Elevforeningen gennem 25 år
Elevforeningens formand fra 1971 til 1983 hed Henning Rasmussen. Siden har jeg deltaget i arbejdet på DJI, dels som bestyrelsesmedlem i skolens bestyrelse, og dels som forbindelsesled mellem elevforening og skole. Omstændighederne, omkring selve valget som formand, fortaber sig i det uvisse. Dog husker jeg, at jeg tidligt søndag formiddag den 20. august 1972 var på vej i skoven sammen med mine årgangskammerater, da daværende forstander Bjarne Hauger standsede mig og sagde, at det var vigtigt, at jeg kom til EFs generalforsamling. Den daværende formands beretning blev nedstemt, hvorfor han valgte at trække sig tilbage. Der skulle vælges en ny formand, som skulle stå i spidsen for den bestyrelse, som blev tilbage. Denne formandspost blev jeg valgt til, og det betød en helt ny dimension i min tilværelse.
Fra at have været nydende medlem af foreningen i godt et år, skulle jeg nu stå i spidsen for en elevforening, som havde haft nogle meget svære år, med et vigende medlemstal. Det var virkelig en opgave at tage fat på. Heldigvis fik jeg god støtte af den tilbageværende bestyrelse, som alle havde mange års erfaring i bestyrelsesarbejdet. De havde mange gode ideer, Som det blot var at turde binde an med.
Noget af det første, vi foretog, var at tage forhandling med skolens ledelse, Bjarne Hauger, om et tættere samarbejde omkring elevmøder og årsskrifter.
Elevmøderne kunne i begyndelsen af 70’erne afholdes i den gamle spisesal, med et tomands orkester siddende i hjørnet, der hvor der idag er serviceaflevering. Indkvarteringen foregik i de eksisterende værelser, med 3 på hvert værelse for de sidste årganges vedkommende. Faste programpunkter var generalforsamling, som var bedre besøgt den gang end i dag, árgangskampe i håndbold, samt atletikkonkurrencer for gamle elever. I atletikkonkurrencerne deltog mange dygtige atletikfolk, idet skolen dengang stadig var besøgt af mange, der huskede Svend Aage Thomsen som en dygtig atletikudøver.
Der var elevmøde både sommer og vinter i de år. Noget af det første vi blev enige med Bjarne Hauger om, var at sløjfe vinterelevmødet, for at satse kraftigere på sommerens møde, som blev placeret midt i august måned.
Vi blev enige om at dele indtægter, udgifter og arbejdsbyrde. Det betød, at EFs bestyrelse påtog sig en stor del af det praktiske arbejde i forbindelse med afviklingen af elevmødet. For denne ulejlighed fik vi gratis ophold på skolen i dagene op til elevmødet; samt et økonomisk tilskud til en kendt foredragsholder efter vores valg. Vi fik favørpriser på øl og sodavand, således vi kunne tjene en ekstra sum penge på elevmødet og derved få dækket bestyrelsens rejseomkostninger, der tidligere havde været for egen regning.
Først skulle vi dog gøre det mere attraktivt at møde op. Det skete ved nogle programændringer lørdag og søndag. Ændringer som bl.a. indebar professionel underholdning lørdag aften. Dygtige og interessante foredragsholdere søndag. Præsentation af nye eller mindre kendte idrætsgrene. Årgangskampe i volleyball som afløser for atletikkonkurrencerne. Vi benyttede os også af skolens lærerkræfter, som hvert år fik præsenteret nogle forskellige aktiviteter, som man havde arbejdet med på vinterens elevhold. Som noget helt nyt startede vi i 1976 med en speciel kursussektion for gamle elever. Her benyttede vi os af dygtige og kendte instruktører, På det første kursus bl.a. Astrid Hartvig, Richard Møller Nielsen, Allan Lund, Folmer Troelsen. Disse kurser var på et meget højt niveau og vældig godt besøgte. Desværre faldt interessen og måske også kvaliteten, og i 1982 stoppede vi med disse aktivitetstilbud.
Deltagerantallet til elevmøderne steg da også mærkbart i de år, og det er nu ikke usædvanligt med 450-500 gæster i løbet af weekenden. I samme periode steg medlemstallet fra omring 500 i 1972 til godt 1000 medlemmer i 1994.
Det øgede deltagerantal betød, at vi pladsmæssigt ikke længere kunne være i spisesalen, men over gymnastiksalen og idrætshallen har vi nu bredt elevmødearrangementet helt ned i træningssalen. Indkvarteringen foregår i dag med 2 på alle værelser både på DJI og i kursuscentrene. Desuden bruges klasseværelser og auditorier til de sidste årgange, som alligevel ikke skal sove så meget. Vi mangler Jomsborg til indkvarteringen. Stedet udgjorde i mange år en god ramme omkring en jubilæumsårgang. Til gengæld er værelsesstandarden hævet ganske betragteligt i de nye fløje.
Elevmødet i dag foregår med diverse jubilæumsarrangementer fra fredag aften i årgangsregi afsluttende med den store jubilæumsmiddag lørdag middag, hvor det er DJI, som inviterer. I 1994 havde vi for første gang 50 års jubilarer med. Det bragte deltagerantallet op på omkring 150 gamle elever og lærere. Lørdag eftermiddag gav bl.a. skolens gymnastikhold en flot opvisning i træningshallen, inden denne blev omdannet til festsal. Her foregik den ene afdeling af aftenens fest. Afdelingen med dans og musik til den lyse morgen. En mere stille fest afvikledes i gymnastiksalen, som var indrettet til cafe med levende musik og lys på bordene.
Søndag formiddag starter, umiddelbart efter morgenmaden med en af skolens mange traditioner, flaghejsning med afsyngning af morgensang . Derefter får deltagerne mulighed for at motionere på forskellig vis. Et programpunkt som samler rigtig mange deltagere er en time med fællessang fra højskolesangbogen eller andre sange, som skolens sanglærer har fundet frem til lejligheden.
Søndag eftermiddag er der foredrag og afvikling af årgangskampe i volleyball, inden en gang “skrub-af-mad” sætter punktum for mange timers dejligt samvær med gamle DJIere.
Elevforeningens bestyrelse har altid ønsket at gøre det attraktivt at være medlem af foreningen. Man bruger hvert år, megen tid på at orientere skolens nye elever om foreningen og dens arbejde. Da undertegnede blev formand, blev der lavet en aftale med Hauger om, at jeg hvert år kunne opholde mig en uge på skolen, og samtidig deltage i undervisningen. Jeg fik tildelt en foredragstime, som jeg benyttede til en orientering om EF. Desuden indgik vi aftale om, at EF’s formand kunne deltage i den årlige vinterrejse, på EF’s regning ganske vist, men til samme pris som eleverne. Denne aftale gælder stadigvæk, og det er en fantastisk god mulighed for at lære skolens elevhold at kende.
De efterfølgende formænd har ikke haft samme mulighed for at tilbringe længere eller kortere tid på DJI, ud over til elevmøderne. Derfor indskrænkede orienteringen sig i mange år, til den årlige foredragstime hvor vi med plancher og fotokopier skulle prøve at indlemme nye medlemmer i vor forening.
I 1990 startede vi en ny offensiv for at hverve medlemmer, Bestyrelsen allierede sig med 4 gamle elever, som havde et spændende projekt, som man gerne ville afprøve i Vejle, og Agentweekenden så dagens lys. Det var en weekend, hvor elevforeningen kunne promovere sig selv, samtidig med at skolens elever fik den ene overraskelse efter den anden. Vi har nu kørt med dette arrangement i 3 år, til stor fornøjelse for deltagerne.
I 1975 startede udgivelsen af et kvartalsblad med meddelelser fra EF. Dette blad skulle samle tidligere breve, indbydelser og kontingentopkrævninger m.m. Desuden skulle der være mulighed for medlemmer for at komme til orde. Det sidste har nu aldrig rigtig fungeret. Kun på direkte henvendelser, er det lykkedes bestyrelsen, at formå gamle og nye elever til at skrive. Men bladet udkommer stadigvæk, og læses af de fleste medlemmer.
At elevforeningen ikke kun skulle være fest og ballade, var vi alle enige om, og i slutningen af 1970’erne prøvede vi forskellige arrangementer på andre tidspunkter af året. Det var møder med meget forskelligt indhold. Nogle godt besøgt. Andre dårligt. Vi havde bl.a. en eftermiddag, hvor nogle af DJI’s lærere fortalte om en meget interessant tur, de havde været på til Kina. Vi havde også besøg af JACO-form-skoens skaber.
I 1982 indkaldte vi til et møde for vore medlemmer, hvor vi bad om tilkendegivelser af, hvad man forventede af EF’s arbejde. Fremmødet var beskedent, ideerne sparsomme, og vi besluttede at foretage nogle få ændringer i det daglige arbejde med kurser og elevmøde.
Siden har vi faktisk kort efter samme skabelon både med arrangementer og i samarbejdet mellem skole og EF Der er selvfølgelig justeret, efterhånden som der har været beb det. Men den store paladsrevolution er udeblevet
Af andre aktiviteter, som EF er engageret i er vort eget are skrift ELEVNYT, hvor gamle elever har mulighed for at komme med sidste nyt om deres daglige arbejde og familie. Desu. den er vi medudgiver af skolens årsskrift. Udgivelsen af dette men især indholdet, har i årenes løb afstedkommet mange 00 lange diskussioner i EF’s bestyrelse og skiftende forstandere imellem. Senest på et møde i 1993, hvor skolens bestyrelse også deltog. Vi har prøvet at finde en form, og økonomi som tilgodeser bl.a. skolens forretningsforbindelser, kursusrelationer, gamle elever. Debatten er nok ikke til ende endnu, men viljen til en løsning er til stede i begge lejre.
En årrække prøvede vi også at få etableret et samarbejde mellem de forskellige idrætsskolers elevforeninger. Det lykkedes flere gange at samle et repræsentativt udvalg af bestyrelserne. Møderne havde dels til formål at orientere om skolerne og EF’s arbejde. Men også fælles arrangementer var med i planerne. Det første gik godt, og mange ideer blev udvekslet. Fællesarrangementerne faldt til jorden. Her var vi nok for forskellige. På det skolepolitiske plan er der sket en udvikling i de 20 år, jeg har været med i arbejdet omkring DJI.
I 1972 var elevforeningen repræsenteret i DJI’s skoleråd. Det var et 3 mandsråd, hvor skolens daværende forretningsudvalg, elevforeningen og Vejle byråd havde en repræsentant. Rådets funktion var, at godkende den årlige skoleplan, som blev forelagt af forstanderen.
I 1982 fik EF for første gange repræsentation i skolens øverste ledelse, forretningsudvalget. Siden har dette skiftet navn til bestyrelsen, men elevforeningens repræsentant hedder stadig Henning Rasmussen.
Året efter trådte jeg ud af EF’s bestyrelse, men har siden bevaret tilknytningen og er nu forbindelsesled mellem DJIS bestyrelse og EF’s bestyrelse. Jeg tilstræber at være med til alle bestyrelsesmøderne, selvom det giver mange ture mellem Odense og Vejle. Men da arbejdet stadig er spændende og interessant, volder det ikke de store menneskelige problemer. Arbejdet er lønnen i sig selv, som et gammelt mundheld siger.
På DJI er der tale om et spændende og udviklende arbejde, og det gør jo ikke lønnen mindre.
Skrevet af Henning Rasmussen 70/71 - bragt i årsskriftet fra 1994