Kærlighed til Idrætten har været med til at give mit Liv Indhold. Utallige er de herlige Timer, jeg har tilbragt, hvor Idrætter dyrkes – i Selskab med gode Kammerater.
Jeg staar i Gæld til Idrætten, maatte jeg gennem det Arbejde, jeg har taget mig paa, faa Lov til at betale lidt af paa denne Gæld.
Tanken fødes
I Aarene 1936-40 havde jeg Stilling ved et Firma for Vejmaterialer, hvilket fordrede, at jeg ofte maatte foretage Rejser rundt i Landet. Ved Selvsyn fik jeg Lejlighed til at konstatere, at der Overalt herskede stor Mangel på Idrætsledere. Tanken om at bygge en Idrætsskole, der kunde være medvirkende til at afhjælpe denne Mangel, dukkede op for første Gang.
Jeg drøftede Tingene med min Far og sagde noget om, at jeg gerne vilde bygge en Idrætsskole her i Jylland. Svaret var karakteristisk for Far:
Ja, men saa byg dig en Skole.
Der laa Tro og Tillid bag Ordene, de bed sig fast, blev gemt, men ikke glemt, og dukkede op igen med fuld Vægt, da den 9. April 1940 satte Sindene i Bevægelse og yderligere beredte Jordbunden for aktivt Ungdomsarbejde i den Vanskelige Tid, man vidste maatte komme.
I Efteraaret 1940 blev jeg optaget paa en Skole for Ungdomsledere i Nærheden af København. Under fortræffelige Lærere fik jeg stort Udbytte af Opholdet. Straks efter og jeg tre Maaneder paa Statens Højskole for Legemsøvelser og virkede i Sommeren 1941 aktivt som Ungdomsleder og Idrætsinstruktør i en Række jyske Byer. Under alt dette havde Tanken om en jysk Idrætsskole vokset sig stor og stærk. Nu skulde det være og i August Maaned, da jeg opholdt mig i Ry, tog jeg fat paa Opgaven.
Mulighederne undersøges
Det første var at Undersøge, om der skulde være Grobund for Tanken, og Om der kunde Opnaas Interesse for Planen dér, hvor Skolens Beliggenhed kunde tænkes. I første Omgang Ry. Da den lokale Interesse syntes at være god, gik jeg i Gang med at Søge Landets Idrætsorganisationer om Støtte, ikke med Penge, for dem har Idrætten ikke mange af, men Organisationernes moralske Støtte og Tilkendegivelse af, at Skolen var paakrævet, maatte jeg have, inden jeg gik videre med Planerne.
Denne Tid var en lykkelig Tid for mig og meget opmuntrende, for jeg fik ikke Nej eet eneste Sted. Overalt blev der vist mig en enestaaende Velvilje, og da Dansk Idræts-Forbund med en ganske udmærket Udtalelse viste sin Interesse, var der kun et at gøre, at vise sig værdig til den Tillid, som fra alle Sider blev tilkendegivet overfor Skoleplan.
Skolens Projektering
Skolens Arkitekt, Dr. tech. Chr. Ostenfeld, udarbejdede Tegningerne. Og efter grundige Drøftelser samledes vi om et Projekt, der ligeligt tog Hensyn i mine Ønsker om Skolens Udseende og Indretning og det evt. økonomisk Grundlag og som omfattede: Hovedbygning med Undervisningslokaler m. m. i Stueeltagen, Forstanderbolig og Elevværelser paa 1. Sal og Køkken og Spisesal m. m. i Kælderen (i en Sidefløj Plads til Skolens Vandværk). Endvidere var Elevbygninger, Idrætshal, Svømmebassin og finsk Badstue. Skolen var beregnet til at skulle rumme 100 Elever, og det endelige projekt lød paa Kr. Kr. 368.000 + Administration og uforudsete Udgifter.
Det økonomiske Grundlag
Medens dette stod paa, kom der en Del Henvendelser fra Byer, som ønskede Skolen, dertil, foruden Ry satte jeg mig i Forbindelse med Viborg og Vejle. Det var en afgjort Forudsætning, at Skolen skulde ligge i naturskønne Omgivelser, men her foruden var det af stor Betydning, at Skolen kom til at ligge ved en By, som vilde gaa ind for Skolen, dels ved selv at yde Støtte og dels ved Henvendelse til Staten ved Ansøgninger om de Laan og Tilskud, som Loven giver Adgang til.
Det stod mig imidlertid klart, at vilde jeg have andre til at yde, maatte jeg selv først yde min Part, og jeg skaffede en Grundkapital paa Kr. 20.000 til Veje. Min Familie gav et Bidrag hertil, og før jeg gaar videre, vil jeg gerne fremhæve, at den største Hjælp for mig har været min Kones og min Families aldrig svigtende Interesse og Hjælp.
Skolens Beliggenhed og Byggearbejdet bedtages
Tiderne blev mere og mere vanskelige for Byggeri, og skulde Skolen rejses, maatte det foreliggende Materiale fremlægges til hurtig Afgørelse.
Dette skete ved et Møde den 25. Januar 1942, hvor Idrætsorganisationernes Repræsentanter var samlet, og hvor det enstemmigt blev vedtaget, at Skolen skulde ligge i Vejle. Dette var, som det skulde være. Beliggenheden var god for Tilrejse fra hele Landet, og den herlige Grund paa 10 Tdr. Land, som Vejle Kommune overlod Skolen, og som jeg selv havde været med til at udpege, laa i de skønneste Omgivelser i en Skovkrog ved Nørreskoven. Endelig var Idrætten i Vejle stærkt interesseret i Skolen.
Ved det samme Møde blev Byggeplaner og Tegninger fremlagt, og det blev vedtaget at udbyde Byggearbejdet i Licitation. Endvidere skulde der indsendes Ansøgning til Arbejdsministeriet om Støtte i Henhold til Beskæftigelseslovene. Samtidig blev Forslag til Skolens Fundats vedtaget og indsendt til Justitsministeriet sammen med Ansøgning om tilladelse til Indsamling i interesserede Kredse.
Byggeriarbejdet tager sin Begyndelse
Den 15. Juni 1942 fik vi Besked fra Beskæftigelsescentralen, at det ansøgte Tilskud var bevilget, og allerede Dagen efter gik vi i Gang med at grave Grunden ud. Vand skulde ogsaa skaffes, da vi ikke kunde faa Forbindelse til Byens Vandværk, og der blev begyndt en Boring i Bybækdalen, hvor Chancen for at finde vand skulde være størst. Resultatet var imidlertid negativt. Og det blev derefter besluttet at forsøge en Boring ved Hovedbygningen. Denne fik et meget spændende Forløb. Endnu i 75 Meters Dybde var der ingen Vand, og Brøndboreren opgav. Jeg vilde dog nødig slippe Haabet og en hidkaldt Ekspert kunde paa Grundlag af Jordprøverne sige at der endnu var en Mulighed, og Arbejdet gik igen i Gang.
Nu gik det saadan, at vi i Meter længere nede siger og skriver een Meter, stødte paa et vandførende Lag, og der var stor Glæde over, at Prøvepumpningen, der blev iværksal paa 88 m Dybde, viste, at der var rigelig Vand. I Forbindelse med Boringen er der i Hovedbygningens Sidefløj indrettet et Vandværk en miniature med Iltningskammer, Filtre m. m. Anlæget er helautomatisk og god udfør Præcisionsarbejde.
Paa Lignende Vis har Skolen sine egne Afløbsforhold med store Rensningsanlæg, der er udbygget til at behandle de store Vandmængder, som der vilde blive Tale om i Forbindelse med Svømmebassin m. m.
Vejarbejder var ogsaa noget af det første. Den bLigtede Indkørselsvej til Hovedbygningen blev afslukket og Belægning kørt paa m. m.
Under alt dette blev Grunden udgravet, og Murer meste ren kørte Materiale til og læskede Kalk, men saa kom den første større Vanskelighed. En af de Vanskeligheder, som der siden skulde komme saa rigeligt af. Al Brug af Cement udover det nødvendigste Boligbyggeri blev forbudt. Omgaaende indsendtes Ansøgning om Dispensation, men trods ihærdigt Slid paa Trapper i København blev Resultatet et Afslag. Alt imedens gik der en Maaned af den bedste Byggetid, og vi var nu midt i September. Hvad nu? Ved at granske i Loven kom det for Dagen, at saafremt vi kunde bygge med 32 Tdr. Cement, skulde der ingen Tilladelse til. Paa dette Grundlag gik vi i Gang med Byggearbejdet, og Cement forbruget blev skaaret ned, bl.a. ved at bruge Træ til Etageadskillelser og lave Kældergulve af Mursten. Den 15. September blev den første Sten nedlagt i Grunden.
Skydebanen i Bybækdalen
Et af de første Arbejder i Forbindelse med Skolen var Istandsættelse af den gamle Amtsskydebane i Bybækdalen. Den havde ikke været i Brug i 10–15 Aar, og der maatte nu ryddes Krat, graves Markørgrave, opstilles Skydeskiver m. m. Da Bomben faldt i Vejle i Februar 1942, trykkede den bl. a. et Læskur for Børn i Knæ. Dette Skur fik vi billigt og indrettede det til et fortrinligt Skyttehus. Der er nu 12 udmærkede Baner, og indtil 29. August 1943 blev Skydebanen flittigt benyttet af Skytteforeningen i Vejle.
Skihopbakken paa Gyllingshøj
Et andet Arbejde, som blev udført den følgende Vinter, var Anlæget af en Skihopbakke i Skoven lige neden for Skolen paa Gyllingshøj. Den første Skihopbakke herhjemme. Skihopbakken falder smukt ind i Landskabet og er et flittigt besøgt Udsigtspunkt.
Indsamlingstilladelsen
Den 2. August var Tilladelsen til Indsamling kommet. og der forestod nu en travl Tid med Udsendelse af det Mærkat, som i den Anledning var blevet fremstillet. Tanken var, som ogsaa Mærkatet gav Udtryk for, at alle interesserede, og især de Unge, til hvis Gavn Skolen skulde bygges, selv skulde være med og ved at købe et Mærkat være med til at Omsætte denne til en Mursten i Skolens Mur.
Skolen som selvejende Institution
Den 9. August holdt Skolens Bestyrelse konstituerende Møde. Valgt til Formand blev Borgmester N. P. Jensen, Vejle, der stadig har været Den jyske Idrætsskole en god Mand. Paa Mødet blev det vedtaget, at Skolen skulde være en selvejende Institution, hvis Bestyrelse bestaar af Repræsentanter for de interesserede Specialforbund samt fra Vejle Kommune. Disse Forbund er:
- Jydsk Atletik-Forbund
- Jyllands Badmintonkreds
- Jydsk Boldspil-Union
- Dansk Gymnastik-Forbund, Jyllandskredsene
- Jydsk Haandbold-Forbund
- Jydsk Ski- og Orienterings-Forbund
- Jydsk Svømme-Union og Dansk Livrednings-Forbund
- Vejle Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening
- Vejle Amts Gymnastikforening
- Samvirkende Idrætsklubber, Vejle
- Dansk Idræts-Forbund
Grundstens nedlæggelse
Under beskedne Former blev Grundstensnedlæggelsen den 3. Oktober 42 en overmaade smuk Højtidelighed. Skolens gode Ven, Landsretssagfører J. V. Kirk, oplæste Grundstensdokumentet, der indeholdt Skolens Data, Haandværkernes Navne og lignende. Kirk udtalte:
Til Lykke, Svend Aage Thomsen, gid De maa faa Held med Dem i Deres Arbejde. Maatte Deres Værk lykkes.
Borgmester N. P. Jensen murede den første Sten, idet han udtalte:
Før jeg nedlægger den første Sten i dette Hus, vil jeg sige, at naar Krigen engang er forbi, og Samfærdselen mellem Landene atter er aaben, vil dette Hus Staa somm et Vidnesbyrd om, at vi her havde andre Tanker end at føre Krig mod hinanden. Huset er bygget for den danske Ungdom, for at den kan dygtiggøre sig til Gavn for Danmarks Fremtid.
Formanden for de samvirkende Idrætsklubber i Vejle, Villy Mortensen, murede den anden Sten som Repræsentant for Idrætten og udtalte bl.a.:
Det har længe været følt som et Savn, at Dansk Idræt ikke havde et Sted, hvor man kunde uddanne sine Instruktører og Ledere. Det Arbejde, som her skal udføres, vil sætte sit Præg paa den danske Ungdom, og dermed paa Landet langt ud i Fremtiden.
Jeg selv murede den tredie Sten og sagde:
Maatte alle de Ønsker, Tanker og Drømme, jeg har haft med denne Skole, blive til Virkelighed, og jeg murer Stenen ind med de Ord, der staar paa vort Mærkat: »Med Stenen mures Ønsker ind om Sundhed, Kraft og rene Sind.«
Arbejdet gaar videre: I hele denne første Tid boede vi en lille Lejlighed inde ved Vejle Stadion. I Stuen, som vi maatte gennem Soveværelset for at komme ind til, var der Opholdsstue, Spisestue og Kontor i et, og her samledes da Traadene i denne gode, travle Tid: Byggearbejdet, Indsamlingsarbejdet. Ansøgninger til Ministeriet, Regnskab, Planlæggelse af udendørs Idrætsanlæg. Jordens Pasning, Telefonbesked baade her og der. Konferencer med Haandværkerne om Arbejdet og de Vanskeligheder, som stadig mødte os.
Da jeg tidligere en Overgang havde være Vejformand,fik jeg nu Lov til selv at lede Arbejdet ved alle udendørs Anlæg: Stadion, Skydebanen, Skihopbakken og øvrige Arbejder samt Harpning af Grus til eget Byggeri m. m. Landbruget skulde jo ogsaa passes, og her var to Heste i Gang, men Jorden var forsømt her i Skovkrogen, og det vil vare et Stykke Tid, før vi rigtig faar noget ud af den. Der kræves Gødning, siger Landmanden, og det kan ikke skaffes for Tiden.
Rejsegilde
Den 14. November var vi kommet saa vidt, at vi kunde holde Rejsegilde paa Hovedbygningen, og der blev ved den Lejlighed udtalt mange gode Ønsker for Skolens fremtid.
Vinteren 42–43
Frosten begyndte nu at sætte ind og hæmmede Byggearbejdet. Som en Opmuntring kom der i Julen Gaver til Idrætsskolen.
Beskæftigelsescentralens Tilskud blev efter Ansøgning næsten fordoblet fra 45.000 til 80.000 Kr. og Indsamlingstilladelsen forlænget med to Maaneder. Mod det første Skolearbejde: Nu var det Sommeren 1943, som stundede til, og fra tidligt Foraar blev der arbejdet paa Kraft. I denne min Beretning synes der maaske at være en jævn fremadskridende Bevægelse i Arbejdet med Skolens Opførelse, men jeg vil ikke her skjule, at min Taalmodighed ofte var stillet paa en meget haard Prøve, naar jeg syntes, at Arbejdet var ved at gaa i Staa eller det skred alt for langsomt frem. Det var dog ikke Haandværkernes Skyld, men altid Forhold, som laa uden for vor Paavirkning.
Som et Eksempel paa Vanskelighederne med at skaffe Materialer kan nævnes, at af de svære Bjælker under Gymnastiksalen manglede der fem, indtil kort Tid før Gulvet skulde lægges, og det meste af det øvrige var langt videre fremme.
Saaledes var det ikke muligt at fastsætte nogen Dato, hvor Skolen kunde være færdig til at modtage Elever, men efter nogen Betænkning vovede vi dog at indbyde til Kursus den 3. Juli, og minsandten om det ikke gik og alt blev færdig til rette Tid.
Det, som der hidtil har været fortalt om, drejer sig væsentlig om Hovedbygningen, for Skolen som Helhed er ikke færdig og bliver det ikke, saa længe Krigen varer. Dertil er Udviklingen kommet, at vort Byggeri er gaaet omtrent i Staa, og saadan noget som Idrætshal, Svømmebassin og flere Elev værelser maa indtil videre vente. Saa meget mere glædeligt er det, at det, som hidtil er opført, danner en Helhed, som gør et rigt Skolearbejde muligt,
Den finske Badstue
Paa mine Rejser i Udlandet havde jeg stiftet Bekendtskab med den finske Badstue, og det stod klart for mig, at en saadan Badstue hørte hjemme paa Den jyske Idrætsskole, og at jeg vilde arbejde hen paa, at en finsk Badstue kunde staa klar til Brug, naar Skolen aabnede sine Døre for dansk Ungdom.
Paa en Skole som denne, hvor Eleverne under deres Arbejde med Gymnastik og Idræt faar ømme Muskler, er det af uvurderlig Betydning, at denne Ømhed hurtigt kan fjernes, saaledes at Eleverne møder veloplagte til hver eneste Øvelsestime. Renlighed og Styrkelse gennem den finske Badstue. Saaledes ser Finnerne paa deres urgamle Badeform, og de skylder den deres høje idrætslige og sundhedsmæssige Standard.
Badstuen var færdig den 22. August og er siden blevet flittigt benyttet. Bassinet udenfor fik vi dog ikke lavet lige straks, da vi ikke kunde faa det fornødne Cement. Men ved overvejende Brug af Mursten lykkedes det dog i Løbet af Efteraaret, og da Vintereleverne kom, var Bassinet færdigt, og vi kunde faa Vort uundværlige kolde Gys.
Den første Vinterskole 43–44
Ved fælles Anspaendelse under disse Krigsaar var det lykkedes at bringe Arbejdet saa vidt frem, at vi turde indbyde til Skolearbejde, selv om ikke alt endnu var fuldkomment.
Hovedbygningen og Badstuen stod nye og indbydende, men her foruden maatte alle til Raadighed staaende Rum udnyttes til det yderste. Week-end Hytten, som vi selv havde bygget til Sommerbrug, fik installeret Kakkelovn og blev med godt Humør benyttet til Elev værelse, og min Bror konn til Hjælp og købte Skovhytten, som efter Ombygning gjorde god Fyldest som Lærerbolig. Om det saa an Kartoffelkælderen, saa blev den forfremmet til Cyklestald.
Status
I Løbet af Foraaret 44 kom der en Række Forespørgsler om Kursus til Afholdelse om Sommeren, som jeg nødig vilde sige Nej til, og for at faa Plads hertil, besluttede vi at bygge et Elevhus. Paa Trods af alle Vanskeligheder lykkedes det at bygge et efter min Mening ganske udmærket Hus.
I Foraaret medforpagtede jeg endvidere Norremarksgaarden, vor Nabo mod Vest, hvorved vi fik et pænt Stuehus til Raadighed til Lærerbolig m. m. og i Udhusene god Plads til vore Husdyr.
Endvidere har det været os muligt at faa gennemført en Række Forbedringer, saaledes at vi nu alt i alt Staar rigtig godt udrustede og har god Plads til 45 Elever om Vinteren og op til 80 paa korte Kursus Om Sommeren.
Vi er i Dag Oppe paa en samle Byggesum af 500,000 Kr. Og vor Gæld er Ca. 30,000 Kr. Da vi stadig modtager Gaver, haaber vi at kunne nedbringe Gælden yderligere saaledes, at vi saa snart Tiderne bedrer sig, kan gaa i Gang med at bygge videre.
Jeg takker alle, der har været med i dette Arbejde, Idrætten, Vejle Kommune og alle de Institutioner og Enkeltpersoner, jeg ikke tør begynde at nævne Navne paa af “TVS i for at glemme nogen. I Skolens Mindebog staar de skrevet op i taknemlig Erindring.
Anerkendelse som Højskole
Meddelelsen om Den jyske Idrætsskoles Anerkendelse som Højskole bringes til Slut. Som det vil fremgaa af denne Beretning, har Arbejdet med Skolens Opførelse naturligt optaget mig meget. Efterhaanden som Planen bliver realiseret, foreligger nu Opgaven at fylde disse Rammer med det rige Skoleliv, som oprindeligt Var Tanken.
Anerkendelsen betyder praktisk, at Skolen og Skolens Elever har Adgang til at nyde samme Understøttelse som Øvrige Højskoler, men ideelt betyder det tillige den Rettesnor for Arbejdet, at der skal ligge et usynligt Maal bag vort Arbejde med Legemsøvelser, noget som kan give det hele Mening for Os.
Artiklen af Svend Aage Thomsen blev opfindeligt bragt i Årsskriftet fra 1944
