Og så var der Knud

Og så var der Knud, der sammen med Svend Åge rejste Den Jyske Idrætsskole. Stenhuggeren og bagerbudet trodsede krigen og byggede.

Året var ‘42 med nitten hundrede foran, hvor en sindssyg diktator var i færd med at udrydde alt ikke arisk.

Knud var ven med Svend Åge, som blev dansk mester i tikamp.

Og Knud blev Svend Åges væbner. De solgte mærker med murstensmotiver for at skaffe penge i en tid, som mange i dag ville kalde umulig til at gøre den slags. De gjorde det umulige muligt. Nærmest på trods formentlig.

Og så var der Knud, der var med, da grundstenen blev lagt, den første postkasse sat op og køkkenet til femogtyve elever blev indviet samtidig med at det første kursus fandt sted, og Knud Lundberg, som ingen under halvtreds i dag kender, var med den sommer.

Og det var også Knud, der fortsatte med at fortælle nye generationer på DJI om de illegale våben gemt i Jomsborg, som engang lå ved siden af det nuværende svømmebassin. Om politiet, der indskrevet som elever på DJI var med i nedkastningsgrupper og gemte radioer, våben og illegale blade under gulvbrædderne i Jomsborg, mens de var højskolelever.

Og så var det Knud, hvis hele liv blev DJI, fordi han kendte ideen, og manden bag den idé var hans bedste ven.

Og Knud så Anna, som var en af sommerpigerne, der var elever på DJI i de varmeste måneder. Fra da af var der ikke bare Knud. Nu hed det Knud og Anna.

Og Knud,

• som længe kaldte mig Ritter, hvad jeg jo ikke var, for han var en berømt cykelrytter i verdensklasse, og jeg var bare højskolelærer i klasse 3 - Knud blev heldigvis ved med at fortælle osse om dengang, da man hentede kursister på stationen i skolens egen hestevogn, og da man var selvforsynende med afgrøder, hvor i dag højbanen ligger, og om hvordan Kong Frederik, Margrethes far, glemte de tre små bogstaver “høj” og kun sagde Den Jyske Idrætsskole ved genindvielsen med den nye hal og elevfløjen i ‘58, så stedet i mange år blev ved med at hedde Den Jyske Idrætsskole, DJI.

Jørn Richter