Glimt fra skolens virksomhed 1966
1966 er gået, og vi ser frem til det kommende år, hvor forskellige begivenheder skal fejres. For 25 år siden, den 25. januar 1942, blev det besluttet, at skolen skulle placeres i Vejle, og den 16. juni samme år blev det første spadestik taget, og samme dag blev Knud Thomassen ansat ved skolen.
Året, der er gået, har vist en stigning i kursusvirksomheden og højskoleelevernes antal har været konstant. Den stigende kursusvirksomhed belaster skolen og dens personale hårdere og hårdere, og det er et spørgsmål, om vi ikke skal stoppe for nævneværdig yderlig tilgang. Jeg tror ikke, det vil være en fordel at skabe flere indkvarteringsmuligheder, men hellere skabe bedre muligheder for skolens elever og kursus i form af for eksempel en ekstra hal.
I det forløbne år har Vejle kommune hjulpet os til forbedringer udendørs. Vejen gennem skoven er blevet asfalteret, og der er lagt lys ved den. Skolen har samtidig bekostet asfaltering af vejen langs „Skovhytten” til de nye lærerboliger, desuden har skolen opsat lysmaster på parkeringspladsen, som kommunen velvilligt har tilsluttet den permanente gadebelysning. I skoven foran skolen er der blevet ryddet mange træer, og skovbunden er blevet tilsået med græs, og der er blevet sat blomsterløg mellem træerne, således synet af skolen med passage gennem skoven er blevet meget smuk.
Også på anden side har vi mødt meget velvilje. Firmaet AS Villadsens Fabrikker i København har uden bekostning for sko len udlagt nogle prøvebaner med asfalt på stadion, hvor tilløbs banen til højdespring og den østlige tilløbsbane til længde-, tre og stangspring er blevet tæppebelagt.
Til indendørs højdespring har vi fået hjælp til anskaffelse af en nedspringsmåtte, hvortil vi har fået tilskud fra Dansk Athletik-Forbund, og det svenske firma Splitkein har ydet os en stor rabat.
Mellem gymnastiksalen og hallen har skolen bygget et redskabsrum på 134 kvadratmeter, hvortil der er direkte adgang til gymnastiksalen og hallen. Der hvor redskabsrummet tidligere blev opbevaret er der nu indrettet en kiosk, og i den gamle kiosk er der indrettet kontor til Victor Nielsen, hvor der er in stalleret en bogholderimaskine.
På nuværende tidspunkt kender vi ikke tallet på højskole eleverne til næste sommer- og vinterskole, men med hensyn til kursus er der næsten fuldt belagt i det kommende år.
I øvrigt havde vi den glæde, at 6 af vore elever på vinterskolen 1965-66 meldte sig til sommerskolen 1966.
Alle gode venner af Den jyske Idrætsskole ønskes en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår af
Ruth og Aksel Bjerregaard