Stangspring med fork, dirt-track og boksning
Svend Aage Thomsen var Danmarks bedste all-round idrætsmand i 30’erne og i 40’erne, men i atletikken demonstrerede han evnen til “at kvæle sig selv”
Fordi man begynder med en fork, behøver man ikke havne på møddingen Tværtimod fik Svend Aage Thomsen en aldeles strålende karriere i atletikkens verden og var i slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne ubestridt Danmarks bedste all-round idrætsmand.
Alsidigheden virker uforståelig i dag, hvor specialisterne behersker det hele. Svend Aage Thomsen ville det hele. Og kunne næsten alt. Han kørte dirt-track, og han tog handskerne på og blev kampbokser. Han prøvede sine rige evner i redskabsgymnastik og blev nummer fem ved de danske mesterskaber.
Men hans entre i den fri idræt var altså for enden af en fork, lånt på faderens gård udenfor Vejle. Som dreng havde Svend Aage overværet et atletikstævne. Da han kom hjem til gården, begyndte han straks på stangspring. Det eneste brugbare redskab, der var i nærheden, var en fork.
Hans tiendeplads i stangspring ved Europamesterskaberne i Paris, 1938, var ikke det mest bemærkelsesværdige ved den tur. Det var økonomien bag det hele.
To mand til EM for 150 kr.
Dansk Atletik Forbund anmeldte to mand til mesterskaberne, Ernst Larsen og Svend Aage Thomsen. For at spare en leder blev Ernst Larsen udpeget til turleder, og han fik udleveret 150 kroner til at dække udgifterne. Så fik han godt nok også den besked, at han efter hjemkomsten skulle komme ind på forbundskontoret og afregne, for der blev vel en lille klat penge tilovers.
150 kroner til to mand i otte dage i Paris - og så skulle der betales ekstra for sovevogn. De andre EM-deltagere våndede sig, og danskerne blev udpræget samtaleemne bag kulisserne. Trods sparetrang var den fantastiske sum opbrugt i løbet af nogle få døgn, men en hjælpsom norsk leder trådte til og optog danskerne i den norske lejr resten af tiden.
Thomsen og Larsen sendte efter hjemkomsten et takkebrev til det norske forbund. De to historier fra Svend Aage Thomsens tidlige idrætskarriere siger noget om inflation og landbrugsredskaber.
De to historier fra Svend Aage Thomsens tidlige idrætskarriere siger noget om inflation og landbrugsredskaber, men de antyder også noget om hans nøjsomhed og energi, viljestyrke og ambitioner.
Få danske rekorder har levet så længe som Svend Aage Thomsens 110 meter hæk-rekorden på 14,5 sekunder, sat i Vejle 14. september 1942, blev først slettet næsten 27 år senere, da Steen Petersen fra Herlufholm løb på 143 på Herlufsholm Stadion den 24. juni 1969.
Verdens 5. bedste tilkæmper i 1942
Som tilkæmper var Svend Aage Thomsen verdens femtebedste i 1942, hvor han satte dansk rekord med den imponerende pointsum af 7.005 på Vejle Stadion 13, og 14. september 1912, Pointsummen var udregnet efter en tubel fra 1934, men en ny tabel i 1962 blev rekordsummen ændret til 6.707 point. Det var den rekordsum, Preben Olsen fra Haderslev forbedrede i august 1965, 23 år senere, til 6.720.
En rekonstruktion af pointtabellen i 1985 vendte tingene på hovedet, for nu stod Olsen til 6.525 - og Thomsen til 6.526. Altså skulle rekorden i realiteten tilbage til Svend Aage Thomsen. Men den var selvfølgelig overgået flere gange i mellemtiden, først og fremmest af Steen Smidt-Jensen, der lavede ti forbedringer og sluttede med 7.902 points – og i øjeblikket indehaves rekorden af århusianeren Lars Warming med 7.994 points.
Svend Aage Thomsen satte tre danske rekorder i både 110 m hæk og tikamp. Han blev dansk mester i 110 m hæk fire gange, mester i højdespring to gange og stangspringsmester en enkelt gang i 1940. Tikamp vandt han første gang i 1935 som Kolding IF’er, så fulgte tre titler i Århus Fremads trøje, og den sidste DM-titel vandt han som Vejle IF-mand i 1942.
De Olympiske Lege i Berlin 1936 Var historiens hidtil største propagandaarrangement. “Den tyske nation kaldte al verdens ungdom”
, hed det så Smukt i forhåndsreklamen. De olympiske Ringe og fredens hvide fane vajede over Berlin, mens legene stod på, og der blev gjort alt for, at de fremmede skulle føle sig hjemme. Men den olympiske ide havde trange kår. Det meste var camouflage, og bifaldet på det store stadion var lige så iscenesat som alt andet.
Thomsen - en parantes i OL 36’s galleri-spil.
Amerikaneren Jesse Owens blev legenes Superstjerne, fordi hans talent på atletikbanerne rakte længere end Adolf Hitlers udspekulerede, men imponerende organisationsarbejde. Svend Aage Thomsen fra Danmark var kun en lille parantes i det store galleri-spil.
Svend Aage Thomsen stillede op i højdespring, hvor han røg ud efter de indledende spring med 1,80 meter. Disciplinen blev vundet af Cornelius Johnson fra USA med 2.03.
I 110 meter hæk blev Svend Aage Thomsen noteret for en tyvstart, før første heat blev afviklet efter reglerne - og med danskeren på en fjerdeplads i 15,2 sekunder, samme tid som nummer tre, Mantikas fra Grækenland. Heatet vandtes af Lavery, Sydafrika, i 15 rent, men han nåede ikke finalen, som Forrest Towns fra USA tog sig af i 14,2. På de hjemlige atletikbaner havde Svend Aage Thomsen en skrap rival og en god ven i Ben Hurs Edwin Larsen. De to fulgtes gennem mange løb og i mange spring, som regel med Thomsen en anelse foran.
Ved DM i tikamp 1940 havde han kikset sine favorit-discipliner, hæk og stang, og Edwin Larsen lå så tæt på, at han “blot” skulle besejre Svend Aage Thomsen med 18,5 sekunder i det afsluttende 1500 meter løb, Larsens Stærke Side.
Men med imponerende viljestyrke hagede Svend Aage Thomsen sig fast, løb med øjnene stift fæstet på Edwin Larsens ryg en snes meter foran - og præsterede sit livs 1500 meter, få sekunder efter Larsen og dermed 97 point bedre i det samlede regnskab.
“Nu græder min gamle derhjemme”
“Nu græder min gamle derhjemme”
, sagde Svend Aage Thomsen, og dermed mente han sin træningspartner og far, der fulgte sønnens karriere med stor interesse. Tikampen gav ham B.T.s guldmedalje det år, og i hyldestsartiklen skrev redaktør Ralf Buch:
Thomsens fremragende tikamp forkom ikke blot som facit af en koncentreret, målbevidst træning, men måske fuldt så meget som en følge af hans helt fantastiske evne til at “kvæle sig selv”. Hvis ret mange danske idrætsmænd havde hans koncentration og sejrsvijle, ville dansk idræt stå endnu stærkere, end den gør det i dag.”
Senere i artiklen citeres guldvinderen for disse bemærkninger:
“Der findes intet så skønt som at vide, at man har en velplejet, veltrænet krop intet så dejligt som det, at man bruger sin fritid på en måde, der kan give den værdi.”
Artiklen er oprindeligt bragt i Den Jyske Idrætsskoles jubilæumsskrift fra 1992
