Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1946

9 minutters læsning

Kære gamle Elever!

For tredie Gang sætter jeg mig til at skrive til jer i Aarsskriftet. Hvor er Tiden dog gaaet hurtigt, og meget godt har den givet os, selv om vi undertiden møder noget, vi helst vilde være foruden.

Der er saa mange Vanskeligheder i Tiden. Ser man udadtil i Verden, synes alt saa sort og haabløst. Statsmändene kævles, Enighed og Sammenhold synes at være et ukendt Begreb, og stort bedre er det vel ikke herhjemme. Restriktioner, Skatter, Indskrænkninger i Forbindelse med manglende Arbejdskraft o. m. a. gør sit til, at det hele kan synes haabløst.

Den eneste Vej ud af Uføret maa være at arbejde og atter arbejde, men det kniber det med at forstaa.

Det kan ikke undgaas, at vi ogsaa mærker Tidens Ubarmhjertighed her paa Skolen, men vi har dog den Lykke, at vi stadig kan arbejde, og Arbejde er i sig selv maaske den Lykke, der skal holde Troen paa Fremtiden i Live.

Tiden under Besættelsen gav os rigelig Tid til Eftertanke, og vore skønne Idealer fra den Tid maa ikke faa Lov til at bortviskes, hvorledes saa Tiden end udvikler sig.

Sidste Aar gav os meget at glædes over, og Verden i Dag kan ikke faa os til at blive Pessimister. Det er en Kendsgerning, at Tiden er graa og besværlig, men tænker man sig om, maa man alligevel erkende, at selv om Verden ikke blev ny med Krigens Ophør, er det trods alt en uendelig Lykke, at Krigen fik Ende. Chancen for en ny og bedre Verden ligger stadig for, og vi skal være med, hvor der kræves en Indsats.

Tro, Haab og Kærlighed lever i den bedste Del af vor Ungdom, vi maa tilhøre den og bruge al vor Kraft til at overvinde alle de Vanskeligheder, der ogsaa i Fremtiden vil taarne sig op paa vor Vej.

Den Ungdom, som kommer her, er stadig positivt indṆ maa være vor Pligt at give den Tro paa en Ledergerning. Det at være Ungdomsleder i Dag er en stor og ansvarsfuld Post, der helt og fuldt kræver sin Mand, og noget, der, trods Modgang og Skuffelser, vil bære Lønnen i sig selv.

Med fuldt Hus kunde vi begynde vor Vinterskole, og vore to Ungarere og fire Nordmænd satte ekstra Kulør paa Holdet. Der blev arbejdet godt, og selvfølgelig var det de bedste Elever, vi har haft hidtil. Det synes vi om hvert Hold, og er det ikke det rigtige?

Vinteren forløb uden større Begivenheder. Den Trusel om Beslaglæggelse til Flygtningelejr, der svævede over os i Begyndelsen af Vinteren, drev efterhaanden bort, og vi kunde aande mere frit.

Jeg havde den Fornøjelse at lede nogle Delingsførermøder ude omkring, og Søndergaard var der ogsaa Bud efter, men for mit Vedkommende blev der sat en Stopper for Udrejse til dette Resten af Vinteren, idet jeg havde det Uheld at sprænge min Akillessene ved et Delingsførermøde paa Djursland. Senen fik jeg syet sammen paa Ortopædisk Ṇ slappe lidt af i Bevidstheden om, at mine Medarbejdere nok skulde klare Arbejdet paa Skolen, og de tog med godt Humør det Ekstraarbejde, der nødvendigvis maatte blive til dem.

Tre Uger efter vendte jeg hjem med Foden i Gibs og paa Krykker, dog ikke mere forknyt, end at jeg tog til København, hvor jeg var indbudt som Gæst til Dansk Idræts-Forbunds Jubilæum i K. B.-Hallen.

Hjemturen foregik i hylende Snestorm. Ankommen til Vejle prøvede Falck at forcere Vejen, men maatte opgive. Min Kone travede saa hjem for at hente Kaj og Hestene, men Vognen kørte i Grøften, og jeg maatte holde mit Indtog paa Skolen Kl. 4 om Morgenen, højt til Hest.

Dagen efter blev Knud og Anna gift. Vejen var stadig spærret, men Eleverne trak mig til Byen paa Slæde, og efter en særdeles vellykket Bryllupsfest gik Turen paa samme Maade tilbage.

Det er prima Arbejde, Overlæge Benzon i Aarhus har lavet; det er gaaet godt fremad med Benet, og nu begynder jeg saa smaat at slaa Kraftspring igen.

Sne fik vi jo nok af, som I kan forstaa, og Nordmændene kom rigtig i Arbejde som Skiinstruktører. Ogsaa et internationalt Hopstævne fik vi stablet paa Benene, hvor Nordmændene gav en fin Opvisning i, hvordan Skihopbakken skal bruges.

Jeg var ogsaa sammen med Nordmændene til Hopkonkurrence i Silkeborg, hvor de klarede sig særdeles pænt, og benyttede Lejligheden til at optage en Film.

Vor traditionelle Fastelavnsfest med Kusinebal blev meget vellykket, og Eleverne havde gjort et stort Stykke Arbejde med Udsmykning af Skolen.

Hurtigt nærmede Vinterskolen sig sin Slutning. Sneen, der blev liggende ualmindelig længe, sinkede os i vore Prøver, og de sidste 14 Dage blev nogle meget travle Dage, men Strabadserne blev taget med højt Humør, og vi naaede, hvad vi skulde.

Nordmændene samt Villy og Heine blev nogle Dage ekstra, og her fik jeg Grunden lagt til min nye Instruktionsfilm » Fri Idræt«, der nu er færdig og har faaet en overmaade god Kritik.

Allerede i Januar Maaned maatte vi standse Indtegningen til Sommerskolen, og den tredie Maj holdt 40 raske Piger deres Indtog, noget mindre dramatisk end Pigerne fra 45, men vi prøvede dog at give jer en Oplevelse ved at vise V-Filmen for jer og tage jer med til Festlighederne 5. Maj.

Det blev en god Sommer. - I arbejdede med Liv og Lyst. Anatomi, Metodik og Foredrag, der var næppe Tid til det hele, men det gik, og saa fik vi endda Tid til at forberede en Elevfest, som vi havde sat os i Hovedet skulde blive vellykket, og er vi ikke alle enige om, at det blev den?

Vejret var ikke det bedste, men hvad brød vi os om det. Optakten med Uddelingen af vort smukke Emblem var lovende. Aftensang paa Skihopbakken og Snak paa Værelserne omtrent til den lyse Morgen, Badstuebadet, Sommerpigernes Opvisning med Gymnastik og Menuet, Rask Nielsens gode Foredrag, Indvielsen af Friluftsscenen med et fornøjeligt Skuespil, Hawaiipigernes store Succes og Festfyrværkeriet til slut. Det bliver svært at gøre det lige saa godt til Sommer, men vi prøver.

Vi var ogsaa i Odense for at se Sofiaflickorna, og i Haarby for at give en Opvisning, og som en dejlig Oplevelse tog vi med vore »egne« Skibe en herlig Sejltur i straalende Solskin paa Vejle Fjord.

Som de øvrige Somre prægedes Livet af Humør og Arbejdsglæde, og det holdt sig lige til Afrejsen. Vore to søde Par norske Sommerpiger skulde rejse med Toget midt om Natten for at komme hjem. Alle vilde selvfølgelig følge dem paa Banegaarden, og Søvn var der vist ingen der fik noget af.

Vi vil længe mindes alle de dejlige Timer, vi havde sammen i Arbejde og Fest, altid var I lige søde og villige.

Dejligt var det ogsaa, at vi til Elevmødet kunde se saa mange af vore gamle Elever. Vi var taknemlige, fordi der var mødt saa mange op; det var mere, end vi havde turdet haabe paa.

Mange Forhold i Tiden har, som det var at vente, haft Indflydelse paa Tilslutningen til de danske Ungdomsskoler i denne Vinter. Vi var først paa Sommeren langt forud med Indmeldelser i Sammenligning med tidligere Aar, da der pludselig kom Standsning, og Udmeldelserne begyndte at indløbe. De første paa Grund af Militærtjeneste, de senere overvejende paa Grund af manglende Arbejdskraft i Hjemmene.

Resultatet blev, at da vi naaede November, havde vi ikke som ventet fuldt Hus, men dog en god lille Flok at arbejde med, saadan at vi kunde opretholde den samme Holdinddeling som sidste Aar, og vi gør nu, hvad vi kan, for at de kan faa bedst muligt Resultat ud af Opholdet. Smaa Hold har store Fordele, og dem vil vi udnytte efter bedste Evne.

En Glæde har vi dog mere, og det er, at Tilslutningen til næste Aars Sommerskole tegner til at blive større end nogensinde før. Vi har allerede 12 Indmeldelser mere end paa samme Tid i Fjor.

Sidste Aar skrev jeg, at et Byggeudvalg var blevet nedsat af Skolens Bestyrelse, som skulde søge at faa udarbejdet Tegninger for den kommende Udvidelse, og den er nu naaet saa vidt, at vi er klar over Retningslinierne og har faaet udarbejdet Tegninger over det nye.

Som I vil se af omstaaende Tegning, kommer det hele til at se tiltalende ud og omfatte en Elevbygning med plads til 50—60 Elever, endvidere en Foredragssal og en Gymnastiksal foruden en Idrætshal paa 40 X 20 m. Det hele er anslaaet til at koste 450,000 Kr., og selv om det er mange Penge, maa vi forsøge at skaffe dem til Veje. Saa stort et Beløb skal vi dog ikke selv skaffe, men 80,000 Kr. skal vi have ind paa en eller anden Maade, og det maa og skal lykkes, saaledes at vi kan byde paa de bedst mulige Forhold.

Fremtidsudsigterne er saadanne, at vi maa gaa dem i Møde med største Taalmodighed og glæde os saa meget mere over de Rammer for Arbejdet, vi havde Lykken at faa færdige.

Hvornaar vi kommer i Gang med det nye, er der vel ingen, der kan udtale sig om under disse vanskelige Byggeforhold, men vi haaber at have alt klart den Dag, der byder sig Mulighed for det.

For at faa gode Ideer til det kommende Byggeri, tog min Kone og jeg sammen med to svenske Venner, et ungt Ægtepar fra Malmø, paa en længere Studie- og Ferierejse til Sverige og Norge. Vi overværede Europamesterskaberne i fri Idræt i Oslo, og tog derefter til Hardanger. Det blev en herlig Tur, og vi nød den storslaaede norske Natur i fulde Drag. At vi under vort Norgesophold benyttede Lejligheden til at hilse paa vore norske Elever, kan I nok forstaa, og vi glædede os ved Gensynet. Hjemturen gik over Stockholm. Vi skulde jo se paa Idrætsanlæg, Haller, Gymnastiksale m. m. ved nogle af Sveriges mange Idrætsanlæg, og der var mange Ting, vi kunde bruge.

Det var dejligt at komme ud og se sig om igen, og glædeligt var Gensynet med mine gamle Idrætskammerater i Norge og Sverige.

Jeg vil ønske for jer, at I ogsaa maatte faa Lejlighed til at rejse ud og faa Oplevelser, I kan mindes med Glæde. Lysten har I jo sikkert, men Viljen til at tage en Beslutning og bryde op fra det hjemmevante, den skal til, og I vil aldrig fortryde det.

Nu nærmer vi os Julen, og vi sender jer alle en venlig Tanke, og haaber vi alle maa ses igen til Sommerens Elevmøde.

Grundet paa, at vi ikke har fuldt Hus, haaber jeg at faa et længe næret ønske opfyldt, ved nu at faa Lejlighed til at holde et Repetitionskursus i Gymnastik i Januar Maaned. Endvidere har vi indbudt til et tre Maaneders Kursus i Gymnastik, fri Idræt og Boldspil for Udlændinge, og der er allerede kommet saa mange Forespørgsler, at vi sikkert kan gennemføre det.

Til Sommer prøver vi at gennemføre et 8 Dages Repetitionskursus i Gymnastik, Idræt og Boldspil for jer Piger. I skal nok faa nærmere Meddelelse herom. En lille Opvisningsturne efter Sommerskolens Slutning med 10 af vore dygtigste Piger, der skal spille Haandbold og lave Idræt i forskellige Byer, er ogsaa paa Tale.

Aldrig staa stille, altid paa Vej, saadan maa vort Arbejde stedse blive.

Er du af Jord – der stiger dog, – strømmer Længsler i Tanker, Længsler i Ord opad – ja opad mod Riget og Landet, hvor Sollyset sejrer og Lykken bor. De bedste Ønsker for jer alle. Glædelig Jul og godt Nytaar.

Jeres Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.