Et år, og så farvel…

5 minutters læsning

Når jeg har taget imod en opfordring fra redaktøren af dette års elevskrift om at nedfælde nogle af de tanker og synspunkter, der har befæstnet sig hos undertegnede i forbindelse med mit virke på skolen, kan det vel næppe undgås, at der periferisk berøres ting, der måske ikke bekommer alle lige vel.

Imidlertid går jeg ud fra, at disse årsskrifter, foruden at være udmærkede formidlingsskrifter af elevnyt, tillige må være organer for personlige synspunkter og meningsdannelser omkring den skole, hvis hele virke og trivsel må være af allerstørste interesse for enhver af elevforeningens medlemmer.

Desværre blev det ikke til mere end et enkelt år på »Den Jyske Idrætsskole«. I sandhedens interesse skal det siges, at der i ansættelsespapirerne heller ikke var stillet mere end et år i udsigt. Selvfølgelig går intet fornuftigt menneske ind på sådan ne vilkår, uden at tage i betragtning, at sådan et år både kan blive det første og sidste. Den sag er således helt i orden.

Mere problematisk stiller sagen sig straks, når man skal til at berøre de mange mærkværdige presseudtalelser i forbindelse med min afsked. Her skylder jeg først og fremmest mine tidligere elever at sige: når der fra mange sider har været udtrykt forundring over den passive holdning, jeg indtog over for disse presseudtalelser, som man mente, jeg burde korrigere, skyldes det ene og alene hensynet til skolen, om hvilken jeg syntes, der havde været uro nok.

Det er også min opfattelse: skulle disse presseudtalelser dementeres, måtte det være forretningsudvalgets formand, herr Otto Lassen, der burde have gjort det, eftersom det var hans udtalelser, der mentes forvansket. At Otto Lassen over for mig personligt har beklaget det lidt uheldige relief, jeg blev stillet 1, er tilfredsstillende nok. Men om andre har modtaget en beklagelse er nok mere tvivlsomt.

Jeg har i dette år også gjort mig visse tanker om vort »demokrati«. Det er jo et demokratisk land, vi lever i. Skal de demokrati være levende - og ikke bare et slagord - kræver det en aktiv medvirken og deltagelse i kritik af ting, man ikke finder i overensstemmelse med demokratisk tankegang. Det min mening, at denne tankegang ikke helt har vundet indpas på arbejdspladsen, » Den Jyske Idrætsskole«. For skolen er en arbejdsplads i lighed med alle andre arbejdspladser i dette land. Det ville være rimeligt, hvad der finder sted på enhver ordentlig arbejdsplads, om skolens ledelse jævnligt havde sammenkaldt medarbejdere for at informere dem om planer og fremtidsudsigter, også selv om disse eventuelt skulle gå på tværs af medarbejdernes interesser.

Når man dertil betænker, at skolens øverste ledelse hovedsagelig er rekrutteret af topledere fra Dansk Idræts-Forbund, er det endnu mere uforståelig, disse ikke igennem deres arbejde i denne organisation har lært værdien af informations- og samarbejdsvirksomhed.

Under sådanne omstændigheder forstår man godt de mange rygter, der er opstået omkring skolen, dens virke og fremtid gennem det sidste år. Ikke mindst elevforeningens medlemmer har været optaget af disse. »Den Jyske Idrætsskole« har alle de år, den har eksisteret været en skole, hvor unge mennesker - uden andre forudsætninger end lyst og interesse for ungdoms og idrætslederarbejde – kunne søge optagelse. Som sådan har skolen i de år, den har virket, gjort en glimrende indsats, og har været med til at dække det store behov af ungdoms- og idrætsledere, til at varetage det brede idrætsarbejde i forenin ger på land og i by. At der sideløbende med denne uddannelse har fundet en udstrakt kursusvirksomhed sted først og fremmest fra Dansk Idræts-Forbunds organisationer, har ikke ændret den status, at det var idrætslederuddannelsen på det folkehøjskolelige plan, der var det primære i skolens arbejde.

Som nævnt af den nye forstander, vil idrætslederuddannelsen jo allerede til næste år undergå en forandring, idet man så vil forlænge elevtiden fra 5 til 8 måneder. Det er naturligvis en positiv ting, da uddannelsen dermed bliver mere grundig og bedre. En ændring der kun kan bekomme elevforeningen ganske vel. Nu skal elevforeningen imidlertid ikke forlade sig på, at alt er i et roligt leje, men derimod være særdeles opmærksom på strømninger, som kan vise sig at blive aktuelle i de nærmeste år.

I den tid undertegnede har været ansat på skolen, har den været besøgt af en række kendte, indflydelsesrige idrætsledere. Under samtaler med nogle af disse ledere, hvor i enkelte tilfælde også andre lærere har været til stede, har de på ingen måde forsøgt at skjule deres meninger om: »Den Jyske Idrætsskole« som centrum for en højt kvalificeret leder- og instruktøruddannelse, en slags idrætsakademi. Nu er der sikkert ingen, der noget imod, at Dansk Idræts-Forbund forsøger at udarbejde retningslinier for en højere leder- og instruktøruddannelse hvis mangel forbundet har været hårdt betrængt af i mange år. Og man tager næppe fejl - hvad der i øvrigt også har været udtrykt af nogle idrætsledere – om ikke de af Dansk Idræts-Forbunds nedsatte udvalg til udarbejdelse af disse planer, kommer til at nærme sig den svenske form. Sverige har netop for et par måneder siden startet sådan en skole med samme formål. En skole med nær tilknytning til Svenska Idrots-Forbundet. Om skolen bliver kaldt en højskole eller idrætsakademi er underordnet, mere afgørende er det, at en udvælgelse vil finde sted. I Sverige tales endog om optagelsesbetingelser på studenterplan. Det bliver således en uddannelse af professionelle specialister, og ikke en frivillig lederuddannelse på folkehøjskoleplan. Det er over for disse eventuelle planer elevforeningen skal rette sin opmærksomhed og indflydelse. Måske er der visse forbehold med hensyn til indflydelse. Der findes nemlig ikke mange folkehøjskoler i dette land, hvor elevforeningerne har ringere indflydelse på deres respektive skoler, end tilfældet er på »Den Jyske Idrætsskole«. En repræsentation i repræsentantskabet og skoleudvalget er alt hvad denne indflydelse strækker til. Der er virkelig en opgave for foreningen at arbejde med: at få mere medindflydelse på skolens forhold og fremtid.

Jeg har udtrykt nogle tanker og synspunkter, som jeg har gjort mig i løbet af det år, der gik. Det bør siges: arbejdet på » Den Jyske Idrætsskole« med eleverne var en dejlig opgave. Et levende, interessant arbejde, der gav mig mange værdier, oplevelser og minder, som aldrig vil fortone sig. Jeg har mange at takke for mangt og meget. Her skal rettes en tak til alle de elever, jeg har haft i det forløbne år. En tak for alle de mange dejlige timer, vi tilbragte sammen. Også en varm tak skal ret tes til det samlede lærerkollegium, der, under Blachs ledelse, ved enestående hjælpsomhed, vilje og evne til samarbejde, bragte skolen over en vanskelig periode. Et samarbejde, der bør stå som et lysende eksempel for fremtiden.

Ingenlunde ville jeg undvære det år på »Den Jyske Idrætsskole«. Det gælder også, selv om jeg på forhånd havde vidst, det kun skulle blive ved det ene år. Det var et dejligt og berigende år. Skal jeg slutte med et fremtidsønske for skolen, må det være følgende: at nogle af de tanker og synspunkter jeg, har fremsat, må blive kuldkastet, således at skolen fremover bevarer det ægte præg af folkehøjskole, der hidtil har været dens kendetegn.

Parly Jensen

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...