Året 1942

Søndag den 25. Januar blev der skrevet historie i Vejle, idet repræsentanter for idrætten enstemmigt vedtog at placere Den jyske Idrætsskole i Vejle. Forud for dette møde havde Sv. Aa. Thomsen været i forbindelse med andre byer, som var interesserede i at få idrætsskolen placeret i deres by. Det var for stort et ansvar for ham helt alene at bestemme, hvor skolen skulle ligge, og han bad på mødet i Vejle forsamlingen være behjælpelig med at vælge stedet. Det blev Vejle, idet kommunen stillede 10 tdr. Land til rådighed samt ydede et tilskud på 20.000 kr., anlagde veje til skolen, etablerede kloakforbindelsen, førte elektriske ledninger til ejendommen og lovede at sørge for de fornødne vandlendninger, ligesom man ville anbefale statstilskud. De mange repræsentanter, der var mødt frem i Vejle, gav alle Sv. Aa. Thomsen deres bedste anbefalinger for skolen. Dansk Idræts Forbunds formand, oberst H. Sander, havde, da Sv. Aa. Thomsen forelagde ham planen, udtalt:

“Hvor der er vilje, er der vej”

Det var et udmærket motto for skolen. Tanken om at starte en idrætsskole havde han længe haft. Som aktiv idrætsmand havde han oplevet den mangel, der var på delingsførere, ledere og instruktører - specielt her i Jylland. Her gik unge mennesker, som ikke fik det ud af arbejdet inden for idrætten, de burde have, fordi de manglede instruktion. Idrætten er en vigtig samfundsfaktor, der ikke kunne tages hensyn nok til, og man behøvede dygtige hjælpere.

“Der bør stille en gentleman i ethvert par idrætsbukser”, havde Oberst H. Sander udtalt, og det ville Sv. Aa. Thomsen gerne være med til at gøre en indsats for.

Han talte med sin far om spørgsmålet og sagde til ham, at han gerne ville være med til at yde en indsats. “Så lav du den idrætsskole”, sagde han flere gange, når de halvvejs spøgte med tanken. Efter den 9. April blev Sv. Aa. Thomsen klar over, at der måtte være grobund for en sådan idrætsskole som samfundsopdragende faktor, idet der stadig manglede ledere og instruktører overalt i landet. Ganske vist var der Statens Gymnastikinstitut, men det var for dyrt for jyderne.

Nu skulle der ske noget, og allerede ugen efter det konstituerende møde den 25. januar sendte ansøgningen om tilladelse til offentlig indsamling til justitsministeriet. Udarbejdelse af tegninger og planer for skolen bygninger blev udført af Chr. Ostenfeld. Sv. Aa. Thomsen lavede selv udkast til stadion og skydebane.

Endvidere blev der til undervisningsministeriet sendt en ansøgning om direkte statsstøtte. Derfra kom der afslag omkring 1. august 1942, men efter et besøg i undervisningsministeriet erfarede man, at der blev arbejdet på en ny højskolelov, der gav højskole og fagskole løn, og der skulle være hjemmel for, at Den jyske Idrætsskole kunne få statsstøtte efter den gældende lov.

Også til arbejdsministeriet blev der indsendt ansøgning om tilskud til beskæftigelse af arbejdsløse, et arbejde bestående af anlæg af skolebygninger, idrætsanlæg m.v., idet der var mange ledige i Vejle, og til hovedparten af det udendørs arbejde blev der bevilget penge; en stor hjælp til en god start.

Der var mange skuffelser, men gudskelov også mange lyspunkter, så alt arbejde og besvær blev en fornøjelse. Arbejdet med skolens færdiggørelse hæmmedes noget af vinteren 1942-43, idet frosten begyndte at sætte ind til gene for byggearbejdet.

Sommeren 1943 stundede til, og fra tidligt forår blev der arbejdet på fuld kraft. Således var det ikke muligt at fastsætte nogen dato, hvor skolen kunne være færdig til at modtage elever, men efter nogen betænkning vovede man dog at indbyde til kursus den 3. juli , og minsandten om det ikke lykkedes at blive færdig til rette tid.

Det var og havde været en drøj tid at komme igennem indtil november, bl.a. med ansøgning til undervisningsministeriet om, at skolen måtte blive anerkendt med Sv. Aa. Thomsen som forstander; hvis det ikke i første omgang blev godkendt i ministeriet, skulle der antages en medforstander, der skulle sikre skolen den højskolemæssige karakter.

Det har lige fra den allerførste dag været Sv. Aa. Thomsens plan, at skolen skulle virke som højskole, hvilket også fremgår af skolens fundats, som blev vedtaget på det konstituerende møde den 25. januar 1942.

Idrætsskolens Formaal er at skabe et Hjemsted for en grundlæggende Uddannelse i alle Idrætter, hvorved det skal haves for Øje at udbrede Kendskabet til og frugtbargøre de Fremskridt, der i Indland og Udland maatte fremkomme på Idrættens Omraade. Idrætsskolen skal derhos være aaben for enhver sund aandelig Paavirkning og skal navnlig gennem Foredrag af kvalificerede Repræsentanter for Videnskab, Højskole og Kirke etc. søge at orientere Eleverne i Tidens aandelige og kulturelle Strømninger. Idrætsskolen skal navnlig virke for at udbrede Kendskabet til Idrætten i Befolkningen og fremme Forstaaelse af Idrættens Mission som opdragende Samfundsfaktor.”

Nu skulle vi i gang med den første vinterskole for unge; men jeg vil starte med, at Den jyske Idrætsskole blev anerkendt som højskole. Anerkendelse betyder praktisk, at skolen og skolens elever har adgang til at nyde samme understøttelse som øvrige højskoler.

Den 3. november 1943 ankom det første elevhold. En storartet elevflok på 43 gjorde det hele lettere for skolen, idet vi nu skulle uddanne ledere, delingsførere og instruktører til det lederarbejde, som lå og ventede på dem rundt om i foreninger og klubber landet over.

Var der da ingen uddannelsessteder før Den jyske Idrætsskole? Jo, der var Ollerup Gymnastikhøjskole, Idrætsskolen i Gerlev og Snoghøj Gymnastikhøjskole ved Fredericia, men om de kunne dække behovet, kan jeg ikke udtale mig om, men de var storleverandører af ledere til den frivillige idræt.

Nu skulle Den jyske Idrætsskole for alvor begynde sin gerning til gavn for dansk idræt, og jeg ved, at eleverne ikke er gået tomhændet fra skolen, idet de alle har fået et godt grundlag, som de kunne arbejde videre på hjemme i deres forening, og de har brugt den uddannelse vi kunne give dem, og flere har opnået gode stillinger inden for idrætten. Hvad underviste vi så på? Jeg bringer her et uddrag af skolens første skoleplan:

“Som almindelig Højskole vil Den jyske Idrætsskole se det som sin Opgave at uddanne Ledere til det frivillige Ungdomsarbejde med Idræt og Gymnastik i By og paa Land, samt fremme Forstaaelsen af Idrættens Betydning som opdragende Samfundsfaktor.

Da Idræt og Gymnastik imidlertid aldrig i sig selv kan være noget Maal, men kun et Middel i Ungdomsarbejdets Tjeneste, maa de være et Led i en større Sammenhæng, og det findes i det folkelige Fællesskab, som vi vil prøve at gøre til en levende Virkelighed ved Tale om vort danske og kristne Folkeliv.

I undervisningen samler vi os derfor baade om de menneskelige og faglige, saaledes at Forbindelsen mellem disse Omraader stadig fastholdes og styrkes.

Med hensyn til selve Højskoleundervisningen vil der blive Foredrag med Emner fra det danske Folks Historie og Verdenshistorien, fra Menighedens Liv og fra dansk og nordisk Digtning, desuden Undervisning i Dansk, Samfundslære, Kulturgeografi, Sundhedslære, Regning og eventuelt Sprog og andre Fag.

Sang øves baade som Fællessang og Korsang.

Dansk omfatter sproglig Vejledning og Øvelse, væsentlig gennem Højtlæsning, Diktat og Stilskrivning, samt Øvelse i at tilrettelægge og holde et Foredrag over selvvalgte og opgivne Emner. Både Dansk og Regning vil blive tilrettelagt efter elevernes Kunnen og tidligere Uddannelse.

For Sommerholdet bliver der også Undervisning i Haandarbejde, Vævning, Kjolesyning m.m. og Timer i Barnepleje og Hjemmets Indretning.

Den faglige Undervisning. Foruden praktisk Arbejde og Undervisningsøvelser med Idræt og Gymnastik vil Øvelsesstoffet blive gennemgaaet teoretisk og metodisk. Da Kendskabet til det menneskelige Legeme er en Forudsætning for at undervise i Legemsøvelser, gennemgaas ogsaa Anatomien og Fysiologien i Hovedtræk. De vigtigste Nødhjælpsforanstaltninger ved Uheld paa Idrætspladsen og i Gymnastiksalen gennemprøves i Teori og praktiske Øvelser.

Paa Sommerskolen er der desuden Undervisning i Sanglege og Folkedans, ligesom Hovedvægten i den faglige Undervisning vil blive lagt paa Gymnastik.

Delingsføreruddannelsen.

I den frivillige idrætslige Ungdomsarbejde bestaar der en Vekselvirkning mellem indendørs og udendørs Arbejde. Gymnastikken om VInteren, fri Idræt og Boldspil om Sommeren.

Medens der i næsten alle Sogne er anlagt Idrætspladser, har Uddannelsen af Ledere i fri Idræt og BOldspil ikke fulgt Trit med denne Udvikling, og den udendørs Idræt ligger ikke tilnærmelsesvis paa samme høje Stade som Gymnastikken.

Under Hensyn til denne Udvikling vil den naturlige Forbindelse med Gymnastikken og de øvrige Idrætter blive udbygget, og foruden Delingsføreruddannelse ig Gymnastik vil der blive en udvidet Lederuddannelse i fri Idræt og Boldspil, som tager Sigte paa at bringe Arbejdet ind i faste Rammer og ved hjælp af en god Lederteknik sammen med praktisk Kunnen at yde Delingsførere større Støtte i Ledelsen af de unge på Idrætspladserne.

Arbejdet lægges saaledes til Rette, at de unge som gaar ud fra Skolen, skal være veludrustede til at staa som Ledere af frivillig Idræt, Gymnastik og andet Ungdomsarbejde.

Idrætsmærkebestemmelserne vil blive gennemgaaet i Teori og Praksis, og der vil baade paa Vinter- og Sommerskolen blive Lejlighed til at erhverve Idrætsmærket.

Ud fra denne skoleplan gennemførte vi undervinsingen på vor 5 måneders vinerskole for mænd og 3 måneders pigeskole maj-juli.

Ved siden af afholder skolen også 8 dages kursus i legemsøvelser for lærere-lærerinder, seminarielærere og aktive delingsførere, samt et kursus for ældre idrætsledere - Old Boys - medens specialforbundene under D.I.F. afholdt kursus i idrætsgrene inden for deres egne rammer. Disse kurser var med til at danne grundlaget for deltagernes videre udvikling i instruktør- og lederarbejdet.

Den jyske Idrætsskole har vist sin berettigelse, idet dens virke gav genlyd over det ganske land. Mange lærere og instruktører blev uddannet her, og det var ikke for ingenting, at Den jyske Idrætsskole blev nævnt som Danmarks største kursusskole.

Der var mangel på ledere overalt, og det gav sig udslag i, at nye gymnastik- og idrætshøjskoler blev bygget. I 1951 Gymnastikhøjskolen ved Viborg, og i 1952 ca. ½ år efter Idrætshøjskolen i Sønderborg. Men flere er fulgt efter; Idrætshøjskolen i Århus, Den Vestfynske Idrætshøjskole og nu Aalborg Sportshøjskole.

Det vidner om, at der stadig er stor mangel på ledere til det frivillige idrætsarbejde, selvom der har været stigning i tilgangen til idræts- og gymnastikhøjskolerne.

Jeg håber, Den jyske Idrætsskole stadig vil vise vejen med fortsat at uddanne ledere og instruktører. Samtidig opfordrer jeg alle elever til at tage et stykke lederarbejde op efter endt ophold på skolen.

Topresultater er som regel med til at give idrætten bredde, og det er naturligvis først og fremmest for bredden en idrætsskole skal arbejde, hvad “Den jyske”, da også altid har gjort og fortsat gør.

Tager eleverne fat på et lederarbejde, så har skolen levet op til sit motto: “Hvor der er vilje, er der vej”.

God arbejdslyst, og velkommen i lederarbejdet. Der er brug for jer.

Skrevet af Knud Thomassen og bragt i Årsskriftet fra 1982