Vejle Idrætshøjskoles Historie #Live Vol. 2

I anledning af skolens 75 års jubilæum kan du komme med på en rejse gennem Vejle Idrætshøjskoles historie. Du kommer til at høre små beretninger fra nuværende og tidligere personligheder på højskolen, se billeder fra skolens historie, overvære interviews, opleve korte film og synge de historiske sange. Det bliver historiske oplivende, opløftende og oplysende.

Gæsterne på scenen i denne udsendelse er Tage Benjaminsen, Hans Lauge, Signy Jensen og Carsten Lang Petersen.

Indhold

• 00:00:00 Velkomst v/ Lars Olesen (nuværende viceforstander på Vejle Idrætshøjskole)
• 00:00 Velkomst og introduktion ved Lars Olesen
• 01:22 Magasinets forside: Den oprindelige højskole og Svend Aage Thomsen
• 02:22 Fire måder at forstå historien på (tidslinjer)
• 04:10 Skolens epoker: Fra etablering til moderne tilpasning
• 04:52 Bygherrer og fysiske rammer: Fra Globen til Aquascape
• 05:56 Elevhold gennem tiderne: Fra kønsopdelt til fælles optag
• 06:31 Grundlæggeren Svend Aage Thomsen: Idrætsmanden og visionen
• 08:51 Modstandskampen: Det illegale arbejde under 2. verdenskrig
• 11:24 Film fra arkivet: Sprængstof under lærersengen
• 14:45 Stemningsbilleder fra højskolelivet 1944-1961
• 17:50 Fællessang: “Frem i takt (1949)
• 21:08 Da kongen kom på besøg: Genindvielsen i 1958
• 24:08 Interview med Tage Benjaminsen: Elev i 1959
• 28:02 Anekdoter om dans, kaffeslabberas og sportsministre
• 34:06 Tiden som lærer og forstander under Bjarne Hauger
• 38:43 Hans Lauge: Revy, fællesskab og “Søhesten fra Danmarks afar”
• 46:05 Højskolens kerne: Menneskelighed og “den lille fortælling”
• 52:26 Globen: Tankerne bag arkitekturen i haven
• 53:51 Skolesangen fra 1992: Signe Troelsen og Ole Worm
• 56:54 Video: Højskolelivet i 1995
• 1:04:42 Fra “Den Jyske Idrætsskole” til Vejle Idrætshøjskole
• 1:08:42 Bestyrelsesformand Carsten Lang: Krisestyring og udvikling
• 1:11:41 Foreningsliv før internettet: Stempelmaskiner og porto
• 1:17:07 Krisen i 2007 og transformationen til i dag
• 1:24:17 Nutidens sang: “Her på VIH” og vision 2030
• 1:30:57 Teaser: Den nye jubilæumssang og afslutning

Videoen blev optaget 6. marts 2018 i forbindelse med Vejle Idrætshøjskoles åbne foredragsrække.

Manuskript

(00:00) Jeg har glædet mig helt vildt til den her aften, fordi jeg har inviteret fire mennesker, der skal hjælpe mig med at holde det her foredrag. Og det er fire mennesker, som har haft en stor rolle på højskolen igennem tiderne. Så det glæder jeg mig til, at de bliver inviteret herned, når vi kommer så langt. (00:24) Jeg hedder Lars Olesen, og jeg er viceforskander til daglig her på Vejle Idrætshøjskole. Jeg har fået lov til det sidste års tid, der har jeg fået lov at starte i de mest støvede lokaler, vi havde på skolen. Hvor vores gamle arkiver, de er nu tre, fire forskellige steder. Det har vi fået samlet ind i det samme rum herinde nu, og der er stadigvæk mig. (00:43) Og det er min opgave at se, om jeg kan få lidt styr på det der. Og vi laver et samarbejde med Stadsarkivet for at se, om vi kan også gemme det til eftertiden. Igennem den proces, der har jeg mødt en masse forskellige mennesker. Det kan være, vi skal slukke musikken her. Der har jeg mødt en masse forskellige mennesker fra højskolens historie, fordi når man lige dykker ned i ét papir inde i arkivet der, så bliver man lidt nysgerrig på, hvad skete der egentlig? Og så er der heldigvis en masse forskellige mennesker fra højskolens historie, fordi når man lige dykker ned i ét papir inde i arkivet, (01:06) så bliver man lidt nysgerrig på, hvad skete der egentlig? Og så er der heldigvis en masse, der kunne fortælle lidt om det. Og derfor er det også derfor, vi holder det foredrag i aften, så at nogle af jer kan blive lidt interesserede i, hvad der egentlig er sket siden 1942, da højskolen den startede her i Vejle. (01:22) Her på billedet, det er bygget op som magasin, så vi har en forside. Når vi kommer til bagsiden, så er vi færdige. Og det er jo rigtig nemt, og så er der nogle artikler, nogle interviews undervejs, og nogle billeder og forskellige ting, og nogle film, i det her lille magasin, vi skal igennem. Og forsiden heroppe, der kan I se den oprindelige højskole. (01:41) Det var bare hovedbygningen, der var den oprindelige højskole. Derovre, hvor efterskolen har klasselokaler nu. Og I kan se her i foregrunden, har vi Svend O. Thomsen, som står over til højre her. Og han havde en finger med i det hele. Han havde også en finger med i, hvordan planterne skulle stå. Og jeg præsenterer ham lidt senere her. (02:01) Så vi skal i gang med magasinet, og vi går til første. Det er selvfølgelig, hvad indholdet er. Vi kigger lidt på, hvordan man kan forstå historien. Det er ikke, fordi jeg har forstået det hele. Der er virkelig meget at læse. Der er skrevet årskrifter på stedet. Fra 1944 ind til 2006. Så har vi startet igen her i 2017. (02:21) Men bare det at få læst de årskrifter igennem, det tager virkelig, virkelig lang tid. Fordi når man så kommer ned i en artikel, så bliver man interesseret i at finde ud af mere. Finde nogle billeder, finde noget, der kan fortælle lidt mere om det. Så jeg har prøvet at samle nogle forskellige tidslinjer, som det kunne være en måde at forstå historien på. (02:39) Så har vi også lidt med erfaringerne. Og der kommer vi til at snakke med de her fire forskellige mennesker fra højskolens historie, der fortæller lidt om, hvad erfaringer havde de her. Og de fortæller nogle anekdoter. Vi starter helt tilbage fra starten, og så går vi hele vejen op til 2017-18, som vi er i nu. (02:57) Og det er det flow, vi skal igennem. Så skal vi synge nogle af de oprindelige sange, og jeg er rigtig glad for, at højskoleeleverne, som vi jo er rigtig mange af her i dag, I har øvet jer i løbet af denne her uge sammen med Mille, så de kommer til at synge rigtig flot og højt. Og så skal vi høre et lille indslag fra en tidligere revy, der har været på stedet, og så skal vi selvfølgelig se nogle af filmene. (03:21) Så det bliver indholdt her i løbet af de næste lille halvanden times tid. Så det første indkast er egentlig bare, at jeg vil præsentere de her tidslinjer. Og en måde man kan forstå det på, det er selvfølgelig ude fra forstanderne. Og en af dem jeg har inviteret i dag til at komme og fortælle en lille smule, det er faktisk Tag Benjaminsen, som var forstander fra 1982 til 1984, og som også var elev i 1959-60. (03:49) Og han har også været lærer på stedet, så han kender virkelig meget til, hvordan højskolen har udviklet sig i den periode. Så det er jo selvfølgelig en måde, man kan forstå en historie på. Hvad har lederen været på stedet? En anden måde, man kan forstå det på, det kan være ud fra sådan nogle forskellige epoker, man kunne sige, der har været her. (04:10) Der har selvfølgelig været etableringen, og indtil 1958, hvor der kom en stor udvidelse, der har det fyldt meget af det med at få etableret og rådfæstet den jyske idrætsskole. Så er der målopfyldelsen. Det er en ret kort periode, og det er fordi Svend A. O. Thomsen dør i 1961, så efter han har fået sit mål igennem, så er der kun en treårig periode, hvor han faktisk kan opleve det mål. (04:33) Så har den været folkehøjskole nogle år, hvor det er idræt og sport, de har været karambolerede lidt. Der har været to forstander, det kommer jeg lidt tilbage til. Så er tilpasning og nybrud, hvor man skulle have den her højskole op og køre for fulde gardiner. Og så har der egentlig ellers været, lige siden har man prøvet at tilpasse sig de forskellige markeder, der har været. (04:52) De forskellige unge mennesker, der har været. Så det er de ting, som har... Det kunne være en måde også at forstå det på. Så kan man også forstå det ude fra Christian D. Fjerber. Hjælpeprincippet eller syndromet, de bygherrer, der har været på stedet, det har selvfølgelig tit været forstanderne, der har stået forrest, men hvad er det, der er blevet bygget? Og der er selvfølgelig etableringen, genindvielsen, kommer vi til at se lidt fra. (05:11) Så blev der i 71, der blev halvdelen af højskoleværelserne, de blev bygget. Og så i 92 blev det sidste halvdel af højskoleværelserne og Globen bygget. Højskoleværelserne og Globen byggede 2003 kunstgræsbane for nylig, Center for Sundhed og Tester, læring med testcenter i de nye klasselokaler, og holdtræning og styrketræning. (05:37) Og så forhåbentlig ganske snart får vi bygget svømmepullen om til det, vi skal kalde Aquascape, og skal blive et samlingspunkt her i Nørreskoven. Det kunne være den fjerde måde i en tidslinje at forstå højskolen på. Så kunne du også møde, hvad for nogle ting har der været her i starten på højskolen. (05:56) Der var der kun vinterskole for mænd og sommerskole for piger. Og så året før Tage Benjaminsen blev elev, så kommer der blandet elevhold, hvor der er piger og drenge samtidig. Det kan være lidt svært at forestille sig nu, når man går rundt på højskolen, og forestiller sig, at hvis det kun var mænd eller kun piger, der var her. (06:14) Og så har der været nogle forskellige ting, og så begyndte man lige pludselig at lave otte måneders skole, hvor det ikke kun var sommer- og vintereskole, men så prøvede man at lave sådan en otte måneders skole. Man har fået nogle forskellige forsøg, så prøvede man at lave flere optag to gange om året, og nu har vi jo så optag fire gange om året. Så det er en anden måde at forstå historien på. (06:31) Men grundlæggeren, det er Svend Aage Thomsen, og han var primært idrætsmand, og han kørte rundt her under krigen. Vi bliver stiftet i 1942, under krigen kører han rundt og lige før kr og ser, at der mangler idrætsledere i Danmark. Det vil han gerne være med til at få styrket, at der skal være flere, der er dygtige til at undervise i idræt. (06:52) Derfor ville han stifte en højskole. Han har let flere steder, og heldigvis fik han det bedste tilbud her i Vejle. Fordi de gav ham nærmest den grund her, oppe på Nørrebjerget her, gratis. For så kunne han bygge sin højskole. Dengang fandt man ikke mere heroppe, og det kan vi se på et årsigtsbillede lige om lidt. (07:13) Nu hvis man skulle have haft den her grund, så ville det jo koste en formue. Men han så altså, at der var behov for at skabe nogle flere idrætsledere. Han var selv en rigtig dygtig idrætsmand, og slog blandt andet dansk rekord i et tigkamp på Vejle Stadion her under krigen. Og det her er et billede fra den dag, hvor de kunne ikke lige finde ham. (07:35) Men så var det, fordi han var ved at varme op, og der er lidt forskellige forlydende om, han var hjemme og sov og varme op, eller han var ude i skoven og varme op. Det kan jeg ikke helt finde ud af. Han var også smalfilmfotograf. Og det ser vi et eksempel på lige om lidt, fordi han fik film af modstandsbevægelsen under krigen til at filme noget af det, der foregik under krigen. (07:53) Det fik han gratis, og så fik han også en bil, så han kunne køre rundt og filme bagefter krigen. Og det materiale er nede på Stadsarkivet, og det har jeg fået adgang til. Eller skolen har fået adgang til det. Han var også lærer. Her sidder han med en gramofon eller en radio og lige fortæller en lille smule og prøver at få flyttet de her unge mennesker hen. (08:12) Undervis også i hækkeløb, og I kan godt se, at han var en rigtig, rigtig dygtig idrætsmand på det her tidspunkt. Han var også en streng mand. I kan se, at det er kun hovedbygningen, vi har på det her tidspunkt her. Han bor i hovedbygningen, og så er der elevværelser rundt omkring i hovedbygningen. Han sad jo og ventede på, om de unge mennesker kom hjem til tiden. (08:32) Hvis de ikke kom hjem til tiden, så endte de med noget strafarbejde. I det her tilfælde med at trumle hele fodboldbanen, så den kunne blive god at spille fodbold på. Så det kan vi jo tage op til overvejelse om, om vi ikke kommer hjem til tiden fra Zweig Russe næste gang, om vi skal indføre sådan nogle sanktioner. (08:51) Så, men det her det var Svend Aages idé, og som I kunne se på det billede lige før, der står der kun hovedbygningen i starten, men det her var egentlig den vision, han havde for skolen, så det er den første vision. Og det kæmper han med helt fra 42 og ind til 58, hvor det endelig lykkes for ham at lave noget, der ligner det, der var den oprindelige vision. (09:12) Det kommer i en lidt anden udformning, men det kommer vi tilbage til. Det jeg gerne lige vil runde først, det er, hvor vanvittigt det er at starte sådan et projekt her under krigen. Og han ville selvfølgelig uddanne nogle unge mennesker til at være idrætsledere, men han kunne også godt se, at der var brug for en vækkelse i forhold til, at man ikke bare kunne lade sådan en krig foregå lige i baghaven. (09:39) Og det her er Tormod Petersen, som var en af de første elever på de første elevhold, og også formand for elevforeningen i flere år. Men han indså, og det er selvfølgelig Svend Aage, til lige at som situationen var, så ville ord uden handling let blive døde. Når fjenden stod i vort land, kunne man ikke tale de unge om kærlighed til fædrelandet, uden at være aktiv med i kampen mod fjenden. (10:00) Derfor måtte skolen fra sin første begyndelse være med i det illegale arbejde, samtidig med at den som almindelig ungdomsskole måtte arbejde på længere sigt. Svend Aage Thomsen har aldrig sagt, at nu skal I bare gå ud og kæmpe, og man skal bare komme her og kæmpe. De ting man kan finde er, at han har støttet det arbejde, der er blevet lavet, og han har jo også filmet det. (10:21) Det her er elevholdet fra 1944. Hvis vi lige tager dem her frem her. Alle dem der lige kom ring omkring. Det er folk der var aktive med i modstandskampen. Det er folk der var i forskellige kompagnier rundt omkring i Vejled. Det er folk der var politimænd. Eller det er folk der var under dække i forhold til de kom fra en anden by. (10:43) Så alle dem der er ring omkring, så det er ni stykker cirka. Dem, der ikke er blevet mørklagt her, det var så de ansatte og børnene. Så I kan godt se, at i starten var der heller ikke så mange ansatte. Og konerne er også med på det her billede her. Så det var klaret med ret få lærere på det tidspunkt. (11:07) Så er der Ross Sørensen her. Hvis I skal se alt det her videoklip, så kan I tage ned på Stadsarkivet i Vejle, så kan I se alt, hvad han har filmet. Jeg synes, det her er et ret fantastisk billede, og jeg håber ikke, at der er nogen af mine kollegaer, der gør det mod mig, det der skete for Ross Sørensen her. (11:24) Han var lærer på stedet, og så skal vi se en lille film, der er filmet over i en gammel kursusbygning, vi havde. Der lå lige herovre, som ikke var plads til, efter vi anlagde Globen og det nye kursuscenter. Men der ser vi, hvad der var nede under Ross Sørensens seng. Og vi er altså under krigen her. (11:57) Det er et stumfilm, så det bliver sådan lige lidt... I må bare kigge. De er jo ved at fjerne braderne fra sengen. Og det er altså den, Rolf Sørensen har sovet på i flere måneder uden at vide, hvad for et rum de har lavet nedenunder hans seng. Så hiver de lidt pistoler, og lidt ammunition, og lidt sprængstof op. (12:30) Han blev eftersigende pænt sur Da han opdagede, at han i flere måneder Der har han ligget på sprængstof Over i Jomsborg Mens de der der var indskrevet på skolen De har jo lavet illegalt arbejde i løbet af natten Og sådan nogle ting Undervejs Så På de her film der kan man også se De har jo lavet illegalt arbejde i løbet af natten og sådan nogle ting undervejs. (12:48) På de her film, der kan man også se, at de får våbeninstruktion i Jomsborg. Der sidder de altså med bazookærer. Og så træner eleverne i, hvordan man bruger bazookærer, man bruger sprængstof og forskellige tændlunder og sådan nogle ting. Det sidder de inde i Jomsborg under krigen her og får træning i. (13:07) Og der var blandt andet et håndboldkursus, hvor Tormod Pedersen, han skriver i et af overskrifterne, at det var godt, at der ikke var nogen, der kom. Det var godt, at det regnede så meget og var så dårligt hver de der dage, så var der ikke så mange, der undrede sig over, at de ikke spillede håndbold, for det gjorde man jo udenfor dengang, at de ikke var ude og spille håndbold, for de sad inde og aftalte, hvordan de skulle komme af med det skadekræ, der var i Danmark. Græshopper og hvad de nu ellers kaldte dem. (13:30) Så det synes jeg er meget underholdende. Svend O. Thompson, han siger det her i et af overskrifterne. Livet her på skolen var på mange måder præget af de akutte begivenheder, og inderst inde var det med fryd i sind, jeg i aktu vinterholdes trang til at være aktivt med i frihedskampen. Så han har ikke kunnet sådan sige noget, for han var jo forstander et sted, og hvis de opdagede det, ville de jo selvfølgelig blive fjernet som forstander, men han har i hvert fald billiget, at der har været modstandskamp på stedet. (14:01) Så det her, det var nogle trange år, at I kan se skolensk underskud. Det var 38.409,51 kr. ører fra regnskabsrådet 1944 til 1951. Så var der noget indtægt, overskud fra landbruget. Det var 2.863,56 kr. ører. Samlet gav det så et underskud på 35.000. 545 kroner og 95 søger. Så det er jo ret nejagtigt for den her periode. (14:28) Men det viser også, at det ikke var rigtig nemt at lave højskole her i Vejle lige i starten. Så der er blevet kæmpet, og der er blevet samlet ind, og der er gjort mange ting for, at det skulle lykkes. Nu prøver vi at se, sådan lige for at sætte stemningen her fra 44 til 61. Der er også lidt klip derfra, hvordan det så ud at være på højskole dengang. Sådan lige for at sætte stemningen her fra 1944 til 1961. (14:45) Lidt klip derfra, hvordan så det ud at være på højskole dengang. Så kan I se, om I kan genkende noget af det, når I træner nede i styrkerummet eller forskellige steder. Men sådan her, det var sådan stedet så ud dengang jo. Thank you.はい。はい Og her kan I så se, at de nye bygninger er blevet bygget på, så det er efter genindvildelsen i 58. (16:57) Så selvom de har lidt andet tøj på, så ligner det jo faktisk meget godt nogle af tingene, det I stadigvæk laver. Så når I spiller fodbold eller laver aerobik eller forskellige ting, så er det jo lidt de samme ting, der stadigvæk foregår. Så det her er et oversigtsbillede inden 1958. Omme bagved ligger sådan en finsk badestue, hvor man kunne komme ind og komme i sauna, og så kunne man komme ud i sådan en lille bassin og få kulden igen og så ind i sauna igen. (17:21) Og så ligger Jomsborg til højre derovre, og så hovedbygningen. Og nu har vi været igennem krigen og de første hårde år, nu skal vi lige prøve at synge den sang, der er fra 1949, og der får man lyst til at stå ret, så jeg vil gerne bede om at rejse jer op, mens vi synger den, og så Siny, hun vil spille den for os. (17:50) Og Signe kommer jeg til at snakke lidt mere med lidt senere Men hun har været musiklærer på stedet Og haft en stor betydning for hvor meget musik vi efterhånden har på Vejledershøjskole Så hun har lovet at hjælpe os med at spille den her sang her Det er det som er vigtigt Ja Ja. Tag mit glas, ånded sår, fra den nysgerrige glas, og hun er, hun skal vide, hvis der står, med på, at vi kan nå, og nå. Så man kan stå under vand og stå. Du kan skære op på et af fleste runder. (18:49) Vi kan lide det og gøre det. Frem i stedet, eller så. Og så lyser støjene videre. Så kan vi måde blive, blive. Der hvor solen stiger op. For der er en tøj, før vi går, til nu næster vi på tærne, og ånden slætter gerne, vil vi rykke mange år. I landet, hvor det snakke gøgte, mange år I alle årene snakket hjemmes I hele og alle årsag I hundre så til skolen sendes Hvilke hænder, de tager fat Fra mit højt til vores hår Selv mens jeg underlyder Frem i straks frem i takt (20:03) til ungdoms faste stave med takt, som takt skal være og hvor sundt det står i kat i stedet for ham, som er senglet og solen og huset har fået en gud, som aldrig går af vin Vind i det årland, hvor vi står Frem i sangst med vores sang Vind og mynd i lands jord i tale Og i disse store kælder Vil vi møbe snart en gang hal på gymnastiksal og så svømmebassin bygget på i 58. (21:08) Og der kom kongen forbi, og det kan jeg jo svært forestille sig nu om dagen, at kongen ville komme forbi til en indvielse, eller dronningen, hvad vi nu efterhånden skal invitere. Men der kom kongen forbi, og det var Svend Aage Thompson virkelig stolt af. Han sendte hvert år overskrifter til kongen, så at han kunne følge med i hvad der foregik på skolen. (22:53) Og lad os se et par klip fra det. Thank you. ... Så var Audiencen forbi, men der var både Viljo Sørensen, som var vejledsborgmester på det her tidspunkt, og så var der selvfølgelig kongen på talerstolen, og Svend Aage Thomsen var også på talerstolen, og han var helt utrolig rørt, fordi kongen sagde nogle pæne ting om hans skole undervejs. Så han kunne næsten ikke få det afsluttet. og det var en af de fleste ting om hans skole undervejs. Så han kunne næsten ikke få det afsluttet. (23:04) Hvis der er nogen af jer, der tænker over nogle historier, så er vi jo stadigvæk meget interesserede i historier. Der er jo en del, der er kommet, der har en længere historie med skolen, end nogen af jer elever, der sidder her. Men vi samler stadigvæk historier ind til vores historiske arbejde her. Så man må gerne komme ned og fortælle det på talerstolen en dag også, hvis man har lyst. (23:23) Som i øvrigt er håndskrådet af en tidligere elev og samlet ind igennem elevforeningen som gave i forbindelse med det her. Her kan I se et skoleskema fra den tid, og det kan måske være lidt svært at se deroppe, men altså I kan se der er noget håndarbejde, dansk, foredrag, håndbold, sang, metodik, praktisk gymnastik, redskabsgymnastik, dansk. Og sådan kører det derhenad. Så det er noget med at pakke skemaen, I har i dag. (23:47) Og det er nogle flere skolefag, og nogle flere fag, der handler om det at kunne være med i en forening og være underviser i forskellige steder. Men det her bliver også indgangsvinklen til, at jeg gerne vil tage Benjaminsen herned. Fordi det er jo et skoleskema, som det nogenlunde ser ud da Tage var elev på Vejle Idrætsskole. (24:08) Eller den jyske idrætsskole hed det jo dengang. Velkommen til Tage. Ja tak. Du var elev i 59-60, så var du på det man kalder Græs i 64, så var du lærer og så var du også forstander. Så du har haft fire møder med Vejle Idrætshøjskole, eller den jyske idrætsskole. Ja. Kan du prøve at fortælle lidt om det at være elev på Vejle Idrætshøjskole dengang? Ja, det var ikke et stort elevhold, det var et andet elevhold, hvor mænd og kvinder var blandet. (24:57) Og det gav jo også sine problemer. Forstået på den måde, at man ikke var vant til det. Fra skolens side, og specielt Svend A. Thomsens side måske. Men jeg var 17 år gammel, og skulle have nogle år til at gå, inden jeg kunne starte på seminariet, som var min drøm. Da jeg var idrætsintenseret, så syntes jeg, at det var en god idé at tage på idrætshøjskole, selvom den hed den jo ikke, men det var en idrætshøjskole. (25:32) Og jeg startede i november måned, 3. november, og vi var 30 mænd og 18 kvinder, der mødtes der. Og det var selvfølgelig folk i alle ældre. Jeg var en af de yngste, ja, Der var også et par elever på 16 år. Men hvis det var højskoleloven i dag, så var den nok ikke gået. Men man manglede elever, og så tror jeg nok, det var derfor, vi kom med ind på holdet. (25:59) Vi havde et meget fint hold. Jeg skal sige, at sammensætningen er lidt atypisk med hensyn specielt til folks baggrund. Jeg tror ikke, der var en ensed student på det hold, for eksempel. Alle, eller de, der var, der havde almindelig folkeskoleuddannelse, og så var der selvfølgelig en del med real- og preliminæreksamen, som det hed på det tidspunkt. (26:20) Så derfor, som Lars også har nævnt, så blev der også lagt meget vægt på dansk og regning og engelsk. Og man gjorde det, at man streamede også fra start. Vi skulle skrive en lille selvbiografi, og vi skulle regne nogle regnestykker, og så på denne baggrund, så blev vi delt i et A- og et B-hold. Og der var nogen, der kom på B-hold, og de vidste aldrig at komme over. (26:44) Der var nogen, der kom på B-holdet, og de vidste aldrig, at jeg kom med over. Men det var en god sammensætning, og det var en god blanding. Jeg tror, vi var seks-året stykker fra København og området der, og resten var stort set jyde og nogle enkelte fyndboger. Det var en fem måneders højskole, og jeg nævnte lidt om, at det kunne være lidt problematisk med samkvæmmet mellem mænd og kvinder. (27:22) Der var en dreng i gang, og der var en pige i gang, og det var der, man boede. Og man kom ikke på de andres gange. Det var ligefrem næsten hjemmesendelsesgrun. Der skete dog det, at der blev dispenseret, jeg tror, fire eller fem gange, altså en gang i måneden, der fik pigerne lov til at invitere en 3-4 drenge til eftermiddagskaffe på deres værelse. (27:42) Det var køkkenet, der leverede kaffe og noget brød. Men Svend Aarholt kammer øje med, hvem af pigerne, der havde inviteret hvilke drenge. Så det gentog sig ikke. Det var nye drenge, der kom til den næste måneds kaffeslaveras lørdag eftermiddag. Så der skulle ikke være nogen fraternisering der på nogen måde. (28:02) der på nogen måde. Hun har også fortalt mig lidt, at Signe Trulsen satte gang i noget forskelligt dans. Ja, at Signe Trulsen underviste blandt andet i folkedans, og vi synes jo, at det var måske lidt kedeligt, men så fandt hun på, at man kunne invitere nogle professionelle danselærere, og så kunne vi få sådan en lørdag eftermiddag med det, man kalder moderne dans. (28:30) Det var ikke så meget med vild og dans at gøre, men det var altså de der danseformer, man har der med slowfox og foxtrot og tango og alt sådan noget. Det var en kæmpe succes, fordi det synes folk virkelig om. Det var så stor en succes, at man blev enige om, at vi ville prøve at få det gentaget. Og vi snakkede så også om, at det godt kunne være, at skolen ikke havde råd til det. (28:55) Men så var vi enige om, at vi ville skinne sammen om at betale de der to danselærer for at komme. Så jeg og en anden elev blev sendt op til Svend Åge der. Han boede på første sal i den gamle hovedbygning, og vi kom op af trappen og bankede en dæk de på, og Svend Åge kom ud og lukkede op, og så fremførte vi vores ærne. (29:18) Vi blev ikke lukket indenfor jo, men at vi meget gerne ville have sådan en eftermiddag igen. Og så kiggede han vast på os og sagde, der er blevet danset nok på denne vinterskole. Så røg vi ned ad trappen igen, og så måtte vi aflevere det budskab. Ja, så kommer du på Græs, som det så godt hedder. Du er jo elev under Svend O. Thomsen, men så bliver der ansat to nye forstandere, som er Aksel Bjerregaard og Thaj Søgaard. (29:51) Og grund til, at jeg kom på græs, på det tidspunkt var der læremangel i landets folkeskoler. Og så indvendte man sig til seminarierne og tog en årgang ud, eller et halvt år af den årgang, og de blev sendt ud til folkeskolerne og skulle afhjælpe læremammen. Altså simpelthen gå ind som vikar. Og hvis man selv kunne finde et sted at komme på græs, så fik man lov til det, og det kunne jeg, Hvis man selv kunne finde et sted at komme på Græs, så fik man lov til det, og det kunne jeg, fordi jeg stadig havde forbindelsen her til højskolen. Og så kom jeg på Græs fra januar 64, og så skete der så nogle forviklinger undervejs, som var til min fordel, så jeg fik lovve at rigtig komme ud og undervise. (30:46) Eleverne var lidt ældre end mig, og nogle var ganske få år yngre. Det var fint at prøve sig selv af på den måde. Jeg kan nævne også en morsomhed. Vi havde også et rigtig sammensat elevhold. Der var bl.a. en, som var elev på det hold, der hed 63-64. Han hed Nitsa Rallye, og han var fra Tanzania, eller Tanganyika hed det dengang. (31:21) Han skulle hjem, og han var sendt til Danmark for at lære en hel masse om idræt og så var han til os kommet her og han skulle hjem og være sportsminister i Tanzania og der var selvfølgelig nogen der kendte ham og så var der telefon til ham og i den periode hvor han fik lov til at blive boende mellem de to elever inden tommefierne kom og så lød Knud Thomasens røst ud i højtællerne, Telefon til sportsministeren! Og så kom Nitzar jo drønende og passede sin telefon. (31:57) På det tidspunkt, der i foråret 64, der var der træningslejre, og der var mange forskellige idrætsfolk samlet, og der var blandt andet også et hold bokser, som skulle træne sig op, og mætteuløbede og der var blandt andet Borg Kroh, og der var Hans Erik Petersen, og Tom Boks, og Iben Fred Jespersen, stor sværvægter, og et par stykker mere. (32:25) Nilser der, han var meget interesseret i boksning, og han havde så fået lov til at komme ind og overvære deres træning, og jeg var så tilfældigvis også, og han kom så ind i idrætshallen, Nilser med alt det der boksetøj på, og stod og lavede skyggeboksning, og alt sådan noget fint noget, og så gik han hen til Tom Box, og han stod sådan og kiggede lidt på ham, og han stod der og kørte med paraderet Nitzer. (32:51) Så fik han lige to lige stået med en højre ind på brystet Nitzer, uden at han overhovedet nåede at parere den. Og så kiggede han lidt rundt og sagde, at han tror, at han noterer for resten af perioden. Så satte han sig hen og skrev. Det er også lidt hårdt at komme op på olympiske bokser. Ja, det var det jo. (33:12) Men han kom jo alligevel til Olympiaden i Itza. For jeg læste senere i Avisen en reportage fra bl.a. den olympiske bokseturnering med en journalist, der åbenbart kendte ham, måske også herfra. bokserturnering med en journalist, der åbenbart kendte ham, måske også herfra, hvor han så siger, at han var så tilvæltigvis kommet ind og se en kamp, hvor der var en bokser fra Tanzania, der var oppe i ringen, og hvem stod i ringjørnet, var sekundant, det var sportsministeren. (33:43) Så blev du ansat som lærer i 1966, ikke? Ja, i 1966. Efter jeg var færdig på seminariumet, så var jeg soldat, og så fik jeg ansættelse her fra november 1966. Og det var sammen med kollegaer som Flemming Black, Astrid Hartwig og Signe Troelsen, hvis det siger nogen noget. Blak og Astrid Hartwig og Signe Trosen, hvis det siger nogen noget. (34:06) Og der var jeg så indtil 1972, og der gik jo dagligdagen, vi fik indført, eller det gjorde Bjarne Hauger, der trådte til som forstander i 68. Han fik ændret højskungen fra de der fem og tre måneder til en otte måneders højskole. Og det var nok skolens redning på daværende tidspunkt, at man fik ændret det. (34:37) Og det skabte også et fint tilstrømning af elever. Så kan jeg lige sige lidt i mellemtiden her. Du har fortalt mig lidt tidligere om nogle lidt sjove episoder med Bjerne Haugård i den periode, han var forstander. Ja. Ja, ja, det var... Det var jo sådan, at det var Bjarne Hager, der var forstander, men hans kone var jo med. (35:06) Og hende kan vi jo se på billedet. Er der et billede af Bente Hager? Ja, en meget, meget dygtig dame, men det var kun den yngste af deres børn, der var med. Så hun havde en masse kraft og overskud til at tage initiativer på forskellig vis. og tage initiativer på forskellig vis. Jeg kan da huske, at når vi sad til læremøder, og vi havde diskuteret nogle ting, og vi mente, at nu ville vi komme til nogenlunde konklusion eller aftale, og så sagde Bjarne gerne, at vi ender den lige igen i morgen ved formiddagskaffen. (35:39) Og den vending, det var sådan, at Bjarne kom og sagde, hvordan det så var, at det skulle være. Og en anden episode, det var, at en gang, vi sad i spisehallen og drak kaffe, og så var min søn, han på det tidspunkt var fem år, og han sad ved siden af os, der siger han, fru Havger, er det rigtigt, at det er dig, der bestemmer alting her på skolen? Nej, hvem siger dog det? Det gør min far. (36:07) Så... Ja, og så så søger du dig væk lidt og kommer på seminariet i Esbjerg. Ja. Og så vender du tilbage som forstander i 82. 82. Jeg var ansat på seminariet i Esbjerg i 10 år. Uddannet idrætslærer til folkeskolen. Og da så stillingen her blev slået op, så var jeg jo stadigvæk bidt af idrætsskolen, at jeg tænkte, at det var der noget for mig, at jeg måtte søge det. (36:44) Og jeg havde også haft et fint forhold til de kollegaer, der havde været der sammen med mig som lærer. Så det så jeg ikke nogen problemer i at vende tilbage. Så jeg søgte stillingen og fik den, og var så her i godt to år, frem til 1984. Og der startede der så en ny højskole oppe ved Skagen, som hedder Sundhedshøjskolen, og der blev jeg så opfordret til at søge den stilling, og så tænkte jeg, ja, hvorfor ikke prøve noget nyt, og så få lov til at starte sin egen højskole og danne sit eget team med medarbejdere og lærere osv. (37:24) med team, med medarbejdere, lærere osv. Så det var det, der skete, og derfor blev forstanderperiodens relativt kort. Ja, så du har altså nået fire møder med Vejle Idrætshøjskole, helt fra at være elev og så til at være lærer og så til at være forstander. Så man må sige, at du har kendt den over mange, mange år. (37:42) Ja. Jeg er rigtig glad, fordi du ville komme og fortælle lidt om din tid på højskolen. Tak for det. Skal vi lige tage en hånd? Hvis man har lyst til at høre nogle flere af Thais anekdoter, så har vi et podcast, der ligger på højskolens historiske side, hvor jeg har snakket med ham i tre kvarter, så der fortæller han lidt mere af de her forskellige anekdoter. (38:14) Så nu vil jeg gerne invitere en anden tidligere lærer ned på stedet her, og nu vil han være medlem af et repræsentantskab, og det er simpelthen fordi, han lige skal skyde et lille eventyr i gang med en lille optræden fra en lærerrevy, tror jeg man kan kalde det. Og det er Hans Lauke, som til daglig er konsulent og har været lærer her i flere år, men også en del af vores repræsentantskab nu. (38:43) men også en del af vores repræsentantskab nu. Så snakker vi nemlig bagefter, ja. Fordi så kan de lige møde dig på slapligene først, og så er paraderne nede. Ja, jeg skal synge en sang, jeg siger hedder Hans Laumir blev ansat for idrætsskolen i 81 af Tage Benjamin. Han var jo et stort tak skyldig. Han havde andre muligheder. (39:10) Og som forstander takker man jo, for han lagde progager til alt. Andre ikke. Men han var 81. Han var også uddannet til folkeskole, kom fra en folkeskole i Hoppensted, der var jeg så heldig at have to lærerbørn til et ægtefar, der var ansat her. Dem havde jeg til formling, og de ville gå i ægtefar, og min ung lærer, vi havde, var meget langt hårdt. (39:33) Og så kunne vi egentlig bare rette alt for til formling. Så skolen ringede til mig og spurgte om jeg ville undervise i formling for højskolelærer som valgfag. Og det ville jeg da gerne. Og så inden jeg kom i gang, så ringede de op og sagde, at vi kunne lige tage et par timer i svømning også. De vidste ikke, at jeg var dum til at svømme på deres gang. (39:52) Og det er det her, der har en god kammerat derovre, som også er en gammel kollega, han kan huske, fordi vi gik hjemme på Sønderjylland, at ude i vingstilstændigheden Der var jo en rigtig skømmelandskab. Og dengang lavede helt en ny op, at blive taget på video. Og da jeg så skulle op der, og det blev optaget på video, og så skulle præsenteres, så sagde den lærer vi havde, han sagde, inden jeg viser alle dem der skømmer, så vil jeg ikke sige, der er en særlig særlig retning på ringen for højre. (40:19) Det er søhæsten fra Danmarks afar. Kom nu ind, så er derdret krasse i forheden? Det forhindrer ikke, at man kan blive undervist i søvning på enhedsrådet. Men jeg var i 41. svært færds, undervist i kudbold, i det studiekræft og så også i form i billedkost. Sammen med mine gode kollegaer fra 18. (40:48) 000 år, så lavede vi en revy hvert år, der rejste ind til en provokatør-situationist, der hed Jens Jørgen Thorsen. Det var en virkelig vild mand. Han havde stodkankerhed. Han ville leve uden færdigheder og uden modhold. Det er der noget, der gik ned i. Og Karsten, langt tilbage, at vi skal lave noget som sidst, fordi det var faktisk sådan, at det var kun friensen og mor var jo koncentration uddannet. (41:10) Og det var på meget, meget højt niveau. Men Carsten havde sagt, at vi skal også spille lidt musik, og det skal vi. Så Carsten, han fandt en lille trum, og så rørte han lidt med whiskeren i gruden og det der i gang. Og så... og jeg lærte fem akkorder på en guitar. Og på mit første elevhold, der var det faktisk sådan, at jeg havde en aftale med en elevhold, at når jeg skulle skifte akkorder, så skulle de lige holde toben på indenværende. (41:33) Kan I se det på jer? Så grundig, han løber jo et tredje væk i længere mand. Nå, en af de, en af de karakterer vi havde, den hed Fuglefløjt Små Pip fra Hverdagen. Og dengang, jeg længe om at synge den dag, der var der en sang, der hedde Hvorfor går min ælskede i regn? af Tove Ditlevs. Kender I den? Nej, kender I den ikke. (41:53) Men den sang vi jo rigtig meget dengang, Hvorfor går min ælskede i regn? Og den lærte vi om til, hvorfor løb min ælskede op af sneglen. Dengang var det sådan, at sneglen var passagen fra byområdet her og så ned til byvæggen. Og når det var stormaritim for højskole, og man kørte af her, og det ligner meget bedre at luge på hinanden, så gik de derned. (42:19) Så den blev godt forløbt, men elskede op af sneglen, fordi der var jo også nogen der, der havde set den til periodtselevationen. Sådan var det jo. Og der synes bare, at det er en smidt, der er i skormagasinet. Også forvel. Men, og tog på de ledelsen, og det handler om ulykkelig kærlighed, tog på de ledelsen, hun spørger nattens stjerner. (42:39) Men i min lille tekst, der spørger hun, der er blevet forladt, hun spørger, ursulære værn. Det er et andet par, der har par av herre til denne perioden. Så er det sånn her. Hvorfor løp min eget slød av seglen? Da vi faktisk skulle lige ut. Hvorfor løp min eget slød på etten? Det kan ikke på nyt 19 angstund. (43:07) Og jeg spurgte Ursula og Werner, det har du ikke prøvet i så tit et tag. Hold ham inde med jordbærshalle, kalorier er kærlighedens fit. Jeg er kærlighedens fit, og jeg søgte ham i går og smadrede dybt i skoven om et smadret træ. Men han sad med hidretonefjerner. Jeg sagde vel, at gjorde ham så rart. (43:39) Hvis du giver et kys, så giver jeg fl færd til. Spalder jeg lige, før jeg skrubber. Lægge af armen, om han skal ind og købe. Kiggede han og spørgte, hvem er du? Har det vænnet lidt, men nu skal vi være med. Når du møder en, du holder af. Byg ham aldrig på, iordbærsskæret sø I jordbærsskæret klipper ned og ned Smutter det lidt Halalalalalalalala Halalalalalalalala Halalalalalalalala Halalalalalalalala Halalalalalalalala Halalalalalalalala Sådan! Ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ah ja ja, ja, ja. Ja, ja. Okay. (44:52) Ja, så må du gerne tage plads heroppe. Jeg tager en våben, ja. Og vi skal jo underholde eleverne i morgen med vores form for cabaret eller revue. Så det bliver jo spændende, om vi kan leve op i det. Hvad var niveauet til det, de har set i dag? Ja, niveauet var ikke højt, men vi havde et sjov. Rasmus og jeg havde også et valghold, når vi havde musisk kreativ i dag. (45:09) Det hedder SIO 413. Hvad lavede I med SIO 413? Vi havde 136 elever, de er 55, de meldte sig til SIO 413. Vi ville ikke spille noget, der var mere end tre akkorder på. Det var princippet. Vi ville ikke spille noget, der var mere end tre akkorder på. Det var princippet. Så er det jo tre fede fluer i en sal på hospitalen, eller hvad de hedder. Nå, vi kører videre langs. (45:32) Det er ikke sikkert. Jeg vil sige, at det er musik, de unge hører nu om dagen, når jeg er nede og styggetræne sammen med dem. Det er ikke det samme, så jeg er ikke sikker på, at de kender alle numrene der. Nej, nej. Nej, men du blev ansat som højskolelærer, fordi du var rigtig god til formlingen. Ja, det gjorde jeg. (45:51) Og hvordan var det at være højskolelærer? Hvad lagde du særlig væk på dengang som højskolelærer? Altså for mig har højskolen simpelthen været afgørende, vil jeg sige. Jeg opdagede på højskolen noget af det, jeg synes, højskolen gør helt fantastisk. Det er ikke altid, man har den erkendelse, når man er der, men om ikke andet, så får man den, når man har forladt den. (46:05) Noget af det fine, der sker i højskolen, det er jo det begreb, jeg kalder, altså det er det, der hedder menneskeligheden. Det menneskelige, det er gjort af to ord, at man er menneske og ligheden imellem os. Altså vi kunne jo have nogen, som kom fra Hellerup eller Gamle Halde, og de er som om ikke nogen fra en tisd eller en robber. (46:22) Så kunne de jo i første fase tænke, vi kan ikke sige hinanden noget. Det kan vi ikke. Men så gik det kun ganske kort tid, så havde man ligesom afmonteret alle fordommene. Og så fandt man ud af, hvor ens man faktisk var. Det er den store styrke i højskolen. Og det var faktisk også det, som jeg, da jeg i sin tid valgte at forlade højskolen efter 12 år, blev det vel, at bl blev selvstændig, så er det det, jeg tog med ud. (46:48) Jeg har aldrig i princippet forladt højskolen, selvom jeg har været i en verden af management. Så har jeg aldrig forladt højskolen på den måde. Du har taget Axel Sandevos med, og det er fordi, du har en god historie omkring. Nej, jeg har i hvert fald en stor historie omkring, fordi det er jo sådan, at så skal man ikke bare give folk, hvad de vil have på en højskole. (47:07) Meget tit er det jo der, hvor man ikke forventer noget, at man kan få de største overraskelser. Vi havde dengang nogle fag, der hed Studiekreds, og der havde lærerne fuldstændig frihed til selv at definere, hvad det var, man ville arbejde med eleverne med. Og det svar til det, I har, der hedder Gælder Livet nu, det er en udspring af et studiekreds, bare med et nyt navn. (47:28) Men vi havde som sagt, vi kunne selv sætte vores dagsorden. Jeg havde kolleger, der lavede meget politiske temaer. Jeg havde en kollega, der hvert år havde et tema, der hed Angst. Han blev mere og mere bange selv. Og så havde jeg valgt så at tage udgangspunkt i litteratur. Og jeg havde læst den her, En flygtning krydser sit spor, bogen om Janteloven. (47:53) Alle kender Janteloven, de færreste kender bogen om Janteloven. Fantastbog om en ung fyr, der hedder Esten Arnake. Bare navnet Arnake. Han har fået testkage i livet. Men det, jeg så gjorde, det var, at jeg havde stødt på et pædagogisk begreb, der hedder, en norsk filosof, der hedder Erling Lars Dahle. (48:10) Han taler om det, der hedder det pædagogiske vækken. Så man skal forestille sig, hvad det er. Så er det for eksempel, hvis man kommer til en reception eller en fest, inden man har samlet ind til enten været inden eller til en, man skal sige farvel til på en arbejdsplads alene, at man har samlet ind, man skal sige farvel til på en arbejdsplads alene. (48:25) At man er samlet ind, og man glæder sig til festen, men der er bare én ting, man ikke har været opmærksom på, det er, hvem skal holde talen for vedkommende? Så står man til sådan en reception der, og alle vil så gerne sige et eller andet, der bare ikke laver nogen aftaler. Det er det, der hedder et åndeløst spænding. (48:41) Det står sådan og vibrerer. Og det valgte jeg, det princip, det ville jeg bruge i forhold til studiekredsen. Så jeg sagde til mine elever, her har I en lille tynd bog med meget, meget lille tekst. Jeg kan godt se, at der er nogen af jer, der får spas med det her, nu ikke? Men meget, meget små typer. (48:56) Og så aftaler vi, for hver eneste gang, så læser vi 25 sider. Og det er jo meget, hvis man kun er vant til at læse BT-sporten. Så er det mig, der skulle læse 25 sider. Og så sætter vi os bare sammen, og så siger højskolelæreren, hvad så? Så bliver der helt stille i lokalet. Indtil der er en, der bryder igennem og siger, på side 8 stod der det, det fik mig til at tænke på. (49:24) Så i det øjeblik, der begynder man at fortælle sin egen lille fortælling. Og det er det, som højskolen kan, det er at bringe den lille fortælling frem hos hver enkelt. Fordi vi bliver meget mødt af den der meget store historie. Men jeg har aldrig mødt en højskoleelev med en uinteressant lille fortælling, nemlig en fortælling om deres eget liv. (49:38) Jeg har mødt mange, der syntes, den var uinteressant. Men når man først begynder at fortælle den, og jeg tror, det er styrkende for vores personlighed, for vores identitet, at vi får plads. Og det får vi i højskolen. Her syrsker vi ikke med relationerne. Men så var der jo også dengang elever, de er nok færre i dag, vil jeg tro. (49:57) Så var der jo elever, som ikke lige mødte op. Vi havde, hvad Hvad hed det der nede i byen? Tvejgrose. Vi har ikke nogen elever her. Nej, men dengang var der jo nogen, der troede, de var kommet i pensionat med tilhørende boldbaner. Og hvis du så mangler en elev på et hold, så tænker du, jeg tror lige, jeg går op til ham oppe på værelset. (50:17) Jeg mangler på, jeg tror lige, jeg gør. Så lå du sådan et lederet uhyre der i sengen. Så laver vi en lille tjek og siger, duille tjek og sagde, at den hedder den her bog. Og så børste den her en flygtning krydse sit spor. Det er rigtigt, Niels. Den hedder ikke, at en krydsning flygter i sit spor. Så vi ses lige om fem minutter. (50:41) Sådan gjorde vi også dengang. Vi interesserede på, at vi skulle være der. Fordi i et fællesskab er man forpligtet, og det var vi også. Ja, det prøver vi jo stadigvæk på. Du er jo så blevet medlem af repræsentantskabet siden, efter vi lavede nyt repræsentantskab i 2017. Hvordan kan det være, at du er trådt ind i det? Jeg tror, det er en opfordring. (51:01) at du er trådt ind i det. Jeg tror, det er en opfordring. Men når jeg synes det, når jeg siger ja, så er det fordi, som Lars også har gennemgået her, idrætsskolens historie har også været ujævn. Der har også været perioder, hvor man virkelig kæmpede for eksistensen, og det er der også folk her, der kan fortælle om. (51:20) Men det, jeg synes, jeg har set inden for de seneste år, både med efterskolen og højskolen, og jeg har været nogenlunde tæt på det, også fordi jeg bor i byen, lige når jeg kan følge det, det er, synes jeg, sådan en formidabel transformation til et sted, hvor jeg også kan genkende nogle af de størrelser, som vi lagde vægt på dengang, da jeg var her. (51:39) Og det handler meget om værdier, og det handler meget om, hvordan man bekender sig til. om værdier, og det handler meget om, hvordan man bekender sig til. Og der synes jeg, at jer, der står for det her, har virkelig været dygtige til at geniropere noget af det, der har været. I den mellemlængde periode er der jo mange højskoler, som også har prøvet sig af med mange forskellige ting, alt efter hvor markedet det lå. (52:00) Men jeg tror altid, der er jo god adfærd i at være både lojal og historisk i forhold til det grundlag, man har arbejdet på. Og det synes jeg, I har generåbet. Derfor synes jeg, det er spændende og interessant at være med til. Jeg skal lave opfordringen og gå videre til lærerne i studiekreds, eller det gælder livet, om at læse Sandmoses bog, så I kan være klar til 25 sider indtil næste gang I har DGL. (52:26) Så tak fordi I fortalte lidt fra os. Så er vi fremme ved 92. Det er der Hans slutter på højskolen og bliver selvstændig. Og det er også der, vi får bygget den her bygning. Og jeg kan godt sige, at jeg tror ikke, det var sådan en snorlig kamp at få bygget en kugle af metal ud i haven, når man nu var en idrætsskole. (52:56) Men tanken bag Globen var, at vi skulle have en foredragssal, der kunne slå alle de andre højskoler. Fordi i gamle dage var foredragssalen over i spisesalen. Og samtidig var tanken også lidt, at ved at lave noget arkitektonisk flot ude i haven, så ville man begynde at få sit blik til at drage den vej, i stedet for at kigge på bygningerne, som jeg tror, at den dagværende forstander ikke syntes, hang helt så godt sammen, fordi det var bygget over mange gange, når man havde råd til det. (53:25) Så det var nogle af tankene bag at forbygge Globen. I den sammenhæng blev også skrevet en skolesang, og Siny, som har været nede og spille en gang, hun vil lige hjælpe os med at spille den her igennem. Hun har nemlig skrevet melodien til den her skolesang, som Sten Kåløg har skrevet, som er frimindighedspræst i Sønderjylland i dag. (53:51) Men det er ham, der har skrevet teksten, og Signe har skrevet melodien, og hun vil hjælpe os igennem at få sunget skolesangen fra 92. Så nu er vi kommet fra der, hvor man virkelig får lyst til at marchere. Vi har stadig lyst til at stå op, men det her er lidt mere fint. Det er ikke så rent. Thank you. (55:00) ¶¶ Amen. So spread your shame, and your heart is empty. I will hear you, the time is near. The day is ending, and the time is near. I am to my priesthood, so he may still be my priesthood. So stay in my hand, and you are my Savior, my Savior, my Savior, the time is near. The Lamb of God's name is born, Thank you. Så snart vi er ved at gå, så snart vi er ved at gå, så snart vi er ved at gå, så snart vi er ved at gå. Så ser vi lige en kort videofilm fra 1995, inden vi lige snakker lidt mere med Signe omkring musikken her. (56:54) Det er bare så du ikke går for langt væk. Men sådan her ser det altså ud at gå på højskole i 1995. Thank you. É o meu amor down i've seen a glamorous girl that makes me wild (58:04) I've seen a glamorous girl that makes me wild Head down the... laver de det samme, som I laver nu, og det er jo efterhånden en del år siden. Vi har skiftet her op til næste. Og så vil jeg gerne invitere dig lige hen og snakke lidt med mig herhenne, Signe. Tak. Du fik sat gang i en masse musikundervisning. Kan du fortælle lidt om det? Ja, jeg blev ansat i 1976. (59:08) Jeg havde været gymnasielærer, og dermed er jeg altså ikke uddannet på noget konservatorium, men på universitetet. Og det gik op for mig som gymnasielærer, at jeg synes, det var træls at gå hjem og ikke se mere til sine elever. Jeg kunne faktisk godt tænke mig en verden, hvor man var lidt mere sammen på forskellige måder, ikke bare i undervisningen, men at man delte livet lidt. (59:32) Og det medførte, at jeg så det her job, og fik det, og så blev det en verden, hvor man har en indflydelse, og hvor man lever med hinanden. Jeg husker stadigvæk at sige farvel til det første elevhold. Det er det værste, jeg nogensinde har prøvet. Men jeg suger en hel dag, og det eneste hjælp var det at komme væk. (59:48) Så opdagede man næste år, at det går altså ikke på den måde. Man er nødt til at prøve at se, om man ikke kan blive lidt hård og indvendig. Men det er ikke nemt. Hvad angik musikken, så var der ikke så meget andet. Da jeg kom, der var et gammelt klaver og nogle gamle højskole-sangbøger, og så var der faktisk ikke andet. (1:00:06) Det er jo ikke så let at lave undervisning udefra. Men jeg fik meget hurtigt lov til at købe nogle instrumenter og nogle nyere sangbøger. Jeg havde en time om ugen med de basishold, der var. Det er bygget op stadigvæk sådan, at man har basishold, som har nogle fællesfag og så en hel masse valgfag også. (1:00:25) Men sådan var det i hvert fald dengang. Og det var én time om ugen. Efter jeg har været der i to år, søgte jeg om at få det udvidet til to timer om ugen, altså en dobbelttime. Og det var det så faktisk resten af den tid, jeg var her, hvilket var til 1997. Så var der også valgfag. Og på en højskole er der jo heldigvis rigtig meget frihed, så man kan gøre meget af, hvad man godt vil. (1:00:49) Jeg kom sådan ret hurtigt ud i at lave noget med revy og teater og den slags i fritiden. Og det kunne jeg jo også godt lave med eleverne her på stedet. Så det har jeg gjort i det omfang, jeg i og for sig har haft lyst til det. Det er et ret stort arbejde, men det er enormt sjovt. Og jeg kunne også til enhver tid få mine gode kolleger til at være med til at lave kor og whatever. (1:01:13) Der manglede aldrig noget. Efter nogle år spurgte jeg også, om jeg ikke måtte få alle eleverne gang om ugen til fællesang. Og der var de op på de 130 i hvert fald. Da jeg sluttede i 97, så tror jeg, der var 134 elever. Fordi det var en periode, hvor skolen voksede og voksede. Der var hele tiden venteliste. Der var hele tiden tryk på. (1:01:36) Idrætshøjskolerne var populære. Vores hav var også populære, og vi kunne bare ikke have alle de mennesker, og vi byggede ud og gjorde ved. Og det er så for mit vedkommende noget, der stoppede i 1997, da jeg flyttede til Frankrig et par år og kom så ikke tilbage igen. Og der har faktisk været fællesang lige siden, så det er egentlig dig, der har sat det i gang, at vi synger sammen, alle sammen på én gang. (1:01:59) Det er jo en vældig naturlig ting på en højskole, så det er sjovt. Det er lidt naturlige ting på en højskole. Så det er sjovt. Kan du fortælle lidt om den melodi, du skrev til sangen? Hvordan fandt du på den, og hvad var omstændighederne omkring det? På det tidspunkt havde jeg været vise akkombinatør i flere år, og var dermed vant til at forvente, at hvis noget skulle være godt inden for musikken, så skulle tekst og melodi supplere hinanden. (1:02:29) Da Ole Worm fik den idé, at vi skulle have en ny skolesang, så kom han og spurgte mig, om jeg ville lave melodien, fordi han havde en idé om at få en professionel forfatter til at lave en tekst, men om jeg så ville lave melodien. Og det vil jeg jo selvfølgelig gerne prøve. Det er jo en udfordring. (1:02:48) Det er ikke noget, der bare giver sig selv. Og så kommer teksten. Når jeg læser den tekst, så vil jeg sige, det var altså ikke en tre-akkorders tekst. Den sagde i mit hoved med det samme, at der skal være et slags omklæde, der går opad. Svæv min sjæl og løft dig, krop. Det skal gå den vej. Så kom det til at gå lidt højt, synes folk, men det kunne ikke anderledes. (1:03:13) Så bliver man også grebet af det, man laver. Og den fik så den udformning, I lige har hørt. Jeg har fået et par eksemplarer med her. Jeg kan se, at den er lidt fejlskrevet. Jeg tror, at jeg efterlader en rigtig en her. Vi må hellere få den sådan helt præcis skrevet ned, så den kan blive gemt til eftersiden. (1:03:34) Men sådan kom den til, og det var mine kolleger, der som de allerførste indstuderede den og optrådte med den. I hvilken sammenhæng? Det har vel været kloden her. Ja. Var det ikke det? Jo, det var det. Hvad for noget? Nå jo. Men altså Globen her blev jo indvist med frask og bram. Og man kan jo se, at det er den, der handler om, hvor herres lille store kugle. (1:04:01) Hvad tror I, det er? Dejligt. Tak fordi du ville fortælle lidt om dit højskolelærerliv og lidt om sangen og har hjulpet os med at spille de der to sange. Tak skal du have. Lad os give det til Simon. Så det er i den forbindelse, sangen er skrevet. Så oprindeligt hed skolen Den Jyske Idrætsskole, og det er fordi Svend O. (1:04:42) Thomsen synes, at den skulle ikke være magen til Gymnastikhøjskolen i Viborg, eller den skulle ikke være magen til Sønderborg, hvor der også kom en idrætshøjskole. Så han ville gerne skille sig ud fra de andre skoler, eller undskyld, fra Gerlev Idrætshøjskole. Dem ville han gerne skille sig lidt ud for, så derfor ville han gerne kalde det en idrætsskole. Og det er også det, han får kaldt den, men det bliver en højskole, fordi han har også brug for, at der kommer noget støtte, så derfor laver han det under højskoleloven. (1:05:08) De første år indtil 48, der skal han have en medforstander, der er pædagogisk uddannet, for på det tidspunkt, der kunne man ikke blive godkendt af undervisningsministeriet i forhold til højskoleloven, hvis man ikke havde en forstander, der er pædagogisk uddannet, så han blev nødt til at være sammen med en anden forstander de første år af skolens eksistens. (1:05:28) Men han kaldte den altså den jyske idrætsskole. Men når man går rundt i arkiverne, så bliver man jo lidt interesseret, og der er også nogen, der fortæller, at der var rygter og sådan nogle ting. Og så fandt jeg et papir i et af mapperne, hvor et brevhud ser sådan her ud, hvor der står, at det er en jyske Idrætshøjskole. (1:05:47) Og det her brevpapir lavede de i forbindelse med 58, altså med genindvægelsen, hvor kongen bl.a. er på besøg. Så det har altså været trykt, Idrætshøjskole, på brevpapiret på det her tidspunkt, og så. Og spørgsmålet er, om det er en fejl, der er lavet i trykkeriet, eller at han reelt tænkte, at den skulle hedde noget andet. (1:06:07) Jeg har snakket med nogle stykker, og de siger, at han ikke havde tænkt, at den skulle hedde noget andet. Men der var alligevel nogen, der syntes, at den skulle til at hedde højskole. Og rygterne vil sige, at kongen undervejs i sit besøg, og i de samtaler, han har haft med Svend Aage, siger om den jyske idrætsskole. (1:06:23) Det var da et vældigt fint navn, du har til din skole der. Og så kan det jo være svært, når kongen har sagt, at jeg laver det om til højskole, så bliver man nødt til at beholde idrætsskole. Så det hed skolen altså rigtig langt frem i tiden. En kort gennemgang af de forskellige logoer. Her kan I se, at her har vi en diskuskaster på forsiden af det første årsskrift fra 1944. (1:06:47) Og så sker der lidt i 1966, det er der, hvor Axel Bjergaard, han er forstander, Tag Søgaard, han bliver opsagt i, eller han siger selv op efter lidt pres i 1964. Og så er Axel Bjergaard, han er selv forstander nogle år. Og han beslutter sig i 1966 for at lave, at skolen ikke sammen med elevforeningen længere vil lave overskrift. (1:07:07) De vil i stedet for lave en årbog, og så laver elevforeningen så selv det overskrift i 1966. Der kan I se, at der er en flamme på overskriftet. For det har også i mange år været højskolens emblem. Så man fik et emblem, man kunne sætte i sin trøje når man havde været her fordi man skulle jo brænde før man kunne tænde som sloganet var på det her tidspunkt vi kommer tilbage til at vi udgiver tingene sammen i 68 og det er diskerskasteren vi er tilbage til og så i 97 der får vi et nyt logo og som der står i overskriftet (1:07:43) så er det diskerskasteren ind i fremtiden, eller den hoppende bold, eller hvad man nu skal kalde det logo, der bliver der. Stadig under navn Den Jyske Idrætsskole, men i 1998 bliver navnet så lavet om til Vejlig Idrætshøjskole, for at få det lidt mere lokalt forankret, men også for at få højskole ind i navnet af skolen. (1:08:04) men også for at få højskole ind i navnet af skolen. Og så laver vi et nyt logo i 2003, tror jeg det er, hvor det nye logo, som det ser ud nu, med Globen, det blev lavet af nogen, der gerne ville strømligne os, og kursuscentret skulle være stort, og der skulle ske mange ting, så logoet er selvfølgelig Globen, sådan en aftegning af det. (1:08:23) Og det er vi jo glade for i dag, det logo. Så det håber jeg, det klarer i mange år endnu. Men det har vi jo en, der kan være med til at bestemme, om det gør, fordi det kan godt være, I tænker Ole Damgaard, han er the man, men det er han faktisk ikke. For her kommer the man, det er ham, der er med til at have ansat Ole Damgaard. (1:08:42) Og vi har i hvert fald mindst en elev, der vil klappe rigtig højt, når vi siger goddag til Carsten Lange her. Og Carsten, han var selv elev, nu skal jeg lige vente mig om for at huske det her, i 78, 79, og du fortæller lidt om, hvor mange gange du har været til elevmødet siden, og sådan nogle ting der, og han har været kassér i elevforeningen, og er stadigvæk i dag også, lige siden. (1:09:08) Og så er han medlem af højskolens bestyrelse siden 2001, og så har han været the man, formand for skolen siden 2008. Velkommen til, Carsten. Tak for det. Men det er jo næsten dig, der skal sige velkommen til mig, fordi du har jo haft en utrolig lang overrække, hvor du har haft din faste gang på Mødskolen. (1:09:28) Jo, jeg har været der et par gange. Som Lars sagde, så kom jeg lige til at kigge på de billeder, der var bragt af Hans og Signe. Det eneste, der har forandret sig på de billeder fra dengang til nu, det er, at vi har fået nye briller alle sammen, kan jeg se. Ellers så ligner det jo meget godt. Jeg kunne jo selvfølgelig godt fortælle en hel masse om, hvordan det er at være formand og have det i dag. Altså vi har jo, som nogen ved, vi har en, det hedder en frivillig ulønnet bestyrelse. (1:10:00) Det er sådan, man må have det på højskole og efterskole. Selvom vi så i dag har en omsætning, der ligner noget, der er i nærheden af 60 mio. kr., så er der alligevel frivillige ulyndede til at styre det. Men vi synes os selv, at vi har været rimelig heldige med at få ansat de rigtige mennesker til at køre det her. (1:10:14) Det er både det ledelsesteam, der kører nu, men som andre også har været inde på, det har jo været opture, det har været nogle nedture. Der har været nogle nedture, og jeg kom som sagt ind i bestyrelsen i 2001 som repræsentant for elevforeningen, afløste en, der hed Henning Rasmussen, der havde været formand for elevforeningen også i mange år. (1:10:43) Og så blev jeg så formand derfor 10 år siden, hvor den store sidste, påhåbentligvis sidste, ikke seneste, men sidste store krise her på stedet var, der var nogle elevhold nede på omkring 35 elever. Og dengang kom der så et tilbud om at få en efterskole ind, som skulle give nogle flere elever en omsætning. (1:10:55) Og det sagde vi så ja til dengang, og så har det egentlig udviklet sig. For denne gang, og Signe huskede lige, at 134 elever, og nu ved jeg, at efter det seneste indtag i søndags, der er der så 133 elever på holdet lige nu. Det er meget tæt på, hvad skolen kan rumme, og samtidig har vi også en fuld efterskole. (1:11:13) Så det er noget, der ligner lige knap 300 elever, der går på skolen lige nu, og vi vil være lidt oppe at ringe de senere år. Så det er selvfølgelig en stor fornøjelse at være formand for sådan et sted, og det er også en stor fornøjelse at komme her stadigvæk, og har kommet her i mange år. Så jeg tog bare lige det her billede med, og jeg kom til at tænke på det bagefter, at det er sådan fra mine første år som kasserer og medlem af elevforeningen. (1:11:41) Nu vil jeg lige trykke det der frem, hvor man kan se det. Nu vil jeg lige trykke det frem, hvor man kan se det. Jeg skal nok lige snakke lidt højere. Som man har kunne læse, var der i 80'erne omkring 800 medlemmer i elevforeningen. Dengang havde man ikke internet og alt det smarte. Nu kan vi se, at der er podcast og diverse ting. (1:12:03) Så der havde man en stempelmaskine der, og det foregik ved, at de prægeplader, der ligger dernede, det er sådan en metalplade, hvor der så er hakket navn og adresse ind på de elever, der nu var medlem af elevforeningen. Og så stoppede man den der metalplade ind oven i den der sammen med en kuvert, og så klappede man den der store ting i stedet på, og så stod den adresse på kuverten, som man skulle sende til. (1:12:28) Så havde vi et håndstempel ved siden af, som markerede afsenderadressen på det her. Og som i dag, lige snart man har været på højskole, så ved I også, at man flytter det eneste, man skal studere et andet sted, et tredje sted. Så vi skulle også have ændret de der. Så det var noget med i hånden at skrive sædler på, sende dem ind til en præger, der gjorde det, og så fik man det tilbage et stykke tid efter. (1:12:48) Og det var ikke noget med at brække dem ind på skærmen og rette adresse osv. Det var jo på skrivemaskinen, der var i hånden, man havde medlemslisterne på de her 800, og da der også efterhånden var strejt over så mange gange, så måtte man jo sætte sig ned på en skrivemestil og skrive det her om. (1:13:10) Og så har det så efterhånden udviklet sig til, at man begyndte at få nogle EDB-systemer, hvor der kunne lægges ind, og så kunne man skrive nogle labels ud, og så sidder Clistrid labels. Og en af de der anekdoter, som Lars nu opfordrede mig til at finde, det var faktisk, at da vi sendte det årsræfter ud, der var der nogle stræksregler, der var vi så kommet op på 1.1050 medlem på det tidspunkt. (1:13:28) Og der skulle vi så have købt nogle kuverter og sat på, og der var postlæsning, de var lidt restriktive. Der var sådan en portomaskine, man kunne køre igennem. Og så sagde vi, kan vi ikke bare få kørt de der 1050 porto, eller ku' være der igennem på portomaskinen, for i dag skal vi nok bare selv stoppe den i. (1:13:47) Men det kunne man ikke, for så kunne vi jo snyde og stoppe for meget vægt i og alt muligt andet. Og så siger hun, vi har lige fået en ny taxa, så der skal 17 kroner på de her. Nå, men det er fint, så skulle jeg så have 1050 17 kroners primær, så måtte vi jo sidde og slikke på de der og sætte dem på. (1:14:01) Så siger hun, jamen, de er ikke rigtig kommet i de mærker nu, men du kan få nogle 15 kroners og så 54 øres. Og det var nogle store 50 øres, det mærker. Så der fik jeg langt om længe aftalt hos Danmark, som det ikke hed dengang, men til at sige, jamen okay, så kan vi godt komme ned og få de her kuverter kørt igennem, og så selv stoppe i det, og så skal vi på tro og love erklære, at vi skal nok være med at stoppe ekstra ting, lige til de kommer til at veje for meget. (1:14:29) Så der var lidt arbejde dengang, og nu er jeg kommet til at sidde og tænke over det og tænke, hold kæft, det er godt nok mange år siden, men sådan er det jo. Tiden er gået. Der er sket noget siden da. Men du har så været til elevmødet på stedet siden? Ja. til elevmødet på stedet siden 70. (1:14:45) Ja, det er så lige omkring 40 år siden, at jeg sendte min ansøgning om at komme op på den Jysk Idrætsskole dengang og komme på venteliste. Men i løbet af sommeren, derfor 40 år siden, der fik jeg så brev fra forstanderen, at Jeg kunne godt komme ind nu, der var begyndt en plads til mig. Så tiden er ligesom gået siden dengang, kan man sige. (1:15:06) Kan du pege på, er der sket noget i den tid, altså nogle større ændringer i forhold til højskolelivet på stedet her? Jeg synes, Hans sagde det meget ramt. Det man får ud af at gå på højskole, er jo stort set det samme. Der er lidt andre lige. Det var ikke sådan, at man måtte efter at tage det, der måtte vi jo godt begynde at komme på gangene. (1:15:28) På mit hold var vi 100 elever, der gik de her otte måneder, og det var blandet i gangen, osv. Jeg boede sammen med ham, der boede vi i Køjsæk. Ham jeg boede sammen med dengang, mødte en af pigerne, der boede lidt længere hen ad gangen. De bor i Billund og er gift i dag, og vi har faktisk tre hold fra vores hold, der stadigvæk er gift, boede eller mødte hinanden på højskolen en gang og boede sammen. (1:15:51) Så vi kom også hinanden ved. Det var ikke nødvendigt at gå ned og snegle den op igen for ligesom her. Jeg tror faktisk, Tage, du kan genkende til, var der ikke også to-tre par fra din årgang? Der blev to par. To par, så selvom man ikke måtte besøge hinanden. De har ikke kommet på det. Så det kan I jo se frem til, at det er nogle af jer, der kan ende med at kende hinanden i mange år og komme tilbage på skolen. (1:16:16) Blandt andet så de to, der bor i det lille stråtægte hus, der ligger midt på skolens grund, de er jo også gamle elever fra højskolen. Eller de bor ikke der længere, de er flyttet til det hus lige ved siden af, for de er så glade for at bo her, så de har lige bygget et helt nyt hus lige ved siden af. (1:16:31) Men de mødes også hinanden på højskolen. Tak fordi du ville dele nogle af dine historier med os, Carsten. Vær så næt. Yes, vi er kommet til 2003 nu. Sådan så grundplanen ud i 2003. Der blev lagt en ny kunstgræsbane. Der blev lagt nyt guld i halen. Under den daværende forstand, der hed Ben Seup. Og det er også her, vi fik nyt logo. (1:17:07) Så snakkede Carsten kort om, at den seneste, ikke den seneste, men den sidste krise i højskolen, det var her omkring 2007-2008. Og det her er elevbilledet fra 2007. Foråret 2007. Og nu tager vi lige alle de ansatte væk. Og så når jeg lige var oppe og spise aftensmad i dag, og stå i kø i 10 minutter inden jeg kunne få et kyllingelår, så var det lidt nemmere at få et kyllingelår dengang, vil jeg sige. (1:17:34) Der sluttede simpelthen 33 elever på det forårshold, som normalt var skolens store forårshold. Og fra det hold, der har vi de her ansatte tilbage. Jeg var på Årlov selv, men jeg var også ansat på det her tidspunkt. Ellers var det kun Jesper, Mika og Martin Olsen, der også var lærere på det her hold. (1:17:56) Og så kan I jo kende Nina, Niels og Torben, som er vores bedeller. Så der er sket rigtig meget siden 2007 foråret der, og vi har blandt andet også fået lavet en efterskole jo. Så det her er sådan bare lige for at sige, at aktien er lidt sjov. Herude er det overskudsgraden, altså hvor mange kroner, og ude til højre starter det ned ved 0 dernede, der er det antal årselever, og som I kan se har der været forskellige perioder. (1:18:25) Det kan være lidt svært i de gamle regnskaber at helt gennemskue, hvoral årselever. Som I kan se, har der været forskellige perioder. Det kan være lidt svært i de gamle regnskaber at gennemskue, hvor mange årselever. Fordi opgjorde det ikke helt på den måde. Holdene var også relativt små. Men I kan se, at det er gået lidt op og ned med antallet af årselever, som er de blå søjler. (1:18:37) Men heldigvis er det for opadgående, og i 2017 er tallet det samme, som det var i 2016. Hvad indgår årselever, og det bliver det forhåbentlig også i år. Men I kan også se, der har været lidt blodrøde tal, og grunden til at 2016 er lidt særligt, fordi det er noget regnskabsteknisk, at det blev så voldsomt overskud, der er det ikke sådan sædvanligt. (1:18:59) Og i det hele taget, så skal et overskud for en højskole, eller en fri skole jo ikke være alt for stort, fordi en del af vores indtægt er jo statsfinansieret, og hvis alle højskolerne lige pludselig laver rigtig fine overskud, så forsvinder tilskuddet, som er det, der gør, at man kan have nogle gode bygninger, have nogle gode faciliteter og sådan nogle ting. (1:19:21) Så det arbejder de meget med at sørge for, at det bliver postet ind i nybygninger og i vedligeholdelse af de rigtig gamle bygninger. I oplever det ikke helt så meget på højskolen, men på efterskolen, hvor hovedbygningen er fra 1942, og deres indkvarteringsforhold er fra 1958, der oplever de det lidt mere, at det kræver en lille smule vedligeholdelse. (1:19:46) Så ser det sådan her ud i 2017, og I kan se, der er bygget nogle ting til. Der er Center for Sundhed, Test og Læring, Discoldsbane, Kladdertårn, Løbebane, styrkerum siden det, der var fra 2003. Så efter at elevtallet gik meget ned der, og økonomien var meget trang i 2007-2008, så blev det vendt. Heldigvis har dygtigt arbejdet i bestyrelsen, og lige nu går det rigtig fint på stedet. (1:20:21) Og vi håber jo at kunne renovere det gamle svømmebad og lave det om til aquascape ganske, ganske snart. Vores forstander, han arbejder nærmest hver eneste dag på det her projekt, det skal blive til noget snart. Både Hans og Carsten har sagt, at det man får på højskolen, det har lignet hinanden i hele perioden, og det her er sådan nogle ord, som er blevet sagt af et af de elevhold, der lige har været. (1:20:50) Så jo flere gange eleverne har nævnt ordet i deres evaluering, jo større er ordet. Og I kan se fællesskab, sammenhold. Det her hold har også været højderåbende, kan jeg se. Udfordrende, venskaber, åbenhed, hygge, udvikling. Og det skifter selvfølgelig en lille smule hvordan nuancerne er i de her ord her men fællesskab og sammenhold og rummelighed og sådan nogle ting står altid rigtig højt på listen Nu har vi kigget på hvordan det ser ud i... (1:21:20) Helt tilbage, vi kiggede på hvordan det ser ud i 95, nu kigger vi på hvordan det ser ud i efteråret 2017, hvor der stadigvæk sidder nogle enkle, som kan risikere at være filmstjerner lige om lidt her. Nu ser vi lige hvordan reklamevideoen ser ud nu om dage. so so hey so so so Thank you. Det er jo ret tydeligt, at det er meget af de samme ting, der stadig bliver lavet. (1:23:40) Nu er det skruet lidt op i klippehastighed og forskellige ting, og så er der lidt andet tøj. Og så er der noget mere fitness. Altså der er noget mere med at sidde på en cykel og løfte nogle ting og lave sådan nogle forskellige ting. Det har afløst gymnastikken, som er meget mere på de første videoer. (1:23:54) Men ellers så ser det ud på samme måde, sådan stort set. Skoleskemaet ser ud, som I kender det. Nu om dagen er det jo mere idræt, der er frem for dansk og matematik og sådan nogle ting der. Der er stadigvæk studiekreds i form af DGL. Der er fællesfag stadigvæk og sådan nogle ting. Men sådan ser det jo ud nu om dagen i skoleskimmet. (1:24:17) Og så har Janni lovet at komme herned sammen med Sofie, som vil hjælpe med at Spille den sang Vi bruger nu om dagen Så nu har vi altså været igennem Helt tilbage fra gamle Dage af 49 Hvor vi havde Mars sang Så har vi I 92 hvor Signe skrev melodien til sangen Jubilæumsang Og så har vores nuværende musiklærer Mille, hun har sammen med D'Elevholdetvej i 2010 skrevet den sang, vi nok synger allermest på skolen i øjeblikket. (1:24:52) Og Sophie hun har øvet hele dagen her, for at kunne hjælpe med at spille, og Janni hun vil synge den her. Og alle eleverne, I kender jo sangen, så jeg er rigtig glad for at rejse jer op og så hjælpe os alle sammen igennem. Teksten er jo heroppe. (1:25:26) Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Hvad er det der sker? Und der Henk Pippel, Platelbäder. At de kamper for den kærlige fællesskab. (1:26:10) Med bra mod mod kvinder og mænd. Man kan være høj, lækker, ung, gammel, lys, smertet, tynd, lille eller skå. Men man finder altid en maskole på. Her hvor vi er. It's not working. Det er en energi. I klatter, løber, spiller, vi synger, vinder, hælder. Vi slutter, mens vi går os i tur. Under flåben, ned til stranden, i solen og i bænden. (1:27:17) Det er umuligt at være sur. Lad i nørre skov, lille, lille, vejlede, lyske landskab, gå ud rundt og smiler til himmelen. Lad din gamle fordom, klarer vi i fællesskab. Vi er i fælles hjem. Med råd, råd, råd, kvinde og mand. Man kan bære højt, lavt, god, gammel, nys, mørk, tynd, tynd, bliv eller stor. (1:28:30) Men man finder altid en, man kan stole alt på. Det er en god dag. I bordet og lever sammen både dag og nat. Jeg har altid en at regne med, altid en at snakke med, en til at give et glimt. En tid man aldrig glemmer, en tid med goldminder, en tid med et digeligt hjem. Alle har stået, men vi har ikke lyst til at skæmme. (1:28:57) Når vi rundt, så siger os et himmel. og siger til himlen Man kan brug for nogle klare vidt i fælleskab Men hvor hurtigt både kvinde og mænd Man kan være høj, læmpe god gammel, nysgerrig, tynd, tynd, lige eller skrå. Men man finder altid en, man kan stole på. Her på Viggo. Thank you. Ja, vi er ved vejs ende. (1:30:06) Bare lige kort, så fremtiden her på skolen, I så vision 1, det var Svend O. Thomsens vision. Det her er visionen frem mod 2030, hvor vi håber på at kunne lave en ordentlig ombygning af skolen og få nogle opdaterede bofaciliteter, især til efterskolen og nogle lidt nye faciliteter. Og det er jo spændende, hvordan det skal gå med det arbejde. (1:30:27) Men sådan skal det ud. Vi er lige, og det er bare lige for en teaser til jer, da eleverne i kommer jo til det arrangement, vi nu indbyder til, det ved jeg. Fordi det bliver i bedt om. Men i andre, vi har forskrevet en ny skolesang, hvor teksten ser sådan her ud. Den kan i, den sender vi rundt om ganske kort tid og indbyder til, at Dyb Plambæk og Michael Bøjsen, som er komponist på den her jubilæumsang, de kommer og præsenterer den her på skolen. (1:30:57) Og nu har jeg bare lige prøvet at fremhæve noget af det, som jeg har snakket lidt om i fordraget her. Det er noget med Nørreskoven. Mælkejunger ligger tunge i det dybe jord, og det er jo selvfølgelig fra krigens tid, hvor der var gemt våben i de her. Lysten til at ville skabe evnen til at kunne, det var virkelig noget, at Svend O. (1:31:16) Thompson lå ham på sinde, og så tiden lister Nens og Borg pletten foran skoven. Oprindeligt i sangen stod der egentlig globen, her i stedet for skoven. Men det er fordi vores ambition med den her sang, det er, at vi håber, at vi kan få den i en af de næste udgaver af højskolesangbogen. Og derfor blev Globen lige lidt for nært her på stedet, så derfor blev det ændret i det. (1:31:41) Men sådan ser den op, og det skal være sådan en morgensang, der virkelig kan få folk i gang. Og den sidste linje, vågn nu op, det er morgengryg. Så den inviterer vi snart til. Husk, hvis I har nogle historier eller nogle anekdoter, så er talerstolen her altid åben for jeres deltagelse. Så jeg kommer nok til at lave flere af den her slags chancer. (1:32:06) Og så er vi så kommet til bagsiden. Hvis man virkelig, virkelig gerne vil vide endnu mere om højskolens historie, så skal I klikke ind på historie.vih.dk, hvor der blandt andet er et podcast med Tage Benjaminsen. Der er et podcast med Hans Lauke, og sangene ligger derinde. Man kan høre, hvordan de bliver spillet. I kan se noderne til dem. (1:32:30) I kan læse forskellige udvalgte artikler fra overskrifterne, blandt andet fra den illegale periode, og I kan se nogle af videoklippene. Jeg håber, at I i hvert fald har fået et lille smule indblik i, hvordan skolen er blevet til, og hvor skolen er på vej hen. Og så tak, fordi I vil lytte med, og have en fantastisk dag og aften. Tak. Og så ved jeg, der er sikkert fodbold nu, så der er sikkert nogen, der skal skynde sig hen og se det. Så skynd jer hen og se Champions League, eller hvad det nu hedder.