Jørn Richter om interessante personer
Interview med Jørn Richter om de personligheder, han er stødt ind i som lærer på Vejle Idrætshøjskole.
Når verden kom forbi Vejle
Et interview med Jørgen Richter om de store personligheder på højskolen
I podcasten “Vejle Idrætshøjskoles Stemmer” taler viceforstander Lars Olesen med Jørgen Richter, der var lærer på Den Jyske Idrætsskole og senere Vejle Idrætshøjskole fra 1973 til 2005.
Denne gang handler det ikke om eleverne – men om de markante personligheder, der lagde vejen forbi skolen gennem årene. For Vejle Idrætshøjskole var ikke kun et sted for idræt og undervisning. Det var også et sted, hvor kunstnere, forfattere, politikere og provokatører mødte elever og lærere.
Jens-Jørgen Thorsen og den forargede Jesusfilm
En af de første, Richter mødte gennem sit arbejde i foredragsudvalget, var filmmanden og kunstneren Jens-Jørgen Thorsen.
Thorsen var kendt for sine happenings med Jørgen Nash – og rygterne om, at de stod bag den første halshugning af Den Lille Havfrue. Han kom til skolen for at fortælle om sin planlagte Jesusfilm, som vakte voldsom forargelse i kirkelige kredse, længe før nogen reelt vidste, hvad den ville indeholde.
Richter husker foredraget som festligt og livligt. Der blev grinet og jublet i den gamle foredragssal.
Før arrangementet sad de sammen i “Privaten” – et lille rum bag foredragssalen, hvor gæster blev taget imod. Thorsen talte uafbrudt, lo og sagde: “Det bliver skægt, det vi skal ned og lave.” Og det blev det. Efterfølgende fortsatte latteren over kaffe med et par kolleger.
“Det var en god oplevelse,” siger Richter.
Ib Michael og det grønne firben
Forfatteren Ib Michael kom også gennem flere år. Richter havde læst Rejsen til det grønne firben og hørte ham fortælle om Ernesto Terram – indianeren fra Ecuador.
Det grønne firben refererer til området Colombia, Ecuador og Paraguay, hvor fortællingen udspiller sig. Eleverne blev grebet af Ib Michaels måde at fortælle på – levende, indlevende og med et særligt nærvær.
Richter inviterede ham også hjem privat. Samtalerne var lange og inspirerende.
“Det var enormt givende,” fortæller han.
Digterscenen og den æstetiske nerve
Skolen havde også besøg af “Digterscenen” – forfattere og lyrikere som Knud Sørensen, Peter Poulsen, Sten Kaalø, Vagn Lundbye og Marianne Larsen.
Der blev holdt temadage, og eleverne skrev selv digte. Det var, ifølge Richter, utroligt berigende.
Det samme gjaldt mødet med billedkunstneren Doris Bloom, som har lavet både et markant værk til skolen og forsiden til et jubilæumstidsskrift. For Richter vidner det om, at stedet altid har søgt kunstnere med vægt og æstetisk kvalitet.
Teater, politik og sorte negle
Teatergruppen Banden kom flere gange – blandt andre med Jesper Christensen, der senere blev en af landets store skuespillere. Han var politisk og socialt engageret og optaget af, at kunsten skulle have et budskab.
Den oprindelige stifter, Niels Andersen, var gennem mange år drivkraft i dramaugerne. Han kunne få eleverne til ting, man ikke troede var muligt. Man sad som lærer og tænkte: “Hvad er det, han kan?”
Og så var der Dan Turèll.
Richter hentede ham på stationen. Han kom i stor sort frakke og med sortlakerede negle. I Privaten sad de og “ladede op”. Turèll var imødekommende, ligefrem – og utrolig morsom.
“Elskelige mennesker,” kalder Richter de gæster, han mødte.
Muskelsvindfonden og begyndelsen på Grøn Koncert
En særlig relation havde skolen til Evald Krog fra Muskelsvindfonden.
I slut-70’erne arrangerede skolen et UNICEF-initiativ, hvor pengene gik til Muskelsvindfonden. Et af indslagene var Sneakers med Sanne Salomonsen i Idrættens Hus.
Ifølge Richter blev netop det arrangement en del af inspirationen til det, der senere blev Grøn Koncert.
Skolen havde i det hele taget et stærkt engagement i handicapidræt – både for psykisk og fysisk handicappede – med navne som Ellen Jørgensen, Bent Lyngholm og Flemming West som centrale kræfter.
Anker Jørgensen i lænestolen
Også politikere lagde vejen forbi.
Anker Jørgensen sad i sin lænestol i den gamle foredragssal og talte. Senere fortsatte samtalen i Privaten med hans kone.
Teologen Jan Lindhardt kom og holdt oplæg – blandt andet om De Syv Dødssynder. Det førte til diskussioner i lærergruppen på tværs af fag og holdninger.
Richter fremhæver især perioden under forstander Ole Worm (1984–1998), hvor man bevidst inviterede kompetente, vidende oplægsholdere til pædagogiske aftener. De satte tanker i gang og gav stof til debat, som rakte ind i hverdagen.
“På almindelige lærermøder har man ikke de store fundamentale diskussioner,” siger Richter. “Men de kunne tage afsæt i det, vi havde hørt.”
Musikken som gennemgående tone
Musikken har altid haft en plads. Pianisten Mogens Dalsgaard har spillet i huset igen og igen – oplevelser, Richter beskriver som store.
Når han ser tilbage, tegner der sig et billede af en skole, der ikke blot var et undervisningssted, men et kulturmødested. Et sted, hvor elever og lærere kunne møde tidens kunstnere, forfattere og samfundsstemmer – tæt på.
“Det karakteriserer perioden,” siger Richter, “at man ville have kompetente folk. Folk, der vidste noget om det, de talte om.”
Og det satte spor – både i eleverne og i lærerne.
For i mødet mellem højskolen og verden udefra opstod noget særligt: inspiration, debat, latter – og nogle gange øjeblikke, man aldrig glemmer.