Der er sædejord nok (en tænkt tale)

6 minutters læsning

Vi har taget denne Aften fra for at drøfte vort Arbejde med Gymnastik og Idræt, og paa Ungdomsforeningens Vegne vil jeg byde Velkommen til de mange Ældre og Unge, der har ment, at dette Emne er en Drøftelse værd.

Stilstand er jo Tilbagegang, og som Delingsfører maa jeg desværre konstatere, at der hersker Stilstand i vort Arbejde med Legemsøvelser.

Det var at vente, at Besættelsen ogsaa paa dette Omraade vilde hæmme vor Udfoldelse, men paa den anden Side havde vi haabet, at det Modtryk, der var vort Svar til Tysken, vilde have udløst bundne Kræfter, der igen vilde have givet sig til Kende ved Samling om denne side af vort Arbejde.

Det er nemlig Sagen, at der næsten altid er gaaet et aandeligt Røre forud for fyldte Idrætspladser og Gymnastiksale.

Foreløbig er Indtrykket det, at de Unge er optaget af mange Ting, og de møder til Gymnastik eller bliver borte, ganske som det passer dem, uden at tænke paa, at de derved slaar Arbejdet i Stykker.

De Ældre er vi Tak skyldige for den Interesse, de har vist vort Arbejde ved at udlægge en Idrætsplads og modernisere Gymnastiksalen, og vi beder fortsat om deres stimulerende Medleven i vort Arbejde. Og vi glæder os til, at der, som før i Tiden, atter vil blive et Hold ældre Gymnaster, der vil vise de Unge Vej gennem deres Eksempel.

I Øjeblikket er det hos Børnene, vi skal hente Fornyelsens Inspiration. Derfor indledte vi denne Aften med en Opvisning af vore Piger og Drenge, og jeg udtaler Ønsket om, at det Liv og det Humor, der her uforbeholdent viste sig i de udførte Øvelser, maa være et Eksempel fremover.

Ungdommen har sine Vanskeligheder og er fuld af Forbehold. Spørger man: Hvorfor gaar du ikke til Gymnastik? saa er der to Svar, der gaar igen. Det første gaar ud paa, at den Unge ikke mener sig dygtig nok til at klare sig mellem Kammeraterne, og det andet lyder i al sin Korthed:

Vi faar Gymnastik nok i det daglige Arbejde.

Enhver Delingsfører har to store Ønsker. For det første, at det maa lykkes gode Kræfter at overvinde den golde Modstand, saaledes at hele Ungdommen vil fylkes paa Idrætspladserne og i Gymnastiksalen. Det er desværre en udbredt Misforstaaelse, at man skal være i Besiddelse af særlige Færdigheder for at kunne deltage i Legemsøvelser. Forholdet er tværtimod, at ingen omfattes med større Omsorg af Lederen end den kejtede og uøvede, der virkelig trænger til Vejledning. Begynderen er Lederens Kælebarn.

For det andet nærer Lederen, der staar foran sit Hold, et stærkt ønske om at delagtiggøre hver enkelt Gymnast i det Billede af Gymnastikken, der staar for hans indre Øje.

Han skal oplyse, at Gymnastikken er fuld af Mening, og at der er en bestemt Hensigt med hver enkelt Øvelse, at et sandt Arbejde med Legemsøvelser gaar ud fra Lovene for alt levende, det vi kalder Anatomi og Fysiologi, og at Gymnastikkens direkte Maal er at forme og udvikle det menneskelige Legeme harmonisk.

Det er ikke noget ringe Maal.

Men før eller senere bliver enhver Leder og Udøver stillet overfor det Samvittighedsspørgsmaal: Er Arbejdet med Legemsøvelser nok i sig selv, skal der ikke være et Maal udover dette?

Vi maa tage de negative Spørgere bort, der ud fra visse Sportsgrenes halvprofessionelle Art finder en Modstilling mellem Idræt og Aand, og som i Bedømmelse af Idrette i sin Helhed undlader at skelne mellem det værdifulde og det uheldige, og svare dem, der spørger, fordi det virkelig er et Problem for dem.

Betragter vi Legemsøvelser som noget, der beror pai en indre Oplevelse, og som omfatter det hele Menneske, Aand og Legeme i et Helhedssyn, kan der ikke blive noget Tvivlsspørgsmaal om Rangforordning. Arbejdet med Legemsøvelser foregaar jævnsides med en sjælelig Udfoldelse og Opdragelse, og vil give de menneskelige Værdier, som skal være Maalet med vort Arbejde.

Det var Kvinder og Mænd fra den danske Folkehøjskole og med Højskolens aandelige Indstilling, der hentede den lingske Gymnastik hjem fra Sverige, og her i Landet formidlede Lings høje Idealer.

Fhv. Gymnastikinspektør K. A. Knudsen har fortalt, at Ling aabnede ham en Udsigt til Faget Gymnastik, som han aldrig havde drømt om, og Ling lærte ham, at Gymnastikken er et Livs Arbejde værd.

Det var begejstrede Ledere, der indførte den nye Gymnastik i det folkelige Arbejde, og fra en spinkel Start, hvor vi lærte af andre, har vi fostret Kvinder og Mænd, der har forstaaet at videreudvikle Gymnastikken, saa vi paa dette Omraade endog kan være Læremestre for Udlandet.

Dette er vor Arvelod, som vi har Pligt til at bygge videre paa, og der kan vi hente Styrke til Fremtidens Arbejde.

Vi kan dog ikke leve paa Traditioner alene, hvor ærerige de end synes at være, vi maa først og fremmest være klar over vor Stilling af i Dag.

Vi har den Lykke at kunne følge Ungdommen i de forskellige Former af vort Arbejde, og vi mener, at den Ungdom er god. Men ogsaa indenfor den gør en vis Splittethed sig gældende i Tiden, og vi er bange for, at hvis de fortsætter med at udstykke deres Interesser, vil de en skønne Dag staa desillusionerede og ude af Stand til at tage en alvorlig Opgave op.

Vi vil gerne samle de Unge om en reel Opgave, der kræver Indsats og Handling, og det maa for os blive Gymnastik og Idræt. Jeg er af den opfattelse, at vi ikke kan finde noget bedre at samle Ungdommen om, for den trænger ligesaavel som tidligere Tiders Ungdom til den Udvikling af Legemet, som vor Idræet kan give dem.

Vi gaar en Tid i Møde, som vil stille store Krav, ikke alene til Ungdommens fysiske, men ogsaa til dens aandelige Udrustning, og vi vil gøre vort til, at disse krav kan honoreres og som Middel bruge Gymnastik og Idræt.

Skulde dette være at lægge for stor Vægt paa Legemsøvelsernes Betydning?

Vi vil ikke med Legemsøvelser tjene denne eller hin Sag, men bruge det flittigt i vort Ungdomsarbejde. Vi er ikke bange for Forskelligartethed, blot vi kan give vort. Arbejde det rette Grundlag og være aaben for alle frugtbare Strømninger i Tiden, udfra det, at enhver Sag, der fortjener at gøres, ogsaa fortjener at gøres godt.

Vi skal være Hjemmets Hjælpere, og derfor skal Hjemmene gøres delagtige i det, vi foretager os. Her ligger en Opgave rent praktisk i et Oplysningsarbejde. Vi har taget vort Arbejde som en Selvfølge og maaske ment, at naar Ungdommen ikke fylkedes i stort Antal om det, vi kunde byde dem, ja saa var det deres, ikke vor Skyld.

Vi har indset, at det er en Fejl, og vi agter nu at udsende en Pjece til alle i Sognet og beder om deres Medvirken. I denne Pjece gør vi Rede for vort Arbejde og fortæller om vore Planer i Fremtiden. Et Led i disse bliver Studiekredse, hvor vi bl. a. vil drøfte Gymnastikkens og Idrættens Maal og Midler, og her ser vi meget gerne, om de ældre vil være os behjælpelig med Raad og Daad.

Til Slut vil jeg berøre noget meget væsentligt for vort Ungdomsarbejdes Trivsel, det er Lederspørgsmaalet. Ogsaa vi mangler Ledere, og det Savn maa afhjælpes. Før i Tiden var det almindeligt, at Foreningerne opfordrede og hjalp egnede Folk paa Skole. Vi maa gøre det samme, og Resultatet vil blive, som det blev den Gang, at de vender hjem med Gnisten og Viljen til at gøre et stykke Arbejde, og det maa vi i Tillid overdrage dem.

Alfred Thomsen.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...