Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1952

Kære gamle elever !

Et solhverv.

Kortere og kortere synes årene, meget venter på at blive gjort.

Ideer, tanker og planer dukker frem, myldrer i hjernen, - kæmper for at blive realiteter, men langt fra alle bliver det.

Der er så meget, man gerne vil have udrettet, mens man lever, og går man helt ind for dette, bliver livet let et hektisk jag.

Det er som en lavine, der ruller. Er dette så livet - den rette måde at leve på?

Menneskene er jo meget forskellige. Nogle finder fuld tilfredsstillelse gennem et dagligt arbejde, der giver rolige vilkår og dagligt brød, andre kæmper hele livet for ideer, tanker, stadig bedre levevilkår, forbedret økonomi o. s. v.

Hvem er lykkeligst? — Svært at sige. — Lykken findes allevegne.

Harmoni i omgangen med familie, venner og mennesker, man er i daglig berøring med, betyder uendelig meget for een. I første række må man dog se at finde harmonien i sit eget sind.

Jeg har engang imellem talt om betydningen af at have en hobby, en yndlingsbeskæftigelse i fritiden.

Mange mennesker kan ikke i det daglige arbejde finde udløsning for deres virketrang, fordi der ikke gives nogen mulighed for det i et rutinearbejde. For dem kan en hobby give livet indhold.

Selv for mennesker, der har et interessant job og kan lide det, kan en hobby være en åndelig og fysisk rekreation.

Et eksempel gælder mig selv. Før krigen var jeg »vejmand«. Et interessant arbejde, som jeg kunne lide. Idræt ten blev min hobby. Den gav afløb for ubrugte kræfter og førte til et nøje studium af idrættens inderste væsen, — en hobby med ubegrænsede muligheder.

Nu er idrætten blevet mit arbejde, interessant og dejligt. Det førte dog et administrativt arbejde med sig, der til tider kunne give og stadig giver psykisk træthed, som ikke må gå ud over undervisningen og harmonien i skolefamilien.

Men jeg har en hobby – og den holder mig frisk. I kender den — foto og film — jeg har kunnet glæde andre med den, og den giver udløsning for skabertrangen, der bor i mig.

Jeg ville gerne kunne bruge denne trang til at fuldføre denne lille skole, skabe det ideelle hjem for idrætten. Men jeg har gennem årene løbet panden mod en mur så mange gange, at det en overgang gav hovedpine og sløvede tanken.

Stærkere kræfter må vælte muren eller gøre den sva gere, og så går jeg igen ind for sagen med friske kræfter.

Vinterens rolige arbejdsforhold gav gode resultater.

Sydslesvigere, nordmænd, finner, fynboer, sjællændere og københavnere dannede et godt vinterhold, som vi havde en herlig tid sammen med.

Vi blev som en stor familie, hyggede os sammen, tog del i hinandens sorger og glæder, og i arbejdet fandt vi et indhold, der gjorde opholdet til et minde for livet.

I vinterens løb var jeg som sædvanlig ude ved flere delingsførermøder. Alle steder traf jeg gamle elever i arbejde, og gensynet er altid lige hjerteligt. Film- og foredragsaftener ude omkring blev der også tid til. Ved disse besluttede jeg mig til: aldrig at forsømme at gøre propaganda for at få unge til at tage på højskole. Ganske kort prøvede jeg at fortælle, hvad et sådant ophold kunne give. og appellerede til alle, der havde været på højskole, om at gøre andre delagtige i de oplevelser, de har haft. Jeg bad om deres medvirken, fordi jeg aldrig har hørt om nogen, der har fortrudt den tid og de penge, de har ofret, men tværtimod siger, at de aldrig ville undvære det ophold, der gay dem oplevelser for livet.

Dette lyser ud af vore elever, når vi møder dem ude omkring, eller når de, som det ofte sker, kommer her på besøg Jeg vil sent glemme den aften, gamle elever, samlede til møde i København, stod i kø ved telefonen, og deres glade stemmer lød til os her på skolen.

Noget sådant lægger nyt ved til bålet. Men tilbage til vinterskolen.

Rask Nielsen, Hagelsø og Preben Hafstrøm fra Folk og Værn glædede os med deres gode foredrag. Herning Gymnastikforening og Vejle Idrætsforening var vore gæster ved hyggelige sammenkomster.

Sydslesvigske idrætsmænd og norske brigadesoldater på danmarksbesøg var oplivende momenter.

Vi havde en god fastelavnsfest, liv og humør, dejligt vejr, godt gør det at se ungdommen more sig på en smuk måde. Store forberedelser var gjort, og vellykket blev den.

Chr. Jacobsen, elev 46-47, havde været på en længere jordomrejse med ophold i Canada, USA, Tahiti og Australien. Han kom og glædede os med sine dejlige farvelysbilleder og fortælling om alt det, han havde oplevet.

Vore mange gode besøg hos elskværdige Vejlevirksomheder og på biblioteket må heller ikke glemmes.

Sverre Strandlie og Sigvald Helgestad, de to norske hammerkastere, opholdt sig her et stykke tid og forberedte sig til sommeren. Strandlie tænkte vel specielt på olympiaden, hvor det gav en hæderlig 5. plads, senere satte han ny verdensrekord med 61,25 m.

En film om hammerkast blev til ved dette besøg, optaget på en ny måde, der vækker interesse overalt, også i udlandet.

Den sne, der faldt under det finske landsholds besøg, hæmmede stærkt vore idrætsmærkeprøver. Sne måtte fjernes, is måtte optøes, det var ikke let. Vore løb måtte vi ud på landevejen med, på steder, hvor der ikke var for mange driver, men det gik altsammen.

Et møde med sjælden skøn dansk natur fik vi tilsidst ved udflugten til Jyllands højderyg ved Skjernåen og Gudenåens kilder og traveturen om Rørbæk sø.

Desuden vil jeg gerne nævne, at vi sidst i marts havde en hyggelig afslutning med et motionshold af Vejle-borgere, der vinteren igennem ved en ugentlig aften havde fornøjet og gavnet sig selv og os med energisk arbejde i gymnastiksalen og hygge i badstuen bagefter.

Så var vinterskolen slut.

Forår med en skovbund, hvid af anemoner – sommer piger, der kom, da bøgen sprang ud, var optakten til årets travleste tid.

Vi kunne have undt vore sommerpiger bedre vejr. Solbrændte blev de, men hvert lille fattigt solstrejf blev også udnyttet.

Trods den våde og solfattige sommer gik alt sin vante gang. Humøret var altid lige godt, og dygtigere hold har vi vel aldrig haft.

Jeg er forundret over, at det fortsat er muligt at gøre elevmødet til en oplevelse for os, de nye og de gamle elever.

Forventningen er stor, det ved vi, og det smitter sommerpigerne og får dem til at yde det utrolige.

Stemningen kommer straks i glæden over at være sam men. Programmet er velkendt fra år til år. Det kan ikke være det, der trækker de »gamle« til, selv om de ved, at vi hvert år med små overraskelser prøver at forny os.

Søgård havde et stort arbejde med indstuderingen af “Aprilsnarrene”, og med vore flinke skuespillere gik det muntre stykke let og kvikt over scenen. Jeg tror aldrig, vi har set så god komedie, hvilket der også var almindelig enighed om.

Det blev mødets højdepunkt, men også Søgårds foredrag, idrætten, badstuen, pigernes opvisning i gymnastik, og sidst men ikke mindst folkedansen, fremført med smittende glæde, fremkaldte stort bifald.

Vore små elevmødetraditioner: aftensang på skihopbakken, snak om fælles minder til langt ud afslut tonde midsommerbål, er altsammen noget, der er med til at styrke det sammenhold, der præger alle fra den “jyske”.

Den kærlighed, I viser jeres skole, lægges der mærke til. Ikke mindst elevmødets gæster, der på forskellig måde har tilknytning til skolen og gør os en glæde ved at komme, har udtalt, at særlig dette træk gør, at de gerne møder år efter år.

Atter var vi inviteret ud til små opvisninger. I Hjortsvang spillede vi håndbold og viste gymnastik ved en sportsfest og fik en fin kritik. Det samme var tilfældet efter gymnastikopvisningen på Vingsted Stadion, hvor vi tog revanche for den, ydre forhold gjorde mindre vellykket sidste år.

Den største oplevelse for pigerne var den dejlige tur til Jels, hvor vi fik lov at vise resultatet af sommerens arbejde på et ualmindelig kønt og til formålet velegnet friluftsteater.

Vi havde i år arbejdet mere indgående med gang og løb og viste det i et særligt afsnit i slutningen af opvisningerne. Overalt vakte det stor interesse og beundring.

Vore småture til Vejle med besøg på virksomheder, aftenturen med håndboldkamp i Daugård og efterfølgende stort kaffebord hos Toves forældre var gode, men turen over brunkulslejerne, Herning, Knudsens Have, Ringkøbing og Hvide Sande med bad i salte, kolde bølger og munter leg i klitterne var den store oplevelse.

Vi fik på denne tur vist vore norske, østrigske og islandske elever, hvor forskellig det danske landskab er fra hjemlandenes bjerge. Navnlig klitterne og Vesterhavet i storm gjorde et dybt indtryk.

Små glæder i det daglige arbejde: Kursister underholdt os nogle lørdage, Herdis Olsen og hendes dygtige, friske piger var et glædeligt bekendtskab, hvad enten de optrådte med gymnastik, dansede eller sang for os.

Alt for hurtigt gik sommeren, og snart var det tid at tage afsked. Men vi ved, der bliver et gensyn, og det trøster os.

Hvert år berettes i årsskriftet om alle de gamle elever, der rejser til udlandet. Derfor skal også fortælles, at vi kommer lidt ud. I juni måned var jeg i Norge som lærer for Norges Idrætsforbund på et lederkursus i Elverum. Senere en lyntur i bil til Oslo med besøg hos idrætsvenner i Sverige. Dernæst en tur til Hamborg, og endelig holdt Ingrid og jeg i september en lille ferie på Bornholm som erstatning for en olympiaderejse.

Der blev også tid til små trip rundt i vort eget land. Her kunne vi have børnene med og sammen med dem glæde os over alle de skønheder, vort land er så rigt på, og som mange flere burde få øjnene op for. Lidt farvefilm, jeg tog, skal I se og glædes over ved lejlighed. Knud var ude på deri helt store rejse gennem Tyskland,

Svejts, Italien og Østrig. Han tog mange fine lysbilleder, som I ligeledes skal få at se til sommer.

Søgård var af D. B. U. udsendt som instruktør til Sydslesvig, hvor han virkede hele april måned.

Søndergaard var på Færøerne og som sædvanlig på Capri. Så vi gør, hvad vi kan, for at holde trit med jer.

Det glædede os at overvære vore pigers fine resultater ved danmarksmesterskaberne i fri idræt. Lige søde og naturlige var de, trods rekorder og gode placeringer.

Nu er vi igang med vor tiende vinterskole, med et godt lille hold, og flere kommer på vort tre måneders kursus til januar.

Tak for jeres mange hilsener, budskaber om forlovelser, giftermål og andre lykkelige begivenheder.

Glædelig jul og godt nytår!

Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.