Højskolevirksomheden 1995
Uden for murene.
Som en lille, måske lidt upåagtet, men i egen forestilling væsentlig bevægelse, er højskolen altid på vagt, når vi tror, eksistensen trues eller nogen træder os for nær; måske på tæerne, der muligvis har en gammel skade. Sommerens avisdebat truede naturligvis ikke højskolebevægelsen, men kastede en kedelig skygge over os. 1995 var desværre for højskolebevægelsen året, hvor pressen påklistrede os begrebet snyd. Der er sjældent røg uden en brand, og selv om pressen ikke altid er fuldstændig præcis, når den farer ud og frem, var denne 4. samfundsmagt væsentlig mod råd. Der er givet nogle, som har bevæget sig i den gråzone, hvor regler og bestemmelser nytolkes, således at skoler står bedst rustet i konkurrencen. Nogle af os reagerer af uvidenhed ikke eller måske heller ikke af tossegodhed; andre viger selvom sigtet er at udvikle kompetente borgere og endelig fralægger staten sig sin tilsynspligt i for stor grad. Vi er en smule sølle.
Arbejdsministeren ønsker, at så mange unge som muligt står til rådighed for arbejdsmarkedet enten direkte eller indirekte ved at påbegynde en uddannelse. Det må få enhver borgers støtte, selv om det muligvis betyder færre dagpengestøttede elever på højskolen. Uligheden i støtten var også for stor i forhold til de elever, der i deres ansigts sved måneder ne før havde opsparet midler til højskoleopholdet eller måtte betale af efter endt højskolekursus.
Gymnastik- og idrætshøjskolerne besluttede i fællesskab at markedsføre sig i 1995, fordi folks bevidsthed om idrætshøjskolerne var blevet svækket ved det stigende uddannelsestilbud indehol dende idræt fra handelsskoler, college, og vel fordi vi traditionelt har været for usynlige i visheden om, at der var elever nok. I fællesskab bekostede skolerne reklameringen uden at spørge Højskolernes Sekretariatet, uden dog at det skal opfattes som en enegang i forhold til højskolebevægelsen og derfor af nogen som en spard genoplivning af faghøjskoletermen. Vi havde nogle specifikke interesser, som Højskolernes Sekretariat ikke kunne bekoste på standens vegne. I en række biografspots og en folder henvendte skolerne sig i november til aldersgruppen 18- 25 år. I kølvandet på dette reklamefremstød havde Den Jyske Idrætsskole fået fremstillet sin egen lille folder, der skulle gøre samme målgruppe specielt opmærksom på DJI. Skolen havde ikke brugt mange penge på markedsføring, fordi vi altid havde fuld skole og altid meget tidligt, men intet her i livet sker automatisk, og skolen måtte nødvendigvis tage alarmsignalerne alvorligt. Skolens materiale blev bevidst lavet aggressivt for at trænge igennem med budskabet. Fremtrædende tekst var på engelsk efter reklamebureauets anvisning, ud fra den trends, som branchen mente havde størst effekt, når ungdommen rider på den amerikanske bølge. Gør skolen det også? Det var der en del lærere, der mente, og som råbte vagt i gevær. En del af resultatet kan ses som designsider i dette årsskrift.
Grænseoverskridende mener en del personer: Grænseoverskridende i forhold til hvad? Dansk folkehøjskoletradition? Eller den måde, skoler skal lære at henvende sig på. Fordi man spiller fodbold i de smarteste støvler, ændres spillet ikke. Øl i nye moderne plastikflasker har det samme indhold og smager vel som øl på glasflaske? Indholdet rummer sigtet og kvaliteten; Indpakningen vækker tidens opmærksomhed.
Skolens indre liv
Vinterskoleholdet 1994/95 indfriede til fulde de store forventninger, skolen stillede til det elevklientel, som frekventerer Den Jyske Idrætsskole. 134 meget motiverede og interesserede unge med mod på at give sig i kast med gammelt kulturstof, men også områder, der er nye og derfor fremmede. Stigende krav til stedet om at gøre dette med kvalitet, selvom det for den unge er vanskeligt at fremføre kriterierne herfor, men de har en klar fornemmelse af, hvornår noget har dette adelsmærke og de træffer deres frie valg. Eleverne er også i stigende grad gode til at tage en ræk ke selvstændige initiativer og misundelsesværdige gode til at påtage sig et ansvar overfor sig selv og de undervisningsmedier, der indbydes til undervisning på skolen. Størstedelen af eleverne skaber et socialt klima, som lægger sig om de få, der har svært ved at forstå spillereg lers betydning - især for dem. Det er kulturelt arbejde med væsentlig social bieffekt. Meget beskedent, men dog som en begyndelse fik DJI etableret 3 Mac-maskiner i klasse 2. Hver elev får et intenst kursus i den rette brug af disse computere, og vi kan allerede registrere i elevarbejder, at investeringen har givet resultater. Det idrætslige samarbejde med de andre idrætshøjskoler udmyntedes i det årlige Ollerupstævne, hvor skolen ved deltagertal og præstationer til fulde levede op til det, et folkeligt sted gerne vil: at mange kan meget. Eleverne gjorde skolen ære. I øvrigt vandt skolen. Idræts højskolestævnet i februar måned havde deltagere fra næsten alle idrætshøjskoler ne, som fordelte sig på 4 idrætshøjskoler i den centrale del af Jylland. En del af vore elever blev hjemme for at spille basketball og fodbold, andre idrætter på de 3 andre idrætshøjskoler. Enkelte skoler kom aftenen før, således man kunne lave en god højskoleaften. Denne nye stævneform gentages i 1996. Vinterrejsen til Björli rystede endnu engang hele elevholdet sammen. Vi fik dette år at mærke, hvilke kræfter naturen har, og oplevelserne på langrendsturene gav bed re end noget pædagogisk råd den erfaring, at menne skets forhold til naturen bør karakteriseres som respektfuld.
Skolens lærere har på det lange kursus opbygget en lang række interne stævner, hvor elevernes evne til at lede, organisere og tage ansvar, bliver stillet flot til skue. Vi har erfaret, at nogle elever efter endt ophold får et midlertidigt job i folkeskolen. Der er ingen tvivl om, at de er yderst kvalificerede. Det er næsten en tilbagevenden til den første efterkrigstid, hvor mange delingsførere arbejdede i folkeskolen og gymnasium Forældredagen i november havde en dejlig voldsom til slutning. Ralf Pittelkow, den tidligere statsministerielle rådgiver, holdt foredrag om jyllandiseringen - hans eget begreb -, hvor han påstår en del af Vestdanmarks normer siges at vandre mod øst. På forældredagen blev vist elevarbejder fra timer-og emne uger, hvilket var fornemme kulisser for forældrenes besøg på skolen. Et meget fornemt arrangement sidst på året.
De korte sommerkurser Skolen fik det deltagertal, som vi havde budgetteret med og de korte kurser udgør efterhånden 1/10 af årselevtallet. Skolens markedsføring af disse kurser, som for første gang var i et stort selvstændigt hæfte, blev ikke påtalt af folkeoplysningsafdelingen som kritisabelt, hvor ferieaspektet for enkelte skole har domineret på bekostning af det folke oplysende arbejde. Af nyskabelser var der et 4 ugers kursus, hvor de psykisk udviklingshæmmede forsøger at blive selvforvaltende, idet enkelte får en hjæl pefunktion som træner sam men med almindelige borger i de foreninger og klub ber under Handicapidræts forbundet. De vil selv. Sommerhøjskolen var igen en lil le eksklusiv skare, der gerne skulle blive større for at skabe og øge det sociale klima, der er væsentlig for et kost skolemiljø. Se i øvrigt på sidste side, hvor kurserne for 1996 er listet.
Pædagogisk Råd og Forum
Den pædagogiske debat er fortsat levende på DJI. Det var mere end nogensinde vigtigt, idet de mange nye unge lærere måtte kende stedet nøje med dets organisationskultur og kvalitetskrav, og vi måtte af disse besjæles af de nye tanker, som skolen fik tilført. Aftenerne i Pædagogisk Forum, hvor dagliglivets administrative kedsommelighed ingen plads tillades, spændte fra ”Om at navigere i kaos“ til “frafaldsproblematikken i foreningslivet“.
Studietur
For 3. gang var skolens lærere på den kulturelle opladning i udlandet. Planen var Bruxelles, men august måned er feriemåned for eurokraterne og politikerne, hvorfor vi var nødt til at ændre destinationen til Holland. Med undgangspunkt i det hollandske fodboldforbunds kursuscenter besøg tes en række kulturelle steder kompasset rundt - fra ringmuren omkring fæstningen i Maastricht med myten om d`Artagnant død, over de allierede soldatergrave ved Arnhem, det kunstneriske oplivende i Krüller Mül ler, sportsliv på Papendal og hele livsspektret i Amsterdam. I Pædagogisk Råd har vi drøftet at lægge turen i en anden måned, men det store flertal fandt tidspunktet og målsætningen stadig velegnet. Turen er hård, men udbytterig. Sådan er tilværelsen vel?
Nye vedtægter
Hvor utroligt det end lyder, fortsatte føljetonen om skolens nye vedtægter. Efter et møde i ministeriet i oktober kunne forslaget forhåndsgodkendes, således at skolens repræsentantskab først i det nye år 1996 kan godkende separationen i en høj skoledel og en kursusdel. Det er at håbe, at det ikke virker negativt ind på begge virksomheder. Det kan ikke undgå at afstedkomme småkonflikter, idet begge virksomheder i retfærdig ansvarsfølelse over for deres respektive arbejdsgivere søger at optimere eget arbejde. I det daglige vil denne konflikt heldigvis udspænde sig i hovedet på en enkelt person, forstanderen, der skal søge brugbare handlinger. Man kan beklage, at en gennem mange år velfungerende og helt igennem hæderlig skole skal anvende så meget energi, fordi man et enkelt sted i Danmark har misbrugt statens tilskud til højskolevirksomhed. Vi driver højskole i et økonomisk juridiske klima, der næppe kan siges at give de bedste vækstbetingelser. Men det er vist symptomatisk for borgernes adfærd over for hinanden i disse år. Modsætninger og interessekonflikter, hvor små de end måtte være, løses nu af fremmed tredje instans: retssystemet. Vi skal sikre os i alle forhold. Det sker så. Tiden bruges. Vi reguleres præcist og korrekt. Et gammeldags håndslag her var ikke at foragte.
Elevforeningen
Her kan vi stadig heldigvis snakke os tilrette. Skolen har gennem nogle møder med elevforeningen gennemdrøftet arbejdsfordeling og processer, således at misforståelser kan undgås. Det må her som andre steder slås fast, at skolens elevforening er en meget central del af Den Jyske Idrætsskole.
Elevmøde og jubilæumsarrangement
For første gang adskiltes i 1995 det årlige elevmøde fra det traditionelle møde med jubilarer. I en rolig og meget hyggelig atmosfære festede knap 100 jubilarer fredag aften på deres gamle idrætshøjskole. Festen begyndte i Globen med miniforedrag, udspandt sig derefter over bordets og gulvets glæder - ikke ulig tidligere tiders forsamlingshusfester. Dette gentager vi i 1996. Elevmødet var stadig i overvejende grad de unge elevårganges dag. Uden alderdommes sordin. Mødet var berammet af en utrolig flot sommer, hvor natten omkring svømmebassinet let kunne konkurrere med de hidsige toner i en varm træningssal. De mange bor stadig ved eget eksempel søge at normsætte varm og lidenskabelig DJI-festkul tur Der skal være stil - ikke kedsomhed og sanseløshed.
Samarbejdsrelationer
Det årlige møde mellem Team Danmarks specialforbund, der holder til på DJI, forløb kort og gnidningsfrit. Mange praktiske problemer løses jo på stedet i den aktuelle situation. Det årlige forstandermøde, hvor administrationsledere, pedeller og økonomaer for idrætshøjskolerne drøftede fælles sags forhold, har stor virkning, idet den bevarer den åbne kommunikation. Samarbejdet ses også i de meget velbesøgte og traditionelle augustkurser, hvor skolernes lærere søgte fælles inspiration hos hinanden, men også via kræfter udefra. Skolens forstander har siddet i et kommunalt udvalg, der skul le komme med forslag til nye boligformer for ældre borgere. Erfaringen fra idrætsbanen, og højskolen gjorde det muligt at frem komme med aktiviteter i dette kommende boligområde i Vejle. Danmarks Sportsmuseum, som Den Jyske Idrætsskole var initiativtager og økonomisk støtte til i de første år, fremkom mer snart med udkast til helt nye bygninger i Vejle. DJI’s tidligere fortjenester her går ikke ubemærket hen.
FUU
Bestyrelsen godkendte på et tidligt tidspunkt, at Den Jyske Idrætskole blev uddannelsesansvarlig skole og 4 elever valgte at lade deres højskolekursus indgå i deres selvvalgte plan for uddannelsesforløb. Idrætshøjskolen mister på ingen måde suveænitet, men bidrog til at opbygge suverænitet for 4 personer. Da de fleste af vore unge højskolelever kommer med en afsluttet ungdomsuddannelse, vil FUU initiativet altid for DJI være et beskedent bidrag for en gruppe, der dengang ikke stod på toget.
Globen og DJIs kursus center
Skolen tabte sagen mod det første arkitektfirma, men skolen tabte ikke så meget som frygtet og ventet. Sagen belastede retssystemet med 2 hele dage og meget arbejde for advokat og forstander. Set i bakspejlet burde denne sag kunnet være ordnet på lavere plan end civilretten. Som følge af det markante bygningsværk har modparten imidlertid anket dom men til landsretten for om muligt at få gjort ophavsret gældende - formoder skolen. Civilretten afgjorde, at meget var givet på forhånd af omgivelserne - resten var skolens egne ideer. 1995 blev således ikke et helt normalt år. 1994- loven er endnu ikke fuldt gennemført. Således mangler skolen stadig en økonomisk afklaring af størrelsen på skoletilskud og bygningstilskud; vi mangler stadig afklaring af løn- og ansættelsesforhold ved fremtidig ansættelse. I stigende grad suger industri-og servicesektoren unge mennesker til produktionen; andre uddannelsesinstitutioner tilbyder sig med nye og tillokkende uddannelser. Barometeret peger mod kúling. Vi blæser endnu ikke omkuld. Hvis bevægelsen ikke selv vil dø, er der næp pe tvivl om, at resortministeren ikke ønsker i sit eftermæle, at det var i hendes/hans regeringsperiode, at det danske samfund lukkede de danske højskoler. Det overordnede politiske klima er givet stadig bevægelsen venlig stemt.
Med risiko for at blive betegnet sortseer, må ledelsen dog begynde at signalere, at der ikke er hausse på de danske folkehøjskoler og at sædvaner, der var, ikke automatisk mere er. Det er altid vanskeligt at ændre en organisationskultur, der er skabt i en “højkonjunktur”?
