Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1947

7 minutters læsning

Kære gamle Elever!

Atter et Aar er gaaet, et Aar med godt og ondt, og Aarskriftet skal igen bringe os sammen for en Stund. Meget er sket siden sidst herhjemme i vort lille Land, og klarere end nogen Sinde maa det staa for os, at vi er blevet fattige, ikke alene paa Livets Goder, men ogsaa paa Sammenhold og Fællesskabsfølelse.

Naar Krybben er tom, bides Hestene. Dette har vi faaet at se i dansk Politik af i Dag med al Tydelighed. Vi fik et Valg, der til Dels blev udskrevet paa Forhold, der var Partipolitik uvedkommende. Vi fik Modsætningsforholdene stillet, skarpere op overfor hinanden, end hvad der efter min Mening var helt ærligt, og jeg tror, at mange skammede sig over den Udvikling, Tingene tog.

Om der nu bliver Fred og Samarbejde indenfor dansk Politik, nærer jeg mine Tvivl om. Vor Fattigdom er grundet paa den daarlige Sommer, der navnlig har ramt vort Hovederhverv, blevet endnu mere mærkbar, og et haardt Arbejde staar for os, inden vi slipper for Restriktionerne.

Hvad man end mener om den nye Regering, saa maa man ønske, at den maa faa Arbejdsro, og at den virkelig vil sætte alle Kræfter ind for at faa en virkelig Samarbejdets Aand ind i Folket, og dertil maa vi alle gøre vort.

Vi her paa Skolen staar jo stadig i den lykkelige Situation, at Ungdommen flokkes om Skolen i stadig større Tal, en positiv villende Ungdom, og Aaret, der er gaaet, har været rigt paa gode Minder.

Det er ikke blevet nemmere at drive en Skole som denne, tværtimod er der meget, der kan drille i den daglige Administration, men vi har som sædvanlig været heldige med gode Medhjælpere, og det letter Besværlighederne.

Det var en prima lille Flok, vi fik at arbejde med paa Vinterskolen. Vi fik Tid til at tage os særlig af den enkelte, og Resultatet blev det hidtil bedste Hold, vi har haft endnu. Jeg har vist skrevet noget lignende hvert Aar, og er der noget at sige til, at vi ser saadan paa det.

Det blev en stille, arbejdsfyldt Vinter uden større Begivenheder, med et ualmindelig godt sammenhold og Kammeratskab.

Vi hyggede os sammen ude og inde. Det var en kold Vinter; men Barfrosten, som for mange var ubehagelig, gjorde, at vi kunde arbejde ude med Idrætten saa godt som hver Dag. Sne fik vi nok af sidst paa Vinteren, men det gav Lejlighed til nogle herlige Skiture.

Vort aarlige Fastelavnsgilde forløb programmæssigt med flinke Kusiner og højt Humør, som det hører sig til. Med stor Fantasi var Skolen blevet pyntet til Fest, mange Timers Arbejde var gaaet forud, men Kusinernes Beundring var rigelig Møjen værd.

Først i Marts Maaned fik jeg Lejlighed til sammen med en Ven at foretage en lille Udenlandsrejse til Holland. Vi kørte i Bil gennem Tyskland, og det blev en interessant Oplevelse og tillige ret spændende. Vi var jo startet under Sneperioden, og Forhindringer undervejs i Form af en rask lille Snestorm, Islag og ødelagte Veje og Broer satte Kolorit paa Turen.

Holland var skøn i Vinterdragt, enten det var Østholland med dens skønne Alléer langs Vejene, eller det flade Vestholland med Diger og tilfrosne Kanaler. Landet har lidt meget under krigen, og selv om Sneen lagde et forsonende Skær over Ødelæggelserne, talte Ruinerne deres tavse Sprog. Genopbygningen var i fuld Gang, og forbavsende hurtigt er meget blevet rettet op. En tilsvarende Genopbygning saa vi ikke paa vor Færd gennem noget af det haardest ramte i Tyskland: Bremen, Hamborg og Kiel. Medens man, bortset fra sprængte Broer o. lign., faktisk ikke saa Ødelæggelser uden for Byerne, var det frygteligt at se det, der var forvoldt i Byerne, og det maa være forfærdelige Forhold at bo under for de Mennesker, der befolker dem. Genopbygning er der ikke meget af, og det, man ser, foregaar i et meget lanysomt Tempo, muligvis fordi Menneskene ikke faar nok at spise, men det tilsyneladende haabløse i Opgaven er sikkert ogsaa en af Grundene.

Det tog Tid for Sneen at komme bort, og vi havde usædvanlig travlt med at faa vore Prøver færdige inden Vinterskolens Slutning. Vi skulde jo ogsaa paa Besøg paa nogle af Vejlevirksomhederne, men alt blev naaet.

Det var svært at tage Afsked med denne Vinterskole, Tiden var fløjet afsted. Vi syntes, det var for tidligt at skilles, men saadan skulde det nu være.

Foraaret og Sommeren kom samtidig med, at Sommerpigerne tog Skolen i Besiddelse. En forunderlig Sommer blev det. Den satte i med en saadan Kraft, at der næsten ikke var det Foraar, som vi kender. I tre Sommermaaneder skinnede Solen til Glæde for vore Piger, men ikke altid til saa stor Glæde for Landmanden og vore tørre og stenhaarde Plæner.

7 raske norske Jenter var der i Aar paa Sommerskolen, de bidrog paa udmærket Maade til en Berigelse i Kammeratskabet.

Sidst i Maj Maaned var der under Edith Koefoeds Ledelse et Kursus for »gamle« Piger. Der var ganske vist kun mødt en lille Flok, men de, der var mødt, fik til Gengæld nogle dejlige Dage ud af det. De var i fuldt Sving fra Morgen til Aften, spillede nogle drabelige Haandboldkampe med Sommerpigerne, og var med paa Sejltur med vort »eget« Skib ud ad Fjorden.

Hvis nu dette kursus var blevet lagt hen til Elevmødet, ja, saa vilde der være kommet mange flere, - blev der sagt. Edith fremfører ogsaa dette Ønske i sin Julehilsen, og hvor kan vi saa gøre andet end at lade Ønsket gaa i Opfyldelse, og herved bekendtgøres, at vi lader afholde et Kursus for gamle Sommerpiger under Koefoeds Ledelse i Ugen indtil Elevmødet, nærmere fra den 20. til 27. Juni.

Husk det nu, naar I tilrettelægger jeres Ferie, og vel mødt.

Et dejligt Elevmøde havde vi, Vejret var straalende, næsten for varmt, men vi havde jo vort Bassin, og Aftenkoligheden under Forestillingen paa Friluftscenen og under Spadsereturen til Fjorden.

For os er dette aarlige Møde med vore gamle Elever et Ṇ synes, vi kan leve længe paa Minderne efter.

Sommerskolen gik sin Gang, og som sædvanlig blev der arbejdet med Liv og Lyst. Vi havde den store Glæde, at mange Byer rundt omkring gerne vilde se vore Piger give Opvisning. Vi kunde dog ikke overkomme alle Indbydelserne, da vi ikke vil have, vort Skolearbejde skal lide under det, men vi var dog i Tørring, Nr. Aaby, Gaarslev, Jerlev og Horne.

Med Undtagelse af Tørring var Turene foranlediget af tidligere Elever, og vi var glade for den Gæstfrihed, vi mødte allevegne. Pigerne vil længe huske Ankersten i Nørre Aaby, Skolelæreren i Gaarslev. Dagny Jørgensens Forældre i Jerlev og Gunhild og Chr. Holm i Horne. Som Tak for god Modtagelse gjorde vi vort bedste ved Opvisningerne og Haandboldkampene og var taknemlige for den gode Kritik, vi fik overalt.

Vi havde mange gode Besøg i Sommer. Adskillige Sydslesvigere kom herop, bl. a. et dygtigt Haandboldhold med Adjunkt Grangaard Olesen fra Duborgskolen som Leder. De var under Opholdet her De danske Bomuldsspinderiers Gæster, og baade idrætslig og menneskelig gjorde de sig fordelagtig bemærket.

Mange af Sydslesvigerne var Deltagere paa korte Kursus, ligesaa adskillige Udlændinge, repræsenterende de fleste europæiske Lande. Palæstinas to tiltalende Repræsentanter gjorde ligeledes deres til at fremhæve Sommerens internationale Islæt.

For anden Gang havde vi en Match med Idrætsskolen i Gerlev i fri Idræt. Sejren var denne Gang større end sidste Aar, og der opnaaedes mange fine Resultater.

Mod Slutningen af Sommerskolen var vi alle en Tur i Odense, hvor vi overværede det store Landsstævne, et festligt Punktum paa vore dejlige Sommerture.

Som det vil være de fleste af jer bekendt, kunde Koefoed ikke tage sig af Pigerne i Sommer, hun maatte nødvendigvis passe Mand og Barn, og i stedet fik vi Grethe Laulund, der paa en ganske udmærket Maade overtog Gerningen efter Koefoed.

Jeg selv havde ikke meget Skolearbejde i Sommer, det blev desværre kun til nogle faa Timer, idet jeg skulde passe en paabegyndt Indsamling til Støtte for den planlagte Udvidelse af Skolen, som jeg har beskrevet for jer i sidste Aarsskrift. Det var mig en stor Sorg ikke at kunne have mine sædvanlige Timer, og helt kunde jeg ikke holde mig fra at følge jer Elever.

Vinterskolen er nu godt begyndt, vi har paa det nærmeste fuldt Hus og Jomsborg, der har faaet indlagt Centralvarme, har vi igen maattet tage i Brug. Vi har i Vinter 8 Nordmænd og en Sydslesviger, og alt tegner til en god Vinter.

Med Udvidelse har det lange Udsigter, Byggesituationen er vanskeligere end nogen Sinde før. Derimod gaar det godt med vor Indsamling, der allerede er naaet op paa ca. Halvdelen af det anslaaede Beløb. Der forestaar dog endnu et meget stort Stykke Arbejde, inden vi har naaet det Maal, vi har sat os.

Men vi naar det, derom er vi ikke i Tvivl, vi bygger paa et Grundlag, hvor det bærende er vore Elevers Tro paa og Kærlighed til deres egen Skole. Et saadant Grundlag, baseret paa fælles Tro og Tillid, vil bære over alle Vanskeligheder.

De bedste Ønsker for jer alle. Glædelig Jul og godt Nytaar.

Jeres Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.