Interview med Birte Christensen som var fem år, da højskolen blev etableret, og som datter af Svend Aage Thomsen har hun naturligvis mange minder fra sine år på Den Jyske Idrætsskole.
Barn af Højskolen: Da Birthe lagde grundstenen og mødte Kongen
Forestil dig at dele din dagligstue med hundredevis af elever, at spise julemiddag med modstandsfolk under jorden og at se din far kæmpe en utrættelig kamp for en drøm. Birthe Christensen, datter af Vejle Idrætshøjskoles grundlægger Svend Aage Thomsen, tager os med bag de røde mure i en tid præget af entusiasme, “sommerpiger” og historiske øjeblikke.
Af Lars Olesen, Viceforstander på Vejle Idrætshøjskole
Det er ikke hver dag, man sidder over for en kvinde, der bogstaveligt talt har været med til at mure skolens fondats ind i fundamentet. Birthe Christensen var blot fem år gammel, da Den Jyske Idrætsskole (DJI) så dagens lys i 1944. Selvom minderne fra de tidligste år er gemt i gamle fotografier, er følelsen af højskolelivet printet dybt i hende.
En opvækst uden døre
Lars Olesen: “Birthe, du var barn, da det hele startede. Hvordan husker du hverdagen på en spritny idrætsskole?”
Birthe Christensen: “Vi var som én stor familie. Dengang boede vi i selve hovedbygningen, dør om dør med eleverne. Der var altid en værre færden i dagligstuen, og jeg blev nok lidt forkælt af eleverne. Jeg fik lov til at prøve alle idrætsdisciplinerne, og de syntes bare, det var sjovt at have en lille pige rendende.”
Men det var ikke kun leg og idræt. Krigen satte også sit præg på de første år.
Birthe Christensen: “Far fik gratis film fra modstandsbevægelsen mod, at han fotograferede, hvad der skete. Vi havde folk boende, der foregav at være elever, men som i virkeligheden var gået under jorden. Jeg husker særligt Ole, som holdt jul med os. For mig var han bare en elev, men han var en del af modstandskampen.”
“Når bøgen springer ud” – Sommerpiger og skolenåle
I 1958 blev Birthe selv elev på skolen. Det var dengang, holdene var kønsopdelte: Karle om vinteren og piger om sommeren.
Lars Olesen: “Du har fortalt om afslutningerne på sommerholdene. Din far havde en helt særlig tradition, ikke?”
Birthe Christensen: “Jo, far sagde altid: ‘Sommerpigerne kommer, når bøgen springer ud’. Når holdet sluttede, blev alle pigerne kaldt op én for én, og far satte skolenålen på brystet af dem. Vi sang altid ‘Udgår du nu på livets vej’, og det var så følelsesladet, at mange af pigerne småtudede. Det var øjeblikke, man aldrig glemte.”
Senere vendte Birthe tilbage som svømmelærer. Dengang foregik svømningen i et lille rundt bassin ved den finske badstue – kun seks meter i diameter.
Birthe Christensen: “Det blev en lidt skæv svømning, man lærte der! Vandet var tre meter dybt på midten, og det var fars job at dykke ned og dreje på en stor nøgle i bunden, når bassinet skulle tømmes og gøres rent.”
Da den røde løber kom i sving
Et af de absolutte højdepunkter i skolens historie var genindvielsen i 1958, hvor selveste Kong Frederik 9. kom på besøg.
Lars Olesen: “Det må have været en voldsom dag for din far og hele skolen?”
Birthe Christensen: “Det var en kæmpe begivenhed! Kongeskibet lå i Vejle Havn, og hele byen var på den anden ende. Men det var lige ved at gå galt. Pludselig opdagede forretningsføreren, at den røde løber ikke var rullet ud! Han kom løbende med løberen, og min senere mand, Bent, hang i den anden ende og forsøgte at følge med. De nåede det lige præcis, før Kongen trådte ind.”
Kongen roste skolen, og Birthe fortæller, hvordan hendes far blev dybt berørt. Han havde kæmpet i årevis mod økonomiske kriser og bureaukrati for at få lov til at udvide skolen med haller og bassin.
Et brat farvel
Glæden over den færdige skole blev dog kort. Kun tre år efter genindvielsen døde Svend Aage Thomsen pludseligt under et orienteringsløb i skoven, kun 50 år gammel.
Birthe Christensen: “Det kom som et chok. Arbejdet med skolen havde slidt voldsomt på ham. Efter hans død opstod der splid med bestyrelsen om, hvem der skulle føre arven videre. Vi foreslog en mand, vi stolede på, men bestyrelsen ville det anderledes. Det endte med, at vi måtte forlade skolen. Min mor kom sig aldrig rigtig over det.”
Der skulle gå næsten 30 år, før Birthe og hendes bror, Bjarne, igen satte deres ben på skolen til jubilæet i 1992.
Minderne lever i Ådalen
I dag ser Birthe tilbage på tiden med et “dejligt hjerte”. Selvom afskeden var svær, lever historierne videre – ikke mindst i Tørskin i Vejle Ådal, hvor hendes far købte et fristed for at lade op midt i naturen.
Birthe Christensen: “Det er en tid, man aldrig glemmer. Det har fulgt mig altid, at far ville have, at vi børn skulle gå foran med et godt eksempel. Det har ikke været noget minus i livet.”
Lars Olesen: “Tak for historierne, Birthe. Det er dem, der gør os klogere på, hvorfor Vejle Idrætshøjskole er det sted, det er i dag.”
