Derfor VIH: Personlige fortællinger og jubilæumshistorier
I kan være med til at skabe historie! I 2017 og 2018 er det 75 år siden, Svend Aage Thomsen grundlagde og åbnede Den Jyske Idrætsskole.
Derfor vil vi meget gerne høre din mening om, hvad Vejle Idrætshøjskole egentlig er for en størrelse. Jeg håber, at du vil være med til at svare på nedenstående spørgsmål - og derved skabe indhold og værdi til VIH/DJI i anledning af 75 års jubilæet.
Formålet med siden er, at inddrage alle VIH’ere i at forme det skriftlige i forbindelse med jubilæet.
Siden vil i perioden indtil jubilæet vil vi indbyde alle på VIH til at svare på en række spørgsmål om VIH. Alle tidligere og nuværende VIH’ere kan svare på spørgsmålene, og stemme på de indlæg, de synes er bedst. De indlæg, der får flest stemmer, vil blive samlet og udgivet.
Hvad er din bedste anekdote fra Vejle Idrætshøjskole?
Da Toyotaen indtog forhallen (1996)
Fortalt af: Søren Ravnkjær
Årgang: Elev i 1996
Indsendt: September 22, 2016 - I forbindelse med 75-års jubilæet (2017)
Hvid Toyota i skolens forhal. En dejlig torsdag nat tilbage i 1996 kom vi tilbage fra byen (Kridthuset) i Vejle, og vi syntes at det var rimeligt, at den grønlandske båd i forhallen på VIH (dengang DjI) blev udskiftet med en mere tidssvarende hvid Toyota.. Så da ejeren af bilen var lagt i seng, listede vi os ud på parkeringspladsen og fik bugseret den hvide Toyota af en tidlig 90’er årgang IND i forhallen - igennem dobbeltdørene.
Vi flyttede nænsomt båden lidt til side inden vi lukkede skolens døre, placerede bilnøglerne i den nu sovende ejers hånd og gik i seng.
Fredag morgen vågnede vi til daværende forstander, Ole Worms, stemme over højtalerne, der pænt (men bestemt) bad ejeren af Toyotaen om at stille nede i forhallen. NU!
Ret hyggelig historie at tænke tilbage på :-)
Hvad tænker du på, når du husker tilbage på Vejle Idrætshøjskole?
Fortalt af: Mads Davidsen
Indsendt: 5. september 2016 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Mine 10 måneder på VIH startede som et personligt og konkret projekt om udelukkende at blive en bedre fodboldspiller, men endte også som en dannelsesrejse, hvor jeg udviklede mit værdisæt som menneske og lærte at håndtere forskellige mennesker og pressede situationer.
Jeg tror grundlæggende, at mennesket har behov for at komme ud af sin comfort zone i perioder og bogstaveligt talt blive kastet ud på dybt vand, som jeg gjorde på Kajaklinjen samt i inspirerende diskussioner i debatfagene, hvor livet blev perspektiveret og folk fra alle samfundslag og områder i landet bød ind med erfaringer og holdninger.
For mig lærer en højskole dig om livet, og du udvikler den modstandskraft som menneske, der ofte er vital for den modgang og de udfordringer, som livet helt afgjort vil byde på.
Fortalt af: Michael Bækgaard
Indsendt: 5. september 2016 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Jeg husker bedst tilbage på det sociale og de many fantastiske mennesker, som jeg delte min højskoletid med. Det var enormt udviklende menneskeligt at være på højskole. Vi var en blandet flok med forskellige baggrunde, fra forskellige typer hjem og med forskellige ting i livets rygsæk, men på højskolen var vi alle lige, og den kamp for opmærksomhed, anerkendelse og indflydelse, der ellers synes at præge vores samfund og vores omgang med hinanden, var for en stund uvedkommende og ligegyldig.
Jeg tænker af og til på højskoletiden som en tidslomme, hvor det var muligt at træde uden for det etablerede samfund og dets pålæg om at stræbe og få succes. I denne lille tidslomme var der masser for både hånd og ånd, men uden et mål om at skulle nå eller opnå noget i et bestemt tempo.
Her var det muligt at være til inden for nogle definerede sociale rammer. Her blev man ikke målt og vejet på sine evner og præstationer, men på sine menneskerlige kvalifikationer. Her var der tid til eftertænksomhed og refleksion - uden at det nødvendigvis skulle give mening. Det var mening nok i sig selv, og det var ærlig talt befriende.
Fortalt af: Peter WC
Indsendt: 6. september 2016 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Venskab for livet > I efteråret 2007 mødte jeg en person som er lige så tosset som mig selv, vi startede på højskole sammen, og fandt hurtigt ud af at vi var lige mærkelige og faktisk boede tæt på hinanden i den “virkelige verden”. Vi har set hinanden flere gange ugentligt siden og har et fantastisk venskab jeg aldrig ville undvære.
Fortalt af: Maria Lund
Indsendt: 31. august 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Når jeg tænker tilbage på VIH, så falder mine tanker især på det helt fantastiske fælleskab og de positive relationer, der var og er mellem alle på skolen. Jeg havde forventet et år med masser af sport på programmet, men havde aldrig turde håbe på at få så mange venner for livet og få lov til at blive en del af en helt ny familie.
En familie hvor der var plads til alle, og hvor man aldrig følte sig alene. Hver gang jeg kommer tilbage, er det som at komme hjem, hjem til et sted hvor man kan føle sig tryk, og hvor der altid er masser af positiv energi. Det er ni måneder af mit liv, jeg aldrig vil være foruden. Det er en tid man aldrig glemmer, en tid med gode minder, en tid med et dejligt hjem!
Fortalt af: Julie Vincent
Indsendt: 31. august 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Det bedste år nogensinde! > Jeg tænker på alle de hyggelige stunder jeg har haft i havestuen. Alle de oplevelser som jeg har fået, og ikke mindst på alle de dejlige mennesker som jeg har delt mit ophold med.
Fortalt af: Jonas Fog Jensen
Indsendt: 7. september 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Fælleskabet var fantastisk, hvor omgangen med hinanden var positiv og oplivende. Der var tid til at være sammen, dyrke hinandens gode sider, og nyde livet. Tiden var aldrig spildt, og mest af alt, var der tid til at finde sig selv og blive helt klar til resten af livet.
Hvad er đin bedste oplevelse på VIH / DJI?
Fortalt af: Camilla V. Dam
Indsendt: 10. januar 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Det at få et nyt hjem For mig var den bedste oplevelse på VIH hele følelsen af at have fået et nyt hjem med en ny familie. Det at have svært ved at finde hoved og hale i, om man skulle sige, at man skulle hjem i weekenden, eller om det rent faktisk var hjem, man skulle søndag aften, når man vendte snuden mod VIH igen.
Fortalt af: Jesper Møller
Indsendt: 10. februar 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Fællesskabet var helt unikt. Det var helt unikt at være 100 jævnaldrende om noget, man brænder for. Så fællesskabet og det aftryk, skolen satte på min egen personlige udvikling, var det bedste.
Jeg var mest til boldspil i 97/98, men jeg har også fantastiske minder fra bl.a. springgymnastik, atletik, fællessang, musical og skitur. De bedste venner i dag er fra dengang.
Fortalt af: Julie Vincent
Indsendt: 31. august 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
At være en del af et os Fællesskabet man oplever, når man går på højskole, er helt igennem fantastisk. På højskolen følte jeg mig aldrig alene, der var altid folk omkring mig. Den tid jeg gik på højskole, havde jeg intet andet hjem, så højskolen blev mit hjem. Den er stadig den dag i dag mit hjem. Det fællesskab jeg oplevede på VIH, vil jeg aldrig glemme.
Hvilket sted på Vejle Idrætshøjskole har du et godt minde fra?
Fortalt af: Morten Dragsbæk
Indsendt: 10. januar 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Havestuen I starten var havestuen et fremmed og udfordrende sted, hvor man forsøgte at bevise sig selv. Men som tiden gik, og man fandt sig mere hjemme, blev det et sted, hvor man kom for at slappe af og køle ned.
Jeg ser havestuen som skolens hjerterum. Her bliver der både sunget, spillet, trøstet og grint. Det er her, man bliver taget imod, og det er her, man siger farvel og tak.
Fortalt af: Camilla Dam
Indsendt: 12. januar 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Nørreskoven Skoven er det sted, hvor man søger hen, når man lige skal have vendt nogle dybe tanker. Det er en uundgåelig del af livet på skolen, fordi vi ligger midt i den.
Skoven er en kæmpe legeplads udenom skolen, som enten kan bruges til at høvle ned ad bakkerne på mountainbike, bade i åen eller netop bare finde ro.
Hvem på Vejle Idrætshøjskole / DJI har haft særlig stor betydning for dig?
Fortalt af: Nanna K. Mikkelsen
Indsendt: 3. februar 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Mødet med MO Martin Olsen (MO) har haft særlig stor betydning for mig. MO var den første lærer, jeg mødte, da jeg gik ind af højskoledøren for første gang. Og minsandten var det også MO, som skulle undervise mig i DGL.
Jeg husker tydeligt den allerførste DGL-time, opgaven, eleverne, men især underviseren MO. Jeg sad på min flade og lyttede til min underviser. Jeg var tilpas og rolig i DGL-timen, fordi MO gjorde hele lokalet tilpas og rolig. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at han ville komme til at gøre et stort indtryk på mig.
Da vi var færdige med opgaven, og MO ville afslutte timen, blev jeg rørt. Det er altså en person, der har rørt mig efter 1,5 times undervisning. Derefter vidste jeg, at MO ville få stor betydning for mig. Lige siden har jeg kunnet mærke en særlig tryghed fra MO, og det har jeg benyttet mig af.
Jeg har fået MO’s opbakning, hans opmærksomhed, hans lyttelapper og hans evne til at åbne op for mig og stille spørgsmålstegn ved nogle ting, som jeg ikke gjorde før. Jeg føler mig meget priviligeret med den tid, jeg har haft sammen med MO, og den hjælp han har givet mig. Den 19. december 2013 stoppede jeg på højskolen. Det sidste kram og farvel fik jeg af MO, og det var også det sværeste kram og farvel.
Fortalt af: Mads Davidsen
Indsendt: 1. februar 2017 – I forbindelse med 75-års jubilæet
Inspiration fra Jørn Richter Højskolelærer Jørn Richter inspirerede mig meget i min tid på Vejle Idrætshøjskole.
Hans fokus på at præstere, lære at komme ud på dybt vand, lære at kontrollere egne tanker og arbejde med de indre dæmoner var en ny, svær, men også meget givende fase for mig og noget, som jeg senere har brugt og fundet stor nytte af i min senere karriere.
Flere svar?
Har du nogle gode svar på de forskellige spørgsmål, så skriv endelig til os?
