Interview med Tage Benjaminsen, som både har været elev, højskolelærer og forstander fra 1982-1984 på Den Jyske Idrætsskole.
Fra elev til forstander: Tage Benjaminsen og et liv med højskolen
Vi besøger Tage Benjaminsen til en samtale om et liv, der på mange måder er vævet sammen med Vejle Idrætshøjskole – fra ung elev til lærer og siden forstander.
Da vi sætter os til rette med Tage Benjaminsen, er det med en fortælling i vente, der spænder over flere årtier. Hans relation til højskolen begyndte allerede i 1959 – og udviklede sig siden i flere omgange.
En ung elev – og et tilfældigt valg
Tage fortæller, at vejen til højskolen begyndte med en ventetid. Han var endnu ikke gammel nok til at komme på seminariet, som ellers var hans mål.
“Så var der nogen, der sagde, at det var nok en god idé at tage på højskole.”
Med en stor interesse for idræt faldt valget naturligt på den jyske idrætsskole i Vejle. Han blev optaget – endda lidt under aldersgrænsen:
“Jeg tror, man manglede elever, og så sagde man ja til os.”
Holdet startede i november 1959 og bestod af 18 piger og 30 drenge – et af de første blandede hold på skolen. Det var nyt, og det gav udfordringer med regler og struktur.
Men selve mødet med højskolen gjorde et stærkt indtryk:
“Vi blev mødt af nogle lærere… det var ikke den måde, vi var vant til.”
Et anderledes læringsrum
Noget af det, der gjorde størst indtryk på Tage, var den måde undervisningen foregik på. Der var en oplevelse af ligeværd mellem elever og lærere.
Samtidig blev eleverne introduceret til helt nye emner:
- foredrag om Inkariget
- psykologi
- musik og kultur
“Det var måske lidt af en øjenåbner for os.”
For mange var det første gang, de stiftede bekendtskab med den type undervisning – og med et bredere udsyn.
Disciplin og dannelse
Selvom der var frihed i undervisningen, var hverdagen præget af klare rammer.
Forstander Svend Aage Thomsen stod for disciplinen:
- faste sengetider
- skarp opdeling mellem drenge og piger
- begrænset social omgang
“Jeg tror egentlig også, at vi var lidt bange for ham.”
Et eksempel står tydeligt for Tage: ønsket om en ekstra danseaften blev afvist kontant:
“Der er blevet danset nok på denne vinterskole.”
Alligevel opstod der relationer – to par fra holdet endte senere med at blive gift.
Fællesskaber for livet
Noget af det mest betydningsfulde ved højskoleopholdet var relationerne mellem eleverne.
Tage fortæller om venskaber, der har varet i årtier:
- en “vandre-bog”, der cirkulerede mellem tidligere elever
- faste møder i en “Forpinse-klub”
- høj deltagelse i gensynsweekender
“Det er et venskab, der har varet i snart 60 år.”
Højskolen blev ikke bare et ophold – men et netværk, der fortsatte langt efter.
Tilbage som lærerstuderende
Efter opholdet kom Tage på Frederiksberg Seminarium. Her vendte han tilbage til højskolen som lærerstuderende “på græs” i 1964.
Han fik lov til at undervise i en bred vifte af fag:
- dansk og litteratur
- boldspil og atletik
- skovtræning
“Jeg blev modtaget fint af de elever, og vi havde det fantastisk godt.”
Opholdet bekræftede hans tilknytning til stedet – og styrkede ønsket om at vende tilbage.
Lærer på højskolen
I 1966 blev Tage ansat som lærer. Her oplevede han en højskole med stor faglig bredde – og en åben tilgang til, hvem der kunne undervise.
“Man behøver ikke have en læreruddannelse… hvis man har noget at byde på.”
Han fremhæver især kollegaer med forskellige baggrunde, som bidrog med nye perspektiver. Samtidig peger han på, at det ikke altid blev værdsat af alle – særligt fra mere traditionelle kræfter i bestyrelsen.
Et fællesskab blandt medarbejdere
En vigtig pointe for Tage er, at højskolen ikke kun er lærerne.
“Der er også en masse andre medarbejdere… som er mindst lige så vigtige.”
På ture og i hverdagen deltog alle – fra køkkenpersonale til forretningsfører – hvilket styrkede fællesskabet.
En skole i udvikling
I slutningen af 1960’erne gennemgår skolen en vigtig udvikling. Bjarne Haugård bliver ansat som forstander og bringer nye idéer og kontakter med sig.
Han var god til at rekruttere dygtige lærere og skabe nye initiativer, blandt andet:
- gæstelærere fra udlandet
- nye undervisningsformer
Men hans ledelsesstil skabte også diskussioner:
“Hver gang vi diskuterede noget… så kom Havker med, hvordan de havde gjort i Sønderborg.”
Beslutninger blev nogle gange taget uden om lærermøderne – hvilket kunne skabe frustration.
Et livslangt engagement
Tage Benjaminsens historie er ikke bare en fortælling om én rolle – men om flere:
- elev
- lærerstuderende
- lærer
- senere forstander
Hans oplevelser viser, hvordan højskolen kan forme et menneskes liv – og hvordan man selv kan være med til at forme højskolen.
Fra de første år som ung elev til et langt arbejdsliv i højskolens tjeneste er én ting tydelig:
Relationerne, oplevelserne og fællesskabet rækker langt ud over selve opholdet.
Artiklen er baseret på en samtale med Tage Benjaminsen i podcasten “Vejle Idrætshøjskole Stemmer”.
