Fanget i Hitlers spil
Historiker og journalist Adam Holm forsøger i Fanget i Hitlers spil fra DR.TV at opklare, hvad der skete, da nogle af Danmarks største sportsfolk havnede i et ideologisk magtspil. De befandt sig i et spændingsfelt mellem medaljedrømme, nationale ambitioner og en politisk virkelighed, hvor idrætten blev brugt aktivt i Hitlers propagandaapparat.
DR har været i arkiverne og undersøgt, hvordan nogle af datidens største sportsstjerner forholdt sig til deres idræt – og til det faktum, at deres præstationer kunne udnyttes som brikker i et totalitært regimes iscenesættelse af styrke, orden og overlegenhed.
Du kan se en teaser for serien her fra DR2.
Medalje eller samvittighed
I afsnit 3 er Svend Aage Thomsen – en af datidens største danske atletikstjerner – i centrum. Han deltog ved OL i Berlin i 1936 og modtog senere invitationer til stævner i Nazityskland, mens Danmark var besat.
I beskrivelsen af afsnittet står der:
Danmark er besat og Nazityskland gør alt for at fange danske atleter ind i deres ideologiske spind. Atletikstjernen Svend Aage Thomsen er en af dem, der modtager talrige invitationer fra tyskerne, men hvor langt ender han med at gå i jagten på medaljer? Adam Holm går på opdagelse i en skamplet på dansk idrætshistorie og forsøger at opklare, hvad der skete, da en række af Danmarks største sportsfolk havnede i et ideologisk magtspil: Fanget mellem medaljedrømme og politisk udnyttelse.
— DR.dk
Det centrale spørgsmål er enkelt – og samtidig dybt kompliceret:
Kan man adskille sport og politik?
For de aktive udøvere i 1930’erne og 40’erne var spørgsmålet ikke teoretisk. Det var konkret. Skulle man sige nej til at konkurrere og dermed svigte sin sportslige ambition? Eller skulle man deltage og risikere at blive en del af en politisk iscenesættelse?
Arkiverne og de manglende svar
Adam Holm og redaktionen bag programmet kontaktede mig for at få yderligere oplysninger om Svend Aage Thomsen – både generelt og i forhold til hans ageren under krigen.
Svend Aage Thomsen har heldigvis selv skrevet i årsskrifterne fra 1942–1948. Her får vi indblik i perioden under besættelsen og i højskolens liv i en svær tid. Vi ved også, at nogle af eleverne på vinterholdet 1944 var involveret i modstandsbevægelsen.
Men når det gælder Svend Aage Thomsens egne overvejelser og eventuelle indre konflikter før og under de konkrete beslutninger, er kildematerialet begrænset. Vi har brudstykker. Artikler. Notitser. Efterrationaliseringer.
Det er historiens vilkår: Vi ser ofte tydeligst bagud – sjældent ind i det øjeblik, hvor valget faktisk skulle træffes.
Jeg delte naturligvis det materiale, vi har gravet frem i arkiver, årsskrifter og film. Men dokumentaren bidrager med noget vigtigt: Den undersøger også årene før besættelsen og viser, hvordan idrætten allerede dér var filtret ind i internationale relationer og politiske signaler.
Atleter klemt mellem sport og nazisme
I Kristeligt Dagblad kalder Jeppe Krogsgaard Christensen dokumentaren for en fascinerende og foruroligende skildring af danske idrætsfolks skæbnevalg op mod OL i Berlin i 1936.
Berlin-OL i 1936 står som et historisk eksempel på, hvordan sport kan bruges til politisk legitimering. Stadionarkitektur, masseoptrin og medaljeceremonier var nøje orkestreret propaganda.
Men dokumentaren stopper ikke ved historien. Den peger indirekte frem mod nutidige dilemmaer.
Jeppe Krogsgaard Christensen drager paralleller til de etiske udfordringer, fodboldspillere og nationale forbund stod med i forbindelse med VM i Qatar.
Kan man som sportsudøver – og som nation – sende sine atleter til lande, hvor menneskerettigheder tilsidesættes?
Er deltagelse en stiltiende accept?
Eller kan sport netop bygge bro og skabe dialog?
Spørgsmålene er ikke nye. De gentager sig – i nye kontekster.
Sport, ansvar og eftertidens dom
Det er let at dømme med eftertidens klare blik. Vi ved, hvad Nazityskland udviklede sig til. Vi kender konsekvenserne.
Men hvordan oplevedes situationen i samtiden?
Hvor tydelige var signalerne?
Hvilket ansvar hvilede på den enkelte atlet – og hvilket på forbund, politikere og samfund?
Dokumentaren minder os om, at mennesker sjældent træffer valg i sort/hvid. De navigerer i gråzoner. I loyaliteter. I ambitioner. I tavse forventninger.
Svend Aage Thomsen var ikke blot atlet. Han var også med til at forme tankerne om at bygge en idrætsskole i Jylland. Hans livsværk rækker videre end de enkelte stævner og beslutninger. Derfor bliver spørgsmålet om hans position under krigen også en del af en større fortælling om dansk idræts historie og selvforståelse.
Konklusion
Fanget i Hitlers spil er mere end en dokumentar om fortiden. Den er en påmindelse om, at sport aldrig eksisterer i et politisk vakuum.
Når eliteidræt udspiller sig på den internationale scene, er den næsten altid flettet sammen med nationale interesser, værdier og magtspil.
Du kan danne dig dit eget indtryk af, hvordan Svend Aage Thomsen forholdt sig til det tyske rige, mens han var blandt landets ypperste atletikudøvere – og samtidig i gang med at forme sine ideer om idræt og dannelse - og at forme Den Jyske Idrætsskole i Vejle.
Dokumentaren giver ikke alle svar.
Men den stiller de spørgsmål, vi stadig har brug for at stille.
