Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1957

11 minutters læsning

Kære gamle elever!

Den 16. juni 1942 tog vi det første spadestik til den jyske Idrætsskole. 3. juli 1943 tog vi skolen i brug.

Planerne var stærkt beskåret, grundet besættelsen nes ugunst. Resultatet kender I så godt, men skola alligevel været en god ramme om et rigt og pulserend i næsten femten år.

Mine årlige kommentarer om mulighederne for en for dig gørelse af skolen har været præget af mere eller minden optimisme. F. eks. 1949. Da troede vi, at nu skulle det ske men vore ønsker gik ikke i opfyldelse. Der skulle gå endnu otte år, inden vi kom i gang med de nye bygninger.

Til gengæld må vi indrømme, at vi ikke for femten år siden turde drømme om, at skolen skulle få den størrelse og hensigtsmæssige udformning, som resultat af mange års overvejelse, studier og besvær har givet den.

Hvad er årsagerne til, at det har varet så lang tid?

Stort set må det vel siges at være kapløbet mellem omkostningerne og de til rådighed værende midler samt muligheden for at opnå byggetilladelse på det tidspunkt, hvor midlerne lå foran omkostningerne.

Først nu i de senere år, hvor bygge indexet fandt et roligt leje, og kontant hjælp fra Dansk Idræts-Forbund og Vejle byråd skabte den nødvendige egenkapital, blev der realiteter bag forhåbningerne.

Da grundlaget var i orden, blev der taget fat, hurtigt og kontant. Den forsigtighed, der forud ganske naturligt måtte præge vore dispositioner, er ganske vist til stede i det økonomiske, men alle sejl bliver sat til for at fremme byggeriet.

Det måtte blive en bunden opgave, idet vi havde en bestemt sum til rådighed, som ikke måtte overskrides, og for denne sum skulle de bygninger, som jeg senere skal nævne, stå færdige.

Lige før jul 1956 kunne de indhentede tilbud fortælle os, at byggesummen ville blive overskredet ganske betydeligt, om vi holdt os til de oprindelige planer.

Hvad nu? Skulle vi have hele besværet om igen?

Men her præsterede vore bygningsteknikere, arkitekt Chr. Laursen og ingeniørfirmaet Ostenfeld og W. Jønson et virkelig fint stykke arbejde, idet de, uden at det gik ud over bygningernes størrelse og anvendelighed, udarbejdede tegninger og forslag, der ved en offentlig licitation den 25. februar viste, at budgettet kunne holdes.

Der blev endda råd til visse forbedringer, således at vi skulle få et helt igennem tilfredsstillende ja, i idrætslig henseende ideelt anlæg.

Hvad gør det så, at vi i stedet for et dyrt tegltag får eternit eller må nøjes med et svømmebassin o. s. v.

Og hvad får vi så for pengene?

Svømmebassin 12,5 x 25 m, idrætshal 24 x 44 m, gymnastiksal 10 x 20 m, elevbygning med 62 tomandsværelser, spisesal, foredragssal, nyt moderne køkken, diverse omklædnings-, vaske-, redskabs-, depot- og opholdsrum samt en lærerbolig.

Hovedbygningen bliver også forandret. Vi får flere og bedre personale værelser, gymnastiksalen bliver bibliotek og spisesalen skole- og vævestue.

Desuden får vi to nye fodboldbaner, en kastebane og en tennisbane.

Nogle få data fra byggeriet:

25. februar: Licitation.
21. marts: Endeligt tilsagn fra byggemyndighederne.
26. marts: Grunden sættes af.
27. marts: Vinter Eleverne tager det første spadestik.

Nu gik det hurtigt; bulldozerne og gravemaskinerne ordnede pladsen, støbningen af kældre og fundamenter gik programmæssigt, og den

26. juni var køkken, spisesal og foredragssal i rejsehøjde.
13. august: Elevbygning i rejsehøjde.
29. august: Gymnastiksal i rejsehøjde.
17. september: Rejsegilde.
19. oktober: Alle større bygninger under tag.

Medens disse linier skrives, lukkes bygningerne, og inden længe kan vi sætte varme på. Uanset vinter og kulde kan arbejdet foregå uhindret inden døre.

Stort set bliver skolen færdig 1. april. Detaljer og udendørs arbejder vil nok trække tiden lidt ud over nævnte dato, og indvielse højtideligheden venter vi nok med til hen på sommeren, når alt udendørs er i orden og grønt.

Vi tænker på elevmøde dagen.

Inden jeg går over til at fortælle om årets arbejde, vil jeg gerne omtale rejsegildet lidt nærmere, idet det blev en virkelig festdag for os her på skolen.

Først var skolens hovedbestyrelse værter ved en beskeden frokost for vore gæster: D.I.Fs formand, landsrets sagfører Leo Frederiksen, D.I.F.s direktør, Aksel Lund qvist, kontorchef M. Martensen-Larsen, professor Emanuel Hansen, ekspeditionssekretær Jens Lorck og sekretær V. Brockmeyer fra indenrigsministeriets idrætsudvalg samt malermester Johannesen fra D. D. S. G. og I.

Gæster fra ministeriet og DIF.

Ved rejsegildet bød borgmester Willy Sørensen velkommen, redegjorde for byggeriet og pointerede, at man stærkt tilstræbte at få alt færdigt til tiden. Til slut bad han håndværkerne fortsætte med den flid og planmæssighed, de hidtil havde lagt for dagen.

Landsretssagfører Leo Frederiksen gik lige til hjertet. Gode ønsker for skolens formål: at uddanne dygtige idrætsledere, og direkte ord til mig. Leo Frederiksen sluttede med disse ord: Vi vil altid stå vagt om idrætsskolen i Vejle og støtte den med alle vore kræfter.

Kontorchef F. Martensen-Larsen sagde, at man med dette bygningsværk ville gøre Vejle til et centrum for dansk idræt, og at Vejles navn ville blive indristet i dansk idrætshistorie.

Leo Frederiksens tilsagn og tillidsfulde ord giver M. tensen-Larsens spådom perspektiv. Måtte vi her på skolen have kræfter og evner til at løse vor del af opgaven.

Der blev endvidere talt af arkitekt Chr. Laursen, tøm mester V. Jørgensen og murer Knudsgaard med gode ønsker for skolens fremtid.

Jeg var ikke i stand til i min tale at få det frem skulle være sagt ved denne lejlighed. Det har trykket mig siden, derfor prøver jeg nu.

Jeg vil gerne pointere, at Den jyske Idrætsskole ikke er et enkeltmands værk, lige så lidt som noget andet stort værk kan blive det.

En mand kan tiltuske sig æren eller få den tildelt, og det er ikke falsk beskedenhed, men inderlig og ægte ment. når jeg siger, at Den jyske Idrætsskole er et værk, der i første række skyldes min bestyrelse, der rolig og besindig udstak den linie, hvorefter værket skulle fuldføres og fulgte den uden at lade sig besnakke af min utålmodighed og optimisme.

Disse mænds nøgterne vurdering og saglighed har også været stærkt medvirkende til den good-will, der er blevet os til del, først og fremmest fra D. I. F., Vejle byråd og de bevilgende myndigheder.

Tak - Lidt om årets gang i skolelivet:

Vinterskolen ligner sig selv fra år til år. Roligt arbejde i starten, stigende til travlhed mod slutningen. Meget skal nås, og vi ved, at nattetimerne ofte må tages med, når interessen først er vakt for alvor.

Det er ikke os, der presser på - vel? Mon det ikke skulle være, fordi I opdager, at 5 måneder ikke er lang tid, og at denne tid skal udnyttes til det yderste.

Det er en af mine små glæder at se jer ivrigt beskæftiget til hen på de sene aftentimer. Jeg tror ikke, det skyldes, at vi lægger arbejdet forkert an, for det er jo ikke meningen, at I skal slutte en række bestemte pensa i løbet af en vinter og så kalde jer færdige.

Vi vil gerne sætte jer i gang, sådan at I aldrig går i stå.

Tiden gik som sædvanlig alt for hurtigt.

Velkomne gæster foredragsholdere er kendte fra tidligere Sr. Kaptajn Henrichsen (Nato), Aksel Bierregaard (Loud). Tage Albertsen (penge) og Rask Nielsen (udenrigspolitik).

Andre lyspunkter, dog af idrætslig art, må nævnes. Vi dystede med politiet - i håndbold - i badmintonhallen: hver gang var det det bedste hold, der vandt. Poul Andere sens største drenge fra Damhavens skole slog os i fodbold 8_4, det var bittert, og det var kun et lille plaster på såret, at vi tog revanche i håndbold 13–3.

De håndboldinteresserede elever — og der var mange - tog til Århus og så finalen om danmarksmesterskabet mellem AGF og Helsingør. Uafgjort. Det var nok til, at AGF blev mester.

Så skal det også nævnes, at vinter eleverne for første gang i skolens historie gav en gymnastikopvisning. Det fore

Gymnastikopvisning i Vejle. gik i Vejle, og det gik så fint, at vi modtog endnu en opfordring til at vise vort program ved en hovedkreds fest i Vejen Hallen.

I vort program havde vi indlagt en afdeling konditions gymnastik, der gjorde megen lykke. Det er vist første gang, denne form for gymnastik er vist offentligt, men det bliver ikke sidste.

Vor årlige tur til Århus er ved at blive en tradition med frk. Søndergård på K. F. U. K. som fast tilholdssted. Vi besøger forskellige institutioner og seværdigheder, og i år sluttede vi i århushallen til Holiday on ice. Igen en dejlig dag.

I de sidste travle dage afsluttede vi prøverne til idrætsmærket, og den allersidste dag tog vi hver et spadestik ledsaget af gode ønsker for det kommende byggeri.

Og så var atter en god vinter slut. Bøgen sprang ud, og sommerpigerne kom.

Hvad jeg har skrevet om vinterelevernes interesse gælder også sommerpigerne. Om muligt er der endnu mere aktivitet, for der skal nås en masse i de tre korte sommermåneder .

I år var elevmødet flyttet til slutningen af sommer skolen, og det gav mere arbejdsro i starten og bedre tid til lederuddannelsen. At det så alligevel kom til at knibe med tid mod slutningen, det er en anden sag.

Pigerne blev også dygtige til fri idræt og fik lejlighed til at vise deres evner ved et stævne i Brejning, hvor de bedste fra amtet var samlet. Ubeskedent tog de næsten alle præ mier med hjem.

Hover og Brejning piger besøgte os og spillede hånd bold med sommerpigerne med sejre til begge parter, så her var rollerne mere ligelig fordelt.

Flensted Jensen holdt foredrag og viste sin film: »Flik flak i tropesol«, en god oplevelse og en dejlig film…

Med travlhed gik tiden til elevmødet, en dejlig fest, som intet kan ødelægge for os. Ikke engang i år, hvor den bogstavelig druknede i regn, var der forskel at mærke i humør og glæde ved samværet.

Lørdagen bød på generalforsamling i elevforeningen, og efter aftenkaffen fortalte jeg indgående om det nye byggeri. Derefter gik vi rundgang på byggepladsen og sluttede med at »indvie« den nye spisesal ved en gang varme pølser og rundstykker.

Søndag formiddag bragte lidt opholdsvejr, men til middag øsregnede det igen.

Elevmødets foredrag holdt jeg selv i år – for første gang og talte om »det daglige brød,

Gymnastikopvisningen blev fin-fin trods silende regn; den kunne vi ikke flytte indendørs, det blev vi derimod nødt til med komedien.

Aldrig før har vi været så mange i gymnastiksalen, der var virkelig tale om fortættet stemning, og komedien » Kongens kone« har vist aldrig før fået så stort bifald, men den var også dygtigt fremført af de flinke piger.

Afslutningen på elevmødet blev noget anderledes end ellers, men ikke mindre stemningsfuld. Pigerne dansede menuet i fakkelskær, det så betagende ud, og da faklerne til slut kastedes i bål, var alle enige om, at også dette møde kunne stå mål med tidligere.

Næste elevmøde - ja, måske bliver det sammen med indvielsen - vi ved det endnu ikke.

Ih - hvor var der meget, der skulle nås i de sidste dage, for første gang havde vi overvurderet os selv, og det er ikke tilfredsstillende.

En afsluttende tur var planlagt og blev »alle tiders tur«, ikke sandt, piger?

Egeskov slot.

Efter en rundtur på Fyn - H. C. Andersens hus, Ladbyskibet, Egeskov, m. v. — kørte vi til Lauritzens søfartsskole i Kogtved ved Svendborg, hvor vi blev hjertelig modtaget af forstander Villy Eisfeldt og frue – og af de flinke og opmærksomme søfartselever, der med det samme viste pigerne rundt og fik dem til at føle sig hjemme.

Om aftenen viste pigerne gymnastik og menuetdanse for eleverne, og ved det efterfølgende kaffebord var det deres tur til at underholde os, og det var en oplevelse. Vi vil f. eks. sent glemme den unge gennem musikalske grønlænders sang og spil og den hyggelige stemning, der var.

Tidlig næste dag tog vi afsked; pigerne ville godt blive lidt længere på dette dejlige sted, og de unge sømænd havde vist heller ikke noget imod dette, men pligten kaldte for deres vedkommende, og vi skulle videre på vor tur.

Den gik til Tåsinge, Valdemar slot, Ambrosius-egen, Elvira Madigans grav på Landet kirkegård, Bregninge kirke, og så drak vi kaffe hos Jonnas forældre i en hyggelig gammel bondegård, før vi vendte næsen mod Bøjden på Sydfyn, hvor vi af gamle elever var inviteret til at indvie en ny idrætsplads med gymnastikopvisning, håndbold og menuetdans.

Det gik også godt; vi havde et par hyggelige timer sam men med arrangørerne, blev beværtet på det bedste, og så gik turen hjemefter i højt humør.

Den tur kan iøvrigt ikke beskrives, den skal opleves, ikke sandt piger? Men en tak skal gives herfra til søfartsskolen, Poulsens på Tåsinge og vore gamle elever i Bøjden.

Og så drog pigerne hver til sit.

Der vil komme nye hold af glad ungdom, alle vil de drage afsted med lidt af vore tanker, men de efterlader gode minder, og det er fuldgod erstatning.

Når I kommer igen, vil de ydre rammer være forandrede, men også til den nye skole kan I trygt sende nye elever, for vi vil stadig bestræbe os på at give dem en lærerig tid og gode oplevelser. Den hygge og ånd, som I har været med til at skabe på »Den jyske«, vil vi prøve at overføre på det nye.

Modtag hermed vore bedste ønsker for julen og det nye år.

Jeres Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...