Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1959

9 minutters læsning

Det er så det første arbejdsår med alt det nye taget i brug, jeg her skal berette om. Jeg tror, det har været spændende og interessant for I gamle elever at have været med i alle vore problemer med at få skolen frem til det, den er i dag.

Jeres interesse har været en drivkraft, og vi håber på fortsat medleven i årene, der kommer.

1958 var året, hvor vore drømme gik i opfyldelse. 1959 har været et arbejdsår, der har været præget af hverdagen. Det har ikke været mindre slidsomt, for det var jo samtidig et prøveår, hvor omstillingen fra små til større forhold skulle finde sted.

Den store skole og den forøgede elevtilgang har på flere måder givet forandringer.

Større medhjælp var nødvendig ikke alene på grund af vore lange kursus, men også fordi vore korte kursus har fået et omfang, som vi egentlig ikke havde ventet.

Knud, der nu er inspektør, varetager stort set sine gamle funktioner plus adskillige nye. Han har afgivet regnskab m. v. til forretningsfører Viktor Nielsen, der også har andre opgaver i administrationen af dette, nu ikke helt lille, foretagende, der hedder Den jyske Idrætsskole.

Kaj Møller er fortsat varmemester og altmuligmand, og Eickhardt er stadig en trofast medhjælper, der holder det udendørs i fin orden. Der har Ole Olsen også været beskæftiget, indtil han fornylig skiftede til et job, der kan give bedre muligheder i fremtiden. Ole har nu været gift i 112 år og har en søn. Tiden går, vi mindes tydelig, da han som feriedreng kom her til skolen for senere efter sin konfirmation at blive her hos os.

Agnes er nu køkkenchef, hun er på en storartet måde vokset med opgaven og har på sin stilfærdige facon klaret de problemer, der må følge, når 200—270 mennesker skal bespises godt.

Cand. teol. Erik Brygmann hedder vor nye højskolelærer, der sammen med gymnastiklærer Poul Bødker var lærer stabens fornyelse på vinterskolen. Endvidere blev der nu også arbejde for Signe Troelsen og Ellen Hess samt Birte Thomsen med vinterholdets piger, og pastor Rud. Münster fra Hover havde ugentlige foredrag med hele holdet.

Lærerstaben.

Således rustet gik vi igang med vinterskolen, der indeholdt det nye, at vi for første gang havde fællesskole med drenge og piger.

Tiden til jul bød som vanlig ikke på de store begivenheder, men vi kunne konstatere, at de to måneder havde været en god start, der lovede godt.

Den 4. januar samledes vi igen, og nu kom der en tid med mange gode oplevelser, som jeg kort skal nævne.

Det, jeg først vil omtale, er vore gode underholdnings aftener med meget afvekslende programmer, selv lærerstaben måtte i aktivitet, jeg tror med afgjort succes.

Dernæst vore mange gæster med helt fine ting på programmet: D.I.F.s chefinstruktør Axel Bjerregaard: Konditionsgymnastik m. m. D. B. U.s landstræner Arne Sørensen: Foredrag om sine oplevelser som fodboldspiller. Kaptajn Nygaard: Folk og Værn. Foredrag og film. Oberst løjtnant Niels Holst Sørensen: Jetpiloternes arbejde og film. Niels Fenger: Film og foredrag om Den gamle Hærvej. Skoleinspektør Meta Pedersen: Lysbilledforedrag om sin tid som lærerinde i U. S. A. Myrna og Palle Frederiksen:

Instruktion og præsentation i moderne dans. Jørgen Bitseh: Film Tampaia. Lærer Reumert Rasmussen: Film Les Locandones. Højskolelærer kr. Killemose: Vandrebibliotek og foredrag. Redaktør Sven Hansen: Film om Australien. Overbibliotekar Knudsen: Foredrag om bøger og biblioteks væsen. Tage Albertsen: Foredrag om fordele ved at spare.

En fin liste, ikke sandt? Og hvad, der var det bedste, er svært at sige. Om det var Meta Pedersens humørfyldte og kloge foredrag, Holst Sørensens spændende beretning, Sven Hansens skønne film eller? — nej, det var altsammen gode oplevelser, som vi tænker tilbage på med glæde.

Idrætslig var det jo håndbold, der dystedes i med gæster fra politiet og Vejle Idrætsforening. I fri idræt konkurrerede v indbyrdes og opnåede mange fine resultater, ligesom idrætsmærkeprøverne klaredes med bravour.

Tre af vinterens begivenheder må dog omtales lidt nærmere:

Den første er fastelavnsfesten, som efter nogle års pause igen blev holdt til elevernes store glæde. Det er store forberedelser, der skulle gøres, men resultatet blev også derefter.

“Kusiner og fætre” var mødt frem i stort tal, og vi slog katten af tønden, kårede konge og dronning under stor festivitas, legede muntre lege under Signes ledelse, opførte den helt store udstyrs fest revy, og så var der dans bagefter til ud på de små timer.

Den anden var turen til Hover kirke, hvor pastor Mün ster holdt et meget interessant foredrag om kirken og dens historie, hvorefter vi fortsatte til Jelling kirke med gravhøje og runestene, og vi sluttede med at gennem vandre et interessant stykke af Den gamle Hærvej.

Den tredie begivenhed, jeg vil omtale, er forældredagen. En sådan har vi aldrig før afholdt, mest grundet på vore trange forhold, men nu var dette i hvert fald ikke nogen undskyldning. Det blev en god dag, og forældrene udtalte deres glæde over at være med.

Nu er sådan en dag vel altid sikker på succes, for det er kun naturligt, at børnene altid vil vise sig fra deres bedste side, og forældrene vil også gerne se, hvad børnene arbejder med, og hvordan livet leves.

Programmet bød på foredrag af Søgård, dernæst gymnastikopvisning. Efter en sangtime fortalte redaktør Sven Hansen levende om det skønneste land i verden og viste os sin dejlige film: »Jeg tror, der er skønnest« som en tak for, at hans australske niece havde fået lov til at tilbringe en tid her på skolen. — Selv tak, Sven Hansen.

Hyggeligt samvær med folkedans, menuetdans og forskellig underholdning sluttede dagen.

Det er også rart for os at få kontakt med forældrene, og jeg benytter lejligheden til at takke dem, fordi de vil betro os deres børn.

Det var med stor forventning, vi havde set denne vinter i møde, om det nu kunne lykkes for os at give vor hidtil største elevflok den samme koncentrerede undervisning og fastholde dem i et godt kammeratskab. Vi tror, det lykkedes.

3. maj — sol — sommerpiger og glade smil, det hører sommerskolen til, og i år var der til overflod af det hele.

Ja-ja. Jeg ved godt, at der kunne trække en enkelt tordensky op forårsaget af for megen travlhed og uro. Men da den kommer igen hvert eneste år, fordi der er så meget, der skal nås på tre korte sommermåneder, så ved vi også, at den svinder lige så hurtigt igen, særlig hurtigt hos den dejlige flok piger, vi havde fået at arbejde med.

Vi havde vore gode underholdningsaftener sammen og så gode film, men så mange gæster, som vinteren bød på, havde vi ikke, for tid var der ikke for meget af, og den skønne sommer bød os udenfor i det frie, så snart der bød sig en lejlighed.

Der var dog noget, som må fremhæves:

Dansk Gymnastik Forbund fyldte 60 år og indbød til et stort landsstævne i Odense. Vi ville med, ikke som deltagere, men som interesserede tilskuere, og vi fik en masse fin gymnastik at se, og det blev en meget stor oplevelse.

Ved Ladbyskibet.

Vi overnattede hos gæstfrie mennesker på Den fynske Husmandsskole, og jeg siger tak til dem, fordi de med kort varsel klarede god indkvartering for os.

Se lidt på Fyn skulle vi også ved samme lejlighed, og en rundtur på Nordfyn med et kig på Ladby-skibet afrundede et par gode dage.

Elevmødet får I ikke noget større referat af. I kender stort set programmet, og det afveg ikke meget fra tidligere års.

Vi havde nu svømmebassinet, vi kunne variere med, og Birte og pigerne havde gjort sig umage med en vandballet. Morsomme ting kan altid laves, når der er en masse vand til rådighed.

Vi fik også vor sædvanlige gode og samlede afslutning, men der var alligevel noget, der savnedes.

Sidste års elevmøde i forbindelse med indvielsesfesten var jo noget helt for sig selv, men vi burde allerede dengang have kunnet indse, at det vigtigste ved mødet, dette at gamle elever rigtig får lejlighed til at være sammen, blev forsømt.

Derfor har vi besluttet lørdag aften at arrangere noget helt specielt for I gamle elever, som jeg tror, I vil blive meget glade for.

Hvad det bliver, skal jeg ikke røbe, men blot fortælle, at det kun er gamle elever og skolens tidligere are værende lærerkræfter, der får lov at være med.

Også sommerpigerne havde deres forældredag. Det ble i nogen grad elevmødedagens program, der gik igen, men hvor var det en dejlig dag.

Når pigerne fra 57 hører, at vi som afslutning på sommerskolen havde en tur til Sydfyn med overnatning på J. Lauritzens Søfartsskole, bliver de grønne af misundelse.

Vi blev hjertelig modtaget af forstander Villy Eisfelt og frue og af de unge søfartselever, der ikke sparede på anstrengelserne for, at vi kunne have det rart. Vi forsøgte al bedste evne at kvittere med et par små opvisninger ude på den grønne plæne med en skøn aftenhimmel og Svendborgsund som flatterende baggrund.

Det var ikke nemt at løsrive sig fra dette skønne sted, men vi skulle videre på farten, og med en hjertelig tak til vore gæstfrie værter drog vi over Lillebælt til Sønderjylland, helt over til Vestkysten, hvor Ria Bocks far havde formidlet endnu en stor oplevelse for os i Bredebro.

Først havde vi været ved grænsen ved Rudbøl og stukket det ene ben over i Sydslesvig. Her blev vi overrasket af en tordenbyge. Nu havde det jo ikke regnet i flere måneder, og kan I huske, at vi ligefrem nød at blive våde?

Regnen kørte vi ud af på vor vej mod nord, men i Bredebro overraskede den os igen. Ih, hvor det øste ned, og de gode folk i Bredebro vidste ikke, om de skulle være glade eller kede af det, altså for vor skyld. Vi var dog glade for, at der endelig kom den regn, der savnedes så stærkt.

I hast blev det bestemt, at vore opvisninger skulle foregå i skolens nye fine gymnastiksal i stedet for på stadion, og vi fik hjerteligt bifald fra den fyldte sal.

Min kone og jeg blev indkvarteret det bedste sted og fik den bedste forplejning. (Underligt nok! – Det samme sagde alle pigerne om deres værter.) Hjertelig tak fra os alle til de gæstfrie mennesker i Bredebro.

Afslutning - en enkelt tåre! Farvel og på gensyn til vore søde sommerpiger og en dejlig sommer.

Et efterår med kursustravlhed uden et eneste pusterum er vel overstået, og nu er der igen et hold unge piger os mænd på skolen; vor syttende vinterskole er i fuld glans Og vi føler os godt tilpas ved tanken om nogle måneder med unge, der vil noget.

En levende ungdom på godt og ondt, som vi tror på. Måtte det være os forundt at kalde på alt det bedste hos dem.

Modtag hermed vore bedste ønsker for julen og det nye år.

Jeres Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...