KUGLEN - spillerum for fantasi og fremtid

11 minutters læsning

Den bryder med normerne, skal ligge frit og være et monument for skolen, siger forstander Ole Worm om den nye multisal, som først nu er ved at tage form

KUGLEN har været planlagt i tre år. Ved jubilæumsfestlighederne i august trækker de underjordiske gange, der skal føre frem til kuglens indre, furer i plænen i skolens have. For det indre øje kan alle Selv danne et fremtidsbillede af bygningen og lade fantasien gå på brain-storming i det indre univers. Ole Worm – forstander på Den Jyske Idrætsskole i 50-året – har været på talrige fantasirejser, mens tegningerne af KUGLEN har taget form.

KUGLEN bryder med – ja, nærmest voldtager almindelig tankegang. Den bryder normerne. Det bør en højskole altid have mod til. Den skal ligge frit og Være et monument for skolen, stålbeklædt, 18 meter i diameter og helt rund. Skolen og skoven skal kunne spejle sig i den og stjæle billedet fra skolens andre bygninger, der ikke er så kønne, forklarer forstanderen. Der er glød og engagement i fortællingen. Stemmen udtrykker på en og samme tid forventning og begejstring. Ingen kan være i tvivl om, at Ole Worm brænder for ideen og har kæmpet for at skaffe dækning for de nødvendige 20 millioner kroner til byggeriet, som også omfatter en ny værelsesfløj med 24 dobbeltværelser, opholdslokaler, auditorium, idrætsklinik og fuld kælder. Men KUGLEN - KUGLEN er det spændende, det nye, mulighedernes rum, hvor ånd og krop kan få hver sit, men også foreneS.

Hvorfor netop en kugle?

Men hvorfor netop en kugle? Ole Worm var allerede i starten af 80’erne fascineret af det runde rum. Sammen med Johan Borghäll og Johan Henning Eichberg undersogte Ole Worm, hvordan rummets udformning påvirkede aktiviteterne.

De traditionelle idrætsrum er firkantede - svarende til 2-pols aktiviteter, som f.eks. boldspil, hvor holdene spiller mod hinanden. Kræfterne går altså direkte hver sin vej. Bevægelserne er lineære og følger således det rektangulære rum. Men hvad med dans, drama og andre kreative aktiviteter? Da skabes kræfterne af personerne individuelt og breder sig i cirkler ud fra hver enkelt. Den naturlige arkitektur for disse “runde” aktiviteter i et udvidet idrætsbegreb vil derfor være KUGLEN, forklarer Ole Worm.

Inspirationen er hentet bl.a. i Paris, hvor “La Villette” ligger ved Teknisk Museum rummende en slags planetarium på 38 meter i diameter. Alle veje til KUGLEN føres frem under jorden. Den vil over jorden virke mystisk, utilnærmelig, Der kommer kun dagslys ind to steder - ved nødudgangene.

La Geode fra La Vilette i Paris, Frankrig
La Vilette i Paris danner skole for udformningen af den nye foredragssal på Den Jyske Idrætsskole. Tegner en spejlende, spændende fremtid.

Stjernehimmel af loftspærer

Flere hundrede små loftspærer vil indvendig danne fornemmelsen af en stjernehimmel. Kælderniveauet er en slags foyer, hvor gangen rundt skal udsmykkes kunstnerisk. I selve salen vil der være plads til 160 personer. De kan opleve video, teater, dans, drama, gymnastik, film, foredrag - blive præsenteret for lys, lyd og billeder med den mest moderne teknik og på et lærred, der følger KUGLEN’s facon. Scenen er på knap 100 kvadratmeter, en bevægelsesplads midt i hele den amfiteatralske opbygning.

Det kræver overskud i tanke og energi, Dar man skal gå i gang med et sådant projekt. At det sker nu er et udtryk for at Skolen har selvbevidsthed, har overskud til at slippe det visionære løs. Den Jyske Idrætsskole har bygget i flere perioder, siden SVend Aage Thomsen skaffede de små 375.000 kr., som var byggesummen i 1942/43. I 1958 blev skolen udvidet bl.a. med Sportshallen. I 1971 kom kursusfløjen til og nu i 1992 tager DJI så fat på den fjerde byggeperiode.

Skolen har altid været fattig. Den har bygget, når den havde råd. Derfor har byggeplanerne savnet en overordnet ide. I store perioder har de økonomiske smerter faktisk ikke levnet plads til det visionære, siger Ole Worm. Forstanderen har dykket i Rigsarkivet for at finde ind til detaljerne i skolens historie. Når man skal træffe beslutninger om fremtiden, skader et grundigt kendskab til baggrunden ikke. Og på Skolen kender man forstanderen som personen, der gerne vil diskutere – hvis debatten er ordentligt forberedt.

“Filial” i Nord-Italien - hvem ved?

Hvordan Den Jyske Idrætsskole skal tackle årene mod år 2000, har Ole Worm ingen endelige bud på. Han er selv med i en arbejdsgruppe bestående af to lærere samt en elev, der skal tage pulsen på tidsånden og de såkaldte “trends” (strømninger), der vil præge samfundet og dermed også højskolen. Omkring årsskiftet ventes arbejdsgruppen at kunne forelægge et udspil for bestyrelsen, og så er debatten sluppet løs - på et kvalificeret grundlag.

Vi skal fungere i en langt mere international verden. Jeg kunne godt se Den Jyske Idrætsskole medvirke til at få rejst en tilsvarende skole i Nord-Italien Omkring byerne Mantova, Padova eller Firenze. Jeg er selv meget orienteret mod renæssancen og det menneskesyn, den blev præget af. En udveksling af elever fra de to Områder kunne være spændende. Men det ligger Vel langt ude i fremtiden, siger Ole Worm.

De danske idrætshøjskoler er som det danske foreningsliv noget særligt. Faktisk kendes formen ikke ret mange andre steder. Norge og Sverige har skoer af lidt samme tilsnit, ligesom en lignende ide kan opleves nogle steder i Afrika. Ellers er idrætshøjskole et unikt fænomen. Ole Worm forudser også, at skolens 8 måneders kursus i løbet af 90’erne bliver kompetencegivende – en slags reel uddannelse.

Højskole og kompetence i et parallelt forløb

I dag må vi ikke uddanne eleverne, udstyre dem med en kompetence. Men se, hvad der tilbydes af idræt på seminarier, universiteter o. l. eleverne har flere timer i idræt her på stedet, så det ville være naturligt, at opholdet også gav nogle rettigheder - kan sluttes med et eksamensbevis, mener forstanderen.

Udviklingen skal ikke ske på bekostning af det frie højskoleliv, men fungere i et parallelt forløb. Faktisk har vi arbejdet med denne ide siden 1989 og haft foretræde i Folketingets Uddannelsesudvalg. Undervisningsministeriets Bertel Haarder har hidtil ikke været stemt for tanken, men en opblødning synes at være på vej.

Ole Worm er sikker på, at højskolen i de kommende år vil genvinde sin indflydelse som leverandør til forening vet af uddannede folk til træner og lederposter. Faktisk sigter ideen med et eksamensbevis imod en uddannelse af personer, der kan virke som dynamo for det frivillige foreningsliv.

Vi har i oplægget kaldt de uddannede folk for ”animateurs” og forestiller os at kunne uddanne ca. 20 om året. De skal kunne gå ind i f.eks. Idrætssamvirker og måske meget store klubber som igangsættere. Kravene fra medlemmerne stiger, og det kniber for de frivillige at få tid og penge til at nå sammen. Jeg har den største respekt for de frivillige lederes indsats, som bestemt ikke må gå tabt, men de får sværere og sværere. Ved at kunne leve op til den faglige kunnen, både sportsligt og administrativt, mener Ole Worm. De personer, der skal kitte en forening sammen, er utrolig vigtige, og de skal have tid hele dagen.

Lederløn på mellem-niveau og “bold” på programmet

Forstanderen erkender, at animateurs reelt også betyder indførelse af betalte ledere i foreningslivet.

Jeg tror, at det bliver nødvendigt på mellemniveau. F. eks. Skulle der i Vejle være 1-2 personer ansat af det offentlige, som skulle yde gratis hjælp til foreningerne. Finansieringen bliver måske en kombination af brugerbetaling og skattebilletten. Det ved jeg ikke præcist, siger Ole Worm.

Efter Ole Worms opfattelse vil foreningerne også ændre struktur – tilpasse sig en anden tid.

Afdelinger som håndbold, fodbold, volleyball o.s.v. vil smelte sammen til een, som vil dække hele området “bold” og blive en slags mentalhygiejnisk motionsklub. Tendensen til, at enheder smelter sammen, ser vi jo alle steder – ikke mindst i finanssektoren. I sin tid i AGF var der også tale om eet kontingent, som så gav dig mulighed for at dyrke flere idrætsgrene for samme pris. Den tid vender tilbage. Folk vil have en fleksibilitet i valg og ikke deles op i organer. Tiden vil – efter forstanderens mening - blive formet efter folks øgede selvbevidsthed, overflodsfænomen/masser af tilbud, øget livskvalitet og idræt med familie, venner og arbejdskammerater, og behovet vil være kolossalt.

Det frivillige må bevares

Selv om mulighederne for idræt vil være mangfoldige vil folk ikke flakke, hvis kompetente personer leder arbejdet i klubberne. De vil være kvalitetsbevidste og blive ved en aktivitet i længere perioder. De vil i stigende grad være bundet til et fællesskab, men de vil have frihed i stedet for snævre grænser for aktiviteterne.

Ole Worm vil gå langt for at fastholde det frivillige foreningsliv, der - ved en tilpasning – vil få gode vækstbetingelser. Vi taler her om den motionsprægede del af idrætten for alle aldre.

Der bliver et slagsmål om pengene mellem elite og bredde. De offentlige midler vil gå til bredden, og top-eliten vil i højere grad blive overladt til sig selv. Sådan er det f.eks. i USA, hvor staten ikke støtter elite-idrætten. Den må fungere på egne betingelser. I Danmark har vi Lov Om Eliteidrættens fremme, og den vil vi sikkert fortsat have. Den “lokale” elite vil imidlertid komme alvorligt i klemme, når foreninger får debatten om pengenes anvendelse.

Spændinger er frugtbare

Dansk Idræts-Forbunds formand, Kaj Holm, har ved flere lejligheder talt for een, dansk idrætsorganisation. Han så gerne det kommende DGI og DIF i et fællesskab. Den tanke deller Ole Worm ikke.

Spændinger er frugtbare. Jeg kan godt li’, når der er et modspil, men det må naturligvis ikke krænge over og blive til modstand. Det er en balance, siger han.

Personalet på Den Jyske Idrætsskole kan nikke genkendende til det synspunkt. Sådan kender de deres forstander i hverdagen – som antagonisten, som forsøger at etablere polariseringer i holdninger og pirre til en frugtbar debat, når tiden er rigtig og tingene forberedt. Når arbejdsgruppen skal drøfte skolens fremtidige tilbud, skal den også vurdere de elever, som skolen skal appellere til.

Eleverne i dag er pæne, høflige, ambitiøse og ret apolitiske. I fremtiden vil vi opleve en opposition. Blandt andet vil vi få en moralsk konflikt. Den nye generation vil misbillige den måde, som vi har formet samfundet på. Vi har snakket meget om holdninger, men faktisk ingen haft selv. I fremtiden skal folk ud af busken, stå til regnskab for egne meninger.

For Ole Worm betyder det sikkert også at han konkret skal ud og markere sine og skolens holdninger tydeligere end tidligere. O det er egentlig ikke hans natur. “Min person skal nedtones”, har han sagt ofte.

Vi har talt meget om solidaritet, men vor generation har været præget mere af at være egen lykkesmed. Det giver moralske opstød, når de unge kommer ind i Folketinget. De vil gøre op med det familiemæssige, prioriteringen af midler og ikke mindst udnyttelsen af lovene gennem skattetænkning.

Vi vil også opleve en øget åndeliggørelse på bekostning af kroppen. Der vil komme en modbølge til Jane Fonda og aerobic, men kroppen vil bestemt ikke blive glemt. Hvordan vil disse strømninger så påvirke undervisningen på Den Jyske Idrætsskole?

Vi skal være en skæv, ujævn væg, der spilles bold op ad. Eleverne ved aldrig, hvor bolden kommer tilbage – kun, at den kommer tilbage. Vi skal hele tiden have et modbud og helst noget, de ikke venter. Det, vi gør, er noget som i sidste ende skal give accept hos eleverne. De skal ikke tales efter munden, men have et kvalificeret bud på livsoplevelse og tilværelsesforståelse gennem et forløb, hvor vi undervejs godt kan være meget uenige, mener Ole Worm.

Tidsånden i samfundet vil altid via eleverne præge højskolen. Vi må tilpasse os verden udenfor i sprog og handling, men vort mål vil være at bevæge eleverne både psykisk og fysisk i løbet af opholdet, og det tvinger os til selv at have en holdning. Det skal ikke være et facit, men et kvalificeret bud på tendenserne i det samfund vi fungerer i.

Ånd og klima på skolen skabes af den samlede stab på 63 personer i køkken, lærerkollegium, administration og de såkaldte “grønne mænd” - skolens praktiske hjælpere. Alle har de et ansvar for, at skolen fungerer som højskole og i kursussammenhæng.

For meget Grundtvig og Askepot

Der har nok været for meget askepot og Grundtvig “På det jævne, på det jævne” i en stor del af højskolebevægelsen. Det er naturligt, at højskoler hele tiden prøver at vinde nyt land, at sprænge gængse opfattelser af tingene. I 500-året for myten Columbus, der sprængte opfattelsen af horisonter, er det naturligt at lade sig inspirere. KUGLEN er med til at flytte grænser, Siger Ole Worm.

Grundstenen til KUGLEN lægges 15. august og i december 1992 ventes den og resten af byggeriet at kunne tages i brug.

Tidsånden kan få lov at flyve i high-tech miljø. Som ynder af renæssancen har Ole Worm også en favorit blandt filosofferne fra den periode. I en af 900 teser om mennesket nedskrevet af Giovanni Pico fra Mirandola siger Gud til Adam:

“Jeg har sat dig midt i verden, for at du lettere kan se, hvad der er i den. Hverken som himmelsk eller jordisk, dødelig eller udødeligt væsen har jeg skabt dig; så kan du som din egen billedhugger udmejsle dine egne træk. Du kan udarte til dyr; men du kan også af din ånds frie vilje fødes som et gudlignende væsen.”

Om renæssancen menes ofte, at antikkens tanker blev født på ny. Det stemmer ikke helt, men omkring menneskesynet genfinder vi det antikke billede.

Hvordan var mennesket placeret i forhold til guderne?

Vi bruger vendingen “kend dig selv” - lidt mere jordnært siger man: “spis brød til” - helt forkert er det tolket som: “du skal ikke tro, du er noget”.

Dette at genskabe mennesket så det bliver Gud-lig, er helt åbenbart renæssancens mening. I denne tanke ligger der et uhyre overmod, som var Middelalderen helt fremmed - men samtidig et mægtigt åndeligt opsving. MENNESKET KAN SELV!

KUGLEN skal pirke til det indre univers og pirre lysten til at udnytte og forstå livets muligheder.

Ole Worm foran plancher med nybyggeri
Ole Worm - med plancher over nybyggeriet til ca. 20 millioner kroner. I 1942/43 var byggesummen for skolens første etape 375.000 kr.

Artiklen er oprindeligt bragt i Den Jyske Idrætsskoles jubilæumsskrift fra 1992

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...