Det var dengang, sommerpigerne fangede blottere

7 minutters læsning

Signe Troelsen oplevede Svend Aage Thomsen som maler og billedhugger og har søgt at fastholde erindringer fra 60’erne - stort og småt - i sorg og glæde

Signe Troelsen kom til Den Jyske Idrætsskole fra Sjælland i 1954. Hun blev der i 30 år, kommer der fortsat Ofte og er gennem årene blevet en institution som skolen selv. Det er ikke forkert, når hun omtaler skolen som “mit andet hjem”.

Minderne er mangfoldige, og Signe Troelsen har været stillet overfor et svært valg. Det blev dog gjort en smule nemmere, da hun blev bedt om primært at se på 60’erne.

På hukommelsens nethinde står især følgende oplevelser stærkest i erindringen:

  1. Skolens første forstander og stifter Svend Aage Thomsens pludselige dødsfald i foråret 1961.

  2. Derefter - en 5-6 år frem en turbulent periode med skiftende forstandere (eller slet ingen) og en evig flytten ind-ud og omkring i skolens forstander- og lærer boliger.

  3. Sidst i 60’erne koordineredes Idrætsskolens traditioner med tressernes samfundssignaler. Nye tider - placering af ny skolestruktur.

  4. og så glimtvis fokus på store og små oplevelser i fest- og hverdagsstunder i tresserperioden.

Om de enkelte nethindeerindringer fortæller Signe Troelsen:

Begravet fra idrætshallen

Svend Aage Thomsens begravelse på DJI
Svend Aage Thomsen blev begavet fra idrætshallen på sin skole 1. april 1961

Vi fejrede Svend Aage’s 50-års fødselsdag 20. februar 1961. Opmærksomheden var stor fra alle sider, og vi på skolen havde ikke set ham så glad og lykkelig i flere år. Søndag 26. marts måtte han gå i seng efter en løbetur i skoven. Søndag aften blev tilstanden værre, og en tilkaldt læge beordrede omgående indlæggelse, men inden ankomsten til sygehuset var Svend Aage afgået ved døden.

Hans kiste blev ført til skolen og placeret i biblioteket. Begravelsen foregik 1. april. Efter samråd med skolens bestyrelse blev det besluttet, at den skulle foregå fra idrætshallen og foranstaltes af skolen.

Sørgehøjtideligheden fik et gribende forløb. Den store idrætshal var omdannet til en blomsterhave, hvor den hvide båre var omkranset af en faneborg. hvori mange idrætsorganisationer var repræsenteret. Et tusindtalligt følge, repræsenterende alle danske og nordiske idrætsorganisationer, fulgte Svend Aage Thomsen på den sidste færd til Nordre Kirkegård i Vejle. Forinden havde han nået at rejse sit eget monument - Den Jyske Idrætsskole, siger Signe Troelsen.

Skolens grundlægger fremstilles ofte som autoritær og barsk. Signe Troelsen føjer nogle helt andre karaktertræk til.

Svend Aage var sangviniker - lidt af en kunstner på en række områder. Han malede, spillede klaver og kunne forme med hænderne. Skulpturen af kuglestøderen i skolens have er formet af ham. Svend Aage havde talent på utroligt mange områder.

En barsk køretur

Men Signe Troelsen stiftede også bekendtskab med forstanderens faste og klare holdninger – endog særdeles tæt inde på livet.

Jeg skaffede en del unge piger til Skolen Via Grand Prix-gymnastikken. Da een af dem blev fundet i sengen med en mandlig elev, kom Svend Aage hen til mig og meddelte mig kort og kontant: “Det er din elev, og du må køre hende hjem”. Sådan var han også. Når regler ne blev overtrådt, var der kontant betaling. Episoden med pigen var så meget mere SVær for mig, da hendes forældre hørte til mine private venner. Det var en barsk køretur, da hun blev afleveret, forklarer Signe Troelsen, som her Var ude i en personlig konflikt om det rimelige i disciplin og straf.

Jeg kom til den erkendelse, at reglerne var kendt af alle, da de kom, og at jeg - ved en elev med mindre privat tilknytning – ville have kunnet klare opgaven. Så måtte jeg også tage kampen nu, selvom hun var een af “mine piger”.

Tidspunktet var 1954 og reglerne strikse. Heller ingen albuer på bordet i Spisesalen.

I den første tid – efter Svend Aage Thomsens død – var kompetencen ansvarsfordelt, hvilket forløb mønsterværdigt. DDGU og DDSG & I’s landsstævne skulle finde sted i Vejle og lagde et arbejdspres på alle ansatte, ligesom forberedelserne skulle gøres til modtagelse af sommerholdet.

Skolens ledelse opslog stillingen som forstander. Mange kvalificerede søgte. Desværre fandt et flertal i bestyrelsen, at det bedste for skolen måtte være at ansætte 2 – hver med ansvar for sit specialområde. Det gik ikke som forventet med to personer, konstaterer Signe Troelsen, som ikke nærmere ønsket at uddybe årsagerne til at skolen i de efterfølgende år oplevede uro og usikkerhed.

År med uro fulgte

Kompetencestridighederne skabte uro på lederplan, men et stærkt, sobert og loyalt sammenhold blandt skolens trofaste lærerteam og medarbejderstab stod “vagt” om skolens traditioner og profil for:

“Kendes skal i borg og hytte,
vi på ungdomsgerining tror”…

Op gennem 60’erne - indtil Bjarne Hauger blev forstander - forløb med 5 måneders vinterskole m/k fra november til april med ca. 60-65 elever ligeligt fordelt på kønnene og en 3 måneders kvindelig sommerskole fra maj til august med ca. 30-36 elever. 25 års tradition med sommerleverne sluttede med 67-holdet, og det sidste hold 5-måneders elever forlod skolen i maj 1968.

En epoke var forbi. Fremtidens skoleterminer var analyseret og markedsført til en 8 måneders skole med start 2. september 1968, hvor skolen modtog 72 m/k elever. En ny epoke var begyndt. “Den Jyske ldrætsskole” gik nu en perspektivrig, aktiv og lykkelig fremtid i møde med et stabilt voksende elevtal og dermed udvidelse af skolens dygtige lærerteam og ambitiøse stab i køkken, “kælder” og loft, fortæller Signe Troelsen – i øvrigt stadig aktiv som kursusinstruktør på skolen – bl.a. med pensionist-gymnastikken

Det var dengang…

Lucia-optog på DJI
Tidligere var der tradition for vækning med Lucia-optog og sang 13. december
  • I samspil med en talentfuld ledelse og tresserårenes samfundsopsving stod skolen nu på tærskelen til en ny æra. Signe Troelsen har dykket i hukommelsen og sat en række løsrevne erindringer sammen under overskriften “Det var dengang”…
  • at der var fuldt skema - også om lørdagen
  • at Skoleforløbet afsluttedes prover og eksamen i idrætsfag
  • da drengene ikke måtte ses på pigeværelserne - og omvendt. Brud på denne ordensregel - med efterfølgende bortvisning af den “modige” synder - fandt som nævnt tidligere i artiklen sted. Men - de forelskede par må ha’ fundet ud af det - på deres måde, da mange tresserpar forlængst har fejret sølvbryllup og siden har deres voksne børn været elever på skolen.
  • at lærere og elever samledes til morgensang - hver dag
  • Der blev tilkaldt en læge - eller sygeplejerske - hvis en pjækkesyg elev var fraværende til time
  • at der - som optakt til årets “fætterkusine”-bal var kutyme for weekendundervisning i den tids modedanse
  • da der var tradition for at de kvindelige elever - 13. december - gik “LUCIA” og med sang vækkede alle overalt på skolen.
  • da en teateraften til Århus var tradition - for vinterholdene
  • at 2-dages udflugter med kulturoplevelser og gymnastikopvisninger var en tradition - på sommerholdene. I flere år havde skolen en stående invitation til opvisninger i Sydslesvig og på Søfartsskolen i Svendborg.

det var også dengang…

  • at et hold sommerpiger selv lagde fangtsstrategi af “blottere” i skoven. hvor pigerne helst løb ifred. Fangsten forløb som planlagt. I nettet hos de 36 piger var der to voksne. Straffen var et par omgange – for “åben” skærm” i baljen. Skovidyllen forblev intakt - den sommer
  • at aftenvagten - efter endt “godnatslukkelys-runde” - frit kunne gå i køkkenregionerne for at finde sig lidt tiltrængt natmad.
  • da der blev rettet op på vaklende økonomi. I årene bagud var de likvide midler ofte så svingende, at udbetaling af lærerlønninger kunne trække i langdrag. Skolens eksistens og gode image var jo dengang - som nu - alles ansvar.

I 1967 markerede skolen sit 25-års jubilæum. Gratulanterne strømmede til med gaver. Særlig kærkommen var et stort pengebeløb til udsmykning. Festmiddagen vidnede om skolens køkkenkunstner, og skolens formand fremhævede i sin tale håbet om, at skolen - efter den næste 25 års periode - måtte stå som en idealskole på en sådan måde, at fortidens ideer og traditioner facetteres til perspektivrige fremtidsopgaver.

Signe Troelsen har selv et bud på skolens fremtidige opgave i en omskiftelig tid med masser af tilbud og en stigende internationalisering.

Grand Prix gymnastik på DJI
Grand Prix-gymnastik med bl.a. boldøvelser var på programmet, da skolen blev genindviet i 1958 og hans kongelige højhed, Frederik d. 9, sad på 1. række med Dansk Idræts-Forbunds daværende formand, Leo Frederiksen (tv) for kongen.

Uddanne unge til foreningslivet

Idrætsskolen skal suge flest mulige unge til sig, som bagefter - frivilligt - vil tage ud og arbejde for den danske og nordiske idræt i foreningerne. Opholdet skal gøre dem glade, enthusiastiske, og så skal de lære at være trofaste og til at stole på, en god moral, men de skal være ansvarlige og kunne sprede glæde og humør, hvor de kommer. De skal lære at administrere deres tilværelse og være stærke psykisk og fysisk, mener Signe Troelsen. Det vil være en falliterklæring, hvis alle efterhånden forlanger løn for at udføre foreningsopgaver.

“Hvad er penge - uden venner?”, spørger hun.

Du kære skole ærværdig stå -
i læ af skærmende grønne kroner.
Så mange strenge, du spiller på -
Svend Aage skabte dine toner.

En skole helt i sit eget spor -
har været målet igennem tiden, hvor ånden god iblandt os bor.
og hvor man henter sig viden.

Ja, dag og år gled så hastigt hen -
Om perler skønne på snor vi trække. Med kærlig hånd dig vi lede frem
ad fremtidsårenes række.

Versene er signeret Signe – poeSigne - og er en hyldest til den skole, som har været hendes halve liv.

Artiklen er oprindeligt bragt i Den Jyske Idrætsskoles jubilæumsskrift fra 1992

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...