Otto Lassen in memoriam
Otto Lassen er ikke mere.
Den jyske Idrætsskole har mistet sin formand og dansk idræt en stor leder, der gennem mange år utrættelig viede sine rige arbejdsevner til ungdommens sag.
Allerede som ganske ung blev Otto Lassen kasserer i Århus Roklub. Han blev senere sekretær og derefter næstformand for Jysk Håndbold Forbund.
Han var formand for Samvirkende Idrætsklubber i Århus i 15 år, og han sad i en lang årrække som medlem af Århus Idrætsparks bestyrelse og Dansk Idræts-Forbunds bestyrelse.
Men Den jyske Idrætsskole var Otto Lassens hjertebarn.
Han blev medlem af hovedbestyrelsen i 1942, næstformand i 1944 og formand i 1963.
I de forløbne 30 år har Otto Lassen øvet en indsats i skolens tjeneste, der har været overordentlig arbejdskrævende og af afgørende betydning for den udvikling, der har fundet sted, og som har ført til, at skolen fra en beskeden begyndelse under overvindelse af mange vanskeligheder er blevet udbygget til sit nuværende stade.
Han frydede sig, når nye anlæg eller indretninger var færdige, og han skyede ingen anstrengelser for at gennemføre de beslutninger, som var taget for den daglige ledelse eller på længere sigt.
Og så glædede han sig altid over at være sammen med den ungdom, der færdedes på skolen. Jeg ved, at han ved disse lejligheder følte, at hans virke havde nået de mål, han havde sat sig.
Vi, der har haft den glæde at samarbejde med Otto Lassen og haft hans venskab, vil savne ham dybt.
På sin stille måde evnede han at vinde os alle. Hans afgørelser var aldrig overilede men trufne efter omhyggelige overvejelser, og ingen detalje var ham fremmed. Hans personlige egenskaber og administrative dygtighed var til uvurderlig gavn for skolen, og han nød stor anseelse i ministeriet og direktoratet.
Mange hædersbevisninger blev ham til del fra idrættens side, og samfundet takkede ham for hans store arbejde ved for få år siden at tildele ham Ridderkorset af Dannebrog.
Otto Lassen er ikke mere.
Men så længe Den jyske Idrætsskole består, vil Otto Lassens navn og hans virke for skolen mindes med den største taknemmelighed og ære.
Skrevet af Mogens Bredfeldt til Årsskriftet 1972.