Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1945

10 minutters læsning

Kære gamle Elever!

Mit andet Brev til gamle Elever maa være præget af Taknemlighed for den Begivenhed, der overstraalede alt andet i dette Skoleaar. Danmarks lykkelige Befrielse fra Vold og Tvang, fra knugende Mørke til Dagens Lys. Nu kan vi aande frit, nu skal vi arbejde, for Dagen i Dag har Opgaver nok. Der er meget, som skal gøres bedre, og det er godt, at det forholder sig saaledes.

Det er sandt, at al Begyndelse er svær, det ser vi overal i Dag. Men sammen med det, at vi ligesom har Chancen for at begynde paa en frisk, kan der ligge en Følelse af helt at staa paa bar Bund. – Hvor er Vejen fremad – Et er sikkert, der findes ingen banet Landevej til de straalende Maal. Meget af det, som skal gøres, er simpelthen et Stykke Genopbygningsarbejde. Men der skal ogsaa bygges nye Veje, hvis vore Forhaabninger til den nye Tid skal blive til Virkelighed.

Vi skammer Os paa Menneskenes Vegne over den frygtelige, nedværdigende Periode, vi nys er sluppet ud af, og vi længes efter at se Mennesket, det oprejste Menneske, i sin sande og gode Skikkelse.

Der findes meget ondt og negativt, som vi maa sige nej til lige meget i hvilken Skikkelse det møder os. Men paa den anden Side maa der være noget opbyggende og godt, der vil kræve vor aktive Indsats, for at vi selv og Verden kan bevare Friskheden og Troen paa Fremtiden.

Det skal være mit Ønske – enten det gælder Linierne i Storpolitiken eller i vort eget Liv – at den Begejstringens Glød, der blev tændt i Befrielsens første Dage, maa omsætte sig i trofast Arbejde for den Morgendag, vi hver for sig bærer et Billede af i vort Indre.

Her gælder det i Sandhed, at godt begyndt er halvt fuldendt.

Vi ved, at den vigtigste Forudsætning for et godt Resultat er Samarbejde, men Samarbejde er ikke noget abstrakt, som andre alene maa finde Løsningen paa. Hver paa sin Plads maa leve med, holde Tanker og Følelser vaagne, og aldrig glemme, at vi skal hjælpe og anspore hinanden.

Naar Tankerne gaar tilbage til det Aar, der er gaaet, kan jeg ikke lade være med at glædes over, at saa mange af vore gamle Elever var med i Kampen for Danmarks Frihed, og jeg er dybt taknemlig over, at vi ikke maa savne en eneste af jer, trods det, at mange af jer var med, hvor det gjaldt Livet.

Livet her paa Skolen var paa mange Maader præget af de aktuelle Begivenheder, og inderst inde var det med Fryd i Sindet, jeg iagttog Vinterholdets Trang til at være aktivt med i Frihedskampen.

Har jeg opmuntret jer til at gaa med? Næppe. – Angsten for at miste nogen af jer holdt igen, og I faar undskylde, om jeg talte haarde Ord til jer, naar jeg syntes, jeres Dristighed nærmede sig Dumdristighed. – Det kunde vel ogsaa være en Reaktion i Lettelsen over at have jer velbeholdne hjemme efter Nattens Aktioner. Det skete, naar jeg vidste. at I var ude i en vigtig Aktion, at jeg gik en Rundtur paa Værelserne for at se, om nu alt var gemt bort, som kunde vidne imod jer, og naar Nattens dumpe Drøn naaede mig, og forkyndte, at nu var der sket noget derude, steg Uroen og Spændingen, og først naar jeg hørte jer komme hjem. listende for ikke at vække Kammeraterne, kom der Afspænding i Sindet og Ro til Søvn. Det kunde være strengt at vække jer til normal Tid næste Morgen, men det var nødvendigt for at bevare Skinnet.

Skolearbejdet blev dog ikke forsømt for det særlige, der laa i Tiden tværtimod var det herligt for vi Lærere at Opleve den Lyst og Iver, hvormed I kastede jer over Opgaverne, og jeres Dygtighed var os en stadig Spore i Undervisningen. Vi fik ogsaa Tid til at fornøje os ude og inde. Det var en dejlig Tid, da Sneen kom, og vi alle mere eller mindre hjemmevante, men med lige stor Glæde, for af Sted paa Skiene. Skihopbakken blev den store Oplevelse, selvom det kostede et lille Uheld og nogle brækkede Ski.

Vidste I, at Tankelæseren Villefrance, der paa en glimrende Maade underholdt os, var et virksomt Medlem af den jyske Efterretningstjeneste og i længere Tid havde været under Jorden?

Et Par gode Aftener havde vi ved Tryllekunstneren Haakon Edeling og ved Knud Martinsen, der talte om Grønland og viste Billeder derfra.

Just Thorning glædede os alle ved sin storartede Maade at fortælle om og give Instruktion i Amatørteatervirksomhed. Det gav sig praktisk Udslag i »Dronning Thyra«, som vi opførte ved Fastelavnsfesten, og selv fik jeg saa meget ud af det, at jeg kunde iscenesætte »Danmarks Saga« til Elevfesten.

Den lille friske Balkanbo, Redaktør Pakazi, fortalte Om Balkan og gav os en god Forstaaelse af Forholdene i » Europas urolige Hjørne«.

Og saa var der de uundgaaelige Vakcinationer, som vel ikke kan regnes med til de muntre Oplevelser, men I stillede jer beredvilligt til dem, og i det store og hele undgik vi Sygdom i Vinterens Løb.

Naar jeg samler det hele i Tankerne, saa staar Vinteren for mig som en rig Tid. Rig paa Arbejde og rig paa Begivenheder. Den sidste Krigsvinters Stemning laa over vort Arbejde og var med til at præge vore Sind paa en saadan Maade, at vi længe vil mindes Vinteren 44–45.

Ved Vinterskolens Afslutning tog vi Afsked med jer. Det blev et Savn at undvære jer. Vi havde oplevet en Tid, som saa ud til at skulle bringe Krigens Afslutning. Krigsaktiviteten blev stadig heftigere, og Livet ligesom mere forceret. Tidligt og sent blev der lyttet til Radioen og ventet efter det Budskab, som vi hver Dag haabede maatte komme. Længe trak det ud, saa længe, at der kom nogle Afbud til Sommerskolen, men vi havde den Glæde, at Resten af Pigerne trodsede alle Vanskeligheder, saa Sommerskolen, som planlagt, kunde begynde 3. Maj.

Allerede Dagen efter tog Begivenhederne Fart. Om Aftenen kom Kapitulationen og dermed Indledningen til 5. Maj, hvor det ikke var til at tænke paa at holde Skole, men hvor vi alle maatte ned til Byen for at følge med i Begivenhedernes Udvikling. Englænderne skulde Ogsaa hilses velkommen, og dem maatte I gaa forgæves efter et Par Gange; men endelig kom de, og dermed den endelige Bekræftelse paa, at Tyskernes Voldsherredømme var Slut.

Efter denne lykkelige, men urolige Indledning til Sommerskolen begyndte de jævne Arbejdsdage, og alle tog med Liv og Lyst fat paa de stillede Opgaver.

For mit eget Vedkommende havde jeg før Kapitulationen begyndt Optagelsen af en Film, der skulde omhandle Tiden før og efter Befrielsen, og den 5. Maj blev derfor Indledning til en hektisk Tid, hvor jeg kun i Ny og Næ var hjemme paa en Lynvisit. Da Opgaven var løst, vendte jeg omsider hjem til Skolen og Arbejdet og fik en god Sommer sammen med jer.

De smaa Oplevelser i Arbejdet og vore hyggelige Timer kan synes ringe og ikke megen Omtale Værd efter de store Oplevelser i Starten, og dog er det saaledes, at det er Dagenes Række med deres arbejdsfyldte Indhold, der giver det værdifulde ved Opholdet. Friske og solbrændte blev I – og dygtige. Det fik jeg Lejlighed til at konstatere i de Sidste travle Dage, hvor Edith maatte paa Hospitalet for sin Blindtarm.

Det var med Tillidsfuldhed og Tro paa, at I nok skal gøre jer gældende i Ungdomsarbejdet, hvor I end kommer hen, at vi tog Afsked med jer.

Elevmødet var i Piger med til at gøre til en Oplevelse. Trods de endnu vanskelige Togforbindelser var der mødt mange, da vi Lørdag Aften, Sct. Hans Aften, samledes om et rigtigt Baal, der ikke som tidligere Aar skulde slukkes ved Mørkets Frembrud. Der blev holdt Baaltale, og vore Frihedskæmpere skød Fyrværkeri med Signalpistoler. Bagefter gik vi ned til Skihopbakken og sang Aftensang i straaIende Maaneskin.

Søndagen gik med Idrætskonkurrencer om Formiddagen og Gymnastikopvisining af Pigerne om Eftermiddagen. Om Aftenen opførte Sommerpigerne, med Assistance af Kaj Nielsen, Knud Og Jens Bøgild - Danmarks Saga der blev modtaget med Interesse og Begejstring. Og saa var der Fest i Gymnastiksalen til ud paa de Smaa Timer.

Det var dejlige Dage, og det bedste af det hele var dog at se alle vore gamle Elever hos os igen. Vi kan ikke andet end glæde os til næste Elev møde og haaber at se jer alle.

Og nu lidt om Planerne for Fremtiden. Vi troede i vor optimisme, at naar Krigen først var forbi, saa vilde det ikke vare længe, inden vi kunde komme i Gang med Byggeriet, men det har lange Udsigter.

Øverst paa Ønskesedlen staar Opførelse af Idrætshal, Foredragssal, Gymnastiksal og flere Elev værelser, og vi er klar over, at skal Skolen helt igennem være tidssvarende. maa der foretages Ændringer, hvorfor den oprindelige Byggeplan delvis er kasseret.

Til at arbejde med det nye er der indenfor Skolens Bestyrelse dannet et Byggeudvalg, som har til Opgave at fremskaffe Tegninger og iværksætte Byggeriet hurtigst muligt.

Der bliver til Stadighed arbejdet paa Omgivelserne. Stadion er færdigt, og ved Jomsborg har vi lige afsluttet Arbejdet paa en Friluftsscene med amfiteatralske Siddepladser, som vi glæder os meget til at indvi med et Skuespil ved vort Elevmøde til Sommer. Det, der er plantet Omkring Skolen, vokser godt og er med til at give det Øvrige en Smuk Indramning.

Den 1. Maj kom Rask Nielsen her til Skolen som Medforstander, og dermed fik jeg et længe næret Ønske opfyldt. Hagelsø, som indtil da var min Medforstander, kom vi til at holde meget af, men Hagelsø skulde jo atter igang med sin Ungdomsskole i Vojens, og efter megen Besvær er det nu lykkedes at faa denne Skole fri, saaledes at Vinterskolen kunde begynde 15. November med 70 Elever.

Hagelsø rejste herfra til August, og samtidig flyttede Rask Nielsen og Familie ind paa Nørremarksgaarden. Ross Sørensen er paa Statens Højskole for Legemsøvelser til videre Uddannelse, og i hans Sted har vi i Vinter Lærer Søgaard Jensen.

Sven Lundgren, der var Lærer her sidste Vinter, kom tilbage efter Paaske for at lede D. A. F.s to 14. Dages Kursus i fri Idræt. Senere paa Sommeren var han Leder af D. A. F.s 14. Dages Kursus for Kvinder.

Vi kom til at sætte stor Pris paa Sven Lundgren, og vi glæder os til at se ham igen i Sommer.

Bjarne har lært baade at gaa og løbe, og Birte er nu saa stor, at hun til Foraaret skal begynde at gaa i Skole.

Dyg, Ejner og Hugo, vore trofaste Arbejdere, der har været her lige siden det første Spadestik blev taget paa Grunden, har jeg nu maattet sige op, da Beskæftigelsesarbejdet er sluttet for denne Gang, men jeg siger dem Tak for den Interesse, hvormed de har Omfattet deres Gerning. Med Hensyn til Vinterskolen kunde vi ret tidligt melde fuldt Hus og er nu godt i Gang med vore 46 Elever. Vinterskolen har denne Gang et let internationalt Tilsnit, idet vi har to Nordmænd og to Ungarere som Elever.

Ydermere er der kommet flere Forespørgsler fra Norge Om Kursusophold, bl. a. til Sommerskolen, og efter Jul kommer der to Nordmænd, der bliver her Vinteren ud. Det er en stor Glæde at kunne hjælpe den norske idrætsungdom, og det er vort Haab, at det Samarbejde, der her er indledet vil udvikle sig i de kommende Aar.

Det har været en Lykke for vor Skole, der begyndte sin Gerning under Krig og vanskelige Forhold, at vi har kunnet faa Lov til at arbejde i Fred i disse Aar. Ogsaa Beslaglæggelse undgik vi, og selv om denne Trussel stadig er gældende ser det dog ud til, at den værste Fare er ovre.

De rige Arbejdsaar, der er gaaet, fylder mig med Tak og Fortrøstning til Fremtiden, og det er os til stor Glæde og Hjælp, naar vi hører, at I er ude i Arbejdet og gør en Indsats for Ungdommen, hvor I hører hjemme. Et godt og trofast Arbejde for dansk Ungdom er i disse Tider lige Saa meget værd som illegalt Arbejde.

De bedste Ønsker for jer alle. Glædelig Jul – godt Nytaar.

Jeres Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.

Svend Aage Thomsens brev til de tidligere elever. Bragt i årsskriftet fra 1945.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...