Rejsegilde - færdiggørelse - indvielse

Onsdag den 27. januar 1970: Rejsegilde på den nye kursusbygning Under festlige former og i overværelse af et par hundrede mennesker med Vejles borgmester, Willy Sørensen, i spidsen for repræsentanter for skolens bestyrelse, arkitekter, ingeniører, håndværkere, skolens medarbejdere og elever og en lang række gæster fejredes rejsegildet på den nye kursusbygning. På toppen af beboelsesfløjen var kransene hejst, og i træningssalen, hvor festen holdtes, var der smykket med flag.

Byggeudvalgets formand, Aage Feldt, arkitekt Anton Holm, håndværkernes repræsentant, Møller Pedersen, talte om bygningens tilblivelse, indretning og arbejdets gennemførelse, og borgmester Willy Sørensen gav på byens vegne udtryk for glæden over at se den udvikling, der var sket på Den jyske Idrætsskole gennem årene fra den ganske lille skole til den store institution, den efterhånden havde udviklet sig til. På skolens vegne sluttede jeg af med en tak for det gode samarbejde skolen, byggeudvalget, teknikerne og håndværkerne imellem.

Traktementet var vin og kransekage, og siden var der øl og pølser til alle … og så skred byggearbejdet videre. De givne tidsfrister blev overholdt, efterhånden som de enkelte afsnit blev færdiggjort, og dag for dag tegnede enkelthederne i byggeriet sig mere og mere klart.

Undervejs blev der holdt en lang række byggeudvalgsmøder, hvor de sidste detaljer blev bearbejdet, og sidst på sommeren dukkede det første inventar op. Med spænding og forventning så vi det nye tæppe gulv i træningssalen blive lagt – og med de erfaringer, vi allerede har indhøstet, tyder alt på, at det vil blive en succes. Gartnere og entreprenører fik efterhånden sat skik på omgivelserne omkring svømmebassinet og på begge sider af kursusbygningen, og efter at snesevis af håndværkere, møbelfolk o.s.v. havde ydet den sidste afgørende indsats, stod bygningerne klar til afleveringsforretning og indvielse.

Indvielsen den 18. september Efter en uformel frokost, hvori der deltog repræsentanter for Vejle by, Dansk Idræts-Forbunds og skolens bestyrelse, repræsentanter fra de forskellige specialforbund, arbejdsudvalg og DIFs sekretariat, skolens lærere og medarbejdere, håndværkere og en række indbudte gæster, samledes alle i træningssalen kl. 14.

Som et symbol på samarbejdet stod Dansk Idræts-Forbunds og skolens faner placeret side om side bag talerstolen, og foran denne pyntede mange blomsterhilsener i anledning af dagen smukt op.

Byggeudvalgets formand, Aage Feldt, bød velkommen, gav et rids over byggeriets tilblivelse, størrelse, pris og indretning og sagde bl.a.: »Den 29. april 1967 valgte DIFs bestyrelse to udvalg til at behandle og fremsætte forslag om uddannelse af ledere og instruktører. På grundlag af de fremkomne betænkninger opstod i 1968 de første tanker om at bygge DIFs kursuscenter ved Den jyske Idrætsskole i Vejle, for på den måde kunne man udnytte de gensidige faciliteter og de gensidige muligheder, der var til stede. Arkitektfirmaet Holm og Andersen, Kolding, udarbejdede et skitseprojekt, der med heldig hånd udløste de tanker, som vi havde gjort os, hvorfor DIF bevilgede 20.000 kr. til et detailprojekt i forbindelse med en økonomisk oversigt. På DIFs bestyrelsesmøde den 26. oktober 1969 blev projektet godkendt inden for de opstillede økonomiske rammer, hvorefter licitationen kunne foretages Resultatet af denne blev en samlet byggepris på 4,2 mill. kr., hvori er indbefattet ca. 450.000 kr. til inventar, undervisningsmidler, idræts udstyr m.m. Det giver en byggepris på ca. 1150 kr. pr. m2, et beløb, der vist må siges at være uhyre rimeligt.

Det er glædeligt i dag at kunne konstatere, at dette byggeri har kun net gennemføres uden overskridelser.

M.h.t. indretningen sagde Feldt:

»Vi har i DIF følt en slags forpligtelse til at gå i spidsen; derfor har vi foretrukket en gulvbelægning med » Bolltex«, som ikke tidligere har været prøvet i en hal som denne. Hal len er iøvrigt indrettet, så man kan imødekomme alle ønsker fra specialforbundene m.h.t. redskaber m.m., ligesom vi i hallen og i teorilokalerne har anskaffet et varieret, moderne teknisk udstyr - internt TV, videorecorder, monitorer, films-apparater m.v., så vi også på dette område kan tilfredsstille alle tænkelige kursuskrav.«

Feldt sluttede med at sige:

»Samarbejdet i byggeudvalget, med teknikere og med entreprenører har været gnidningsløst. Det har simpelthen været en fornøjelse at komme her hver eneste gang og mærke den store interesse, der har været for, at dette skulle lykkes. Det er derfor en meget stor glæde, at jeg nu på byggeudvalgets vegne kan aflevere DIFs kursusbygning til bygherren, Dansk Idræts-Forbund, ved dets formand, advokat Kurt Møller.«

Kurt Møller indledte med at sige, at han, der havde været med til så mange indvielser, nu befandt sig i den specielle situation, at han selv skulle modtage et bygningsværk i sin egenskab af bygherre, og han fortsatte:

»Det er og bliver altid et højdepunkt for mig at være med til en indvielse, og jeg er sikker på, at det samme gør sig gældende for alle vore idrætsledere, fordi vi derigennem ser skabt de muligheder, der er en absolut forudsætning for idrættens fortsatte vækst. Når jeg er med ved en sådan indvielse, så er det første, der melder sig, en spontan og umiddelbar glæde over det smukke resultat, der er opnået. Jeg vil indrømme, at jeg kombinerer ofte dette med en vis stolthed på idrættens vegne - en stolthed over at vide, at vi har idrætsledere i dansk idræt, der tager initiativet og går i spidsen for at skabe sådanne faciliteter, og det er ligesom jeg med en vis ydmyghed glæder mig over, at jeg selv kan få lov til at være med til at tjene idrættens sag …

Der er noget specielt ved denne indvielse. Måske er det lidt meget at sige, at det er en historisk dag, men jeg føler i hvert fald, det er en milepæl, og jeg gør det af flere grunde. Først og fremmest fordi dette bygningsværk er overdraget Dansk Idræts-Forbund som bygherre. Det indebærer, at der bag dette står samtlige DIFs specialforbund. Det tyder for mig på, at man har den indsigt, at skal vi løse store fælles opgaver for idrætten, så gælder det om at stå én for alle og alle for én, og det er et godt princip for idrætten; det kræver afsavn for vore specialforbund…

For det andet: Vi har skabt et kursuscenter, der er en forudsætning for at køre de tanker videre, vi i Dansk Idræts-Forbund har haft om at udbygge undervisningssektoren. Vi anser det for en overordentlig vigtig opgave, og det, vi ser skabt i dag, er forudsætningen for at løse den målsætning, som er nedfældet i de betænkninger, der har været afgivet om disse problemer. For det tredie: I dag har vi en bygning, som er samarbejdet, må jeg sige det på denne måde- med Idrætsskolen i Vejle. Det er også en speciel situation, vi er inde i, der kræver tæt og nøje samarbejde mellem skolen og Dansk Idræts-Forbund. Det er jo sådan, at selv om Dansk Idræts-Forbund står som bygherre, så ønsker vi på ingen måde, at der skal sættes hverken et fysisk eller et psykisk pigtrådshegn om den bygning, der her er skabt. Den skal indgå som et hele i de aktiviteter, der udføres her på pladsen.«

Videre omtalte Kurt Møller, at der her var skabt noget nyt, som vil blive til gavn for dansk idræt, og efter at have rettet en personlig og varm tak til byggeudvalgets formand, Aage Feldt, for det kolossale arbejde, han havde lagt i at føre de første spæde tanker og ideer igennem til virkelighed, sluttede han ved at sige:

»Skulle jeg udtrykke et ønske eller et håb for dette kursuscenter, så skulle det være, at vore forestil linger om den betydning, som et sådant kursuscenter skal have, langt må blive overgået af virkeligheden. Jeg tror på, at dette betyder mere, end vi har været i stand til rigtigt at forestille os. Tak.«

Skolens formand, Otto Lassen, fik derefter ordet og sagde til indledning: » Det er mig en glæde at konstatere, at indvielsen i dag af denne kursusbygning er med til at skabe nye og gode faciliteter til DIF og til Den jyske Idrætsskole. Jeg har haft den glæde og oplevelse at kunne følge skolens oprindelse og start gennemført med sejg kampvilje af skolens første forstander, Svend Åge Thomsen, som med ukuelig idealisme – og jeg vil også sige med superoptimisme – gennemførte den næsten umulige opgave i 2. verdenskrigs første åringer.

Vi var mange, der var stolte på Svend Åge Thomsens vegne, da de første bygninger – der i dag synes beskedne - og det ydre anlæg blev indviet.«

Otto Lassen nævnede endvidere den uvurderlige støtte, skolen havde modtaget fra Vejle kommune, hvis borgmestre fra starten og op gennem årene havde været formand for repræsentantskab og FU og rettede en tak til Willy Sørensen.

Formanden omtalte endvidere de bånd, der var blevet knyttet mellem skolen og Dansk Idræts-Forbund, dels ved at DIF i trange år gav løfte om at dække de eksisterende underskud på driften, og dels ved at repræsentantskabet ved en senere fundatsændring kom til at bestå af repræsentanter for hvert af de bestående specialforbund og bl.a. 2 repræsentanter valgt direkte af DIF.

Om kursusbygningens oprindelse omtalte Otto Lassen, at skolens ønske om yderligere undervisnings- og træningslokaler til den udbyggede undervisning og DIFs tanker om uddybning af leder- og instruktøruddannelsen i virkeligheden var planer, der overlappede hinanden, men at det ville for begge parter byde på en økonomisk og tidsmæssig fordel, når både de bestående og de nye tilkommende faciliteter kunne udnyttes fuldt ud.

»Nu står det som en helhed, og det gode samarbejde skolen og DIF imellem har igen givet frugtbart resultat.

Jeg vil gerne hermed udtale mit ønske om, at de nye, gode kursus værelser må blive befolket med gode emner til leder- og instruktørger ningen, at de tanker, der gror frem i tiden, også må finde plads her, at de fremtidige ledere gennem intensiv kursusvirksomhed udstyres med så megen oplysning og viden, at deres virke parret med den idealisme, der er et særkende for danske idrætsledere, må gøre arbejdet lettere for dem på det hjemlige arbejdsfelt, at uddannelsen af trænere må kunne give dem forståelse og indsigt med det arbejde, som de skal udføre. Jeg tror, at DIF er inde på den rette vej.

Jeg siger til lykke til DIF med den løste opgave, ønsker at kursuscentret, hvis værdi også for skolen er af stor betydning, skal virke til gavn og udtrykker ønsket om, at det nære samarbejde også i fremtiden må bære frugt til gavn for dansk idræt og ungdom.«

Dermed var den officielle talerrække forbi, men det var helt naturligt, at borgmester Willy Sørensen, der bragte en hilsen fra Vejle by, understregede det rigtige i, at der ved indvielsen blev føjet et nyt kapitel til den historie, der i sin tid blev skabt af en ung idealistisk idrætsmand som begyndelsen til det eventyr, den historie, der er skrevet om arealerne på Vejle Nørremark. Borgmesteren følte det som en afrunding af det kredsløb, som var en ganske naturlig ting, og han udtrykte sin glæde over, at Dansk Idræts-Forbund nu har erklæret åbent, redeligt og er ligt, at skolen med sit virke under højskoleloven, og den mission, den har gennem den kursusvirksomhed, som skal trives, for at vi virkelig kan få gode idrætsfolk og gode borgere i Danmark, den må have sit ærlige og reelle ansigt, og det er det ansigt, skolen har fået ved den ny skabelse, der indvies i dag.

»Jeg ønsker Dansk Idræts-Forbund til lykke, jeg ønsker Den jyske Idrætsskole til lykke med kombinationen, og jeg kunne næsten fortsætte med at sige, at jeg ønsker Vejle kommune til lykke med det, der er sket. Kredsløbet er sådan set fuldendt, og det borger for, at der er en glorværdig fremtid forude for dansk idræt … jeg håber ikke, det er sidste gang, jeg får lejlighed til at være med i et sådant kapitel i skolens historie.«

En af skolen elever, Susanne Andersen, føjede elevernes lykønskning til:

»Vi elever glæder os meget til at kunne bruge de nye lokaler, som står til vores rådighed. Jeg er overbevist om, at de mange elever og kursister, som kommer her, vil både få nytte og glæde af den nye bygning. Jeg var selv deltager på DIFs grundkursus I i sommer og blev så betaget af stedet, at jeg senere blev elev her på skolen. Jeg glæder mig til at komme til kursus i den nye bygning. Vi elever mener, at DIF har gjort en god investering og ønsker til lykke med kursusbygningen.«

Et af skolens tidligere FU-medlemmer, A. Dahl-Engelbrechtsen, JBU, føjede en check på soo kr. til en tilsvarende, som DBU havde skænket til bøger til idrætsbiblioteket, udtrykte beundring over det smukke resultat, der var nået, og DBUs glæde over udvidelsen.

Arkitekt Holm bragte en tak for den opgave, der var blevet betroet teknikerne, og lovede at stille en skopudser til rådighed på hver etage til glæde for kursisterne, til gavn for gulvene og til beskyttelse af teknikerne.

»Vi ønsker DIF og skolen held og lykke med bygningen og håber, at vi har medvirket til, at de mål, som Idrætsforbundet har sat sig med denne bygning, vil blive nået til gavn for dansk idrætsungdom.«

Endelig rettede jeg en tak til DIF for den tillid, man havde vist os, der i det daglige har vores virke på Den jyske Idrætsskole, ved at man havde realiseret drømmene og planerne om et veludstyret, moderne kursuscenter og netop opført det i forbindelse med skolen.

»Gennem det samarbejde, der altid har eksisteret DIF og Den jyske Idrætsskole imellem er der nu skabt yderligere muligheder for at styrke og uddybe det fælles arbejde, begge parter har med at uddanne så due lige ledere til dansk idræt som vel muligt.«

DIFs kursusudvalg havde derefter lejlighed til at vise alle lokaler frem for de mange gæster. Efter en nøje plan fulgtes grupperne rundt af et udvalgsmedlem, der gjorde rede for lokalernes indretning og funktion og demonstrerede de mange nye undervisningsmidler, kursusprogram mer, testningsapparter m.m. Det var en fortræffelig præsentation af de nye lokaler, og der var ikke tvivl om, at de mange specialforbundsrepræsentanter rejste hjem til deres bestyrelser med forslag om, at der måtte arrangeres kursus i den nye bygning i Vejle.

For alle, der blot havde haft det mindste med byggeriet at gøre, og som fremover på en eller anden måde får lejlighed til at se kursusbygningen i funktion efter dens hensigt, var indvielsen et festligt arrangement, der var foregået i en behagelig og afslappet atmosfære.

Bjarne Hauger