, før, nu og fremtid. Indhold, sangene, politien og filmene. Så vi kommer til at se nogle gamle film, nogle gamle billeder, nogle gamle hoveder, de næste lige omkring to timer. (01:12) Og det kan også sagtens være, at nogle af jer lige pludselig dykker tilbage i rendringen, og så vil det en anekdote på et tidspunkt, så har vi talerstolen klar heroppe. Sådan kommer det til at foregå. Det her kan være en måde at forstå skolen. Det kan være forstanderne. De forskellige forstander, der har været igennem hele perioden. (01:32) Helt tilbage fra Svend Aage Thomsen startede skolen. Han grundlagde i 1942. Det første holdt i 1943. De første år indtil 1948 havde han en række medforstandere og årsager. Og så har vi haft de her forstandere. Og nu er den forstander, vi kommer til i rækken her, det er jo Ole Damgaard. Så vi starter lige med et indkast fra Ole Damgaard. (02:04) Jeg tror faktisk, det er første gang, jeg er på den her talesol. Men den hører til i dag jo. Jeg skal gøre min indkast kort her fra starten af, fordi jeg ved, hvad vi har, vi skal igennem, hvad vi venter os, og spændende sager. Men jeg blev lige inspireret den anden dag, jeg var til begravelse. Ja, ikke også? Men jeg tænkte, der var der en, der citerede Abraham Lindkollen, han sagde, at det er ikke antallet af år i dit liv, der er afgørende, men det er mængden af indhold i dit liv, der er afgørende. (02:39) Og det tænkte jeg, det passer lige nøjagtigt på historien i dag, at jeg glæder mig rigtig meget til, at alle jer, der er kommet her i dag, at I vil bidrage til at berige os, der er på historien i dag, at jeg glæder mig rigtig meget til, at alle jer, der er kommet her i dag, at I vil bidrage til at berige os, der er på skolen i dag, med al den mængde af indhold, der har været i skolens historie. (02:53) Så det var mit indkast fra starten af, og jeg glæder mig rigtig meget til at blive fuldt ned af Memory Lane på Vejle Idrætshøjskole og den jyske idrætsskoles historie. Tak for ordet. lægen på Vejle Idrætshøjskole og den jyske Idrætsskoles Historie. Tak for ordet. Ja, det her er en anden måde, man kan forstå højskolens historie på. (03:18) I kan se, der er lavet nogle forskellige perioder. Det er tidligere forstander, Ole Worm, der har forsøgt at dele skolen op i de her perioder. Han kom til 1998, så vil han ikke snakke så meget mere om det, fordi så var han ikke forstander Ole Vorm, der har forsøgt at dele skolen op i de her perioder. (03:25) Han kom til 1998, så ville han ikke snakke så meget mere om det, fordi så var han ikke forstander på stedet længere. Så nu er vi ved at se, hvordan den kunne forstås periodemæssigt efter 1998 også. Det er vi ved at arbejde en lille smule med, hvordan det kan fungere. Men vi havde i hvert fald en lang etableringsfase fra 1942 til 1958, hvor Svend O. Thomsen kommer til på at opfylde sin vision med skolen på det tidspunkt. (03:53) Det kan også forstås ud fra bygningerne, hvordan bygningerne er opstået på skolen, fordi det har også været nogle meget særkende perioder, hvor man har lavet nogle virkelig store ændringer på skolens bygningsmæsser, der hænger der. Så det kunne være en anden måde at forstå skolen på, og det kommer selvfølgelig ind på lidt de forskellige forstande, men også de forskellige bygninger og de forskellige skelsætninger over her. (04:15) Sådan her så den oprindelige vision ud fra Svend Aage Thomsen. Hvis I går ned i gangen hernede ved globen, så vil I kunne se de oprindelige billeder af det her, hvordan han havde foreslået sig, at hele skolen skulle se ud. Og det er noget, han jo fremgår. Og sådan her, så kunne man se lidt på regnskabet dengang. (04:42) i går fra 1944 til 1951, og man kan se ud af den her oversigt, at den samlede højskolelæft havde jo et underskud på lidt over 30.000, mens den samlede overskud fra landbruget, det var nogle tusinde, som man kunne gøre op med det, og så havde Svenoas samtidig i den her overrække gymnasie, forskellige indsamlinger, der skulle sørge for at lukke det her forskel mellem højskolekraft og klarhed. (05:09) Hvis I går hen ad gangen med alle de gamle elevbilleder, vil I også kunne se, at de første elevbilleder på stedet, der er ikke så mange elever på de enkelte billeder. Og så kommer der flere og flere og flere, og så kommer der flere og flere og flere, og så kommer der flere og flere og flere. Så sådan kan man også se historien med de elever, der har været her. (05:26) Vi skal se en kort film her fra de helt gamle dage, og det er nogle filmsekvenser, som Svend Aage Thomsen selv har optaget. Han var en urig snalfilmsfotograf. Så vi har et kort sammenklip her på et par minutter, så man lige kommer ind i stemningen, inden Bjarne, han kommer kommer herop og snakker. (06:42) Tak. Tak. Nu går han. Det er den første far. (07:47) Nu har jeg lige omkring 50. Ja, det har du. Nå kommer to. I alle beskyndighed, der har jeg jo inviteret et filmhold til at optage den her seance her, så vi bliver nødt til lige at skifte mikrofon her. Men jeg vil gerne lige sætte dig herop nu, Bjarne. Fordi vi skal snakke lidt om, hvordan overledes det var at vokse op her på skolen og følge din fars arbejde. Du kan jo sætte dig på stolen der. (08:23) Skal jeg gå den her? Yes, så tager jeg lige den herovre. Den er i mands øjne. Ja, det her er jo et billede fra dengang, du havde din gang på skolen. Det gamle faste lounge billede i 60'erne. Det var i 60'erne, ja. Kan du fortælle lidt om, hvordan det var at vokse op her? Jeg vil godt lige kommentere nogle af de billeder, vi lige så. (08:52) Og der kan man jo se, at det er jo meget beskedende forhold, vi havde til at begynde med. Og der var heldigvis mange elever, som havde sat stor pris på det, selvom det var beskedende forhold. Og der var jo græsplæne, og der var skov, og alting foregik udenfor. Vi så nogle steder, hvor der var gymnastikpiger udenfor, og det var som regel til elevmøderne, og der var piger, som de lavede opvisning. (09:21) Og nede på Jomsborg så vi også noget, der var en friluftsscene, og der blev altid lavet skuespil også til elevmøderne. Og en ting, som man også skulle lægge mærke til, det er, at det de var i starthullerne, så var det jo ikke startblokket, som det er i dag. Det var huller, man gravede at det var dårlige forhold. (09:50) Det var et sammenhold, og der var en ånd på skolen, som der gik igennem allesammen, og så sent som i dag har jeg hørt nogen, der tænker, Jeg tænker tilbage på den ånd, der var her dengang. Selvom jeg var her på 14 dage, så sagde jeg, at jeg var fra en helt anden tidsalder. Fordi de mennesker, der var der, det var jo først nogen, der var kommet på skolen efter 60. (10:10) Jeg var jo kun fra 44 dage befødt og til 61, da vi rejste fra igen. Så det var nogle andre mennesker, der var på det tidspunkt end i dag. I dag er der da nogen fra den tid. Det kan være, vi lige kan få en håndsoprækning. Hvem har været her før 1961? Ja, så du har da en del, som du har stødt på derhenad. (10:40) Men altså, jeg var jo forholdsvis lille. Op til 16 år da min far døde. Og det som jeg har oplevet igennem tiderne, det er jo, at der var i liv omkring en hele tiden. Jeg havde ikke brug for nogen legekammerater inden for byen. Der var tre kilometer ind til byen, det var en rejse uden lige. Jeg tror kun der var to eller tre huse herfra, så ind til Vejlestadion. (11:03) Så det var en kæmpe rejse at skulle derind, hvis man ville, så det var så lille. Men der var mange elever, som sagt, som også tog sig af mig, og det synes jeg var hyggeligt. Kan du prøve at fortælle lidt om, at skolen startede under krigen, og det der skete med de folk, der var i de første år. Kan du huske tilbage på noget af det? Ja, det er jo mest fortællinger, fordi det er jo mange fredskæmper, der var på det tidspunkt der. (11:35) Og Jomsborg, som nogle af jer kender, det blev jo brugt som ly for fredskæmper. Der var gemt sprængstoffer, der var gemt våben, som man om natten tog ud og så gik ned til den jyske længdebane nede ved Tirsbæk og Bredvælde og Bybæk og sprængte jernbaner i luften dernede. Men ellers vil jeg sige, at der var ikke nogen faciliteter af betydning, men det jeg husker meget, var at vi havde mange kursister. (12:07) De kursister skulle altid være udenfor. Der var sommer og vinter dengang, så vidt vi husker. Men alligevel måtte der jo nogle store telte op en gang imellem, når der skulle spilles sporttennis. Og badmintonspillerne må ned til badmintonhallen nede i byen. Men alligevel tog de det med oprejst pande alle sammen. (12:27) Der var på et tidspunkt, det er i 50'erne selvfølgelig, hvor der var et gammelt landsbehold med blandt andet Knud Lundberg og Roarov Nielsen, og de stykker der, der er nogle, der kan kende dem eller huske dem. De skulle træne ud for den gamle bygning, og det skulle foregå om aftenen. Og så blev der sat nogle store projektører op på Ballustrejen op ved den gamle bygning, og så begyndte det at regne. (12:59) Og så gik de der projektører ud, og så var der ikke nogen løs, så de kunne træne mere. Så gik de ud, og så var der ikke nogen løst, så det kunne træne mere. Det lyder rigtig godt. Vi prøver at se lidt fra, hvor vi kommer lidt længere hen. Du må gerne blive siddende her lidt endnu, og så kan vi lige snakke om det, vi kommer til her. (13:21) Sådan her så skolen jo ud i 50'erne. Bjarne snakker om, at der ikke er så meget plads i hovedbygningen. Der var jo kun en lille bitte lokale, som vi de sidste mange år brugte som undervisningslokale, inden vi lavede efterskolet over. Men det var jo også deres gymnastiksal i gamle dage. (13:38) Og der skulle man have tilløb fra gangen for at kunne få plads nok til at kunne lave sine forskellige spring derinde. Så det var nogle helt andre størrelsesforhold på det tidspunkt der. Så vil vi lige prøve at gå helt tilbage og synge en af de helt oprindelige sange. Ved du eventuelt, hvornår den er fra? Nej, det ved jeg faktisk ikke. (14:00) Ved du, hvornår den er fra, den der frem i takt? Det var en nordband, der var skrevet. Nej, det var en nordband, der var skrevne. Det var der et skam med. Jamen det står der også. Men i hvert fald var det slagsang i mange år og skolesang i mange år på den jyske idrætsskole. Og vi har lige milde til at få os lige i gang med at prøve at synge den her sang her. (14:19) Og nu er det væsentligt. Når vi synger den her sang, så skal man altså være lidt rank. Fordi det ligger den op til. I må også gerne stille jer op. Jeg bliver nødt til lige at spørge, hvor mange af jer kender den her sang? Det er da en god slat. Det kan du altid også! I sangen! Helt klart! Jeg tror lige, at jeg synger et vers igennem alligevel. (15:00) Det er over halvdelen, der ikke kender den. Vi kan også sige, at vi alle sammen synger første vers for, og så starter vi igen forfra, så dem der ikke har hørt den før, får en chance. Sådan gør vi det. Fag min takt, mange stå. Far, vi husker i vores skole. Du skal vide, at vi står stående. Når vi kan nå vores mål. (15:36) Tag ud og takke lidt det fødder. Så bedre så andre hver dag. Lad os gerne på enpe ind og feste møder. I med flinke og med vand. Frem i stort, glade tråd. Få så lyset større i dig. Til jord i flere hvider. Her hvor solet stiger om. Jeg har næsten ikke lyst til at stoppe, men alligevel bliver jeg nødt til at gøre det. (16:12) Og det var kun halvdelen af sangen nu. Nu synger I alle sammen, det bliver helt vildt det her. Fag mig, min takt, om det står. Fag mig, nysgerrige, vores store. Husk at vide, at det står stort, når vi fælder på bord. Hvad nyheder, hvilke hjemmefødre, som beder sig om under verdens vand. (16:51) Den er svær, og inden fest og rødløn, giver kringel og hver dag. Frem i takt, gældens vand, og som lyset strækker videre, ser vi nå de nye hvider, der er solens fyr og vand. Ser vi nå det vider vida, der solen stiger om. Har vi tatt, har vi fått, sin kreft har vi på tæring, og vårt landsteder er vi, vi lønner mange år. Vi lønner åndens nærbekendelse, Vi blir oppgjørde av skatt. (17:36) Vi ånder som til skoen sendes, Vi lønner frit av fest. Arvin, vi lønner åndens nærbekendelse, Vi lønner åndens nærbekendelse, Vi løn skal det værste ungdom nyde, det skal vi gå og hynde, i ungdoms færdigt ord. Han i takt, han i takt, siger ung, størst besvarer, det tak, som nok skal være. Når man sølges, står vi ret i stedet, når fanget soligt stiller. (18:16) Og troen, der bluser frem og rundt, indbryder sig altrig går af hænger, vi kan lukke for en stund. Frem til takt med vores sang, den er myld af en stor betale. Og det viser store glade, det er et stykke tid siden, at jeg har hørt så høj og klar røst herovre i klubben til sang. Så det er vi virkelig, virkelig glade for at være en del af. (19:05) sang. Så det er vi virkelig, virkelig glad for at være en del af. Måske er der nogle af jer, der kan kende tilbage til skoleskemaet, altså nogenlunde sådan herud. Nu er det ikke fantastisk skarpt, men det er også historisk oplæg, det her. Men vi ser, at der er både dansk og håndbold og sang og metodik og praktisk gymnastik og redskabsgymnastik og børnegymnastik og stilledans. (19:24) Og læg mærke til, at der er fra 19 til 20 om aftenen. Og fra 19 til 20, så vi kommer til at se et skema, hvordan et højskoleskema ser ud nu om dagen, sådan en lille smule senere. Men det her er altså en tæt pakket dag, man havde dengang. Der skulle man have nået ud af de penge, man nu havde givet for at gå her i den periode. (19:42) Så vil jeg gerne lige invitere Jørgen Rigtahop til at mindes en af de tidligere ansatte af AUSER, som hedder Knud Thomasen, som Svend Aage Thomsen havde et utroligt tæt forhold til. Og Jørgen han har skrevet en lille tekst, som han vil fremføre herovre. Kan jeg få lidt lys? Ja, kan du. De fleste herinde kender jo Knud. (20:20) Jeg kendte ham fra 1973. Og så skrev jeg, da jeg stoppede her i 2005, og så var der Knud. Og så skrev jeg, da jeg stoppede her i 2005, og så var der Knud. Og så var der Knud, der sammen med Svend Aage rejste den jyske idrætsskole, stenhuggeren og bærebuddet, trossede krigen og byggede. Året var 42 med 1900 foran, hvor en sindssyg diktator var i færd med at udrydde alt arisk. (20:49) Ikke arisk. Knud var ven med Svend Aarhus, som blev dansk mester i T-kamp. Og Knud blev Svend Aarhus væbner. De solgte mærker med murstensmotiver for at skaffe penge i en tid, som mange i dag vil kalde umulig til at gøre den slags. De gjorde det umulige muligt, nærmest på trods for minhed. Og så var det Knud, der var med, da grundstenen blev lagt. (21:19) Den første postkasse sat op, og køkkenet til 25 elever blev indviet, samtidig med, at det første kursus fandt sted, og Knud Lundberg, som ingen under 60 i dag kender, han var med den sommer. Og det var også Knud, der fortalte med at fortælle nye generationer om DJI, om de illegale våben gemt i Jomsborg, som engang lå ved siden af det nuværende svømmebassin. (21:49) Om politiet, der indskred som elever på DJI, var med i nedkastningsgrupper og gemte radio og våben og illegale blade under gulvbrædderne i Jomsborg, mens de var højskoleelever. i Jomsborg, mens de var højskoleelever. Og så var det Knud, hvis hele livet blev DJI, fordi han kendte ideen, og manden bag ideen. (22:17) Og den mand var hans bedste ven. Og Knud så Anna, som var en af sommerpigerne, der var elever på DJI i de varmeste måneder. Fra da var det ikke bare Knud, nu hed det Knud og Anna. Og Knud, som længe kaldte mig Ritter, hvad jeg jo ikke var, for han var en berømt cykelrytter i verdensklasse, og jeg var bare højskolelærer i klasse 3. (22:49) Knud blev heldigvis ved med at fortælle også om den gang, da man hentede kursister på stationen i skolens egen hestevogn, og da man var selvforsynende med afgrødet, hvor i dag højbanen ligger, og om hvordan kong Frederik Margretes far glemte de tre små bogstaver højt og kun sagde Den Jyske Idrætsskole ved genindvielsen med den nye halv- og elevfløjen i 58. (23:15) Så stedet i mange år blev ved med at hedde Den Jyske Idrætsskole D.J.E. Jomsborgskolede.jl. Når Jørgen fortæller om klasse 3, så er det jo netop den gamle gymnastiksal, som man skulle tage tillid fra gangen hen. Når han fortæller om Jomsborg, så lå det for enden af kursuscenteret fra 1971. Ja, her omkring, ja. (23:59) Så jeg skulle lige forstå pegeriet der. Så lad os se det næste her. Grundplanen. Vi kommer op til omkring genindvielsen i 58. Og det bliver netop kaldt genindvielsen, fordi nu er vi tæt på den vision, som Svend Aage havde oprindeligt med skolen. At det skulle se sådan her ud, at det skulle være nogle gode lokaler at dyrke idræt i og lave højskole i. (24:19) Så en lille kort filmsnæs fra da kongen kom forbi. Og det kan man jo spørge sig selv, kommer prins Henrik og Margrethe snart forbi? Nu om dagen, eller var det en engangsfortælle med kongeligt besøg? ... Obrigado. Dank u wel. Ja, sådan så det ud med et kongeligt besøg på det tidspunkt der. Bjarne, kan du huske noget fra det besøg? (26:01) Ja, det kan jeg godt. Jeg kan huske, at jeg fik lov til at give kongen et program, men han endte sikkert at rende forbi og gav om det. Men det, som jeg husker derfra, det er, at faren var så rørt, at han ikke kunne få fremstammet sin tak over for kongen. Og de øvrige, vi så der, det var så formanden for Dansk Idrætsforbund, Leo Frederiksen, og det var Vejlesborgmester, Vili Sørensen, som holdt tale der. (26:28) Og et lille kogiosum i den sammenhæng, det så man ikke der, men da Frederik han kørte ud af indkørselen, så lavede han en hjulspind, så helt nyt asfalt, det blev simpelthen frist op, det var jo så dejligt sommervejr og asfalt, men han skulle lige have en lille udfrisning der, så vi skulle hen og reparere asfalten derefter. (26:49) Og en anden ting, som jeg vil prale lidt med selv. Jeg var jo kun 13-14 år dengang. Og der var masser af jord, der skulle flyttes. Så hver gang, at jeg havde fri, og i sommerferien, så kørte jeg bulldozer, så jeg har kørt nogen til mange tusind kubikmeter jord væk fra området, for at der kunne blive plads til det, som de bygninger, der skulle være i dag. (27:14) Vi er jo i gang med at rydde op i arkivet her, og hvis I har lyst til at komme forbi en dag, og så dykke lidt ned i nogle af de gamle ting, så er I meget velkomne. Jeg kan sige, at Svend Aage var en bestemt mand, han ville sørge for, at tingene var lige nøjagtigt, som han gerne ville have dem. Så der er simpelthen mapper fyldt med korrespondencer med arkitekter og ingeniører i forhold til, hvordan og hvorledes det her skal se ud. (27:38) Og det går ikke stille for sig, og det er jo meget tydeligt i sådan en brevveksling, når der bliver sagt lige præcist, hvordan man gerne vil have det, og når den anden ikke kan forstå, hvad man mener, selvom man har skrevet det, så blev det også sagt i de her brev. Der er virkelig meget forunderlige læsninger og nogle fantastiske billeder inde i det her arkiv. (27:56) Plus, at det skader heller ikke med lidt hjælp til at få det ryddet op, fordi der er virkelig, virkelig mange ting, som bare har ligget i forskellige kasser rundt omkring. Der er virkelig, virkelig mange ting, som bare har ligget i forskellige kasser rundt omkring. Og heldigvis så har Birthe, som er Svenoves datter, og så Bjarne også sagt, at de gerne vil hjælpe en lille smule med at kigge på noget af det på et tidspunkt. (28:14) Så det glæder vi os til at komme ned med. Tak fordi du ville komme op, Bjarne. Tak. Der er mange ting, man ikke... Hvor bliver det af, hvis man ikke gør noget ved det nu? Og talerstolen har egentlig været en af de ting på stedet. Ole siger, at han aldrig har brugt den, og det er jo helt håbløst, når han er forstander. (28:41) Fordi det er jo der, man har chancen for at stille sig op, og så bliver hævet lidt over folk. Men nu er det svært her i Globen, at alle folk er hævet over en. Men stille sig op og fortælle, hvordan det skal være. Men den har egentlig været i glemmebogen og stået lidt hentgæmt i mange år, men nu har vi fundet den frem igen, og historikken fra, hvor den kom fra, og sådan nogle ting, det vidste vi faktisk ikke helt, indtil vi prøvede at spørge lidt rundt, og det er åbenbart en tidligere elevforeningsformand, som har lavet den, som var sneker. (29:06) Jeg har fået vores pedeller, fordi der er et hængsel, der er gået i stykker om bagpå. Så ville jeg gerne have pedellerne til, at den skulle stå i fuldstændig skarpeste stand. Jeg tror ikke, han havde set den før. Han havde sådan en relativ nyansat den pedel, jeg satte til det. Så kom han bare tilbage og sagde, at den er godt nok flot, den stod. (29:22) Det var en, der vidste nøjagtigt, hvad man skulle lave. Så den er jo også flot, den stol. Det var en, der vidste nøjagtigt, hvad man skulle lave. Så den er jo også helt fra den tid. Jeg tror, at han havde været elev på et af de hold i omkring 46-47. Eleven, der har lavet den. Niels Peter Knudsen. Niels Peter Knudsen, ja. Niels Peter Knudsen. (29:40) Så det prøver vi stadigvæk at dykke en lille smule ned i, når Actima 8 er kommet til skolen. Men i hvert fald har vi billeder af Svein Aage, der står på talerstolen flere gange. Vi kommer fremad i historien efterhånden. Vi kommer til 71, hvor vi igen har en byggefase, og vi udvider og er... De har et meget tæt slægtskab med Dansk Idrætsforbund, og de er blandt andet med til at lave den her kursuscenterudvidelse. (30:07) Så sådan begynder det at se ud. Kan I også se den her bygning her? Kan I også se på den der finske badstue deroppe? Ja, og Jomsborg. Og Jomsborg, ja. Så Jomsborg er her, og den finske badstue oppe i toppen der. Så vi kan se nogle af de klassiske, og Jomsborg den overlever nogle år endnu som kursusbygning fra 1971 og frem. (30:28) Den lidt mere oprindelige logo for skolen var sådan en diskerskaster, og det var nok meget inspireret af Svend Aarhus lange atletikkarriere og interesse inden for det på det tidspunkt. Så har vi et relativt vellignende og flot billede af en af vores lærere, som har været ansat i utrolig mange år, og også var ansat på det tidspunkt, jeg blev ansat. (30:58) Så Jørgen, vil du ikke komme herned? Jo. Hvis I kigger lidt på slideste deroppe, så kan I se 1973 til 2005, så har man alligevel gjort sin gerning for stedet her. Velkommen til, Jørgen. Tak skal du have. Det var da en overraskelse. Det var godt, du kom. Det vil jeg sige. (31:30) Hvis du husker helt tilbage til lige deromkring starten af din ansættelse, så kan jeg huske, at du har fortalt mig, at den første dag på arbejde, den var lidt særlig. Det kan man godt sige. Det var min første vagt, og der skulle elevholdet jo ankomme. Så jeg tænkte, at nu går du altså over i god tid. For jeg er sikker på, at der står nok en, der følger med, om du kommer og holder tiden. (31:50) Jeg kom over, der gik Hauger, han var lige på billedet der, og han gik og tog et par suger af sin smøg. Jeg tænkte, der kan du se, Jørgen, det var godt, nu er du på plads, og du opfylder dine pligter, og så videre. Og så går jeg hen og siger godmorgen til ham, og han siger godmorgen, og så siger han, der har været indbrud. (32:09) Ej, jeg tænkte, den skal de ikke begynde på med mig i den der. Fordi i aftenen, der havde Victor som forretningsførende på det tidspunkt, han havde sagt til eleverne, har I penge, så kan I bare aflevere den, vi putter den i pengeskabet. Det lå inden til højre, når man kom op ved den gamle hovedindgang, og så lige venstre og så højre, når man kom op ved den gamle hovedindgang, og så lige venstre og så højre, der lå det fint. (32:29) Så det var i pengenskabet. Så havde man sprængt pengenskabet og taget en sækkevogn ned i redskabsrummet og kørt pengenskabet ud i Nørreskoven, og det var så der, man sprængte det i luften. Så det var jo vældig fint. Det var jo noget af en start, kan man sige. Og Bjarne Hauger, det var selvfølgelig forstanderen på det tidspunkt. (32:50) Der var den tidspunkt. Så kommer du lidt længere opad i 70'erne. Kan du huske tilbage på den gang? Hvordan var det jo en omskiftig periode i samfundets udvikling også? Ja, ja. Alt, hvad vi havde med at gøre, når vi havde emner og den slags ting, det sluttede altid med for eksempel idræt og samfund. Litteratur og samfund. Og hvis ikke der var noget med samfund, så kom samfund på. (33:12) Det var jo meget karakteristisk på den måde. Men der skete jo også noget andet spændende, kan man sige. Jeg synes, vi havde frie tøjler, om jeg så må sige, bare vi passede vores arbejde. Det er jo en god holdning at have fra en arbejdsgiver. Så vi havde mulighed for at komme på mange kurser, og det var utroligt inspirerende at komme tilbage og fortælle, hvad man havde været ude for. (33:38) Og det begyndte jo virkelig at ske noget, vi havde jo heller ikke, nu kan jeg ikke huske, hvor overgangen var det, 75, 76 eller sådan noget. Der var ingen regler. Da man kom, der var der ingen regler. Så skulle man finde på reglerne undervejs. Det var ret festligt, skulle jeg sige. Men det var så til gengæld den eneste gang, at det blev sådan. (33:59) Hvad gik galt? Hvad der gik galt? Det ved jeg ikke. Det gik i og for sig ikke noget galt. Jeg kan ikke huske, hvorfor vi ikke foretalte. Det kan jeg simpelthen ikke huske. Det ved jeg ikke. Indtil nu har det jo handlet en del om bygninger. Nu kommer du lidt ind på det, men der er jo også nogle elever, der har været her. (34:20) Kan du tænke tilbage på nogen, som har gjort særligt indtryk på dig? Det kan jeg sagtens. Vi sad lige ved frokostens, og han fortæller jeg ikke om. Han var meget kendt til at lave forskellige indbrud rundt omkring. Men noget af det, som jeg synes er meget mere interessant, det var, at et af de sidste år, jeg var ansat, så havde vi, vi har jo mange gange haft grønlandske elever, og der var sådan en grønlænder, han hed Kunar, og Kunar kunne ikke noget dansk, næsten ingen dansk overhovedet. (34:56) Men han var meget fascinerende, kan man sige. Han blev meget sky og meget genert, når vi sådan sagde, og havde vores studiekreds. Han kunne af gode grunde ikke rigtig blande sig. Så kommer jeg tæt på ham, om jeg så må sige, så siger jeg, Kunar, hvad har du lavet i Grønland? Fanger. Og jeg ved ikke, hvordan det kommer. (35:20) Så begynder han at fortælle, så siger han, min oldefar eller tipper, jeg tror, det var oldefar, han hedder Æderfuglen. Og så ringer der noget heroppe, Knud Rasmussens slædeekspedition, den sidste, den største, den femte, straks er jeg over tre eller fire år. Og der var oldefar, han var med som Æderfugl. Det var det navn, han havde af Knud Rasmussen. (35:45) Og lille menneske, det var en kvinde, der var med. Og det var altså hans oldefar, som havde været med på den længstvarende ekspedition op langs Grønlands kyst over til Kanada og Sibirien. Og så gik vi ned på biblioteket, og pludselig kunne Kunar tale og fortælle og holde den hele aften et indlæg i havestuen om sin oldefar, Æderfuglen, og hvad han havde oplevet med Knud Rasmussen. (36:07) Det synes jeg var specielt. Det må man sige. Hvad har ellers gjort størst indtryk på dig igennem dit lange virke på skolen? Du kan nok se, at du kom lidt efter tænksomhed. Det er også Vestlige Havnernes historiske indlæg. Det er et smalt spørgsmål. Nej, men det, der har gjort størst indtryk på mig, det er selvfølgelig samværet med elever og kolleger, for at sige det på den måde. (36:34) Og så det rent kollegialt, at vi insisterede på det, vi ville. Det synes jeg, det var jo lang tid, jeg var her. Og hvis ikke jeg havde brudt mig om det, så var der jo ingen grund til at blive her. Så var der nok andre muligheder, om jeg så må sige. Men hele højskoleånden, den synes jeg var væsentlig. (36:54) Og det at man kunne stole på hinanden kollegialt, det at man fik et forhold til eleverne, som ikke bare var lærer og elev. Det synes jeg var veldig godt. Og så synes jeg det der netop med at være med til at kunne give det forpligtende, ikke det uforpligtende. Det synes jeg har været en stor oplevelse. (37:22) Være med til at sætte tanker i sving og få sat en masse i sving selv. Noget af det, du i hvert fald har været med til at påvirke på skolen, det var også hele snakken om værdigrundlaget, og det værdige menneske, og dit indspark i forhold til studiekreds og de ting. Kan du fortælle lidt om det? Det var jo faktisk Ole Vorm, der satte det i gang, kan man sige. (37:45) Uden at sige noget om andre, det er den mest inspirerende forslag, jeg har haft i den sammenhæng der overhovedet. Vi havde jo så møder omkring, hvilket værdigrundlag skulle det være. Og et af de nøgleord, der gik igen, det var det værdige menneske. Altså at mennesket har en værdi i sig selv. Og det er jo nemt, når man sidder med et stykke papir, så kan man sagtens få det hele til at passe. (38:10) Men jeg synes faktisk, at det gode ved det værdikronlag var, at det blev omsat i hverdagen. I høj grad. Og det værdige menneske, det er jo netop det menneske, der heller ikke får det ansigtsløse, som man så må sige. Der skal være noget bag i det, man foretager sig. Og det er jo ikke nok, lad mig give et eksempel. Hvis det skulle være elevunderholdning, og det kan jo være ret interessant indimellem, det kan også være det modsatte, må man sige. (38:38) Nej. Men så ligegyldigt om det var elevunderholdning, eller skal vi kalde det timer osv., så var det ikke nok at bare gøre det nogenlunde. Jeg havde et slogan, gør det hele godt. Og når man så stillede et krav med at sige, at det er jo ikke genarbejde, jamen, jeg vil ikke med, jamen, det finder du ud af. (39:03) Vi skal noget mere end det der. Og det synes jeg, hvis man var ligeglad, så var det jo uværdigt. Så havde det jo ikke noget med det værdige menneske at gøre. Det finder du ud af. Vi skal noget mere end det der. Og det synes jeg, hvis man var ligeglad, så var det jo uværdigt. Så havde det ikke noget med det værdige menneske at gøre. (39:17) Så det synes jeg, både i undervisning og i samvær, at der kom det meget frem. Der blev lavet et helt skrift om det. Gør det hele godt. For 14 dage siden havde vi et arrangement med de tidligere ansatte på stedet og bestyrelsen repræsentantskabet. Et jubilæumsarrangement. Og der kan jeg da huske, at vi sad og snakkede stadigvæk klokken 3 om natten. (39:36) Så der er jo... Det må vi også gøre godt. Vi havde gjort det godt den dag. Og der er i hvert fald mange historier. Så vi er glade for, at du stadigvælg deler nogle af dem med skolen. Det kan være, at der kommer lidt flere til, lige når vi går lidt videre her. Og så kan det være, at du kommer herned igen. (39:51) Det kommer jeg aldrig i. Det må vi lige kigge på. Så tak for det. Det er godt. Hej. Nu skal vi nemlig lige invitere to herned, som blandt andet har haft Jørn som lærer, og de startede sammen, tror jeg, ret tidligt. Og har haft virkelig, virkelig mange år i elevforeningen, så Pia Rask og Carsten Lang vil lige komme herned og tage hver jeres mikrofon her. (40:35) Og de står jo lige så skarpt, som dengang de var elever. Nu til dags. Det er faktisk kun brillerne til forskel. Man må gerne have lov til at sige, at det var til en 60'er-fest, man var klædt ud. Så er det der her overkastet. Må vi freestarte? For 14 dage siden, der tilbragte jeg en time, da man kunne vælge sig på historiske værksted nede i arkivet. (41:06) Og der tilbragte jeg en time sammen med de her fantastiske unge mennesker. Og lad os bare sige, at jeg fik ikke sagt så meget, så jeg tænker egentlig, at de prøver lige at dele et par små anekdoter fra det, de husker fra skolen her. Og det ser ud til, at Pia vil starte lidt, måske faktisk noget, der rækker længere tilbage, fordi hun har lovet at overlevere nogle anekdoter fra helt tilbage til 40'erne. (41:30) Jamen, jeg har jo researchet, og du sidder alle 59-repræsentanterne, og lige det her, dem skal vi jo klappe af. Der var noget, der hedder, at sommerpigerne i 59' de har været nogle af de mest stabile på den her skole. Blandt andet sidder jeg netop og tager billeder. (41:51) Det er jo så en af døtrene, som så også har gået her for 100 år med, pakket siden efterhånden. Og så gik jeg hjem til Lotte og sagde, hvad har vi? Og så har hun simpelthen sin skræbboge. Og jeg sagde, at jeg vogter den med mit liv, hvis jeg må låne den med. Jeg slog op på noget lidt tilfældigt her. Nej, det er ikke tilfældigt. Det er faktisk også ret bevidst. Jeg slår op på noget lidt tilfældigt her. (42:03) Nej, det er ikke tilfældigt. Det er faktisk også ret bevidst. Sines første røde sportsvogn. Og som folk siger, det er jo fint nok at køre røde sportsvogn. 1959, det er fint nok. Men også at blive ved til, at man er 93 år, og stadigvæk køre den op foran indgangen. Fordi Sine har altid kørt lige op til døren. (42:24) Uanset hvor, og det ved vi alle sammen. Uanset hvor, hvornår og hvorfor, eller hvem der ellers skulle. Der var slet ikke parkeringsplads, men det anfægte alle sine. Så det er der faktisk billeder af her i Lottes krabbog. Og så var der også lige på forsiden Lotte, så det var fantastisk. Der har jo sikkert været faderhed, håndgærning, hvor der er sådan en lille sin navnelap. (42:42) Det har I jo nok lavet alle sammen. Tøsser, det er oppe. Med Lisseelotte. 1959, nye skrivelseskole. Som sagt har 59 pigerne også kommet her hvert år, trådfærdigt i rigtig mange år, og Carsten og jeg fandt så ud af, at vi skulle med på deres årgangsbilleder, fordi vi fødte i 59 nemlig, så derfor så hørte vi med. Og så en ting mere, så har jeg freestylet nok. (43:14) Nu vi snakker om Knud, har vi også rigtig mange gode minder om ham. Især, at han brølede ned gennem middagsgangen, når man ikke gik med fodboldstål indendørs. Det tror jeg også, vi har hørt mange af os. Men han vogtede nidkært over skoletrøjen. Ja, den er vi også nogle stykker, der ejer en af, måske har gjort. (43:32) De blå, det var for elever. Så kunne de der kunne siste, at de kunne købe en hvid med blå skrift. Yes, fordi vi blander ikke tingene. Tak. Det var min freestyling. Hvad vil du freestyle med? Vi har jo snakket lidt, og det er rigtigt, at vi var over ved Lars. Vi fortalte jo blandt andet, som Pia sagde, at det, der skete tidligere, og der var jo lidt friere forhold og gensynsweekender, selvom de nu hedder gensynsweekender lige nu i stedet for elevmøder. (44:03) Det er sådan noget lidt andet. Men der var det netop, at årgang 59 besat den ene kursusgang heroppe, og så blev der midt på natten dækket op med SIL og Snaps og det hele. Og det var derfor, at vi fandt ud af, at vi måtte også være årgang 59, fordi så deltog vi i de der natlige ting til hver eneste af de her elevmøder, som det hed dengang. (44:24) Men ellers har vi jo mest snakket om sjove ting, der foregik på vores tid, og hvordan det var. Og en af de ting dengang, og nu snakker jeg netop om, og nu er der tilfældigvis, som Jørgen nævnte, en repræsentant for den årgang, der havde frie forhold. Det er Lene. Og det er Lene. For dengang man selv lavede sine regler. (44:44) Lene, hun er i dag til sit 41. 20. elevmødes-gensynsweekend. Hun har droppet et enkelt år siden hun gik her. Det er selvfølgelig ikke i orden, men det er så. Vi satte sig på at køre hver eneste år, så det er vores 39. i træk. Og vi forsøger at køre videre, som vi kan. Men i hvert fald de regler, der var dengang, der var jo, at alkoholmisbrug var ikke tilladt. (45:08) Og det var sådan set vel den regel, der var dengang. Og vi snakkede faktisk om, at der var jo mange årgang, de mødte jo ikke op til undervisningen. Og det er jeg helt ærlig, uden pjat, vi kan ikke huske, at der var nogen, der ikke stillede op til undervisningen. Selvom vi holdt mange, mange, mange fester, også i løbet af ugerne, da vi gik her. (45:27) Men på en eller anden måde, nåede vi jo op næste dag alligevel. Må jeg lave en indskudtsætning? Jamen, du blander dig altid alligevel, så det er okay. Vi har lige siddet og spist frokost over i teltet sammen med nogle af dem, der går her nu, og de sagde, hvordan er det så nu i forhold til at blive her? Så siger vi så, ja, vi havde ølautomat. (45:41) Hvad? Så tabte I bare lige underkæben alle sammen. Det var aldrig... Der var et spisesal i 92'erne og 93'erne. Der var et ølautomat i spisesalen. Tak for tilbage. Sådan. Men ellers, vi har jo mindes vores hold på mange måder. Vi gik dengang 100, startede vi. Så var der et par udfald. Der var nogen, der kom til at falde ind af en butikskrude, da vi var på skitur ved Købmanden. (46:09) Så gik de ikke på skole mere, og der var et par stykker der ikke syntes det var sjovt. Der var nogle færinger der overhovedet ikke kunne leve med den kultur vi havde. Så vi stoppede 92 elever dengang, og så faktisk forholdsvis hurtigt. Der er ikke nogen der er døden i senåren, vi mistede faktisk en 6-7 årgangskammerater rimelig hurtigt. (46:28) Og for tre år siden havde vi så 35 års jubilæum, og med en stor indsats fra Pia og Ulla, der nåede vi at finde alle på nær en 5-6 stykker. Noget i den stil. For eksempel en, der hed Henrik Petersen, der boede i Aarhus. Han var sådan lidt svær, både Google og alt muligt andet, og Facebook og sådan noget. (46:46) Og vi var så de her lige knap 40 mennesker, og der var faktisk nogen, der ikke havde været der overhovedet siden. Der var en 10-12 stykker, der ikke havde været der. De var måske en eller to gange, og så havde de ikke været der i de der 3-4-35 år. Og de stillede og havde en herlig weekend, og lovede at komme igen. (47:03) Det har de så ikke kommet, men jeg er sikker på, om to år, så har vi samme flok igen, og så fortæller vi de alle de løgnhistorier, som vi fortæller hver år, dem fortæller vi også om et par år, og de kan i hvert fald slet ikke huske dem, for der er gået fem år. Vi har altså kun et år imellem. Pia, kan du prøve at fortælle lidt om elevmøderne under din formandstid? Jo! Vi higer og søger i gamle bøger. Jeg har i vinter begyndt at rydde op på mit loft og begyndt at smide ud. (47:32) Så siger Lars nu hernede, hvad har vi liggende? Så siger jeg, det har jeg jo smidt en hel masse ud af. Men jeg har så fundet nogle gamle programmer fra da. Vi har lige lavet lidt research i forhold til Søren, der sidder lige derovre. Høj Eggers, han var med sammen. Søren, nu får du din five seconds of fame, fordi nu var du ikke formand, fordi det var Henning, men du var næstformand i elevforeningen. (47:54) I hvad? Ja, ja. 100 år eller noget. Henning Rasmussen var legendarisk, og jeg har så lige fået i dagstykket historien sammen, hvad der egentlig skete før Henning, både ved Sørens hjælp og ved nogle andres hjælp. Det hedder sig lidt, at nu i starten var den, der lavede elevforeningen. Hvad sagde vi så? Så kom Eivind. (48:19) Er vi enige om det? Ja. Og blev formand for elevforeningen. Og Søren, var du så næstformand sammen med ham? Nej. Du kom først til sammen med Henning? Vi meldte ham på det første jeg vidste, at han ville udføre. Vi var overhovedet første i arbejdet. Og Aarsthald? Ja, men han havde ikke kommet til. Det var i 1982. Han havde ikke kommet til. (48:42) En non-kompetent havde kommet til, fordi han skulle op og åbne vinduet, og så var jeg med i vals. Det var ikke noget, jeg syntes var omvendt. Jeg tror, han gik da godt i hjernen, men jeg var ikke styr på noget som helst. Vi var lidt sharpet på alt det der, jeg syntes, at jeg ville gå. Så han fik med rundserum hele vejen hen, og så med motor-serum på tværs. (49:03) Og så havde vi snakket med Henning Rasmussen, og hans overgang var faktisk også med. Så var det ud, og Henning han fik jo tusind stemmer eller mange. Vi var faktisk rigtig mange til det møde der. Og så var Henning ven. Og så kunne jeg jo ikke trække mig, så var jeg nødt til at gå ind. Jeg blev faktisk presset ind som næstformand. (49:22) Og det har jeg fortvundet lige siden. Men du var så den bedste næstformand ever, er vi så enige om, ikke også? Men jeg skrev nemlig til Lars her på nylig, at det her kan vi ikke holde uden at nævne Henning, som jo var en legendarisk formand for Elevforeningen i rigtig mange år. Vi kender ham rigtig mange af os rigtig, rigtig godt. (49:38) Og nogen af os var desværre også med den dag, han døde. Men det var så den sørgelige del af historien. Men sådan går det jo sikkert for os alle sammen. Men jeg skal lige i den tilføjelse sige, at Ja, sådan går det nok for os alle sammen. Det tænker jeg. Vi tog på skifære samme gang mellem Henning og jeg og vores familie, og så første gang Henning kom op til det, Den der skiferie, der lignede det, når han kom til elevmødet med kasser. (50:05) I gamle dage var det med stationære computer, man havde med for ådelser i sin bil. Og så alle de der kasser med papir. I hvad? Printerpapir, sagde jeg. Og det havde han også med på skiferiet. Vi sagde, at det er Henning Nus overdrivelse. Men det passede lige til seks flasker rødvin. Sådan var han jo alligevel også. (50:23) Så han skal i hvert fald ligesom med i det her, synes jeg. Det er vi vist mange, der synes. Og tak til Søren for dine glimrende... Stor indsats, Søren. Ja. Tak skal I have. Selv tak. Alice. Er hun der nogen sted? Alice! Er hun der nogen sted? Jeg kan faktisk ikke se hende. Alice! Jeg tror, Alice har svigtet mig. (50:56) Det bliver spændende. Det var fordi Alice havde lovet at komme og fortælle historien om, hvordan vi fik vores svane, ikke vores svane, vores fane, af Snodhøj på et tidspunkt.. Der kommer et lille videoklip fra 1990, hvor dengang havde vi et gymnastik-elitehold på stedet. De besluttede sig for, at de skulle lave en opvisning til Snohøjs delingsførers 100 års jubilæum. (51:20) Det så sådan her ud. Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Hvad er det, du gør? Var der nogen, der var med på opvisningen her? Nej? Det var faktisk så smukt, at forstanderen fra Snohøj blev så glad for det arbejde, de havde lavet omkring den her opvisning. (52:15) Torben, du burde da næsten have oplevet arbejde omkring det. Nej? Han blev så glad, at han kom og gav skolen Snohøjs fane, for den skulle vi da have. Den havde vi virkelig fortjent med det arbejde, Alice har lavet sammen med sit elitehold der. Så jeg er sikker på, at den ikke blev fortalt så smukt, som Alice ville have forestillet sig, at den skulle fortælles, den historie, men vi går videre. (52:40) Så kommer vi frem til 90'erne, og vi er jo stadigvæk lidt i den her måde at forstå skolen på, ude fra nogle bygninger. Der blev det besluttet, at vi skulle have bygget en ny foredragssal. Der kommer vi lidt tilbage til, hvordan og hvorledes det skal ske. Vi vil gerne lige invitere Niels Henning Brog Mikkelsen, som har været i bestyrelsen på Vejle Idrætshøjskole i mere end 25 år heroppe. (53:06) 26. Du er nødt til 26. Undskyld, du havde 25 års jubilæum og så et år mere. Ja. Men på et tidspunkt, så får Ole Vorm den idé, at vi skal have en ny foredragssal. Der er ikke rigtig plads i den eksisterende foredragssal, og der skal en ny foredragssal til. Hans store projekt er jo Globen, og der er jo nogen, der kender historien meget bedre end mig, og det kan være, at nogle af jer kan supplere lidt senere. (53:35) Der er forskellige forslag, men det, Ole Worm er allergladest for, det er, fordi han har været en del i Frankrig, i Paris, hvor han blandta. har set La Girotte i La Fillette. Han blev meget inspireret af sølvkuglen, som han tænkte skulle stå i Vejle. Samtidig var der idéer med sølvkuglen, at den skulle prøve at trække synen væk fra skolen. (53:58) Som han ikke syntes havde en fantastisk flot facade. Så skulle man kigge på noget smukt ude mod skoven i stedet for. med en fantastisk flot facade, og så skulle man kigge på noget smukt ude mod skoven i stedet for. Du er jo blandt andet med til at beslutte dig, eller beslutte bestyrelsen for det her, og det er jo dit allerførste bestyrelsesmøde, så vidt jeg husker. (54:16) Vil du fortælle lidt om det? Det vil jeg gerne. Jeg kom i bestyrelsen i 1991, og jeg vil også lige sige, at det var en lidt trist måde, at jeg kom i bestyrelsen på, for jeg var første suppliant, og Flemming Christensen, som var skolens næstformand, han døde om sommeren 1991, og så kom jeg ind i bestyrelsen. (54:41) Til det første bestyrelsemøde, jeg var til, hvis jeg må sige lidt om det, så skulle vi ligesom konstitueres, og så var Inge Engberg formand, og hun var sådan en magtfuld og rigtig dygtig dame, og så sagde hun, ja Flemming han var jo næstformand, og det har vi jo Vi tænkte os, at det skal du være. Og jeg tænkte, at nu kommer jeg ind fra sidelinjen, og så skal du til at være næstformand. (55:07) Ja, men det skal du. Og så, vi skal jo have jubilæum til næste år, så du skal også ind i jubilæumsudvalget som bestyrelsens repræsentant. Så tænkte jeg, at det bliver fast arbejde. Men det er så en anden sag. Med hensyn til, at jeg har læst lidt i nogle af mine gamle papirer, som jeg har overdraget til dig i dag. (55:30) Og der kan jeg se, at det var ikke bestemt, eller det var ikke på som et punkt på den dagsorden. Men vi drøftede det sådan, og de forskellige havde en holdning til det. Og det skal også lige siges, at Ole Vorm gik meget, meget ind for denne kugle, som man kaldte den. Og vi snakkede lidt frem og tilbage, og så blev det sagt, at næste gang vi mødes, der skal vi have en afgørelse, fordi nu skal vi have til at videre med det her. (56:02) med det her. Og på det næste bestyrelsesmøde så sagde Inge, vi tager lige en runde, for vi har jo snakket om det her mange gange, og jeg går ind for, at vi får bygget sådan en kugle, som Ole har foreslået. Og Alan Jensen, advokat fra København, og jo også en meget dygtig og kompetent fyr, som sad i DIFs ledelse, han sagde, at det ville jeg ikke være med til. (56:33) Jeg ville hellere have en traditionel foredragssal, gerne en, der gravede lidt ned i jorden. Og så kom det næste, det var Peter Sikager, som der måske er nogen, der kender. Han var skoleinspektør her i byen på Lange Linje Skole, og han sad også i byrådet. Han var enig byrådets repræsentant i vores bestyrelse. (56:58) Han sagde, at vi selvfølgelig skal have en globe, der bliver lagt mærke til i hele landet. Så jeg går ind for det. Så var der Inge Engberg, har jeg nævnt. Og så var der Allan Janssen, der gik imod. Og så var der Henning Rasmussen, som også er nævnt tidligere. Han var heller ikke for det. Og så var jeg den sidste nye tilkommende i klassen. (57:23) Og så kiggede de hen på mig. Hvad mener du så? Og så sagde de, vi skal selvfølgelig have noget, der bliver lagt mærke til, så jeg går ind for globen, færdigslut. Og så blev det afstemningen 3-2. Men der var ingen, der talte om økonomi eller noget som helst, det hørte jeg aldrig om. (57:40) Jeg har så efterfølgende fået at vide, at det var en meget dyr løsning, men jeg har nu ikke fortrudt det, synes jeg. Jeg skal så lige sige, at nu hedder den jo Globen, og der blev udskrevet en konkurrence blandt lærepersonale og køkkenpersonale, og det var Karen Troelsen, med nogle af hendes efternavn, der vandt den konkurrence, og hun havde foreslået, at den skulle hedde Globen, og det kom den så til at hedde. (58:09) Det sidste, jeg vil sige om Globen her, det er, at jeg var den, der boede tættest ved skolen. Inge Engberg, vores formand, hun boede i København, og Henning boede i Odense, og der var en mere, det var Allan Jensen, han boede i København. Så jeg boede jo tæt ved, for jeg bor herude i Belle. Så hver gang der var et eller andet, kan du ikke lige køre derind. (58:32) Så da vi skulle have gravet det første spadestik, jeg kom herind, og det skulle være spændende og festligt og sådan noget. Så sagde Udo Vorm, du kommer ud fra landet, og vi har ikke nogen spade, men der står en gravkode af hende, og det er meningen, at den skal grave det første spadestik med den. Så det må du da kunne klare. (58:52) Du skal bare rykke i de håndtag der, så skal det nok gå. Jeg vidste sådan lidt om, at når man skal gå på den vej, så går den nedad, og den anden vej, så går den opad. Så jeg gravede lige så forsigtigt det sted, som de havde udpeget, at jeg skulle grave, og så kom der sørme en hel flaske gammel dansk frem i det hul, hvor jeg gravede. Og den gik ikke i stykker. Det var ret heldigt. (59:22) Men så derefter har du jo nået at være i rigtig mange år i bestyrelsen også. Kan du fortælle lidt om de ændringer, du synes, der har foregået i den periode? Men derefter har du været i bestyrelsen i mange år. Kan du fortælle om de ændringer, der har foregået i den periode? Ja, det kan jeg godt. Vi begyndte vores bestyrelsesmøde klokken tre. (59:39) Bestyrelsen tog lang tid. Når vi kom hen i nærheden af klokken seks, så skulle vi jo ind i at have noget aftensmad. Og det var altså i et separat lokale med hvid duge, og der var to damer til at servere. Og vi fik hvidvin til forretten, og rødvin til efterretten. Det var det Det var lige Karsten. Sådan var det da ikke. (1:00:04) Okay. Der var stil over det, og det var altid en meget behagelig og venlig tone. Og så gik vi til bestyrelsemøde igen, og det sluttede ikke før sådan ved 8.10. Det var, når det sidste tog skulle til København, så skulle vi have sluttet. Men ellers så synes jeg, altså det, bestyrelsemedlem har altid været savlige, og vi har beskæftiget os rigtig meget med økonomi, og nu er jeg jo jeg er gymnasielærer, som jeg har været i min fritid, og derfor det pædagogiske, det arbejde, det har altid interesseret mig. (1:00:48) Og det må jeg sige, som bestyrelsemedlem, der beskæftiger man sig nok for lidt med pædagogik, synes jeg. Og lidt rigeligt med det andet. Tak for den fortælling om især din første... Jeg må godt runde lidt af. Du må meget gerne runde af. Vi er meget kort, fordi så vil jeg sige to ting. Så fik vi efterskolen for nogle år siden, og der var vi faktisk kørt meget i bund med hensyn til søgning. (1:01:23) Og det var alle højskoler i Danmark. til søgning. Og det var alle højskoler i Danmark. Faktisk da Ole Vorm slutter, der kommer vi fra de 140 elever, der kommer vi ned på 100. Og det fortsætter med at gå nedad. Og det var ærgerligt, fordi da Ole slutter, der ansætter vi Ben Seab som forstander. (1:01:47) Og han var formand for Team Danmark, og han har været træner for vores ro, og de har vundet masser af OL-medaljer osv. Han var virkelig en dygtig og fremragende idrætsperson. Men han kom til på det tidspunkt, hvor det hele gik ned ad bakke, og det gjorde det ved alle højskoler. Og det gjorde det også her, og det faldt. Og så blev han også alvorligt syg, og måtte stoppe som forstander. (1:02:13) Men jeg synes, det var lidt en hård skæbne, han fik, for han var faktisk en meget, meget kompetent person til at lede skolen. Med hensyn til efterskolen, der vil jeg sige, at det er jo sådan en rigtig diff-skole. Altså det er en elitær skole, synes jeg. Og det er godt, for det skal der også være plads til. (1:02:39) Altså vi har en masse skoler af forskellige art. Men her, det er specielt for at grundere atletik, og så laver man kun atletik, og man prøver virkelig at dygtiggøre sig. Og det gør man også inden for eksempel cykelrytter, og nogle af de bedste cykelrytter, vi har i Danmark, de er faktisk gået her. Sådan ligesom kort, jeg kan ikke huske, hvad jeg havde nede til forhånd. (1:03:00) Magnus. Magnus, ja. Og så vil jeg sige lidt om økonomi alligevel, og det skal jeg nok snakke om. Det var, at vi fik jo et swap-lån, men det var fordi, vi havde 28 højskoleelever, og vi havde underskud på underskud, og det sidste år troede vi havde næsten 4 millioner i underskud. og troede, vi havde om næsten 4 millioner i underskud. (1:03:26) Og så kommer der en gruppe nede fra Vejleby og siger, vi har en efterskole klar, alt er klar, men vi har ingen bygninger. Og det skal man have, man skal selv eje bygningerne. Og dem har I jo, og I har plads. Og vi tog imod dem, men vi skulle bygge nogle toiletfaciliteter til dem, for vi kunne ikke byde det vi havde, det var simpelthen ikke godt nok. (1:03:51) Og der måtte vi ud og låne penge, og der var ikke nogen, der ville røre os med en ildtang, men en af dem, som kom med den skole, han havde nogle gode forbindelser i, jeg tror det var Jyske Banken, det var lige meget, og de kunne godt låne os, hvis vi skulle, men vi skulle tage sådan noget, der hed et swap-lån. (1:04:13) Og det vidste vi egentlig ikke rigtig, hvad det var. Men det har vi så været klar over senere, at det var ikke lige den bedste løsning, men altså, når vi tjener penge nok, og så videre, jamen så kan vi bare lidt løbe ud, og så går det fint, og vi har garanteret en rente på 5%, og på det tidspunkt, der skulle man give 6-7%, når man skulle låne penge, så det var jo egentlig heller ikke så galt. I dag kan man låne billigere. (1:04:37) Men altså, det var godt, vi fik den efterskole, fordi der sidste år, tror jeg, vi havde 430 ansøgere til de 162 pladser, og det er jo fordi, at det er virkelig et koncept, der har givet genlyd i hele landet. Tak for ordet, Lars. Tak for det. Tak. Han skal selvfølgelig stå 17. Han skal selvfølgelig stå 17, ja. Det er en skrivefejl, det beklager jeg. (1:05:26) Til gengæld kan I jo prøve at spotte, hvem der er Niels Henning. På det her ungdomsbillede, jeg fandt på Google. Det er den flotte unge herre op til højre. Så det er jo faktisk ikke et tilfældigt billede. Det er fra hans helt unge dage i idrætstøjet. Og det er jo ikke alt for stort, hvad det her er. (1:05:42) Ja. Sådan er han. Vi startede ved Globen og kom lidt længere frem, og vi kommer tilbage til de ting lidt senere. Men nu blev det jo 1992, og vi ser lige lidt med bygningen af Globen her. Og det her er fra jubilæumsfilmen, der blev lavet på det tidpunkt. Hov for søren! Den blev blokeret siden sidst. Den må jeg vise en anden dag så. (1:06:06) Så vil jeg gerne invitere Jørgen Richte herned. Fordi i forbindelse med indvielsen af Globen, der skrev han en prolog. Og den vil han gerne lige læse for os. Eller jeg har sagt til ham, at han skal læse den for mig også. Men det foregik af, I har ja. Men det er forblikket. I har jo fået lidt af forhistorien. (1:06:29) Og det skulle jo være stort. Og nu er det jo gået godt 25 år. Siden det... Eller hvad bliver det? 35 måske? Nej, 25, ikke? Og det er et par navne i det, jeg læser op, som var aktuelle dengang. Og den ene, det var den dervedende kulturminister, hun hedder Grethe Rosbøl. Hun skulle være kommet, men det kunne hun jo ikke, fordi hun var nødt til at sidde hjemme og vente på at blive ringet op inden for ministeriet. (1:06:58) Og så bliver der nævnt Inger Engberg, den tidligere formand. Resten, det skulle gå af sig selv. en tidligere formand. Resten, det skulle gå af sig selv. I en bydel nord for scenen, temmelig langt fra Madeleinen, fødes i en tankestrøm Vejles nye kugledrøm. I Paris, i videnskabernes by, toner frem et stål rundt Vy. (1:07:25) Og med afsæt der, i tankens hule, skabernes by, toner frem et stålrundt vy. Og med afsæt der i tankens hule slås mortalen rejst af kugle. Store mænds betydning er enorm. Kuglens runde skaber hedder Oliver. Toget i Paris går under jorden. Det gør ikke mange tog i Norden. Men da kuglen nu skal være ganske særlig, så gør vi entréen lidt besværlig. (1:07:53) Siger man, at jeg er ude at bruge et krig? Nej, nej. Man hører nu bare sidste skrig. For at komme ind i kublen, må man først gå ned og så lidt hen. Et par små trin op ad hullet, og så står man der midt på gulvet. Midt i centrum af et center. Godt nok til en masse renter. Kuglen øverst er nu tæt, men det var sandelig ikke let. Der er plads til mange pærer og en enkelt lærer. (1:08:29) Nå, men nu til sagen. Dette rum skal frem for dagen. Dette rum er sprogets, ikke boldens bane. Spil sproget godt i dybden, ude på fløjen. Tag ordet ned med hjertet, kæl lidt for det. Send det så afsted med et følt og tegnet spark. Ud på fløjen. Tag ordet ned med hjertet. Kæl lidt for det. Send det så afsted med et følt og tegnet spark. (1:08:57) Angrib, pres og gå helt ned bag. Spil ordet ind i feltet. Husk at have det nedad. Gå bare over stregen, når du er i feltet. Der skal ordet ind i kassen, der skal scores. Riv det defensive forsvar fra hinanden. Flens det med din skarpe tunge. Skyd på det forkerte ord. Brug de gode finder. Her går spro skud. Mælet spiller manden en fri, giver ekstra energi. (1:09:28) Sproget scorer over den ettes vej imgennem livet læser. Støder du på modstand, så søg nærkamp. Her skal torknes mod det dumme. Gejsten fejder og bliver ved. Ord kan takle helt igennem, når blot kroppen den er bag. Dæk dit sprog, når du bliver presset. Spil dig ud af trykken. Gør dig spilbar. Søg det ordet og tag det igen. Spil det op i luften, lands med jorden. (1:10:01) gennembryd fra kanten, ikke kun på midten, bred sproget ud og flugte følt helt ind i tankens trekant. Kan tanker brydes i det rundrum? Kan ordene gå lige ind? Her skal intet fejse ind, end sige under. Her skal øves retvis sind. Måske et enkelt dunner. Her på denne herrens mark landede altså Åles ark. (1:10:30) Fodboldt iført rustning helt af stål. Det skal være stort, det må. Nu da den er færdig, giv den af prisværdighed. Alle vil så gerne se det, egentlig også Rosbøls Grete. er prisværdig. Alle vil så gerne se det. Egentlig også Rosbøls Grete. Men store drenge kan være slemme, så Grete sidder stadig hjemme. (1:10:51) Kuglen rummer mange sæder. Nye skikke, store glæder for elev, kursist og gæster. Der er grund til, at vi fester. Kugletankerne er blevet støbt nede i det franske. Nu skal vi have kuglebaret døbt hjemme i det danske. Den dom er nok en rigtig pingbær. Skolens formand, Inger Engberg. (1:11:20) Og så rejste hun sig op og holdt velkomsttallet nede herinde. Velkommen til. I den sammenhæng blev også skrevet en ny skolesang, som skulle erstatte den sang, vi sang i starten, fordi den efterhånden ikke blev brugt så meget længere, fordi man ikke gik helt så rank længere. Så den blev skrevet af den daværende musiklærer, som hed Siny, og teksten var af Sten Kåløg. (1:12:02) Kan du en historie om den tekst der, Jørgen? Kan du en historie om den tekst der, Jørgen? Fint mener jeg ikke. Men jeg har skrevet om den. Men jeg har ikke... Nej, nej, nej. Nej, men det var Ole selv. Altså det jeg kan sige, det var, at Ole henvendte sig til Sten Kolde. Der var der jo blevet præst nede i Sønderjylland. (1:12:20) Så han var rimelig tæt på. Så var han oppe og se på det hele. Så han har set gloet. Som jeg husker, Ole har fortalt, så kom den bare til ham rigtig hurtigt for fire flasker rødvin. Så det var en relativt god pris for en rigtig fin tekst her. Vil du føre os igennem den, Mille? Jeg vil i hvert fald forsøge. (1:12:42) Lige igen bliver jeg nødt til at spørgege, er der nogen, der kender den her sang? Det var så knap så mange den her gang. Du prøver. Der er noget med musikken i de her sange, hvor den første, som han sagde, frem takt, bum. Den her, den har en lidt anden stemning. Det gør den bestemt ikke mindre smuk. (1:13:07) Men jeg vil lige prøve at synge et vers igennem for jer, så I kan høre, hvordan den lyder. Ej, I får lov at sidde ned imens. Senere. Det kommer så, den lyder sådan her. Som grenen bryder ud af stampe, og blædet springer af sit skud. Så daler kroppen og tanken sammen et evigt samspil for løsud. Så svæv min sjæl i kroppen, svinge og løft din krop mod tankens tinder. (1:14:06) Magasinæ Der er noget med at være på højskole. Det er ikke alle, der synger så meget, før de kommer. Og der er rigtig mange, i hvert fald i dag, der ikke nødvendigvis kender de sange, de skal synge, når de kommer. Så nu er I tilbage på højskolen. Eleverne i dag bliver bedt om, at I skal bare give en gas. (1:14:20) Det gør ikke noget, at I synger en lille smule forkert. I skal nok lære det. Det kommer. Og det er det samme her. I skal bare give den gas. Du som grene, byter ud af stormen og med det springer jeg sin skud så den der hopper takkesammen Og med det trænger jeg sin skud, så bander krop og tanker sammen i evig samtid for at stude. (1:14:53) Så sjæl din sjæl i kroppens synger alt i krog. MUZIEK som hjertes hjerter står, så skyld din sjæl, i klokken syne, af luft i krog, mod tankens ting. Og fælles er vi om det hele, med sted og plan, og tankesind, og alting må blive skønt som hele, og ingen står med ingenting. Så skriv din selv i kropens hænde, og løft dig krop mod tåkens tænde. (1:16:04) mod tålpens ting at høre. Og her er os lille store gule, og råbe stjerner blikker ved. At øres skuldre som har fuglet, er stopt hos selv til kærlighed. Så støv i tid i kropens synger Og luft der kom på tankens tyde Tak. Det må jeg gøre næste gang. Vi har set nogle af de gamle idrætsbilleder, hvordan det ser ud, når man dyrker idræt i gamle dage. (1:17:12) Og nu for sådan en som mig, så er 95, det bliver også en lille smule historisk. Det var før jeg blev ansat. Jeg blev ansat i 99. Men sådan ser det altid ud, når man dyrker idræt i 95. . Musik Jeg kan måske huske trænestrakten fra holdet, og måske er der nogle af mine tidligere kolleger, der stadigvæk skulle have eksemplaret liggende i skabet til en god dag. (1:18:38) Nej, det er jeg da ikke, kan jeg se. Jo, Karsten har. Jeg tænkte nok, at du stadigvæk skulle have den der trænestræk klar. Så, 98. Det var kort nævnt i Jørgens første om Knud, hans første digt om Knud, at kongen jo på det tidspunkt fik sagt Idrætsskole, og måske var det derfor, den blev med at hedde Idrætsskole, op i så mange år efter, i stedet for Idrætshøjskole, for man kan jo ikke lave navnet om, hvis nu kongen har sagt, det var en fint navn det andet. (1:19:08) Men derfor får vi så ændret navnet. Det er, som Niels Henning også fik sagt, at det er lidt under pres efterhånden, hvor mange elever der er, og man vil gerne have et nyt navn, som viser, hvorhen i landet den her jyske idrætsskole egentlig ligger. Og så bliver den altså placeret i Vejle nu, og det bliver også til en højskole. (1:19:27) Der er nu dyrket højskole i rigtig mange år, og det er helt tilbage til den oprindelige tid, og det er selvfølgelig hver den højskole. Nedenunder har jeg prøvet at lancere nogle af de der pay-offs, der var på det her tidspunkt, der var også work, altså team accomplish the extreme, det skulle åbenbart være engelsk for det rigtige fanget. (1:19:46) Så blev det til en oplevelse for livet, og så er det blevet til at udleve drømmen. Så på den måde skifter de her payouts hele tiden, hvordan der vil ledes. Så kommer vi frem til, hvordan skolen efterhånden ser ud her. Her op omkring 2003, der er blevet bygget en kunstgræsbane. Vi har stadigvæk nære bånd til DBU, og der er stadigvæk noget idrætsforbund. (1:20:12) Men den her blandt andet lavede vi i samarbejde med Vejle Kommune og DBU-banen, hvor de stadigvæk kom jævnligt på stedet. Så helt historisk har vi haft rigtig mange bånd med Dansk Idrætsforbund, men de begynder efterhånden at forsvinde stille og roligt herhenad, fordi der er andre steder, der får bedre faciliteter, end vi har. (1:20:35) Men kunstgræsbanen her skulle være med til at fastholde det her engagement. Så har jeg første gang jeg nogensinde er med på en skitur her på stedet, der er alligevel en lille smule udfordring med morgendagens program. Det var godt, at jeg kunne stå bagved nogle kolleger, som for det første var et hovedhøjre end mig alle sammen, for det andet havde virkelig lang erfaring. (1:21:00) Og en af dem, som jeg synes, vi sidder og diskuterer lidt, og jeg tænker, programmet for i morgen, det er ikke helt på plads. Så rejser Torben Espersen sig op, og så fortæller han morgendagens program, og så blev det sådan. Så jeg er blevet meget inspireret af det der med, hvordan man lige kan fake det, og så bliver det bare på den måde, man fik det gjort. (1:21:41) Så Torben, vil du ikke kommelig lang historik, som både lærer på stedet, men også konstitueret forstander over to omgange, tror jeg endda, at du er nødt at blive konstitueret forstander. Og forretningsfører. Og du er nødt også at være forretningsfører en år, så du kender i hvert fald også det her sted, må man sige. (1:22:06) Da jeg blev ansat i 99, der var der nogle gamle, gavede højskolelærer, som, nej, unge, gavede højskolelærer, som havde gjort det her i mange år, og vidste, hvordan det skulle skæres. Du var også med til at lave årskrifter og var med i jubilæumsarrangementet, som Niels Henning fortalte lidt om. Kan du prøve at fortælle lidt om det arbejde, I lavede omkring 50-årsjubilæumsarrangementet, som Niels Henning fortalte lidt om. Kan du prøve at fortælle lidt om det arbejde, I lavede der omkring 50-årsjubilæet? (1:22:32) Ja, der var jo blevet vedtaget, at der skulle laves et jubilæumsskrift, som skulle samle op historisk på DJI's historie. DJI, som det jo hed på det tidspunkt. Det var en af min dagvandærende kollega Hans Lauke, som var i det udvalg med jubilæumsskriftet. Men Hans fik noget sygdom, og så bad Ole Vorm mig om at blive ansvarshavende redaktør for det her tidsskrift. (1:23:02) redaktør for det her tidsskrift. Og vi havde et par dygtige journalister, og så begyndte vi at indhente materiale fra en hel masse forskellige af de personer, der havde haft med skolen at gøre, som skrev nogle stykker, eller de her journalister, de interviewede, og de formulerede så en masse tekster, vi fik samlet en masse billeder, og vi fik samlet et jubilæumsskrift, som så kom ud der i 1992, som fortæller en hel masse om skolens dannelse og tiden i historien. (1:23:35) Og jeg kan sige, at hvis man er interesseret i skolens historie, så er det et virkelig godt sted at dykke ned, og det er der, vi har de lærere, der er der nu, det er der, de har langt det meste af den viden, de har om stedet. Det er ved at have læst i det her jubilæumskrift, hvor blandt andet alle forstanderne indtil 92 også er beskrevet, og de perioder, der nu har været. (1:23:57) Men siden er det 88, du bliver ansat. Du kommer vel også ind i et lærerkollege, som relativt ung, som også var... Nej, det var egentlig ikke relativt ung. Nej, jeg mener, du var relativt ung. Ja, jeg var relativt ung. Jeg var fuldkommen, jeg var helt grøn. Og jeg lige blev færdig på universitetet med min kandidateksamen der. (1:24:20) Og havde haft Ole Worm. Han havde et par år som lærer på Odense Universitet, og der havde jeg ham som boldspilslærer. Og da jeg var færdig, der havde jeg så en anden, jeg læste sammen med, som var vikar her, og det var han lidt træt af at køre frem og tilbage. Han var også optaget i Odense. Så jeg sagde til ham, at du kan bare sige til Ole, at hvis han mangler, så er jeg klar her til jul. (1:24:48) Så ringede Ole til mig, og så blev jeg ansat her, eller jeg blev vikar til at starte med. Og det var sådan dengang, at alle elever havde sådan en halvanden time hver uge med idrætstv. Og det syntes mine dagværende kolleger og forstandere, det var jo en god idé, at ham den nye, det fik han. Så jeg havde seks hold af halvanden time med idrætsteori. (1:25:13) Og det var de her unge mennesker jo meget motiverede for at skulle sidde på deres flade røv og høre en, der kom og fortalte dem om idrætsfysiologi, idrætssociologi, idrætspsykologi, idrætshistorie, ikke mindst. Det var de meget interesserede i. Og jeg havde jo rigtig meget erfaring, fordi jeg var helt grøn. (1:25:32) Jeg havde ikke undervist noget som helst. Så jeg startede sådan stort set hver lektion med at sidde. Der havde vi lærerværelser nede for enden af den nuværende efterskoleelevfløj. Der startede jeg sådan en halv time at sidde ude på toilettet, for der kunne jeg da sidde i fred og ro og samle mig, og der var ikke nogen, der generede mig, og der var ikke alle dem her rundt om mig, som kunne forvente noget af mig. (1:26:00) Og så gik jeg ind, og så havde jeg de her lektioner. Og det var en hård fødsel. Men så om sommeren, så den lærer, jeg vikarierede for, han syntes, det var mere interessant at være gymnasielærer i Fredericia, så der blev en stilling ledig. Og den var jeg så heldig at få. Og jeg kom ind i et lærerkollegium, der var ret unikt, fordi jeg var selvfølgelig yngste mand som 28 år, og den ældste havde lige rundet 60, og så var det bare en perlerække af personligheder i alle aldersklasser. (1:26:34) Og det var jo en fantastisk opløse. Nu kan jeg sige, at da jeg blev ansat i 99, der var det en kutume. Jeg tror ikke, den har ændret sig så meget. Jeg blev ansat sammen med Jesper Lippongk, som sidder oppe og også hører på der. Og første dag vi er på arbejde, der bliver vi så sat til at lave morgensamlingen den dag. (1:26:53) Der var ikke nogen af os, der vidste hvad en morgensamling var, for det startede stort set. Jesper havde måske lige oplevet det et par gange, men så blev vi sat herover og skulle lave morgensamlingen. Allerførste dag vi var på arbejde overhovedet. Så måske er det sådan en måde at tage imod nye kollegaer på i den tid. (1:27:07) Det kan du lære dig, Katte. Ja. En anden meget sjov historie, vi blev enige om, da vi nu havde fået det her lokale. En af de store, en af de ting, vi snakkede rigtig meget om, det var, hvad skulle vi egentlig bruge det til? Fordi det er jo utroligt flot og inspirerende, og det er jo godt med foredrag, men vi kunne ikke fylde de her elever med foredrag. (1:27:27) Så vi skulle finde ud af, hvad skulle vi egentlig bruge det her lokale til. Og en ting, vi blev enige om, som vi ikke havde haft på det tidspunkt, det var, at der skulle være fast morgensamling hver dag. Eleverne skulle herovre, og de skulle sidde herovre, og der skulle være en lærer, der holdt morgensamling, som du oplevede, og der skulle fortælles nogle fornuftige, opbyggende ord, som Jørgen også fortalte før, og så skulle vi synge to sange. (1:27:52) Og vi havde en stor debat med vores musiklærer, fordi det ville jo kræve, at de kom hver eneste morgen og spillede for os, og det ville de ikke. Så der blev man jo sat på en ekstra opgave som lærer, fordi så stod man hernede uden musiklærer, valgte to sange og skulle synge for. Og så skulle man altså pipe med den app man havde. (1:28:12) Der var nogen der var udstyret med en sangstem og gerne ville bruge den, men der var også nogen der sad og kiggede lidt nede i bogen og håbede på, at der sad nogle kolleger, der ville synge det hele lidt op, så man ikke skulle klare det selv. Så det var i hvert fald noget af en udfordring for nogle af de, specielt de nye lærere, der kom, der ikke havde det som en vane. (1:28:35) Faktisk er det jo sådan nu om dagen, at vi tænker, at det kan ikke være rigtig højskole uden morgensamling, men det har åbenbart været et rigtigt højskole indtil 1992, hvor der så kom morgensamlinger. Vi havde ingen sted at være. En af grunde til, at Globen blev bygget, det var jo, at der kom så mange elever på det her tidspunkt. (1:28:49) 120 elever var vi i 92. Og der blev den gamle forårsdagssal, det der er vinklen på Spisesalen nu, den blev inddraget til Spisesalen. Samtidig så er kursuscenteret, det eksploderede i de år, så der var simpelthen så mange mennesker. Og det var jo også en af grunde til, så der var så mange mennesker. Det var også en af grundene til, at der skulle bygges en fordragssætning. (1:29:12) En højskole kunne ikke være en højskole uden en fordragssætning. Kan du prøve at forklare lidt, hvordan du ser udviklingen fra, da du startede i 1988 og så op til omkring 2007? Vi havde jo rigtig mange. 90'erne var jo højskolernes årti på mange måder. Der var rigtig mange højskoler, der voksede. Der var over 100 højskoler i Danmark, hvor der i dag er, jeg tror det er omkring 69. (1:29:34) Og vi levede jo højt på ungdomsarbejdsløsheden. Der var rigtig mange unge mennesker, der kom på højskole, fordi de kunne tage på højskole og have deres dagpenge med sig. Og det var jo nok en meget fornuftig måde at bruge tiden på dengang. Men det blev jo så stille og roligt trappet ud, at de skulle ud og arbejde i stedet for. (1:29:53) Og det betød jo for mange højskole, at elevgrundlaget faldt, og man havde bygget, og man havde ansat efter det. Og det gik ned ad bakker, det betød jo for eksempel i 98, der lavede vi om på skolens navn. I et håb om at promovere skolen. Vi havde også dengang, kan jeg huske, et forår, hvor der skulle altså ske et eller andet. (1:30:18) Jeg tror, det var foråret i 98, hvor vi fik lavet foldere. Mange tusind foldere. Hele skolen blev sendt ud, altså alle elever blev sendt ud i busser i hele landet. Og vi var ude på gader og stræder og delte foldere ud med Vejle Idrætshøjskole, hvad vi var først stedet, i et håb om at få elever hertil. (1:30:39) Det betød også, at hvor det i gamle dage var, det var meget fast snak, hvad et højskoleophold var. Det var 32 uger, i hvert fald da jeg startede, fra midt på efteråret til midt på foråret. Det var fantastiske tider at være højskolelærer. Der var fire gode grunde. Det var maj, juni, juli og august, hvor der foregik ingenting. (1:30:58) Så der kunne vi jo gå rundt og hygge os, men så havde vi så otte måneder, hvor der bare var et drøm på. Men det udvidede sig ganske hurtigt, fordi hvis vi ikke kan få en masse elever til at komme her, så kan vi jo holde på dem, når de er her. Så i stedet for 32 uger, så slutte vi op med at have 41 ugers højskole. (1:31:15) Og vi blev færre og færre, og vi blev også færre og færre ansatte, fordi det skulle passe. Men der blev ikke færre og færre vagter, der blev ikke mindre arbejder, der skulle stadigvæk laves mad osv. Vi havde en tid, der hvor vi blev hårdt presset. Og specielt jer, der var unge dengang. (1:31:35) I kom ind på et tidspunkt, hvor der blev trukket hårdvækster. Og hvor man kan sige, at vi ændrede meget fokus fra de lange højskolekurser til kortere og kortere kurser. Det blev helt normalt, at man havde fire måneders kurser. De fleste elever var her kun fire måneder. Det blev rigtig meget normalt, at vi havde korte kurser. Hele sommerperioden blev fyldt ud. (1:31:57) Vi var på et tidspunkt oppe på en 17-18 golfkurser, ugekurser, og det var et spørgsmål om at simpelthen skabe aktivitet nok til at opretholde stedet. Så egentlig fra starten af skolens historie havde vi jo nogle femmåneders kurser med tre måneders sommerkursus for sommerpirerne. Og så har Hauger lavet nogle otte måneders kurser. Og så har du egentlig oplevet i din periode, at så prøver vi at få det ned på 4 måneder og kortere optag. (1:32:27) Jeg tror ikke, vi prøvede det, men det blev simpelthen en nødvendighed, fordi vi kunne se, at de unge mennesker ikke havde råd til at være her, og prioriterede ikke at være her så lang tid. Så vi var nødt til at lave nogle andre strukturer. Vi var jo vældig kede af det, fordi vi syntes, at de her 8-måneders hold og elever, det var kram for at have dem så lang tid. (1:32:48) Det gav dem virkelig mulighed for at præge de her unge mennesker, og vi syntes, at vi fik et godt produkt ud af det. Du havde et par perioder, som konstituerede. Hvordan var det? Det var på mange måneder sindsopryvende. Det var på mange måneder sindsopryvelse. At komme ind og få ansvaret for noget, som... Den første periode, hvor Bent blev syg, det var dybt ubehageligt. (1:33:13) En dybt ubehagelig baggrund. Og så komme ind og få et ansvar for noget, som man jo dybest set ikke havde så meget indføring med. Og skulle sætte sig ind i utrolig mange ting. Det var... Jeg ved ikke, hvad jeg skal kalde ting. Det var en udfordring, men også meget spændende og givende. Og der er ingen tvivl om, at det i hvert fald for mig var meget udvikling. (1:33:37) Det er ikke sikkert, at det var så udvikling for stedet, at der kommer en fuldkommen grøn, der skal forsøge at få tingene til at hænge sammen. Men det lykkedes da fornuftigt i første omgang. Det er i den anden omgang. Der var det jo midt i en brydningstid, der var det jo blevet besluttet, eller der var diskussion om efterskolen der i efteråret 2006. (1:33:55) Og da det blev besluttet, så blev det så samtidig, der var jeg ikke på det tidspunkt lærer, der var jeg forretningsfører og havde siddet med ansvar for administrationen i et par år. Og jeg kunne jo godt se, at det var det, der skulle gøres på det tidspunkt. For mig blev det en mærkelig tid, fordi jeg besluttede meget hurtigt, at jeg skulle ikke være her. (1:34:19) Jeg havde nok drømt om, at jeg skulle være forstander på Vejle Idrætshøjskole, men det lå ikke ligesom i kortene. Og så fandt jeg mig noget andet. Og så havde jeg faktisk mest af den tid, hvor jeg havde fundet noget andet, der var jeg stadig konstitueret forstander. Så det var en speciel tid. Jeg vil sige, at du sagde, at du var helt grøn, men jeg havde nu fornemmelsen af, ligesom da jeg stod på den første skitur, at det havde du rimelig godt styr over og ledte os godt i en svær tid igennem den. (1:34:52) Mange tak Torben, fordi du alligevel delede lidt af din tid på skolen her. Ja, nu, Ben Seup, han er blevet nævnt et par gange, og han havde jo netop nogle meget, hvad hedder det, han havde en fortid i Team Danmark og med Dansk Idrætsforbund, og han ville faktisk rigtig gerne have været her i dag og deltaget, men æblet falder ikke langt fra stammen, han skulle se sit barnebarn være med i enten kajak eller ro-DM. (1:35:28) Så der er nogen, der er gået den samme vej som Bent. Han har været træner mange år. Vi er kommet op her til syv. Det var der Torben sluttede. Men der er vi også oppe i Nybrud, og der sker mange ting. Blandt andet kommer der mange flere optag. Vi er oppe og have fire optag på dagens højskole, så man kan blive optaget fire gange som elev, hvor det i en lang periode nærmest kun var én gang om året, man kunne blive optaget. (1:35:53) Så der er sket mange ting. Vi fik ansat en ny forretningsudvikler, Peter Sebastian, i 2008, og det gjorde også meget ved vores måde at se vores schema på. Hvor der i en lang periode med Torbens tid på skolen, hvor man har kørt en brede periode og en speciale periode, så er vi gået langt væk fra en speciale periode, hvor vi er helt nede på to måneder pr. idrætsfag nu, man har ad gangen. (1:36:24) Så det er egentlig sådan, at schemaet efterhånden er begyndt at udvikle sig til. Nogle af jer har garanteret haft det samme fag hele perioden, mens I var på højskole. Men sådan ser det altså ikke ud fra dagens perspektiv. Der er jo en grund til, at alt det her sker. Det her er et elevbillede, som dem, der var til jubilaren, Ole har vist. (1:36:47) Der kan man se, hvor mange elever, der var på det her forårshold. Det er dem, der er bokset ind med rødt. Og det betyder jo også, at et eller andet skal der jo gøres, fordi det bliver svært at have sådan en stor bygningsmasse. Indtægterne fra kursusudlejningen er også faldende i den her periode her. (1:37:04) Så et eller andet skal der ske. Jeg ved ikke om det er fordi, de har bare overkroppet slips på, at der ikke er så mange elever, der vil være her. Men det er i hvert fald en baggrund, hvor de her ting bliver taget på med at lave efterskolen. Så har vi en, der har været nabo til skolen i rigtig mange år og også var ansat her omkring brydningstiden. (1:37:24) i rigtig mange år og også var ansat her omkring brydningstiden. Øh... Henning Wigman, som vil fortælle en lille smule om, hvordan han oplevede det at være lærer og i den her periode, Aarhuser. Så sæt dig ned Henning og sæt nogenlunde tæt på mikrofonen, eller så kommer vores fotograf og flytter den. Ja... (1:37:46) modsat... Undsky Ja. Modsat Torben, så er jeg ikke helt grøn, da jeg kommer til i 2002. Jeg så Idrætshøjskolen første gang i 1977. Og jeg vil egentlig bruge, hvis jeg skal sige noget om efterskolen først, så vil jeg bruge mit første besøg der til at forklare nogle af de ting, som jeg oplever i Højskolen. (1:38:15) I 1977 var jeg lærer på Ubro på Højskole og havde været der et par år. Og forstanderen syntes, at vi skulle alle sammen herovre se årsmødet for højskoleforeningen, for det var på vej lige der så i skole. Og det var skidespændende. Vi var unge, og der skete en masse hårde. Det jeg specielt husker, og det har lidt at gøre med mit syn på efterskolen, fordi det skal vi også snakke lidt om, det var over i spisesalen, eller det var jo sådan set i det, der var foredragssalen dengang, som nu er spisesalen. (1:38:54) Den var så indrettet med boere, og der sidder jeg ved et boer en aften og drikker et par øl sammen med nogle andre unge lærere, og så kommer der et par folk væltende ind af døren. Det er Niels Højlund, og det er Amdi Petersen, forstanderen for Ry Højskole og grundlæggeren af Tvind. Og Højlund kommer med en flaske rødvin, og trækker Amdi Petersen med hen. (1:39:20) Og så går de lige hen til vores bord, og så banker han rødvinsflasken i bordet, og så siger han, at nu har vi fandme nogle ting, vi lige skal have ordnet. Og så åbner han vinen, og det er ligesom ånden springer op af vinflasken der, og så begynder de at diskutere højskole. Forskellige holdninger, og der blev virkelig krydset klinger der. (1:39:39) Og der fornemmede jeg, hvordan der virkelig var ånd, holdninger, diskussion og forskellige ting inde i lokalet. Og senere har man jo inde i lokalet fået et rigtig flot billede af Doris Blum derinde. Og nu var jeg over i spisesalen forleden, så jeg så, at der nu var skrevet hen over døren ind til køkkenet. (1:40:11) Uden mad og drikke dur helten ikke. Og så, det hænger lidt sammen med det, jeg vil sige om min aversion eller min frygt for efterskolen dengang, det var, at for mig er højskole noget med en masse ånd og diskussioner, holdninger osv. Og det jeg frygtede, da vi snakkede efterskole, det var jo, at man ville give køb på netop de ting. (1:40:43) Så jeg ved ikke, om det er med det, om det er efterskolen, der har sat det der op, uden hvad at drikke, du og helten ikke. Men det var nogle af de ting, jeg synes dengang, at man kunne frygte. At man gik fra at have plads til ånd og holdning og sådan noget, til at skulle over og lave meget mere med skolegang og talentudvikning og sådan noget, til at skulle over og lave meget mere med skolegang og talentudvikling og sådan noget. (1:41:10) Vi havde... Nå, undskyld. Ja, for vi havde jo mange... Jeg har på forhånd fået at vide af Lars, hvad jeg skulle snakke om, så det er derfor, jeg er lidt selvkørende. Og netop... Nu hørte vi bestyrelsesmedlemme fortælle om efterskolen. Vi hørte også Torben sige, at man kunne se i tallene, at det gik skidt på skolen. (1:41:30) Vi kunne alle sammen se, at det gik skidt på skolen. Men jeg synes jo også, at man havde sovet lidt i timen. Der var også sket for lidt for højskoleudviklingen. Min frygt var, at ud over, at ånden ville forsvinde, så kunne økonomien gå hen og diktere højskolens død. Vi så lige elevbilledet før. Jeg talte, at der var 33 elever. (1:41:53) Og det, der var min frygt også, det var jo, at hvis efterskolen fik vind i sejlene, og der var en masse gode grunde til, at den ville få,i efterskolen var i udvikling på det her tidspunkt, og det var meget nemmere at skaffe elever. Eleverne melder sig til en efterskole to-tre år i forvejen, betaler et depositum. (1:42:14) Eleverne på højskolen kom i sidste øjeblik. Så jeg kunne frygte dengang, og det sagde jeg også til bestyrelsen, at man ville stå med venteliste til efterskolen, og der ville ikke være noget på højskolen, fordi de ville komme meget senere, at det så endte med højskolens død. Og det synes jeg var forfærdelig tanke. (1:42:38) Jeg synes, det var bedre, at det var død først, og så kunne man have lavet efterskolen bagefter. Nu startede Ole Damgaard, han startede med den her chance med at snakke fra sin begravelse. Heldigvis er det ikke gået sådan. Nej, og det er jo smadret godt, og det kan også være, at det er lykkeligt med efterskolen og alt det der. (1:42:53) Men jeg synes bare, at det var dengang, var det lidt uhyggeligt at skulle sidde, og det var jo næsten en begravelse, vi var til med højskolen, og man kunne have frygtet, at det var blevet skolens begravelse. Så det var derfor, at vi var nogen, der reagerede. En anden ting er jo, at du har været nabo med højskolen i hvor mange år? Ja, i små 30 år. (1:43:15) Og det skyldes Vejle Idræts Højskole. Jeg sagde jo lige, at jeg havde været her i 1977 første gang. Så kom jeg igen i 1979, fordi jeg havde også Ole Worm på Odense Universitet til håndbold. Og så skulle vi over i 1979-80 i forbindelse med... Altså jeg var gået på universitetet efter, at jeg var startet som højskolelærer for at opgradere mig i idræt. (1:43:37) Og så var vi herovre og lavede et eller andet i Vingsted Centeret med noget håndbold og noget. Så boede vi her på Jomsborg for øvrigt i 79-80. Og så kom jeg igen på et friluftskursus, mens jeg var lærer på Norge Lands Idrætshøjskole, og det var i 87. Og så sker der det for mig, at jeg bliver tilbudt en stilling på Brandbjerg Højskole, og så skal jeg flytte fra Brønderslæv herned. (1:44:03) Og så sagde jeg til min kone, så ved jeg, hvor vi skal bo. Jeg har været på Vejle Idas højskole tre gange, og den ligger bare helt perfekt, lige midt i skov. Alting er rigtig dejligt der. Så vi skal have et hus, som er nabo til højskolen, og vi fandt et, vi har fælles hæk. Jeg bor tættere på Globen her end Ole Damgaard, som er forstander. (1:44:24) Så det valgte jeg med stor omhug. Og har haft meget glæde af at være nabo til højskole. Blandt andet hjælper du os stadigvæk en gang imellem, når vi har udfordringer med at skaffe folk til vores golfkurser. Det er vi selvfølgelig også glade for. Det er også en brydningstid, hvor vi prøver nogle forskellige ting, og du kommer blandt andet med ideen om rejselinje. (1:44:45) Ja. Jeg har jo været lang tid i højskole, men jeg har også været i rejsebranchen. Og i 2002, da jeg starter her, der har jeg allerede afprøvet en idé på en anden højskole. Unge mennesker vil gerne to ting. Eller mange vil gerne, når de går ud af gymnasiet, så vil de gerne ud at rejse, eller de vil gerne på højskole. (1:45:10) Og jeg tænkte, hvorfor ikke lave begge dele? Tag dem på højskole i fire måneder, og så tag dem med ud at rejse i fire måneder. Så det var på den led, jeg blev ansat her. Jeg kom med den idé, og du har selv været med på den første rejse. Det der billede er fra 2004, hvor Bjarke og jeg står oppe på toppen af Afrika. (1:45:37) Men det var jo måske med til at trække nogle elever, ligesom de andre ting, der også står. Jeg var med til at være med fra starten af politilinjen. Vi havde også et sommercamp og andre ting, som Torben havde startet. Der var stadig få elever, så det var svært at få de store hold. Det var nok med til at trække eleverne hertil, som ellers ikke var kommet. (1:46:06) Det har været starten på nogle af de ting, vi har afprøvet. Politilænget findes jo stadigvæk. Jeg tror, vi har 20 elever, der gerne vil være politifolk i øjeblikket. Plus at vi har fået en meget større international snit efterhånden. Måske er vi inspireret af den gang. Tak fordi du ville kigge forbi. (1:46:37) For nogle år siden, også inspireret af sådan noget udviklingsarbejde, der begyndte vi at indføre en evalueringsteknik her på stedet, vi kalder Most Significant Change. Det indebærer egentlig, at man prøver at fortælle den historie, som gjorde mest indtryk på sig, mens man var på stedet, vi kalder Most Significant Change. (1:46:49) Og det indebærer egentlig, at man prøver at fortælle den historie, som gjorde mest indtryk på sig, mens man var på stedet. Og her kommer der et lille klip fra, jeg tror det er det første år, vi laver det, eller det andet år, vi laver det med Tanja, som var min teamelev. Og hun fortæller, hvad det var, der gjorde mest indtryk på hende, mens hun var på Vejleershøjskole. Det gør hun i hvert fald lige om lidt. (1:47:22) Det er fællusen. Det, der har gjort størst indtryk på mig, det er, at jeg er klar. Jeg har gået her i lang tid nu, og jeg ved godt, at der er stor forskel på, hvor lang tid det tager, før de forskellige folk bliver klar. Men jeg er klar, og det ved jeg nu. Jeg er klar til at komme videre og ud i livet. (1:47:52) Når man går på højskole, så bliver man helt isoleret. Og det er fuldstændig fantastisk. Man skal ikke tage stilling til så mange problemer, og man kan bare være sammen med en hel masse forskellige folk, som man godt kan lide. Og det, det har gjort ved mig, er, at jeg nu efter så lang tid tid bare har lyst til at komme ud til virkelighedens problemer. (1:48:08) Jeg har lyst til at prøve noget uventet, og jeg har lyst til at afprøve mig selv på en masse nye mennesker, som jeg ikke er 100% trygge ved. Det har været helt fantastisk at være her, og jeg er sikker på, at når jeg endelig kommer derud, så vil jeg også savne at være her sindssygt meget. Men jeg ved bare, at lige nu er jeg klar. (1:48:36) Ja, man skal næsten klappe af hende, ikke? Måske var der også nogle af jer, der havde det på den måde, dengang I gik på højskole, at det satte et eller andet i gang. Så jeg tror egentlig, det går videre, de her ting her. Nu skal jeg over og klikke her igen for at komme videre. Og I kan se, faktisk på den her, vi laver den her for hvert elevhold, på den her fylder idrætten faktisk ikke så meget, den er ikke så stor, det taler rubrødder til gengæld også for en plads, men ellers er det også nogle af de ord, I genkender fra jeres højskoleophold formentlig, (1:49:30) med fællesskab, hygge, venskaber, åbenhed, sammenhold og alle de her ting her. Det her var et elevhold, hvor I kan se højderåben også kom til at fylde meget. Men det skifter jo meget med, hvordan elevholdene i essensen er skruet sammen. Men de største ord går igen hver eneste år, vi har prøvet at lave den her. (1:49:45) Jeg er sikker på, at I også genkender de ord. Sådan ser et skoleskimmer ud nu om dagen. Vi kan huske det første, vi så, hvor det gik nærmest fra 19 til 20 timer om aftenen hver dag. Det kørte bare derudad. Det er lidt færdig timer i skemad. Der er ikke dansk og matematik og de her ting her. Gymnastik ser vi heller ikke så meget af længere på højskolen, men nu er det selvfølgelig gået over i fitness. (1:50:10) Mange af de ting, og I kan genkende en masse af fitnessfagene derovre, når I ser skemad. Så sådan set nu. Og DGL står for, at det gælder livet, som i gamle dage var det, der hed studiekreds. Så der er altså en del af de her forskellige højskolefag stadig blandet med idræt. Vi prøver at se, om vi kan få det hele til at være en højskole, ikke bare en idrætsskole. (1:50:35) For nogle år siden lavede vi en vision, der hedder Den bedste idrætsskole eller bedste idrætshøjskole i landet. Det skulle bl.a. være på søgning. Det her er for at give et kort billede af, hvordan det står til i øjeblikket på Vejle Idrætshøjskole. I kan se Gymnastikhøjskolen i Aalrup, som har virkelig mange pladser, den største af dem, og hvordan udviklingen har været fra 6 og så op til nu i forhold til de elever, der er på Vejle Idrætshøjskole. Der er alligevel blevet bragt nogle flere elever på de lange højskolekurser. (1:51:11) Så det er vi selvfølgelig glade for. Og så kommer der lige lidt økonomi. Vi har jo åbnet vores arkiv her, og vi har været inde og grave i hver eneste regnskab siden skolens start. Vi har været inde og grave i hver eneste regnskab siden skolens start. Det har vi haft. Vores forstander har siddet og begravet i de her regnskaber sammen med vores administration. (1:51:33) Og det her ser nogenlunde sådan ud. Man kan se udsvingen i... Jeg skal lige forklare, at den røde, det er årselever. Og det er altså ikke, fordi vi starter på minus 2 millioner i årselever. Fordi der er aksen over i den anden side. Så det er 0. Som man kan se i de første hold, der er ikke så mange årslever i starten. (1:51:56) Inden det for alvor begynder at tage fat, når vi kommer op i 60'erne. Der begynder der at komme nogle flere. Så kommer der et stort spring igen i 70'erne. Så flader det ud, og så går det op og ned, og så er der kommet en god stigning her også nu. I kan også se under- og overskud. Der har selvfølgelig været under- og overskud i starten også, men det bonger bare ikke så meget ud, når nu at under- og overskud de seneste år har været store udsving. (1:52:26) Både som Niels Henning fortalte, at der har været et stort minus, og så har der været nogle år med et stort plus også. Hvorvidt det var en god idé med en efterskole, kan man altid diskutere historisk set. Jeg tror, når man kigger tilbage, hvis man står 25 år fra nu og kigger tilbage, så vil man i hvert fald kunne se, at der var noget, der skulle gøres ved det. (1:52:51) Som I kan se nu, tænker jeg, at overskuddet i år på den samlede virksomhed var voldsomt, fordi der var nogle teknikaliteter, det kan være Ole, han kan sige en lille smule om det, hvorfor det er så voldsomt stort i år, men I kan se antallet af årselever, dem vi har liggende i sengene i hvert fald, er vokset gevaldigt med efterskolen. (1:53:05) Så det her er altså den samlede virksomhed, ikke kun højskolen. Vi springer over til Carsten. Carsten er jo vores nuværende bestyrelsesformand, og han har efterhånden fortalt mange ting, men vi skal til Ole Damgaard, som vil lave et lille udspark, kalder vi det nu i stedet for indkast, men et lille udspark. (1:53:24) Kom heroppe, Ole. Jeg tænker, at du måke du skal op på talerstolen. Jeg går op på talerstolen igen. Kan I sige det der tekniske overskud der på Hvad var det det var Carsten? 11,8 millioner i år Det passer ikke Det er sådan en regnskabsteknik Det er faktisk fordi vi har fået eftergivet Dengang vi overtog kursuscenter Det købte vi jo for en kron Og ikke sådan noget Og dengang det blev overdraget til os Af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, indgik man aftaler med de to idrætsforbund, hvor vi fik et form for gældsbrev til idrætsforbundet. (1:54:14) Hvis skolen ophørte med at være skole, skulle Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark have nogle penge. 4,5 millioner. De to gældsposter har vi skrevet ud af vores regnskaber, som er noget i vores vedtægter nu. Derfor var vi nødt til at har vi fået skrevet ud af vores regnskaber, som er noget i vores vedtægter nu, og derfor var vi nødt til at indtægtsføre dem i vores regnskaber, som rent teknisk. (1:54:31) Men nu står det nemlig ikke opført som gæld længere, og det er jo dejligt, når man skal ud og låne penge, at man pludselig med sådan et pendestrøg har 8,5 millioner mindre i gæld. Men så fik vi 11,8 millioner i overskud i stedet for. Og jeg tror, at mit udspark, det var, at vi har jo startetet med visionen, som vi har set Svend Aarhus vision for, hvordan skolen kunne kompenseres ud i det, han drømte om, da han startede i 1943, hvor man havde de første elever. (1:54:54) Hvordan han drømte om, at skolen skulle kompenseres ud i den vision, der lykkedes, da kongen blev regeret, var på besøg, og man indvidede den nye idrætshal med svømmebadet herude. Og man kan se, at vi har jo arbejdet på skolen her med en renoveringsplan og også med en ny bygning, som I ser herovre parallelt med halen, som har givet os nogle undervisningslokaler, vi har haft rigtig meget brug for, især fordi vi har været så mange elever i huset. (1:55:20) Men vi har jo også arbejdet med at prøve at skabe en vision på lidt længere plan, og se, hvordan kunne vi forestille os, at skolen så ud hen i noget, der hedder måske 2025 eller 2030. Og det er ikke noget, der er endelig færdigarbejde, men det betyder faktisk meget for os i forhold til, hvordan det er, at man nu skal bruge sine penge på at renovere bygninger. (1:55:39) Fordi hvis det er en bygning, der måske om 7-8 år skal rives ned, så er det jo dumt at lægge nyt tag på den, hvis den kan klare sig i princippet. Så her har vi jo en vision for, hvordan vi forestiller os, at skolen måske kan komme til at se ud, eller en tanke, som er tænkt igennem, som det vi kalder en helhedsplan. (1:55:54) Og noget af det, som vi kan se, der jo er forsvundet på tegningen, det er jo mange af de eksisterende bygninger. Og faktisk på den side af det, vi kalder den gamle gymnastiksal, der hvor vi har styrketræning i dag, at der er bygningerne jo stort set lagt ned. Og så man kan se halen og den nye bygning, det er jo cirka her midt i et sted, og så den her vej op, der er alle de gamle bygninger, de er jo faktisk væk. (1:56:15) Og det er jo fordi, at for eksempel der hvor det der var højskole for mange af jer, eller der hvor efterskoleeleverne bor nu, at det er jo en bygning, som bare er, der er jo ingen hulmålsisolering, og det kan ikke lade sig gøre, for det er bare sten på sten i væggene, og der er et gammelt enstrængsanlæg i varmeanlæget, og det er noget, som er svært at renovere og få lavet up-to-date. (1:56:34) Så det er nok en bygning, der på sigt, hvis vi skal kunne rekruttere elever til en god skole, så er det en bygning, der på sigt skal forsvinde, og vi skal have bygget en ny efterskolelandsby, som jo ligger herude, hvor der i dag ligger læreboliger. (1:56:51) Der er tanken, at der skal være efterskoleboliger ude, og så forskellige ting. Men længere er tanken egentlig ikke tænkt igennem, men det her har primært været noget, vi har sigtet efter i forhold til at kunne skabe en god renoveringsplan for vores eksisterende bygninger, og så en tanke om, hvordan kunne skolen ende med at se ud i 2030. Men som I kan se på den forandring, der sker med bygningsmassen, så er der i hvert fald lidt, der skal findes et par millioner, for at det kan realiseres. (1:57:16) Men det arbejder vi på. Tak for det udspark. Tak. tilhører til et magasin, der er gået lige fra forsiden hen til bagsiden. Men vi skal lige opleves lidt her til sidst med den nuværende VIH-sang, fordi vi bruger nemlig heller ikke den sang fra 92 så meget. Så nu har vi prøvet at milde have opdateret den i 2010 til det her. (1:57:56) Ja. Jeg sad faktisk at tænke på efterfølgende sang, den sidste sang. Den er fra 92. Jeg er blevet ansat i 2009. Måske faktisk Jesper, jeg har ikke spurgt før, der ved, efterfølgende sang, den sidste sang, den er fra 92. Jeg blev ansat i 2009. Måske, Jesper, jeg har ikke spurgt før, der ved jeg, hvornår den forsvandt. (1:58:11) Jeg har aldrig hørt den før, den vi lige så med tidligere. I var kun 10 stykker, der kendte den. Kan I huske det? Torben, måske? Den blev jo faktisk ikke opmærket meget. Netop fordi den var svag. Det var sådan med højtidlig lejlighed. Jeg tror, at eleverne lærte den nok aldrig rigtigt at kende. Så da vi kom ind i et nytårstukken, der glædede den stille og roligt. (1:58:39) Det kan man så sige. Med den her sang ville I ikke møde en højskoleelev siden 2010, som ikke kender den. De kender den rigtig godt, og de synger den rigtig meget. Og det er virkelig dejligt. Jeg kan fortælle, at så sent som forrige weekend, 14 år siden, der havde de nuværende elever introfest dagen før. (1:58:59) Og morgenen havde de lært sangen, så havde de fået lov at synge den igen fredag morgen, fordi de skulle lige være i træning. Fredag aften til festen der, der synger vi så sangen igen. Der gik rundt regnet seks sekunder. Så stod de i en kæmpe stor cirkel ude på gulvet og skrålede, som i at de gav den virkelig gas. (1:59:17) Og det var et smukt syn og meget rørende at være med til og opleve, synes jeg. Og nu kan I se, at der står, at jeg har skrevet den. Det er fint, jeg har lavet melodien, og jeg har også sat nogle ord sammen. Men jeg blev inspireret af alle de elever, der gik her, og min kollega, som fuldførte sætningen, det jeg elsker ved VH, det er, så kom der jo alt muligt godt. Og det bliver til det her. (1:59:39) Det skal I nu lære at synge. Jeg ved jo, at der er nogen af jer, der kender den. Her behøver jeg måske ikke at spørge, hvor mange der kender den, for det tror jeg, at jegre af jer kender den. Her behøver jeg måske ikke at spørge, hvor mange der kender den. Det tror jeg, at jeg kan regne ud på. Jeg synger lige et omklæderet vers igennem, så kan I høre, hvordan det lyder. (1:59:54) Her i Nørreskov, ved i det makkede Jyskerland Hvor vi røntger og smiler til hinanden Hver en kamp hvor fordom klarer vi i fællesskab Hvem der burde, både kvinder og mand Man kan bære folk længe Gammel, rød, smørk, tyk, tynd, fli eller små Men man finder altid en man kan stole på Her på VIH Fra Sibirien til Wembley De sveder, men de giver så meget energi. (2:01:07) Vi klatrer, løber, spiller, vi synger, griner, griner, vi sluder, mens vi går sin tur. Under blubben, ned til stranden, i solen og i vinden, det er umuligt at være sur. Jeg sidder lige og kommer til at tænke på noget. Ole der værer sur Hvad skal vi kalde det? Jordnærm til. Det er vist en pæn måde at sige det på. Der er for mange meget specifikke ting, men jeg håber, I kan genkende ordene. (2:01:52) Nu kan I synge dem. Det ved jeg. Rejs jer op og syng noget. Hvad skal vi kalde det? Her i en skov, ved det bagede jyske landskab, hvor de råbnes og smiler til hinanden. Hver en kamp hvorfor, den klarer vi i fælles skæld? Med rådgur, både kvinde og mand Man kan være høj, leve hård, klark, nysgerrig, tyk, tyk, bliv eller skor Men man finder altid en bankstue Her på Viggo Fra Sibirien til Manby (2:03:06) Vi spiller, men det giver så meget energi Vi klatrer, vi bør stiller, vi sønder, vi drikker, vi lukker, vi struer mens vi går os en tur og han skal gå os en tur og der blommer Hedstranden i solen og i vinden det er umuligt at være sur her i Nørreskov midt i det bakkede jyske landskab går vi rundt og smiler til hinanden hver en kamp og fordom klarer vi i fællesskab. (2:03:54) Hvem har ord? Både kvinde og mand. Hvad kan være holdet? Man kan bære, holde, lære, gå, gavle, ny, smørg, tyk, tynd, lille eller små Men man finder altid en, man kan stole for Kære forbi, gå Fra godmorgen til godnat Vi må og lever sammen både dag og nat Der er altid en at lege med, Altid en at snakke med, En tid at give et hjem. (2:04:50) En tid man aldrig glemmer, En tid man god og minder, En tid man ej' kan. Er en nørre skov i den bakkede lysfødlandsgade? Kom i voks og smil dig til min and Er en kamp og fordom klarer vi i falskæld? Hvem har ord? Både kvinder og mand Man kan være voldelig, ung, lang, nødsvøk, tygt, tøm, lille eller svåk Men man finder altid en man kan stole på Her på Livå I løbet af jubilæumsåret er ambitionen at få skrevet en sang, som skal finde vej til Højskole-sangbogen. (2:06:08) Det skal være en morgensang, og den er i fuld gang, og det er tæt på, at det første udkast er klar. Det glæder vi os meget til, så I kan allerede sætte kryds i kalenderen næste år, hvor den vil blive sunget til gensynsweekenden. sunget her til gensynsweekenden. Så der er garanteret dukket en masse historier op inde hos jer selv. (2:06:32) Nu har vi ikke tid til at få alle sammen næste op, men det kan jo være nogle af de historier, som I kom i tanke om, at de kan finde vej her i løbet af aftenen og blive fortalt til alle dem, I er omkring. Så man er selvfølgelig også velkommen til lige at gå herop og bagefter og stille sig op på talerstolen, hvis man vil sige det højt. (2:06:48) Og så kan det være, at der er nogen, der hører efter. Det kan også være, at det er de fleste, der er gået ud. Det må I være op til jer selv. Så vi tager den sidste korte film. Og det er fordi, at nu har vi snakket om nogle elever, og vi har jo også nogle internationale elever. Lige nu tror jeg, at vi har 23 internationale elever, der som udgangspunkt snakker engelsk, når de kommer. (2:07:11) Så vi har en del fra forskellige, men vi har også nogle fra Grønland, og hende her fra Grønland, hun sagde noget rigtig fint til det, hun lagde mest mærke til. Og det synes jeg ikke bare er tankevækkende på højskole, det er tankevækkende i hele livet. Pia hedder hun. Det her især gør en tro på mig, at alle dem der er her hjælper hinanden og er altid klar til at løfte en and op, som har brug for det. (2:07:49) Gør tårerne til et letter. Gør nydelag til en sejr. Det bedste er, at alle er med til at gøre andre smørkedage til den bedste dag. Og den allerbedste er, at man er en af dem. Tak. Man er en af dem. Jeg synes nemlig også, det er så fint. Og jeg kan godt fortælle, det tog over en dag at overtale hende til, at hun ville sætte sig foran det kamera der, fordi hun var ikke begejstret for at snakke højt, eller sige noget over for nogen, der skulle sidde og høre på det. (2:08:30) Men det gjorde hun heldigvis, og så har hun delt det med os. Vi er kommet til bagsiden, og det er ikke fordi, at det er noget negativt, det er bare den sidste side i magasinet. Og som jeg sagde tidligere, så har vi altså åbnet arkivet. I kan se nogle af de gamle billeder, som jeg får samlet sammen med dem, der valgte det inspirationsfag, der hed Højskolens Historie. (2:08:51) Jeg kan godt sige, at det ikke er det største inspirationsfag, vi nogensinde har haft her på stedet. Men de tre elever var så elskværdige, og hjælpe med at samle alle ting, som vi havde stået i forskellige steder rundt på skolen, så vi kunne få samlet det i ét arkiv. stående forskellige steder rundt på skolen, så vi kunne få samlet de i ét arkiv trods alt. (2:09:05) Og hvis I går derhen ad gangen, så ser I alle billederne ligge, og de lå stort set bare i en papkasse oven i hinanden, og der er ingen kontekst. Jeg aner ikke, hvem der er på halvdelen af billederne, jeg aner ikke, hvad årstal de er fra. Så hvis nu, at man lige går der forbi og genkender et eller andet, så skriv endelig på en af de kuverter, der ligger. (2:09:24) Det her kender jeg, fordi så har jeg fået ét mere billede placeret rigtigt i arkivet. Som sagt er man meget velkommen til at komme forbi og hjælpe med arbejdet. Hvis nu man er mere til at få det serveret, så har vi lavet et site, der hedder historie.bih.dk, hvor blandt andet nogle af de her gamle film ligger inde. (2:09:45) Der ligger Svend Åhs oprindelige beretning fra det allerførste årsskrift om, hvorfor han gik i gang med det her, og hvordan det udspillede sig. Der ligger en historisk gennemgang fra 1942 til 1948, skrevet af Ole Worm, som jo var meget historisk. historisk interesseret. Og der kommer hele tiden nye artikler, nye klip, nye billeder til inde på historie.bih.dk. (2:10:07) Så gå derind og mundre jer lidt en dag, hvis I ikke vil hjælpe mig i arkivet med at få mere indhold inde på siden. Så det var bagsiden på magasinet, og jeg håber, at det trods alt har givet jer et indblik i højskolens historie helt tilbage fra 1942 til nu, hvor vi selvfølgelig også har koncentreret os lidt efter det, der er sket siden seneste jubilæum, som er 25 år siden. (2:10:32) Så tak for, at I gad at lytte med, og tak fordi I var her. Applaudissements.