Gifte lærerinder kunne ikke få job i Gentofte, men i Vejle

Det var nogle herlige elever, engagerede. Vi husker dem alle tydeligt. Vi var jo sammen altid, siger ægteparret Lisbeth og Ejlif Salomonsen, lærere på 1. elevhold i 43/44

Artiklen er oprindeligt bragt i Den Jyske Idrætsskoles jubilæumsskrift fra 1992

De fik ca. 200 kr. hver i løn pr. måned og fri kost og logi. Indkvarteringen bestod af fire små værelser ovenpå skolens første gymnastiksal. Sådan var vilkårene for to af skolens lærere, ægteparret Elisabeth og Ejlif Salomonsen, og deres to børn, da de kom til Den Jyske Idrætsskole fra Gentofte i 1943. -Vi så en annonce i foråret 1943 og søgte. På det tidspunkt kunne gifte lærerinder faktisk ikke få job bl.a. i Gentofte Kommune, fortæller Ejlif Salomonsen. -Der var overflod af lærere også dengang, og vi kvinder kunne bare gå hjemme og passe børnene. Det var holdningen, supplerer Elisabeth (kaldet Lisbeth). Ægteparret bor i dag i Viby ved Århus som pensionister efter et langt liv i skole-miljø. De blev kun et år på Den Jyske Idrætsskole, kom herefter til Try Højskole i Vendsyssel, Assens på Fyn, 9 herlige år på Samsø, 6 i Usserød, inden Ejlif Salomonsen i 1963 blev inspektør på Vestergårdsskolen i Viby. Han blev pensioneret i 1981. Forinden havde han sat sit præg på gymnastikafdelingen i Viby IF og bestred i øvrigt hovedformandsposten i samme klub i adskillige år.

Der var flere byer på tale til placering af Svend Aage Thomsen’s idrætsskole. Både Ry og Viborg var stærkt inde i billedet, inden det 25. januar 1942 blev besluttet at bygge på en 10 tdr. land stor grund ved Vejle.

Grundsten 3. oktober 42

-Budgettet for byggeriet var dengang på 368.000 kr. Svend Aage Thomsen skaffede en stor del af pengene. Han havde evner til den slags, siger Lisbeth Salomonsen.

1. juni 1942 blev udgravningerne indledt. 9. august 1942 holdt bestyrelsen sit konstituerende møde, 3. oktober 1942 blev grundstenen lagt, og rejsegildet fandt sted 14. november 1942. Det hele skulle stå klar til det første kursus - holdt af DHF (se artiklen med Frode Søndergaard) - i juli 1943 og det første elevhold i vinteren 1943/44. Skolen kom til at koste 500.000 kr., og gælden ved starten var således på ca. 130.000 kr. -Svend Aage Thomsen var en kapacitet indenfor idræt, men han havde ingen pædagogisk uddannelse. Det gav store vanskeligheder. Undervisningsministeriet ville ikke anerkende ham som forstander og dermed skolen som tilskudsberettiget. Ry Højskole var taget af tyskerne, og derfor kunne forstanderen derfra, S. Haustrup Jensen og hans kone Karen, knyttes til Den Jyske Idrætsskole som med-forstander. Det løste problemet, fortæller Ejlif Salomonsen. -Haustrup var lidt betænkelig ved opgaven. Han var jo højskolemand, cand. mag. i dansk og tysk og ikke idrætsmand, men han sagde ja. Han og Karen boede i skovhytten, der ligger lige ved indkørslen til skolen også i dag. I skolens første år havde Svend Aage Thomsen skiftende medforstandere hentet både Gymnastikhøjskolen i Ollerup (Niels Bukh’s) og på Vojens Ungdomsskole. Også Ollerup blev i den periode okkuperet af tyskerne, og Bukh måtte midlertidigt i 1944 flytte sin virksomhed til herregården Løgismose.

Skema fra 8 morgen til 6 aften - også lørdag

De to ægtepar og Svend Aage Thomsen udgjorde lærerstaben, der modtog de deres baggrund. Og den var meget forskellig. Hovedsagelig kom drengene fra landbo-miljø, men der var også en realist, slagter, postbud og en mat fra flåden med på holdet. Håndbold, fodbold, gymnastik og roning var den sportslige baggrund i store træk, konstaterer Ejlif Salomonsen ud fra papirerne i et ringbind med gulnede blade - gemt fra tiden i Vejle og fundet frem i hjemmet på Møgelmosevej i Viby.

Tilløb fra redskabsrummet

Vi havde kun den lille gymnastiksal. Tilløb til spring foregik fra redskabsrummet. Ellers kunne vi ikke få afstand nok, men det gik altsammen, siger Ejlif Salomonsen, som midt i perioden modtog 6 elever fra Gerlev Idrætshøjskole, hvor Krogshede - en anden af datidens toneangivende personligheder i mandsgymnastikken huserede. Også den skole blev overtaget af tyskerne, og eleverne derfor placeret, hvor der endnu var frihed til at arbejde. -De var sure til at begynde med. Min gymnastik var jo ikke som Krogshede’s. Men det gik over, og de fik en fin tid i Vejle ligesom alle de andre. Jeg har altid brugt redskabsgymnastik med ribber og bomme, men det var ikke bevægelsesgymnastik. Den var ikke opfundet, forklarer Ejlif Salomonsen. Alle elever fik det, der dengang hed en delingsføreruddannelse i gymnastik med henblik på at kunne gå hjem og fungere som ledere i de lokale foreninger. Pigernes gymnastik var med musik. Jeg havde allerede i 1933 mødt Agnete Bertram på et kursus, hvor hun brugte musik. Men det var klassisk musik. Forleden var jeg til forårsopvisning i Viby IF, og i dag er musikken jo rock uanset hvilke hold. Det er ensformigt og lidt trist, mener Lisbeth Salomonsen. I løbet af det første skoleår købte Svend Aage Thomsen også gården på jorden. Ægteparret Salomonsen flyttede over i stuehuset fra de fire små værelser på skolen. Høstarbejde hørte med til elevernes hverdag. De tog del i markarbejdet som en naturlig ting.

Frk. Søndergaard’s lækre køkken

-Den finske badstue og Jomsborg blev færdig i november 1943. Sauna var noget helt nyt for os danskere. Det kom der en masse sjov ud af, og den blev benyttet flittigt, siger Ejlif. Den Jyske Idrætsskole’s køkken bliver berømmet af alle, der færdes på stedet. Sådan har det faktisk været siden starten. -Alt var jo rationeret, men Den Jyske Idrætsskole kunne få næsten alting. Vi manglede intet, og det var en kolossal omvæltning for os, der i København havde været vant til, at røgede sild var en sjældent flot søndagsmiddag. Frk. Søndergaard, husholdningslærerinde fra Give, stod for køkkenet. Hver eftermiddag var der frisk kage til alle. Hvordan hun tryllede det velsmagende brød frem med bl.a. bygmel som råvare, ved jeg ikke. I dag kunne ingen drømme om at spise brød bagt på bygmel, men frk. Søndergaard skabte lækkerier hver dag og fik kød fra de omkringliggende gårde. Hun kunne skaffe alt, siger Lisbeth Salomonsen.

Tyskerne kom aldrig tæt på Den Jyske Idrætsskole, selv om der på det første elevhold var personer, der havde tilknytning til den danske modstandsbevægelse. Der blev ikke talt om det emne på skolen. På vejen fra skolen og ind mod Vejle havde tyskerne en øvelsesplads på det areal, som Vejle Boldklub i dag har fodboldbaner på. Der skulle bruges passerseddel, hvis man skulle cykle i omegnen. Ejlif Salomonsen havde en let kontakt til partier som Dansk Samling og Det Frie Nord og blev da en enkelt gang advaret, da gestapo var på visit i Vejle. Det blev dog ved advarslen - og ingen nærkontakt.

På julekort med elev siden 1944

Ægteparret fra Viby har fulgt Den Jyske Idrætsskole’s historie med interesse siden det kortvarige bekendtskab i 1943/44. De har deltaget ved elevjubilæer både ved 25 og 40 år og har siden 1944 udvekslet julekort med en elev fra første elevhold, Nis Steunevad, Andst ved Vejen. Bekendtskabet var kort, men minderne alligevel mange. Om Svend Aage Thomsen siger de to: -Han havde nemt ved at komme i kontakt med eleverne og deltog aktivt i alting på skolen. Han tog sig ikke så meget af højskolefagene. Det interesserede ham nok ikke i forhold til idrætten. Vi havde det bedste forhold til både ham og hans kone, slutter Lisbeth og Ejlif Salomonsen, som i øvrigt også har bevaret kontakten til S. Haustrup Jensen, der i dag bor i Hillerød.