Tilbageblik på Den jyske Idrætsskoles Elevforening gennem årene 1959–1972

Foreningens formålsparagraf – jvf. rev. lov af 1960 – § 2: at vedligeholde forbindelsen mellem skolen og dens gamle elever og mellem disse indbyrdes samt i øvrigt, hvor det er muligt, at medvirke til at løse opgaver af interesse for Den jyske Idrætsskole og højskolen i almindelighed.

Dette opnås ved:

A: Udsendelse af årsskrift. B: Afholdelse af et årligt elevmøde. C: Hjælp af et repræsentantskab. D: Støtte til ubemidlede elevers ophold på DJI. E: Støtte til løsning af andre opgaver i overensstemmelse med formålsparagraffen.

En ting der går igen i de skiftende formænds beretninger gennem årene, har været dette, at hovedopgaven for bestyrelsen hvert år var indsamling af “Nyt”, udgivelse af årsskrift og tilrettelæggelse af elevmøde, hvilket efter min mening opfylder de væsentligste punkter i §2. Ser man samtidig på årenes regnskaber, er een ting indlysende, nemlig den manglende økonomiske mulighed for at opfylde punkt D og E.

Man har så til gengæld med held lagt et stort arbejde, gennem repræsentanter for de forskellige årgange, at indsamle “Nyt fra gamle elever”, redigere og udgive dette i forbindelse med udgivelsen af årsskriftet. I årene 1959-1966 som en del af årsskriftet go fra 1967 som tillæg til samme. En opdeling fandt sted, dels fordi skolen gerne ville udsende årsskriftet til venner af skolen, der jo ikke havde interesse i “Nyt” og desuden havde dette afsnit efterhånden, p. Gr. af de mange årgange, fået et omfang der gjorde opdelingen nødvendig.

Redigeringen af årsskriftet blev udner Svend Aage Thomsens forstanderperiode til i et meget nært samarbejde mellem elevforening og forstander. I årene fra 1961-1965 var det elevforeningen, der trak det største læs og i 1966 og 1967 var det elevforeningen alene, veludført af Ove Sørensen, der redigerede og udgav. Fra Bjarne Haugers tiltrædelse som forstander kom udgivelsen af årsskriftet igen i faste rammer i samarbejde med elevforeningen.

Et andet vigtigt arbejde for bestyrelserne har været den årligt tilbagevendende tilrettelægning af elevmødet i samarbejde med skolen. Det er meget vigtigt, når man vil bevare en kreds af gamle elever omkring skolen, hvilket jo er een af betingelserne for skolens fremtidige tilgang af elever, at gamle elever får denne mulighed for at mødes en gang om året på skolen. Et møde, hvor man både træffer årgangskammerater og mødes på tværs af årgangene. Her kan man endnu engang konstatere, om de ting der gav een selv store oplevelser, minder for livet, stadig er tilsted og giver nye årgange tilsvarende rige oplevelser.

Fra 1963-1971 blev der foruden sommerelevmødet afholdt et vintermøde, der dog af forskellige årsager blev sløjfet igen. Allerede i 1963 blev i bestyrelsen drøftet muligheden for afholdelse af kursus for gamle elever og da der i 1971 på generalforsamlingen fremkom ønske om, at det sløjfede vintermøde blev erstattet af en instruktionsweekend, satte det skub i diskussioner og planer for dette, der evt. Kunne arrangeres i forbindelse med sommermødet. Tidspunktet for elevmødet blev for øvrigt 1969 ændret fra juli til august, hvilket jo nok har glædet en del; men også besværliggjort deltagelsen for landmændene blandt de gamle elever.

I 1964 efter den nye fundats for skolens styrelse, fik elevforeningen 2 pladser i skolens repræsentantskab - dog uden stemmeret. Heraf blev den ene indvalgt i skoleudvalget.

En ændring i 1968 i elevforenignens lov § 5 betød, at bestyrelsen blev udvidet til at omfatte to repræsentanter for den sidste årgang, valgt for et år ad gangen. Dette var en stor betydning og har helt klart medført, at interessen for elevforeningen blev styrket blandt de nye elever, således at der kunne opnås en tiltrængt større tilgang af medlemmer. Medlemstallet var i 1969 nede på 523 mod 598 i 1959, dette til trods for de større årgange i de senere år.

Efter sommerholdenes ophør på DJI kunne man ikke mere følge følge skikken, at nuværende elever skriver kuverter med invitation til elevmøde til de gamle elever, hvorfor elevforeningen investerede i en datagraf for at lette arbejdet for kartoteksføreren. Arbejdet med kartoteket blev på skift varetaget af forstanderfruer, lærere og bestyrelsesmedlemmer, og kartoteket blev opbevaret på skolen helt indtil 1970, hvor elevforeningen overtog hele ansvaret og arbejdet med dette.

Til trods for at de økonomiske midler var små, bandt bestyrelserne dog an med flere ting gennem årene, finansieret ved indsamling af frivillige bidrag blandt medlemmerne. Bl.a. blev en talerstol, så vidt jeg husker udført af Niels Peter Knudsen (senere formand), skænket til skolen ved indvielsen af den nye afdeling i 1957. Alle bidrag kom dog ikke lige hurtigt ind, så elevforeningen kunne først betale sidste afdrag i 1960 og økonomien var hårdt belastet af dette.

Samme økonomi har nok været genstand for adskillige diskussioner i de siddende bestyrelser gennem årene. Først på generalforsamlingen i 1959 blev det vedtaget, at man udover prisen for årsskriftet skulle betale et egentligt kontingent på kr. 2,00 til elevforeningen, således at foreningen, som daværende formand, Thormod Petersen, udtrykte det »kunne få fast bund under fødderne økonomisk og prøve at løse andre opgaver end lige netop årsskriftets udgivelse og elevmødets tilrettelægning.« Tankevækkende er egentlig det budget fra 1959, der skulle give denne økonomiske bund:

Kontingent til elevforeningen	kr. 2,00
Kontingent til landselevforeningen	kr. 0,25
1 kuvert	kr. 0, 10
1 postopkrævningskort	kr. 0,10
Porto	kr. 1,10
I alt	kr. 1,55

Trykning af tidsskrift herudover kr. 4,35. Der var i 1959 ved regnskabsårets start 598 medlemmer.

En anden stor opgave for elevforeningen blev det, efter Svend Aage Thomsens at for tidlige bortgang, at sætte et minde over skolens grundlægger. Der blev nedsat et udvalg i 1961 der skulle formidle en indsamling. Thormod Petersen blev formand for dette Resultatet af denne indsamling, afsluttet 1/4-63, blev det mindesmærke over Svend Aage Thomsen som vi alle kender. Det er udført af billedhuggeren Knud Nellemose og det blev afsløret i forbindelse med elevmødet d. 10. juli 1966. Thormod Petersen sluttede afsløringen af stenen med ordene: »Måtte den fremover minde de, der færdes her om den mand, der skabte denne skole – måtte noget af hans ildhu, idealisme og tro på det bedste i mennesket stedse være baggrund for den gerning der øves her.« Disse ord har vi stadig grund til at sande, for uden Svend Aage Thomsen ingen idrætsskole og dermed heller ikke Den jyske Idrætsskoles elevforening.

Skrevet af Ria Andersen og bragt i Årsskriftet fra 1982