Brev

1 minutters læsning

Sangen har lysning, og derfor den gyder over dit arbejde forklarelsens skin; sangen har varme, og derfor den bryder stivhed og frost, så det tør i dit sind. Sangen har evighed, derfor den skyder fortid og fremtid i hob for dit syn, tænder uendelig attrå og flyder bort i et lyshav af længsler og lyn.

- Bjørnson

Sangen er en gave, vi har fået til at bruge både i glæde og sorg i og nød. Så langt tilbage, som vi kan granske både i vor egen og andre folks historie, har sangen været brugt. Skulle der gives udtryk for glæde, da skete det gennem sang; men også den store sorg og den dybe vemod kunne man tolke gennem sangen. Blev man betaget af noget stort og skønt, ja, da måtte man have udløsning gennem ord og toner.

Sangen har en underlig og uforklarlig magt over sindet; den kan neddæmpe vrede og mildne sorg; den kan knytte vidt forskellige mennesker sammen, så glæden ved et samvær bliver rigere og stærkere.

Vi danske har en særlig rig sang- og salme-skat. Måtte vi stadig benytte den mere og mere.

Glemmer vi at synge, bliver livet fattigere for os, og vi mister en mulighed for at gøre livet lysere og mere værdifuldt.

Vi nærmer os nu julen. Måtte vi alle være med til at synge julens sange i kirke og hjem, være med til at skabe højtid og glæde i såvel andres som i vort eget sind.

Med denne lille hilsen sender jeg alle gamle elever ønsket. om en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Astrid Hartvig.

Astrid Hartvigs brev er oprindelig bragt i Årsskriftet 1963.