Kære gamle Elever! fra Årsskrift 1958

11 minutters læsning

Kære gamle elever!

Det mest begivenhedsrige år i skolens historie er nu slut.

Det har været et strengt år, men fuldt af rige oplevelser, der, når alt det andet har bundfældet sig, vil stå som et år, vi ikke gerne ville have undværet.

Stort set var alle bygninger under tag, inden vinteren for alvor satte ind først i det nye år. Vi var bange for, at vintervejret ville sinke byggeriet, så vi ikke ville blive færdig til tiden; men det gik, og vi kunne holde indvielse på den dato, vi havde håbet, elevmødedagen den 20. juli.

Nogle enkelte data fra bygge dagbogen:

14. januar: Ovenlys færdig i idrætshal.
23. januar: Køkkenmaskiner indsættes.
1. februar: Køkkeninventar indsættes, maler begynder i idrætshallen.
10. februar: Snestorm, håndværkerne sneet ude et dage.
28. februar: Malerne begynder i elevbygningen.
6. marts: Licitation på møbler.
17. marts: Inventar i elevværelser opsættes.
31. marts: Der lægges elastogulv i gymnastiksal.
8. april: Omforandring af den gamle hovedbygning påbegyndes.
16. april: Lægning af venylgulve startes.
24. april: Vejanlægget påbegyndes.
29. april: Gymnastiksalen er færdig.
30. april: Køkkenet tages i brug. Madrasser ankommer
2. maj: Foredragssal og 1. sal i elevbygning er klar.
3. maj: Sommerpigerne ankommer og rykker ind i de nye værelser.
6. maj: Det nye køkken og spisesalen tages i brug.

Skolearbejdet gik sin gang, medens håndværkerne arbejdede på livet løs med at få alle de øvrige bygninger, svømmebassin og udendørs anlæg færdige. Det så til tider håbløst ud, og vi havde vore tvivl, om vi kunne nå at blive færdige til den 20. juli. Vi havde jo forespurgt Hans Majestæt Kongen, om han ville komme til stede, og da tilsagnet forelå, var der kun eet at gøre — vi skulle være færdige.

10. juni: Begyndte at lægge gulv i idrætshal. Elevbygning er nu færdig.
3. juli: Vejtromlen ankommer, og belægning af vejbaner påbegyndes.
10. juli: Asfalt pålægges, og svømmebassinet males.
14. juli: Vejle brandvæsen fylder svømmebassinet.
18. juli: Øsende regnvejr, og vi mangler endnu meget.
19. juli: Opholdsvejr til de sidste hektiske forberedelser.
20. juli: Den store dag oprinder med strålende solskin.

Helt færdige var vi vel ikke; der var endnu meget at gøre med detaljer, og den sidste håndværker har endnu ikke forladt skolen, når disse linier skrives.

Der bliver også noget arbejde med udendørs anlæg til foråret, men skolen var intakt og kunne anvendes fuldt ud til sit formål, og det var det vigtigste.

Vintereleverne havde det nok sværest. De skulle gå og kikke på alt det nye, som ikke nåede at blive færdigt, inden de drog af sted.

Det kunne jo også imellem være lidt af en prøvelse, når pløre og rod skulle passeres i det daglige. Lad det være sagt med det samme, det var et dejligt vinterhold, der tog alle ulemper med et strålende humør og betragtede det alt sammen som en ekstra oplevelse.

Bortset fra dette uundgåelige besvær gik vinterskolen sin rolige gang.

Vi havde 2 finner, 2 islændinge og en nordmand som det nordiske islæt i elevflokken, og de faldt godt til.

Kaptajn W. T. Hinrichsen, »Folk og værn«, talte om Nato. Tage Albertsen fortalte om fordelen ved at spare op, og vi tog på fabriksbesøg, på biblioteket og — ja, I kender det jo så godt, vi laver ikke meget om fra år til år.

Jeg må måske lige nævne, at vi igen optog den gamle skik med at holde fastelavnsfest, og den blev yderst vellykket. Der var smukt pyntet overalt, og vi slog katten af tønden i idrætshallen. Det var den glimrende egnet til, selv om der ikke var lagt gulv endnu.

Festen varede til ud på de små timer, og alle var enige om, at det skulle blive en årlig tilbagevendende begivenhed.

På slutningen af vinteren havde vi besøg af en af pionererne indenfor dansk gymnastik, højskolelærer Kr. Killemose, der kom og præsenterede os for landsdelingsfører foreningens vandrebibliotek, omfattende kort sagt alt, hvad der er skrevet om gymnastik og idræt her i Norden. Der var mange gode ting for en vordende delingsfører.

Vejret var mildest talt dårligt i marts måned, og det kneb usædvanlig hårdt med at få vore prøver afviklede til idrætsmærket, men det skulle gå, og så gik det.

Håndbolddommerprøven med vor gode ven, lærer Inge mann Kvist som censor måtte nødvendigvis afvikles på aftalt dato, og da var det et utrøsteligt regnvejr. Banen var en stor mudderpøl, og som deltagerne så ud! Det var til at begynde med en tragikomisk forestilling, men da først eleverne var blevet våde og snavsede, gik de på med dødsforagt og morede sig herligt – da alt var vel overstået.

Elmo P. havde denne vinter igen faste timer med sang og musik, og det var gode og afholdte timer. Valdemar Bonde gav os en værdifuld og god hjælp ved at tage sig af delingsføreruddannelsen i gymnastik, og det takker vi for.

Så sagde vi farvel til vintereleverne, og som sædvanlig fulgte en travl påske med cykleryttere og atletikungdom.

Den 13. april var der fest i mit barndomshjem i Vejen Min far, som I alle kender, fyldte 70 år og fik overrakt idrætsmærket i guld for gang. Samtidig fik Birte og jeg også overrakt vort idrætsmærke. Tre generationer fik for første gang i idrætsmærkets historie overrakt idrætsmærket samtidig. Det var forhåbentlig en god propaganda for den gode idé, men samtidig var det en stor oplevelse for min far, der stadig er still going strong.

Ih, hvor det kneb med at få ryddet plads til sommer pigerne i de nye bygninger. Jeg havde vist lovet lidt om meget i mine breve til dem, men der var bygget »landgang broer« over alt pløret udendørs, og indendørs var det da nogenlunde hyggeligt i de fleste lokaler, og bedre blev det. som dagene gik, så jeg har vist läel pigernes tilgivelse.

Vi måtte selv bo på elevgangen i et værelse, for også vor lejlighed var under reparation og ombygning. Det varede næsten 3 måneder, men resultatet blev også godt.

En omtale af sommerskolen hører uløselig sammen med færdiggørelse af skolen, forberedelser til indvielsen og selve den store dag, derfor må jeg samle det i eet.

Vi havde forsigtigt nævnt den 20. juli som dagen, hvor indvielsen skulle finde sted. Dels fordi vi gerne ville kombinere det med vort årlige elevmøde, og dels fordi vi i høj grad var nødt til at regne med sommerpigerne og de gamle elever som medhjælpere, for at alt det praktiske ved arrangementet og det mere festlige kunne komme til at gå så godt som muligt.

Jeg har mange gange i fantasien holdt indvielsesfest Og hvilken fest - det turde jeg ikke røbe, for he turde jeg tro, at så mange prominente gæster ville i til stede. En fest af det tænkte format hørte vis hjemme på vor lille beskedne skole.

Men skolen blev stor, og da bestyrelsen anmodede at fremkomme med forslag til et program over feste dette stort set klart.

Vor konge havde givet tilsagn om at komme, og de var det hele hævet op i det store plan. Først skulle der sendes indbydelser ud. Det blev be ligt over det antal, vi havde skønnet, fordi der efterhånden var mange, der på en eller anden måde havde nær til ning til skolen. Man må jo huske på, at det ikke var en ny skole. Vi havde i de år, der var forløbet siden skoler start i 1942, modtaget så meget godt fra vide kredse og få mange venner, som vi meget gerne ville se til indvielse. Navnlig var det os en glæde at kunne indbyde de gode venner, som havde hjulpet os i den første vanskelige tid.

Det nærmede sig 1000, før vi kunne slutte, og så måtte vi endda i mange tilfælde se os nødsaget til at bede sam. menslutninger og idrætsforbund sende repræsentanter, idet vi, navnlig indenfor de idrætsforbund, der har afholdt kursus på skolen, havde fået så mange venner, at vi, hvis vi skulle indbyde alle, ikke kunne overse konsekvenserne.

Jeg kunne godt forstå, at bestyrelsen havde sine betænkeligheder, når så mange gæster skulle ankomme, men de stolede på, at vi nok skulle klare det og gav os frie hænder efter at have godkendt det udarbejdede program.

Vort forslag gik stort set ud på følgende:

Efter at den officielle indvielse er afsluttet da at befolke skolen og idrætsanlæggene med udøvende idrætsmænd og -kvinder. Vi ville spille teater på friluftsscenen, lade folkedansere præsentere gamle danse og få skolestuer og håndgerningslokale til at fortælle noget om det, de til daglig er ramme om. På den måde ville vi gerne fortælle vore gæster om det værdifuldeste i skolens arbejde - hverdagens gerning.

Og så gik vi igang med forberedelserne, udførlig redegørelse om dem får I ikke. Jeg tør heller ikke begynde at nævne navne på alle hjælperne, for så vil jeg uvægerlig glemme nogen.

Sommerpigerne havde deres faste opgaver: kantaten, gymnastikopvisningen og komedien på friluftsscenen samt afsluttende menuetdanse. Det var mere end rigeligt, for skolearbejdet skulle jo passes ved siden af.

De rent praktiske forberedelser måtte vi have fremmed hjælp til. Alt udendørs arbejde var gjort, inden de gamle elever ankom i løbet af lørdag den 19. De blev straks sat i arbejde med at gøre idrætshallen klar med presenninger over det fine nye gulv, opstilling af stole, pyntning, udsmykning, indretning af parkeringsplads og meget mere.

De afsluttende prøver blev holdt, og korte instrukser for søndagen blev givet.

Generalforsamlingen blev der også tid til, og den tro. tionelle tur til skihopbakken afsluttede dagen.

Søndag morgen oprandt med strålende solskin, og morgenmad samledes gamle elever, sommerpigerne ous lens medarbejdere til morgensang i idrætshallen. Derefter blev den første og måske den mest kærkomne gave overrakt til skolen af gamle elever. En talerstol, ualmindelig smuk, et fint stykke snedkerarbejde i palisander udført of Niels Peder Knudsen, Sdr. Nærå, elev fra vinteren 45-46. Elevforeningens formand, Thormod Petersen, foretog tak til skolen for alt overrækkelsen og rettede en varm hvad eleverne har modtaget af viden og menneskelige værdier gennem årene.

Hvor der er vilje, er der vej. – Skolens motto indvævet i et meget smukt vægtæppe, der nu hænger over vor gamle standkiste ved indgangen til den gamle hovedbygning, var næste gave, skænket af skolens lærerpersonale. Lærer Tage Søgård takkede skolen for alt godt og ønskede den en lys og lykkelig fremtid…

Hele formiddagen kom der gaver og blomster, det var helt overvældende. Ind imellem var jeg en tur på havnen til kongemodtagelse.

En sidste runde for at se, om alt var klar, og så var der tid til frokost sammen med de officielle repræsentanter fra ministerierne, Dansk Idræts-Forbund, Vejle kommune og skolens hovedbestyrelse. Detaljerne for eftermiddagens program blev kort gennemgået.

Og så begyndte gæsterne at strømme til. Den ene bil efter den anden rullede ind på parkeringspladsen, hvor de gamle elever tog sig af gæsterne og ledsagede dem til idrætshallen. Alt klappede, og i god tid før kl. 14 var alle på plads, og vi var klar til at modtage kongen.

Men om modtagelsen og festen fortælles andetsteds i årsskriftet.

Efter indvielsen og kaffebordet forlod de fleste gæster skolen, og resten af dagen var forbeholdt vort traditionelle elevmødeprogram med festlig middag, komedie på friluftsscenen, kaffebord, og kaffebord, og til slut viste sommerpigerne menuetdans i fakkelskær.

Det var en mærkelig følelse, der greb mig, efter at gæsterne havde taget afsked. Jeg havde hele tiden været spændt og på vagt overfor uforudsete hændelser, men nu, hvor alt det officielle var overstået, følte jeg, at det spændte gik bort, og en befriet, taknemlig følelse trådte i stedet.

Min kone havde det på samme måde, og da vi hånd i hånd gik ned til friluftsscenen, følte vi os, som så ofte før ved elevmøderne, rigtig hjemme i elevernes kreds og kunne nyde pigernes fortræffelige komediespil og samværet med gamle elever.

Da vi til sidst samledes foran den gamle skolebygning og slog kreds om bålet, var det svært for mig at finde ord for at udtrykke min taknemlighed.

Jeg vil gerne her bringe en tak til mine medarbejdere, til pigerne i køkkenet med Agnes i spidsen, der ordnede alt det materielle på en ganske fortræffelig måde, de praktiske medhjælpere, lærerpersonalet og Knud, som har trukket et meget stort læs.

Jeg vil også gerne sige til jer, kære gamle elever, at jeg er stolt af jer. Vi vidste, at vi kunne stole på jer, når vi bad jer kom me og hjælpe os på denne store dag. Jeres opførsel og evne til at ordne det, vi bad jer om, har glædet og imponeret vore gæster, det har jeg fået mange beviser for. Enten det drejede sig om at gøre alt klar til dagen, modtage gæster eller ordne kaffebord til 1000 mennesker, blev det gjort, som det skulle.

Og til jer, kære sommerpiger, vil jeg også gerne sige en tak for jeres gode andel gens forløb. Det var ikke altid lige let på denne »indvielse sommerskole«. Vi fik nogle gode dage den sidste uge bl.a med en tur ud i det blå til Fyn og Sønderjylland med on hold og overnatning på Idrætshøjskolen ved Sønderborg Tak for husly og venlig modtagelse til vennerne på Idrætshøjskolen.

Og så måtte vi sige farvel til jer. Trods slid og møje tror vi på, at I har haft en sommer, I aldrig vil glemme for alt det gode, den gav jer.

Efter fest kommer hverdag. Det var vi forberedt på og vidste, hvad der forestod. En del arbejde var skudt til side til fordel for de vigtige begivenheder; det var drøjt at komme igennem det, og helt à jour er vi ikke endnu.

Vi er nu igang med vor 16. vinterskole med det største elevhold i skolens historie. Alt tegner godt, og vi nyder at arbejde i de dejlige nye lokaler.

Jeg tror, at jeg ved indvielsesfesten fik sagt tak til alle, der har bidraget til det, Den jyske Idrætsskole er i dag. I taknemlighed vil vi gå til vor gerning og aldrig glemme dette år, hvor så mange drømme gik i opfyldelse.

Glædelig jul og godt nytår.

Bjarne, Birte, Ingrid og Svend Aage Thomsen.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...