Jørn Richter om idrætssyn og værdigrundlag
Interview med Jørn Richter om, hvordan menneskesynet og idrætssynet i hans tid som højskolelærer fra 1973 - 2005 blev sat på dagsorden på Den Jyske Idrætsskole og Vejle Idrætshøjskole.
Fra tilpasning til dannelse
Om menneskesyn og idrætssyn på Vejle Idrætshøjskole
I podcasten “Vejle Idrætshøjskoles Stemmer” taler viceforstander Lars Olesen med Jørgen Richter, der var højskolelærer fra 1973 til 2005.
Samtalen kredser om de værdimæssige og dannelsesmæssige diskussioner, der fra midten af 1980’erne og frem satte menneskesyn og idrætssyn på dagsordenen – og som i 1993 mundede ud i et nyt værdigrundlag, der fortsat præger skolen i dag.
Et bredere syn på idræt
Da Jørgen Richter begyndte på skolen i 1973, var idrætten naturligt organiseret i discipliner: håndbold, fodbold, gymnastik og så videre.
Men i løbet af årene ændrede forståelsen af idræt sig.
Man specialiserede sig ganske vist mere – gik i dybden med teknikker og detaljer – men samtidig blev idrætsforståelsen bredere. Idræt blev ikke kun et spørgsmål om indersideafleveringer og korte server. Den sociale dimension trådte tydeligere frem.
Idræt handler ikke kun om, at jeg spiller godt. Det handler om, at holdet fungerer. At man gør sig spilbar. At man støtter hinanden. At man indgår i et fællesskab.
Den sociale dimension blev gradvist en mere bevidst del af undervisningen. Idrætten havde værdi i sig selv – men den bar også noget med sig: en form for socialisering og menneskelig udvikling.
“Mod nye tider” – værdigrundlaget fra 1993
I begyndelsen af 1990’erne arbejdede skolen med udviklingsprojektet “Mod nye tider”, som førte til formuleringen af et nyt værdigrundlag i 1993.
Skolen havde fra starten haft en fundats, men der var ikke tidligere formuleret et egentligt idrætssyn eller menneskesyn. Det blev der nu.
Et centralt begreb blev det værdige menneske.
Mennesket har værdi i sig selv – ligesom idrætten har værdi i sig selv. Det var et opgør med et tidligere, mere underforstået ideal om tilpasning: at man skulle indordne sig, rette ind og gøre, som der blev sagt.
I stedet blev dannelse et nøgleord.
Tilpasning eller dannelse?
Jørgen Richter beskriver forskellen skarpt:
- Tilpasning: Du gør, hvad der bliver sagt. Ellers er det ud.
- Dannelse: Du forholder dig. Du tænker. Du indgår i dialog.
Dannelse er ikke en envejsproces fra lærer til elev. Det er en bevægelse mellem mennesker – i dialog. Ikke fordi lærer og elev er identiske, men fordi begge har ret og mulighed for at udtrykke sig.
Undervisning – også i idræt – er et møde mellem et jeg og et du.
Det gælder, hvad enten emnet er fodbold, håndbold eller et teoretisk oplæg. Eleven skal ikke blot indordne sig, men forholde sig. Reflektere. Udvikle sig.
Hvis man kun tilpasser sig, udvikler man sig ikke.
Frigørende pædagogik
Richter var personligt inspireret af den frigørende pædagogik – blandt andet Paulo Freire.
Tanken er, at mennesket må frigøres fra undertrykkelse – i snæver og bred forstand – for at kunne deltage aktivt og selvstændigt i livet.
Frigørelsen sker gennem dialog.
Det kan måske lyde fjernt fra en badmintontræning eller en håndboldøvelse. Men i praksis handler det om det samme: Forstår eleven, hvad der sker? Får eleven aha-oplevelser? Er der mulighed for refleksion og evaluering?
Man skal ikke diskutere hver eneste tekniske detalje i situationen – men man skal skabe et rum, hvor forståelse og udvikling kan finde sted.
Det gode hold – eller den gode klasse – skabes ikke gennem blind tilpasning.
Debatten i lærergruppen
Arbejdet med værdigrundlaget blev drevet af et udvalg på tre lærere, men diskussionerne foregik bredt i lærergruppen.
Man trak på pædagogiske strømninger, historiske perspektiver og samtidsdebatter. Der blev inviteret oplægsholdere udefra – blandt andre Jan Lindhardt, Leo Tandrup og Werner Møller – som satte tanker i gang.
Ikke alle var lige begejstrede for de værdibaserede diskussioner. Men ifølge Richter flyttede de noget.
Det var ikke sådan, at én bestemt dag markerede et skarpt skel. Det var en proces. En bevægelse, der allerede var i gang, og som værdigrundlaget satte ord på og retning for.
En tid, der satte spor
Når Richter ser tilbage, er det med taknemmelighed.
Diskussionerne om menneskesyn og idrætssyn fra midten af 80’erne og frem var med til at forme skolens selvforståelse. De gjorde dannelse og dialog til bevidste pejlemærker.
Og værdigrundlaget fra 1993 – i let omskrevet form – er stadig et navigationspunkt for Vejle Idrætshøjskole i dag.
“Det er en tid, man aldrig glemmer,” siger Jørgen Richter.
“En tid med gode minder. En tid med en dejlig hverdag.”
